Nyheder 2009

En ambitiøs klimaaftale kan være milliarder værd for Danmark. Det fastslår Vindmølleindustrien, der har foretaget en analyse af, hvilken betydning det vil få for vindindustrien, at EU hæver målet for CO2 reduktion fra 20 til 30 pct.

Såfremt EU i kølvandet på en klimaaftale ved topmødet i København beslutter at hæve målsætningen om 20 pct. CO2 reduktion i 2020 til 30 pct. forventer Vindmølleindustrien at antal dansk producerede MW vil øges fra 3.900 til 4.750 MW. Altså en stigning på 850 MW årligt.

”Med det her konservative skøn over, hvad vi forventer væksten for de danske virksomheder vil blive, svarer det til en stigning i eksporten fra 62 mia. kr. til 79 mia. kr. Altså 17 mia. kr. årligt i mereksport. Der er med andre ord alt at vinde for de danske virksomheder og for samfundet, hvis der indgås en global aftale i København,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Vindmølleindustriens beregninger viser desuden, at de markeder hvor til virksomhederne i Danmark leverer, er der basis for en markant vækst indenfor clean tech sektoren og vindmølleindustrien især.

Analysen viser at medens en 20 pct. målsætning vil øge antallet af beskæftigede i Danmark med i gennemsnit 2.300 vil en 30 pct. målsætning øge antallet med 9.100.

”Et løft fra 20 til 30 pct. vil skabe en betydelig større efterspørgsel på energiteknologi. Ikke mindst fra nærmarkederne, der typisk betjenes fra de danske virksomheder. Beregningerne viser at der er ca. 6.800 ekstra jobs at hente frem til 2020, hvis målsætningen hæves.” fortæller Jan Hylleberg.

Analysen er baseret på, at de danske virksomheder har en markedsandel i Europa på 37 pct. uanset hvilket af scenarierne der er tale om. Dette niveau svarer ca. til det, der er gældende i dag.

Læs notat om analysen her (pdf)

På europæisk energirådsmøde d.7 december vedtog 9 lande en fælles erklæring om et fælles Nordeuropæisk offshore elnet – ikke mindst med henblik på at sikre koordineret nettilslutning af fremtidens havvindmølleparker.

Aftalen mellem landene beskriver i første omgang en række indledende udredninger, og en workshop i 2010 som skal resultere i en fælles strategi.

”De ni lande har taget et vigtigt spadestik for at konkretisere de mange forskellige europæiske initiativer, der sigter mod at skabe et Europæisk offshore ”supergrid”, siger vicedirektør Jakob Lau Holst. ”Langs Nordeuropas kyster ligger 70-100 GW realiserbare projekter i pipeline over de næste 20 år, og disse vil kunne dække op mod 10% af EU's energibehov. Derfor er det rigtigt og vigtigt, at man får lagt en koordineret plan for at bringe energien til forbrugerne.”

I både dansk og europæisk perspektiv er det værd at fremhæve Kriegers Flak projektet i Østersøen, hvor en koordineret netløsning mellem Danmark, Sverige og Tyskland er under planlægning. Groft sagt er attraktionen, at man ved at samtænke nettilslutningen af nye havmølleparker med etableringen af nye undersøiske eltransmission-forbindelser, kan øge samfundsværdien af begge type investeringer betragteligt. 

Den europæiske Vindmølleindustri har i publikationen ”Oceans of opportunity” for nyligt beskrevet sin vision for et fremtidigt undersøisk elnet for offshore vind.

Oceans of opportunity

Danske underleverandører til vindmølleindustrien vil møde nye krav og hårdere konkurrence globalt fremover. Derfor er tiden inde til at konsolidere forretningen og flytte dele af den uden for Danmark til centrale markeder.

Deloitte har gennemført en ny brancheanalyse af vindmølleindustriens underleverandører. Analysen omfatter 131 virksomheder, og analysen viser, at de mange underleverandører efter en årrække med flotte resultater nu må til at kæmpe mere om ”pladserne” på det globale vindmøllemarked.

”Efterspørgslen forskydes til Asien og Nordamerika. Derfor vil vi opleve en stigende grad af internationalisering, og her er underleverandørerne nødt til at følge med,” siger Peter Rønde Jakobsen, assistant director i Deloitte, og fortsætter:

”Vindmølleproducenterne vil i stigende grad arbejde sammen med en række strategiske partnere blandt underleverandørerne. Hvis de danske underleverandører skal være globale samarbejdspartnere, er en konsolidering i branchen en naturlig vej. For herigennem får virksomhederne mulighed for at styrke eksempelvis produktudvikling, finansiel styring og sikre sig en bredere geografisk tilstedeværelse,” pointerer Peter Rønde Jakobsen.

I takt med at hele branchen bliver større, vil nye aktører søge ind på det attraktive marked. Dermed vil underleverandørerne skulle indstille sig på, at de fremover kan få konkurrence fra egentlige lavtlønslande.

Peter Rønde Jakobsen slutter med at konkludere, at selvom de danske virksomheder generelt er sunde virksomheder med solid indtjening, er det afgørende, at de nu får den størrelse og styrke, der skal til. Både konkurrencen og hensynet til logistik betyder, at nogle virksomheder vil flytte dele af deres produktion fra Danmark – det er helt centralt, at virksomhederne sikrer deres konkurrencekraft. Gør de det, vil der også på underleverandørsiden kunne fastholdes en meget stærk vindmølleklynge i Danmark.

Læs mere
Pressemeddelelsen fra Deloitte (pdf)
Deloittes brancheanalyse (pdf)

Skat, jura, finansiering og investering er nøgleord, når din virksomhed overvejer at opstarte aktiviteter eller etablere sig i udlandet f.eks. i Kina eller USA. KPMG og Vindmølleindustrien inviterer til seminar om de konkrete problemstillinger, der skal være styr på, inden mulighederne gribes.

Det kan koste din virksomhed dyrt, hvis den begiver sig ud i udenlandseventyr uden at have alle de nødvendige forudsætninger på plads.

Derfor kan du på seminaret den 14. januar bl.a. blive klogere på, hvilke pligter aktiviteter i udlandet medfører over for medarbejdere, skat, moms, told, jura og godkendel­ser.

På seminaret bliver følgende områders praktiske betydning gennemgået:
- Selskabsskat, selskabsret og valg af samarbejdsformer i udlandet
- Moms, told og godkendelser i udlan­det
- Skatteretlige regler og optimerings­muligheder ved udstationering af medarbejdere
- Medarbejdernes ansættelsesvilkår ved arbejde i udlandet - ansættel­ses- og arbejdsret
- Finansieringsmuligheder og finan­sielle overvejelser i forbindelse med udflytning til udlandet eller opkøb af eksisterende virksomhed

Se programmet (pdf)

Tilmeld dig seminaret her
(Sidste tilmeldingsfrist er den 8. januar 2010)

Seminaret er gratis.

