01 02 2010 Debat: Hvad kom der så ud af topmødet?
Det gik ikke som vi havde håbet på Klimatopmødet. Vi fik ikke den store forkromede aftale Men heldigvis fik vi så meget andet.
Jeg tror de fleste af os havde sat næsen op efter, at klimatopmødet i Bella Centret skulle sluttes af med brede smil, store skåltaler og lykønskninger. Sådan gik det ikke. De mange udenlandske stats-og regeringschefer havde ikke den fornødne politiske vilje med i kufferten til København. Desværre.
TIL GENGÆLD FIK vi så meget andet. I tiden op til topmødet fulgte en stærk international eksponering af danske energiteknologiske løsninger. Ikke mindst eksponering af vindkraft. Da var det naturligvis rart at kunne fortælle, at der i 2009 nu igen sker lidt på det danske marked. Ikke mindst offshore markedet, hvor vi nu kan se, at den længe ventede europæiske vækst tager sit afsæt.
VI HAR KUNNET glæde os over færdiggørelsen af to danske offshore vindmølleparker samt en vækst på det europæiske marked ulig tidligere år. I 2009 blev 577MW installeret, hvilket er en vækst på 58 pct. Aldrig tidligere er der sat så meget vindkrat op i de europæiske farvande.
SET MED DANSKE øjne er der især grund til begejstring. De to nye danske havvindmølleparker Horns Rev II og Sprogømøllerne leverer grøn strøm til mere end 215.000 danske husstande og bidrager dermed til, at danskerne tager endnu et skridt mod en fossilfri og grønnere hverdag.
SET MED INDUSTRIENS, ja og samfundets, øjne er der ligeledes grund til begejstring.
De to danske vindmølleproducenter Siemens Wind Power og Vestas Wind Systems leverede tilsammen 89,5 procent af de nye europæiske MW. De danske producenter og med dem de danske leverandører sidder med andre ord massivt på det nye spændende offshore marked.
NÅR VI SER på de udbygningsplaner, vores nabolande og nærmarkeder allerede har formuleret på både kort og lang sigt, er der god grund til optimisme. Alene i 2010 forventer vi, at det europæiske marked vil forøges med ca. 75 pct. til mere end 1000 MW og i 2020 kan vi forvente, at kapaciteten forøges med mellem 40 og 55 GW.
DER ER MED andre ord et kæmpe potentiale for de, der forstår at udnytte de muligheder, som de kraftigst voksende markeder bærer med sig. Jeg ser naturligvis helst, at det bliver den danske vindmølleindustri, der med vores nuværende teknologiske forspring får stor andel i de nye markeder.
DERFOR ER VI netop nu i gang med at afholde en række erhvervsregionale møder, hvor vi i tæt samarbejde mellem virksomheder og regioner kan udvikle industriens vilkår, så vi er endnu bedre rustet til fremtiden. En ting er sikkert: Vi får travlt i den danske offshoreindustri i de kommende år. Og hvis vi hele tiden sikrer virksomhederne de bedste udviklingsmuligheder og udnytter de muligheder vi har i Danmark, kan det blive en stor forretning til glæde for de danske virksomheder og det danske samfund.
Af adm. direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg.
Bragt i Erhvervsbladet d.1. februar 2010.