Tid: 14. januar 2010, kl. 09.30 til 14.30
Sted: KPMG, Værkmestergade 25, 15. Sal, 8000 Århus C

Energinet.dk og norske Statnett har netop besluttet at bygge et nyt elkabel mellem de to lande.

Forbindelsen med navnet Skagerrak 4 får en kapacitet på 700 MW, og den ventes i drift i 2014 under forudsætning af de respektive energiministres godkendelse og de nødvendige myndighedstilladelser.

"Forbindelsen vil være med til at sikre en bedre udnyttelse af vindenergien i takt med udbygningen af vindkraften i Danmark," siger eldivisionsdirektør Torben Glar Nielsen, Energinet.dk.

I Vindmølleindustrien hilser man aftalen velkommen og ser frem til den fortsatte netudbygning, ikke mindst den planlagte forbindelse mellem Danmark og Holland.

"Det er vigtige skridt der her bliver taget. Med det nye kabel til Norge vil det blive muligt at handle med el i endnu højere end i dag. Det er til glæde for forbrugerne, der vil få endnu mere stabile priser på el og det er til glæde for samfundet, da det vil gøre det muligt at indpasse endnu mere vedvarende energi, herunder vindkraft i systemet," siger Jan Hylleberg og fortsætter,

"I fremtiden vil vi kigge endnu mere sydpå når behovet for en udvidelse af transmissionsnettet presser sig på. Ved at udbygge transmissionsnettet vil det i endnu højere grad være muligt at transportere strømmen derhen, hvor der er efterspørgsel på el. Der er ikke mindst den kommende forbindelse til Holland meget spændende. Landene imellem vil dermed kunne fungere som lager for hinanden og det vil gøre det muligt at bibeholde en fast, høj og stabil produktion af vindkraft i Danmark."

Forbindelsen til Norgen bliver ca. 240 km lang. Den består af to stationsanlæg i henholdsvis Kristianssand i Norge og i Tjele i Danmark, hvor Energinet.dk allerede ejer de arealer, der er nødvendige for at udbygge stationen.

Landkablet på den norske side bliver ca. 12 km langt og på den danske side ca. 90 km langt. Søkablet bliver ca. 140 km langt.

Læs hele nyheden hos Energinet.dk her

KPMG Kina udsender en Flash Alert, da de kinesiske skattemyndigheder i øjeblikket har stor fokus på udenlandske virksomheder udstationering af medarbejdere til Kina.

Ifølge KPMG risikerer de danske selskaber at få fast driftssted i Kina, hvis de kinesiske skattemyndigheder ikke anerkender, at der er tale om en reel udstationering. Det kan betyde, at det danske selskab uforvarende bliver pålagt at betale selskabsskat i Kina. Det er derfor vigtigt, at de danske virksomheder, som udstationerer medarbejdere til Kina får undersøgt konsekvenserne af den måde, hvorpå medarbejderne er udsendt, i henhold til de kinesiske skatteregler.

For yderligere information kontakt: Head of Employment & Labour Law, Julie Gerdes, KPMG, e-mail: juliegerdes@kpmg.dk eller tlf. nr. 38 18 34 03.

Fredag den 4. december indvier transportminister Lars Barfoed de syv Vestas havvindmøller ved Sprogø, der tilsammen udgør Sprogø Havmøllepark. Sund og Bælt er vært ved arrangementet, der starter kl. 13.

De syv havvindmøller har en total effekt på 21 MW og vil årligt producere 66 mio. kWh, hvilket svarer til det årlige forbrug i 16.000 husstande. Strømmen fra møllerne kompenserer for den CO₂-udledning, der er ved produktion af strøm til drift af alle Sund og Bælts infrastrukturanlæg.

Læs mere
Sund og Bælts hjemmeside
Hele nyheden kan læser i MegaWatt

Energinet.dk’s vindmagasin, der i dybden forklarer, hvordan Danmark er blevet verdens førende i integration af vindkraft, er nu også kommet på kinesisk.

Energinet.dk’s vindmagasin tager udgangspunkt i den danske politiske målsætning, at 30 pct. af det danske energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi i 2020. Et væsentligt bidrag til målet kan ifølge Energinet.dk være, at op mod halvdelen af det danske elforbrug bliver dækket af vedvarende energi, primært vindmøller.

Herefter stilles der i den danske vindcase skarpt på, hvordan vi som samfund skal nå dette mål gennem et langt mere intelligent og fleksibelt elsystem.

I forvejen findes den danske vindcase både i dansk og engelsk version (Wind Power to Combat Climate Change), og nu er den så også kommet i en kinesisk version.

Læs mere
Den kinesiske udgave af den danske vindcase i pdf

Læs online:
Dansk version
Engelsk version
Kinesisk version

I Vindmølleindustriens nyhedsmagasin, Megawatt, skriver livsstilseksperten Henrik Byager en kommentar, hvor han giver en analyse af befolkningens ”klimatilstand”. Danskerne mener, at vi er på galt spor og ønsker markant mere vedvarende energi, konkluderer han.

Henrik Byager er ikke i tvivl om, at der står masser af innovative virksomheder på spring verden over for at overtage den danske førerposition på vind og vedvarende energi generelt. Derfor mener han, at det er tid til politisk at satse hårdt på investeringer i de vedvarende energiformer. Og han finder bl.a. sin argumentation i den befolkningsundersøgelse om vedvarende energi og vind, som Megafon har foretaget for Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening.

Konklusionen er, at Megafons undersøgelse giver de danske politikere et enestående mandat – bredt funderet i alle partier – til for alvor at investere i vedvarende energi. Der er sket et bevidsthedsskred, og det er nu over 90 pct. af danskerne, der mener, at Danmark skal udbygge med vind og anden vedvarende energi. 85 pct. bakker endda op om, at det også skal ske i deres eget lokalområde, så holdningen ”god idé – bare ikke her hos os” synes fortid.

Tvivlens epoke forbi
Henrik Byager mener dog ikke, at vejen til klimaerkendelsen har været let at betræde for danskerne, da de er blevet mødt med mange modstridende synspunkter indtil for kort tid siden. Livet har været en happy hour i forbrug, og personer som Bjørn Lomborg har ageret alibi-filosof for livsstilen, ingen havde lyst til at slippe.

Men nu er tvivlens epoke forbi ifølge Henrik Byager. Danskerne har taget stilling og følger hellere videnskaben og de iøjnefaldende klimaforandringer omkring dem, og der er en klar holdning i befolkningen: Hvad mennesker skaber af problemer, må mennesker også kunne løse igen. Det er det mest markante holdningsskifte i nyere tid, siger Byager i sin kommentar.

Læs mere
Henrik Byagers kommentar i Megawatt

Solskinsøen Bornholm bliver forsøgs ø og model for fremtidens danske energisystem. PowerLabDK er det nye forskningskonsortium, der skal drive forskning, udvikling og demonstration inden for intelligent integration af vedvarende energikilder – bl.a. med fuldskalaforsøg på Bornholm.

PowerLabDK arbejder med at finde de løsninger, der kan føre Danmarks politiske mål om 30 pct. vedvarende energi i det danske energisystem inden 2020 ud i livet. Det handler om at integrere store mængder vedvarende energi i el-systemet og i høj grad om at flytte noget af den vedvarende energi over i varme- og transportsektorerne.

Intelligente vindmøller, varmepumper og elbiler
Det nye nationale el-eksperimentarium bygger på eksisterende faciliteter, der bliver opgraderet til verdensklasse, og som samtidig samkøres, så de arbejder sammen som et stort laboratorium med næsten uanede muligheder for udvikling, test og demonstration af teknologi.

Bornholm kommer til at fungere som fuldskalalaboratorium, da øen er perfekt til ”live-forsøg”, bl.a. fordi man kan afskære el-forbindelsen til Sverige og dermed lave et lukket system. Der er desuden over 30 pct. vind i energisystemet på Bornholm med mere på vej, hvilket tilnærmer sig den virkelighed, vi vil se i hele Danmark inden 2020.

På Bornholm vil man bl.a. teste og demonstrere intelligens i vindmøller, hvor møllerne selv kan styre fluktuationer i vinden imellem sig inden for korte tidsintervaller. Derudover vil man udrulle forsøg med varmepumper og intelligent styring af elektriske enheder i de private hjem samt samarbejde med Edison-projektet omkring forsøg med elbiler i det Bornholmske energisystem.

Du kan læse en uddybende artikel om PowerLabDK i december måneds udgave af Vindmølleindustriens nyhedsmagasin, Megawatt, der allerede er snigpremiere på nu på Vindmølleindustriens hjemmeside.

Læs mere
Artikel med Jacob Østergaard, formand for PowerLabDK, i Megawatt

Fra den 7. til den 18. december står klimaforhandlingerne på i København. Vindmølleindustrien følger COP15 på nærmeste hold i Bella Centeret og giver dig og din virksomhed mulighed for at følge med i begivenhedernes gang set fra industriens perspektiv.

Under topmødet udsender Vindmølleindustrien dagligt nyhedsbrevet Wind Power Daily. Her kan du finde information om kommende aktiviteter og læse om de aktiviteter, som Vindmølleindustrien og Wind Power Works kampagnen har afholdt både i og uden for Bella Centeret. Wind Power Daily’s fotograf sørger for gode billeder fra hverdagen omkring forhandlingerne, så du kan komme endnu tættere på.  

Du modtager automatisk Wind Power Daily, hvis du modtager nyhedsbrevet Branche Nyt fra Vindmølleindustrien.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her – og husk gerne at videresende til en kollega.

Vindmølleindustrien hilser den nye klima- og energiminister velkommen til et spændende job og sender samtidig en stor tak for den hidtidige ministers utrættelige indsats.

”Vindmølleindustrien hilser den nye klima- og energiminister Lykke Friis hjertelig velkommen. Den nye minister kommer til at stå i spidsen for et klima- og energipolitisk område, der rummer store muligheder og udfordringer i de kommende år. Ministeren skal blandt andet sikre, at den europæiske energiaftale med 30 pct. vedvarende energi i 2020 gennemføres i Danmark samtidig med, at hun vil skulle anvise vejen til, hvordan Danmark bliver et fossilfrit samfund,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Vindmølleindustrien ser samtidig, at udfordringerne efter det globale klimatopmøde vil være omtrent ligeså store, hvis der skulle blive indgået en global aftale.

”Selvom der skulle blive indgået en global aftale ved topmødet i København, så ligger der stadig et enormt arbejde i at få løftet aftalen ud i virkeligheden. Så der venter en række spændende udfordringer, som vi ser frem til at bidrage til løsningen af sammen med den nye minister,” siger Jan Hylleberg.

Vindmølleindustrien vil samtidig rette en stor tak for det store arbejde, som Connie Hedegaard har gjort de seneste par år.

”Jeg synes, der er meget stor grund til at kvittere for den indsats, som Connie Hedegaard har gjort i forbindelse med at bringe klima og energi på ikke bare den globale dagsorden, men i særdeleshed også den danske dagsorden. Connie Hedegaard viste tidligt blik for at bringe Danmark frem på den globale scene som grønt foregangsland. Og i forbindelse med klimatopmødet er det en utrættelig indsats, hun har bidraget med, som helt sikkert har været og vil være til gavn for det grønne Danmark,” siger Jan Hylleberg.

”Jeg er helt sikker på, at Connie Hedegaard vil befinde sig rigtig godt i EU som klimakommissær. Hun har alle de rigtige kompetencer til at blive en god kommissær og en god repræsentant for Danmark,” slutter Jan Hylleberg.

Højt opløselige billeder af Jan Hylleberg

For yderligere information kontakt:
Adm. direktør Jan Serup Hylleberg på tlf.: 3373 0330 eller
Pressechef Rune Birk Nielsen, rbn@windpower.org, tlf.:  3373 0339 / 6133 3653

I dagens medier fremgår det, at hvert syvende job er gået tabt i vindindustrien som følge af den finansielle krise.  Helt så slemt står det ikke til, siger Vindmølleindustrien, der samtidig efterlyser en fremadrettet strategi for udbygningen med vind i Danmark og Europa.

Siden januar 2008, hvor industrien talte 28.300 ansatte, er der som følge af den finansielle krise afskåret ca. 3.300 danske arbejdspladser. Vindmølleindustrien vurderer derfor, at der er ca. 25.000 ansatte i industrien i dag. Det havde derfor været mere nøjagtigt at skrive, at hvert 9. job i industrien er gået tabt og ikke hver 7.

”Det er en beklagelig situation som danske virksomheder står i. Værdifulde danske arbejdspladser går tabt, da det europæiske marked med finanskrisen stort set er forsvundet – og ikke ser ud til at komme i gang foreløbig. Det er en meget trist konsekvens af krisen,” siger Jan Hylleberg.

I flere medier konkluderes, at flere fyringer lader vente på sig som følge af manglende danske initiativer. Den slutning er umiddelbart forkert mener Jan Hylleberg.

”Hvis en virksomheds produktion er for stor til at servicere sit nærmarked, så må man tilpasse produktionen. Det gælder også for vores industri, hvor vækstmarkederne i øjeblikket ligger udenfor Europa, ikke mindst i Kina,” siger Jan Hylleberg og fortsætter,

”Det betyder naturligvis ikke, at vi bare kan læne os tilbage og afvente at der igen kommer gang i det danske og europæiske marked. Her savner vi politiske beslutninger om, hvordan vi skal løfte EU’s 2020 målsætning både i EU og i Danmark. I Danmark savner vi en klar politisk strategi. Der er ingen der ved, hvad der skal ske om to år, altså i 2012, hvor det energipolitiske forlig udløber. Skal vi udbygge med vindmøller eller ej og hvis ja, hvor meget? Det efterlader et meget ringe grundlag at træffe erhvervsstrategiske beslutninger ud fra.”

Vindmølleindustrien vurderede i sin seneste branchestatistik, at der ved udgangen af 2008 var 28.300 ansatte i industrien, men nedjusterede i maj måned vurderingen til 26.000 som følge af den finansielle krise. Med de seneste fyringer vurderer Vindmølleindustrien derfor, at der i dag er ansat ca. 25.000 i vindmølleindustrien.

For yderlig information kontakt
Adm. direktør Jan Serup Hylleberg på tlf.: 33 73 03 30 eller
Pressechef Rune Birk Nielsen, rbn@windpower.org, tlf.:  33 73 03 39 / 61 33 36 53

EnergyTours, der arrangerer ture og besøg for udenlandske delegationer, fortsætter succesen med et stort antal deltagere i oktober og november. EnergyTours har indtil videre arrangeret 60 besøg med ikke mindre end 646 deltagere fra hele verden. Besøgene har både været fra store virksomheder, fra lokale og nationale myndigheder samt ture arrangeret i forbindelse med konferencer. Sammenlagt har de 60 delegationer besøgt 239 virksomheder og organisationer.

En typisk EnergyTour
Et godt eksempel på et besøg, er den japanske webavis Denki Shimbun, der havde medbragt deltagere fra 13 japanske elselskaber. Formålet med besøget var at lære mere om dansk teknologi, og gruppen besøgte blandt andet Energistyrelsen, DONG Energy og Energinet.dk. Desuden fik gruppen lejlighed til at se nærmere på en af Danmarks helt store teknologisucceser, idet de besøgte vindmølleparken Middelgrunden og fik en tur ind i vindmøllerne ved Lynetten.

Tilbagemeldingerne fra forskellige delegationer, der i årets løb har været på tur med EnergyTours, vidner om en udpræget tilfredshed med besøgene og en stor interesse for at holde kontakten med de danske virksomheder.

Om EnergyTours
EnergyTours projektet er skudt i gang af Klimakonsortiet, som er et samarbejde mellem Vindmølleindustrien og fire andre danske erhvervsorganisationer. EnergyTours fungerer som led i at øge kendskabet til danske virksomheder og dansk klimateknologi - især op til COP15.

Inspirationen til mange af EnergyTours rundrejser og ture kommer fra søstertiltaget EnergyMap.dk, hvor en lang række af danske klima- og miljøteknologier præsenteres som løsning på klimaudfordringerne.

Læs mere
EnergyTours
Klimakonsortiet
EnergyMap

Vindmølleindustrien gennemførte i oktober 2009 en undersøgelse blandt foreningens medlemmer. Undersøgelsen belyser virksomhedernes behov og udfordringer på forsknings- og udviklingsområdet, og i forhold til virksomhedernes udviklingsarbejde er samarbejdet med kunden et vigtigt omdrejningspunkt.

For alle virksomheder gælder det, at samarbejdet med kunden er vigtigt for virksomhedens udviklingsaktiviteter. 95 pct. af respondenterne angiver, at samarbejdet med kunden er enten vigtigt eller meget vigtigt.

Både for gruppen af små og mellemstore virksomheder samt gruppen af store virksomheder gælder det samtidigt, at samarbejdsrelationen til kunden betragtes som den største udfordring i forhold til udviklingsarbejdet. 63 pct. svarer, at samarbejdet med kunden er en meget stor eller stor udfordring i forhold til virksomhedens udviklingsarbejde.

I besvarelsen giver virksomhederne udtryk for, at de ønsker at blive inddraget tidligere ind i deres kunders udviklingsprocesser. På den måde kan man som leverandør være på forkant med de krav, kunden har til produktet og kan udvikle service og produkter i samarbejde.

I forbindelse med udviklingsaktiviteterne er respondenterne samtidig opmærksomme på relationen til kundens kunde, andre leverandører samt universiteterne. 60 pct., 57 pct. og 33 pct. af respondenterne angiver, at samarbejdet med hhv. kundens kunde, andre leverandører samt universiteterne er vigtigt eller meget vigtigt i forhold til udviklingsaktiviteterne.

Læs mere
Notatet fra F&U undersøgelsen

Vindmølleindustrien foretog i sidste måned en undersøgelse blandt medlemmerne om virksomhedernes behov og udfordringer på forsknings- og udviklingsområdet. Det helt store fokusområde er kvalitet og pålidelighed.

Vindmølleindustriens undersøgelse viser, at virksomhederne lægger størst vægt på innovation og udvikling af kvalitet og pålidelighed af eksisterende produkter.

”Kundernes krav om større forudsigelighed og pålidelighed i driften af deres anlæg er meget markant kommet helt øverst på dagsordenen for alle i værdikæden,” siger Karina Lindvig, forskningskonsulent i Vindmølleindustrien og fortsætter: ”Six Sigma og lignende kvalitetssystemer er i løbet af de seneste 2-3 år blevet hverdag i sektoren, og det afstedkommer nye dokumentationskrav og udviklingsprocesser frem og tilbage mellem leverandører og kunder. Det er en positiv og helt naturlig del af branchens udvikling. Som brancheforening vil vi gøre vores til at hjælpe den proces.”

SMV’er samarbejder for at klare konkurrence
Der er forholdsvis flere små og mellemstore virksomheder, som lægger vægt på udvikling af systemleverancer i samarbejde med andre virksomheder, mens de store virksomheder har større vægt på procesoptimering som et vigtigt udviklingsområde. Dvs. blandt de større virksomheder er der mere fokus på de interne procedurer. De små og mellemstore virksomheder er til gengæld klar til at møde den øgede globale konkurrence med nye samarbejdsrelationer om systemleverancer.

Læs mere
Notatet fra F&U Undersøgelsen

Regeringen og Dansk Folkeparti har i finanslovsaftalen afsat 400 mio. kr. til udskiftning af oliefyr med nye og moderne energisystemer. Industrien kalder aftalen en vigtig milepæl i rejsen mod et nyt energisystem.

Skrotningsordningen, som denne del af aftalen er blevet kaldt, betyder, at husejere, der vil udskifte deres oliefyr med mere moderne og klimavenlige energisystemer, kan få et tilskud til udskiftningen. Dermed synes en del af vejen banet til, at flere af frivillighedens vej vil skifte deres eksisterende ineffektive oliefyr ud med eksempelvis varmepumper.

”Når vi hver især skal have varmet boligen op, hvorfor så ikke gøre det på en måde, der mindst muligt belaster klimaet og miljøet. Her er varmepumpen et af de afgørende virkemidler i vores omstilling til et fossilfrit samfund. Danskere der tager denne håndsrækning kan nu få opvarmet deres bolig med el fra klimavenlig energi som for eksempel vindkraft. Så det er en god dag for det grønne Danmark,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Klima- og Energiministeriet oplyser, at den nye ordning vil træde i kraft så hurtigt som muligt, så fyret kan være skiftet ud i god tid inden den kommende fyringssæson 2010/2011. Tilskuddet vil være i størrelsesordenen 15-20 pct. afhængig af den valgte teknologi.

”Det er som med mange bække små. Vi må hele tiden tage de små skridt, der gør, at vi samlet set får skabt større incitamenter til at indpasse mere vedvarende energi i vores forbrug,” fortæller Jan Hylleberg.

Vindmølleindustrien har tidligere stillet forslag om, at udskiftningen af oliefyret kunne være et af midlerne til at omlægge vores forbrug. Der er derfor stor tilfredshed med, at regeringen har taget forslaget til efterretning og nu har skaffet flertal for ordningen.

”Den bekymring, der måtte være om, at der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel på vedvarende energi, er ubegrundet. Vi skal have mere vedvarende energi i fremtiden, så jeg ser med meget stor tilfredshed på indførelsen af denne skrotningsordning, der netop vil øge efterspørgslen på vedvarende energi som for eksempel vindkraft,” siger Jan Hylleberg.

Læs mere på Klima og Energiministeriets hjemmeside

Det Internationale Energi Agentur har netop fremlagt deres World Energy Outlook 2009, hvor de forudser en massiv udbygning med vindkraft frem mod 2020. Ifølge Vindmølleindustrien ligner IEA’s fremskrivning industriens egen forestilling om, hvad vindkrafts potentiale er i 2020.

Ifølge Vindmølleindustrien er IEA’s fremskrivning et ganske realistisk scenarie for, hvor stort potentialet for vindkraft er.

”Det er meget glædeligt, at IEA har taget de langsigtede briller på, og at forudsigelserne nu i højere grad stemmer overens med det reelle potentiale for vindkraft. Med den danske vindindustris position på verdensmarkedet har vi derfor alt god grund til optimisme, når man ser de meget store investeringer, der skal foretages i fremtiden,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

IEA forudser, at det i meget høj grad er vindkraft, der skal trække den store udbygning med vedvarende energi som vi vil se i tiden frem til 2020. IEA forudser, at andelen af vindkraft bliver mere end firedoblet i 2020 i forhold til i dag i EU.

”Når vi kigger på tallene kan vi se, at IEA forudsiger det samme som vi i stigende grad oplever i den hjemlige debat, at det på den korte bane frem til 2020 primært vil være vindkraft, der skal løfte den langt største andel. På langt sigt vil vi skulle udbygge med en lang række forskellige teknologier, men på kort sigt er det sikkert, at udbygningen med vindkraft vil være mærkbar,” fortæller Jan Hylleberg, der samtidig sender en kraftig appel til de politiske beslutningstagere om, at udbygningen og omlægningen af vores energiforbrug ikke kommer af selv.

”Det forudsætter at vi snarest får de taget de nødvendige beslutninger om udbygning af elnettet, så vi i endnu højere grad end i dag kan handle med el til nabolandene samtidig med at vi skal skabe nye incitamenter til at øge forbruget af el i såvel transportsektoren som i boligopvarmningen.  

Samtidig er det helt afgørende at få ændret elafgiften, så el ikke bliver uretsmæssigt straffet i forhold til produktionen af energi fra fossile brændsler. Vi bliver nødt til at tage diskussionen om, hvordan vi ændrer afgiftssystemet, så vi i fremtiden kan indpasse meget mere el i det danske energiforbrug. Og den diskussion haster mere og mere.” slutter Jan Hylleberg.

Regeringen skal ved udgangen af juni 2010 aflevere en detaljeret plan til EU Kommissionen for, hvordan 2020 målene om vedvarende energi for Danmarks vedkommende skal indfries.

IEA's hjemmeside

Her kan du se IEA forudsigelser i 450 Scenario (jpg)

Parterne bag globaliseringspuljen har netop besluttet at oprette en ny grøn fond til omstilling og erhvervsmæssig fornyelse med i alt 750 mio. kr. over tre år. Vindmølleindustrien glæder sig til en dialog om hvordan vi sammen med Økonomi og erhvervsministeriet kan udmønte midlerne fra fonden.

”En lang række af de små og mellemstore virksomheder i vindmølleindustrien vil i løbet af de næste par år for alvor mærke den globalisering, der allerede nu har ramt de større virksomheder. Det vil sætte dem under pres økonomisk og der vil for en del af virksomhederne være behov for særligt fokus på de kompetencer, der skal ruste os i det kapløb,” siger Jan Hylleberg og fortsætter,

”Derfor er det helt rigtigt med den nye grønne fond at fokusere på markedsmodning og kommercialisering af nye grønne løsninger med henblik på at understøtte udviklingen og eksport af nye grønne produkter og serviceydelser inden for fx energiområdet.”

Efterspørgslen på energi vil stige markant i de kommende år. Eksperter forventer, at alene på vindkraftområdet er en tyvedobling af kapaciteten globalt i løbet af de næste tyve år ikke urealistisk. Det åbner op for et meget stort erhvervspotentiale – ikke mindst for de danske virksomheder, der i dag har en stærk position på det globale vindmarked.

”Det er samtidig spændende at fonden skal styrke innovationen på miljø- og klimaområdet, fremme eksporten af grønne danske løsninger samt tiltrækningen af investeringer og kvalificeret arbejdskraft. Vi ser frem til at deltage i en dialog om, hvordan vi sammen med Økonomi og erhvervsministeriet kan udmønte midlerne i den spændende ny grønne fond,” siger Jan Hylleberg.

I globaliseringsaftalen er der under den nye grønne fond desuden afsat penge til omstilling i hårdt ramte områder med henblik på at understøtte lokalt og regionalt forankrede projekter.

”Jeg er helt enig i, at der er brug for midler til omstilling i hårdt ramte områder. I fremtiden vil der blive et endnu større behov for, at vi hver især kan omstille os for at imødekomme de udfordringer som globaliseringen medfører og ikke mindst for at imødekomme de erhvervs- og vækstmuligheder der vil opstå. En række af virksomheder er netop gået sammen om at etablere nye erhvervs- og vækstmuligheder på offshore området på Lindø, hvorfor det er glædeligt at fonden også vil kunne støtte dette initiativ,” siger Jan Hylleberg.

For yderligere information kontakt:
Adm. direktør Jan Serup Hylleberg på tlf.: 3373 0330 eller
Pressechef Rune Birk Nielsen, rbn@windpower.org, tlf.:  3373 0339 / 6133 3653

Læs hele aftalen på Finanministeriets hjemmeside

Den netop indgåede aftale om globaliseringspuljen er et godt og vigtigt første skridt i retning mod at gøre Danmark til grønt testlaboratorium. Vindmølleindustrien lægger vægt på, at der i den nuværende krisesituation satses på strategiske initiativer, og regering og folketing prioriterer de kompetencer og styrkeområder, Danmark besidder og forventes at skulle leve af i fremtiden.

Parterne bag globaliseringspuljen har besluttet at afsætte 60 mio. kr. i 2010, 70 mio. kr. i 2011 og 80 mio. kr. i 2012 til Green Lab DK.

”Vi ser beslutningen om midler til Green LAB DK som et udtryk for et reelt ønske om at gøre planerne om Danmark som grønt test- og demonstrationsland til virkelighed. Der er hård international konkurrence med andre lande på dette område, og vi er også i Danmark nødt til at styrke vores erhvervskompetencer og investeringer i fortsat forskning og udvikling.  De afsatte midler kunne sagtens have været større konkurrencen taget i betragtning, hvorfor det nu er vigtigt at de midler der er tilgængelige anvendes der, hvor det flytter mest på kort og mellem langt sigt” siger Jan Hylleberg, adm. direktør for Vindmølleindustrien.

”Oprettelsen af Green Lab DK er rigtig set og det er nu vores ønske, at regering og folketing fastholder sit fokus på stor skala test og udvikling samt forskning i, hvordan vi i endnu højere grad end i dag indpasser de store mængder vedvarende energi som vi skal integrere i de kommende år,” siger Jan Hylleberg.

Der er derudover i aftalen afsat 30 mio. kr. til medfinansiering af dansk deltagelse i European Institute of Innovation and Technology, som forventes at have fokus på uddannelse og innovation inden for vedvarende energi, herunder vindkraft.

”Det er et godt og rigtigt signal parterne bag globaliseringspuljen sender, at fokus netop er på den strategiske tilgang og hvor klima og energiteknologiske løsninger er det der skal medvirke til at drive udviklingen herhjemme. Med de udfordringer verden står overfor i forhold til klima og en kraftig stigning i efterspørgslen på energi, vil vinderne i det globaliserede kapløb blive dem, der i tide tager udfordringen op og satser målrettet på udviklingen af morgendagens løsninger på de udfordringer vi har i dag.” siger Jan Hylleberg.

Virksomhederne i Vindmølleindustri er i dag hårdt ramt af finanskrisen, men den har som udgangspunkt stadig en særdeles gunstig position på verdensmarkedet. Satser vi målrettet og fokuseret på disse kompetencer og udviklingsbehov vil Danmark stå stærkt i kampen om at fastholde både arbejdspladser og investeringer, samtidig med at nye teknologiske løsninger også bliver danske.

For yderligere information kontakt:
Adm. direktør Jan Serup Hylleberg på tlf.: 3373 0330 eller
Pressechef Rune Birk Nielsen, rbn@windpower.org, tlf.:  3373 0339 / 6133 3653

Læs hele aftalen på Finanministeriets hjemmeside

Kina vil droppe sin politik om, at 70 pct. af værdien af de vindmøller, der opstilles i Kina skal være produceret lokal. Det skriver Nyhedsbureauet Direkt.

I en pressemeddelelse oplyser det amerikanske Office of the United States Trade Representative, at det er bilaterale forhandlinger mellem USA og Kina, der har ført til ændringen.

"Vi er glade for, at Kina er gået med til at fjerne kravet om lokalt indhold for udenlandsk deltagelse i Kinas vindkraftmarked , da det åbner Kinas energimarked for amerikanske virksomheder og skaber jobs i USA. Kinas sektor for vedvarende energi forventes at nå 100 mia. dollar i 2020, og vindenergi er den hurtigst voksende sektor. Vi håber dette fremskridt bygger et solidt fundament for præsident Obamas besøg i november" siger handelsminister Gary Locke i meddelelsen.  

Ifølge flere kinesiske medier er aftalen bekræften af den kinesiske handelsminister Chen Deming.

Aftalen vil efter alt at dømme også komme europæiske producenter til gode.

Det skriver nyhedsberueaet Direkt.

Regeringen udpegede den 30. september Østerild Klitplantage som område til afprøvning af prototyper. Udpegningen er resultat af en tæt dialog mellem Vindmølleindustrien, myndigheder og politikere.

Screeningen af arealerne tog udgangspunkt i en række kriterier udarbejdet af Vindmølleindustrien og Risø DTU. Det ideelle testcenter kræver nemlig både plads, bestemte muligheder for indretning, god vind og turbulens, det rette landskab samt mulighed for at rejse møller med en totalhøjde på op til 250 meter. Helt centralt er det også, at prøvestationen både giver mulighed for at fortage målinger på den enkelte prototype og fuldskalaafprøvning af en vindmølleparks samspil med energisystemet.

Fordi en happy ending ikke er en selvfølge
Også vindmølleindustrien har mærket finanskrisen og måttet nedskære. Det er således blevet tydeligt for alle, at fortsættelsen på det danske vindmølleeventyr ikke er en selvfølge.

For at udvikle de bedste vindmøller skal industrien have de bedst mulige afprøvningsmuligheder. De danske fabrikanter har længe haft et akut behov for flere testpladser i Danmark. Regeringen besluttede følgelig at sætte fart på processen, og inden Folketinget gik på sommerferie, blev det besluttet, at Danmark skal have et nationalt testcenter, som etableres ved anlægslov.

Myndighederne bragte i foråret flere områder i spil, og Vindmølleindustrien var sammen med Miljøministeriet og Risø DTU ude at besigtige og vurdere flere af dem. En række offentlige myndigheder har været inde over vurderingen af arealernes egnethed. Der har generelt været mange interesser inde over processen, da mange forskellige aktører har interesse i udpegningen af testarealet.

Med udpegningen af Østerild Klitplantage kan Vindmølleindustrien nu øjne resultaterne af en prioriteret arbejdsindsats. VVM-redegørelsen af området er iværksat og skal efter planen til høring fra den 11. december. Efter høringsfristen på otte uger kan lovforslaget endelig fremsættes. Vindmølleindustrien har spillet ind med et særligt idéoplæg til præcisering af krav til indretning og de faciliteter, der skal være til rådighed på testcenteret.

Morgendagens testcenter
Vindmølleindustrien lægger bl.a. afgørende vægt på, at den enkelte producent kan råde over prøvepladserne i lange, sammenhængende perioder, og at der er mulighed for tilfredsstillende økonomi under afprøvningen. Vindmølleindustrien har med juridisk rådgivning udarbejdet forslag til organisering og vilkår omkring brugen af testpladserne og forventer, at betingelserne afklares inden anlægsloven for etableringen af det nationale testcenter fremsættes, hvilket ventes at ske i februar 2010.

Testcenteret skulle gerne være klar til, at vindmøllerne kan opstilles i 2011.

Lindø bliver et forsknings- og udviklingscenter for offshore energiteknologier. Det er resultatet af den workshop, der blev afholdt den 7. oktober, hvor over 80 deltagere var med til at formulere rammerne for det nye offshore-center.

Lindoe Offshore Renewables Center kan specialisere sig omkring offshore industrien både i form af havvindmøller og bølgeenergi. Der er et betydeligt udviklingsbehov inden for offshore vedvarende energi, hvor hullerne i videngrundlaget særligt knytter sig til udviklingen af omkostningsreducerende fundamenter, effektive løsninger til installation og optimale driftsstrategier.

Lindoe Offshore Renewables Center kan derfor udvide den eksisterende private og offentlige forskning og udvikling i Danmark og bidrage til en samlet styrkelse af den danske vidensbase på offshore området. Samtidig eksisterer der gode muligheder for synergier til andre danske og internationale videnmiljøer, der kan sikre et videncenter i verdensklasse.

Kort vej fra idé til handling
På workshoppen den 7. oktober deltog aktører fra havmøllemarkedet, bølgekraftaktører, politikere fra kommuner og Folketinget, embedsmænd samt repræsentanter fra universiteter og GTS’er. Formålet var at drøfte idegrundlaget til et center, og der var bred opbakning blandt deltagerne til oprettelsen af et offshore center på Lindø.

Lindoe Offshore Renewables Center (LORC) er efter workshoppen blevet etableret som en selvejende fond med følgende bestyrelsessammensætning:

Poul Nyrup Rasmussen, formand
Jørgen Mads Clausen, Danfoss A/S
Lars Erik Brenøe, A.P. Møller - Maersk
Jens Oddershede, SDU
Anders Søe-Jensen, Vestas Offshore A/S
Jesper Øhlenschlæger, Skykon A/S
Anders Eldrup, DONG Energy
Jan Hylleberg, Vindmølleindustrien, (observatør)

Bestyrelsen er åben for yderligere medlemmer, og der er p.t. drøftelser med yderligere aktører omkring deltagelse i såvel fond som bestyrelse.

Over de næste to måneder udarbejdes derudover en detaljeret forretningsplan for Lindoe Offshore Renewables Center, der udover at muliggøre øvrige private aktørers deltagelse i centrets arbejde, også skal danne grundlag for evt. politisk beslutning om offentlig støtte til etablering og drift af centret.

Sideløbende med de øvrige aktiviteter etableres et sekretariat.

Læs mere
Lindoe Offshore Renewables Center hjemmeside

NIBE Wind Components hedder det nye selskab, som koordinerer salget til vindmølleindustrien globalt for virksomheder ejet af NIBE Industrier – samarbejdet tæller bl.a. de danske virksomheder SAN Electro Heat, JEVI og Danotherm Electric.

Målet er klart: NIBE Wind Components skal blive en dominerende global underleverandør til vindmølleindustrien. På elvarme produkter til vindmølleindustrien er to af virksomhederne i samarbejdet, SAN Electro Heat og JEVI, størst i Danmark, men globalt er konkurrencen så stor, at der skal tænkes strategisk anderledes og større.

Ole Steen Bækby, der er Divisionschef for NIBE Wind Components, forklarer, hvordan kravene om global tilstedeværelse og håndtering af et stort informationsflow har været baggrunden for at etablere NIBE Wind Components:

”De store vindmølleproducenter og leverandører forventer, at deres underleverandører er globalt repræsenteret, og de har et behov for at få målrettede leverancer. Vi sørger for, at vores kunder kun skal forholde sig til én indgang, selvom de enkelte virksomheder i samarbejdet stadig sælger deres produkter under de ”gamle navne” – det handler om genkendelighed og tillid.”

Der er en naturlig arbejdsdeling mellem virksomhederne i samarbejdet, og allerede nu kan man se, hvordan samarbejdet skaber resultater fra dag ét. Med NIBE Wind Components er man repræsenteret i 15 lande. Dermed kan man markere sig som en global spiller, der kan producere varen lokalt, hvor den skal sælges.

”Vores kunder drager fordel af, at vi har samlet en mængde know how under ”samme tag”. Vi har en række virksomheder, der hver især er gode til at udvikle nye løsninger, men i fællesskab får vi i tilgift værdien af synergier mellem virksomhederne. Man kommer med forskellige vinkler og ideer fra egen virksomhed og sammen kan man flytte meget mere – specielt i tæt samarbejde med vores kunder, der giver vigtige input og feed back,” siger Ole Steen Bækby.

Ole Bækby pointerer, at Danmark fortsat vil være vigtig for selskabet, da der forhåbentlig kommer gode test- og udviklingsfaciliteter, så videnarbejdspladserne bevares herhjemme. Det er her vindmølleeventyret startede, og historien skal også fortælles herfra i fremtiden.

Vindmølleindustrien fremlægger fem anbefalinger til, hvordan kraftværkernes fleksibilitet kan øges, og hvordan risikoen for eloverløb kan mindskes.

Der har i de seneste dage været debat om vindmøllers betydning for elproduktionen. Vindmølleindustrien fremlægger fem konkrete forslag til initiativer, der kan understøtte et mere fleksibelt elsystem.

En analyse af kraftværkerne – både de centrale og decentrale – viser, at værkerne havde vanskeligheder med at tilpasse deres elproduktion i weekenden den 3. og 4. oktober, hvor der opstod en risiko for eloverløb.

”Vindmølleindustrien ser frem til, at der senere i år bliver indført negative priser i Nord Pool området, idet dette vil skabe et øget incitament for alle elproducenter - og særligt de centrale og decentrale værker - til at justere deres elproduktion i forhold til den faktiske efterspørgsel og pris,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien, og fortsætter:

”Det er dog samtidig vores vurdering, at introduktionen af negative priser i Nord Pool området ikke er tilstrækkeligt til at skabe de nødvendige rammer for omstillingen til en mere klimavenlig elproduktion."

Vindmølleindustrien opfordrer derfor regeringen til at sætte følgende initiativer i gang med virkning senest fra den 1. juli 2010:

- Indføre forbud mod nyetablering af olie- og gasfyr.

- Indføre investeringstilskud til individuelle energieffektive varmepumper uden for fjernvarmeområderne med krav om akkumuleringstank og styringsteknologi.

- Fjernelse af tilskud til vindkraftproduceret el ved negativ elpris for landmøller.

- Redegørelse om introduktionen af negative priser medfører et tilstrækkeligt incitament for tilpasning af elproduktionen på de centrale og decentrale værker, eller om der er behov for en brændselsafgift ved elproduktion på centrale og decentrale værker ved meget lave og negative elpriser.

- Beslutte de nødvendige forstærkninger og udvidelser af elnettet i forhold til at kunne håndtere øget elforbrug og -produktion, herunder udlandsforbindelser.

De fem ovennævnte tiltag bygger videre på Dansk Energi, Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustriens forslag til at øge incitamentet til fleksibelt elforbrug via ændringer i skatte- og afgiftssystemet.

Læs mere
Notat ”Kraftværker mangler fleksibilitet og incitamenter til at mindske elproduktion ved risiko for eloverløb” (pdf)
Brev til det Energipolitiske Udvalg (pdf)
Notat ”Mere vedvarende energi i biler og boliger” (pdf)

Det er ikke et reelt valg, Danmark står over for, når fremtidens energiforsyning skal sammensættes. Udbygning med vindkraft og biomasse samt øget handel med el til nabolandene skal løse udfordringerne på kort sigt. Det gjorde vicedirektør i Energistyrelsen, Anne Højer Simonsen, klart på Vindmølleindustriens konference om integration af vind i elsektoren.

”Vi skal sprede paletten af energikilder langt mere ud, men det sker ikke på den her side af 2020. Derfor skal vi blive meget bedre til at udnytte de teknologier, vi har her og nu,” sagde Anne Højer Simonsen.

Udskiftningen af fossile brændsler i varme- og transportsektoren skal bl.a. ske ved at omlægge til i højere grad at benytte elbaseret teknologi, som varmepumper, elpatroner og elbiler. ”Energibesparelser og effektiv anvendelse af energien kommer til at fylde meget fremover. Det er en indsats, som ikke kommer dårligt tilbage,” siger Anne Højer Simonsen. I den sammenhæng spiller udviklingen af et intelligent elsystem en central rolle, hvilket samtidig vil sikre en endnu bedre udnyttelse af den danske vindkraftproduktion. 

Biomasse et problem allerede på kort sigt
Når Danmark skal gøres fri af fossile brændsler, udgør biomasse et alternativ, men allerede inden 2020 kan knaphed på biomasse, ifølge Energistyrelsen, vise sig at blive et problem. ”Hvor vi tidligere har været selvforsynende med biomasse i Danmark, importerer vi i dag,” siger Anne Højer Simonsen og uddyber, at danskerne ikke er de eneste, som får brug for biomasse i fremtiden. Alene de europæiske 2020 målsætninger forventes at føre til rift om biomassen i EU-landene, hvor det er tvivlsomt, hvorvidt vi selv kan producere mere.

Handel er vejen frem
På det nordeuropæiske elmarked køber og sælger Danmark strøm til naboerne nord og syd for grænsen, og det skal vi gøre i endnu højere grad i fremtiden, mener Anne Højer Simonsen. ”Vi kommer ikke til at leve op til vores forpligtelse om 30 pct. VE, hvis ikke vi får udbygget samhandlen med el med vores nabolande,” fastslår vicedirektøren og fortsætter: ”Vi kan ikke tænke på Danmark som en ø. Vi må allerede nu kigge ud over kanten for at finde løsninger.”

Læs mere
Konference: Vind til varme og transport

Spørger man Klimakommissionen, er der rigeligt gode argumenter for, at vi allerede i dag omlægger vores energiforbrug, så vi i fremtiden er uafhængige af fossile brændsler.

Ifølge Klimakommissionen er der en fast deadline for, hvor længe vi kan trække på de fossile brændsler. ”Der er tre gode grunde til at sige farvel til olie, gas og kul,” siger Poul Erik Morthorst fra Klimakommissionen og fortsætter: ”Hvis vi ser på olie, gas og kul, så er der 42, 60 og 122 år tilbage i reserver. Og de lande, der har disse reserver, er – med undtagelse af olien, hvor USA er dominerende - lande fra mellemøsten, Rusland, Kina og Sydafrika”.

Der ligger således ikke kun en naturlig begrænsning for, hvor længe vi kan basere det voksende energiforbrug på fossile brændsler. De begrænsede fossile ressourcer kontrolleres nemlig af ganske få stater, og Danmark vil som fremtidig nettoimportør påvirkes mere og mere af skiftende og høje energipriser. Det sikkerhedspolitiske argument vejer derfor tungt, når Klimakommissionen inden udgangen af 2010 afleverer en rapport, hvor de giver deres bud på, hvordan Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler.

Ifølge Poul Erik Morthorst er der grund til optimisme, men det kræver at de rette tiltag gennemføres. ”Når vi skal løse disse udfordringer, så er det ikke bare et arbejde, der foregår på Christiansborg. Det foregår også ude i kommunerne og ude i privaten,” siger Morthorst. Han påpeger, at det er først og fremmest et spørgsmål om at få mere vedvarende energi på banen, når problematikken med forsyningssikkerheden skal løses. Her spiller vind en afgørende rolle sammen med biomasse, hvilket også kommer klimaet til gode. 

Klimakommissionens rapport ventes med længsel. Ikke mindst i regeringen, der vil fremlægge deres eget bud på en strategi på baggrund af kommissionens rapport. ”Vi er naturligvis glade for, at ikke mindst regeringen venter på vores rapport. Det betyder forhåbentligt, at der bliver lyttet til det, vi fremlægger, når den tid kommer. Men omvendt så ligger der også en ret tung byrde på vores skuldre,” afslutter Morthorst med et smil.

Læs mere
Konference: Vind til varme og transport

Hvordan er det lykkedes at integrere op imod 20 pct. vindkraft i elsystemet? Og hvad er det, der har muliggjort udviklingen af en af landets største grønne industrier?
Det kan du se i en af de nye film, som Vindmølleindustrien har lavet i samarbejde med Energinet.dk, Klimakonsortiet og Energistyrelsen.

De to film, ”Wind Power to Combat Climate Change” og ”Wind Power – Boosting Green Growth” findes i henholdsvis en 13 min. udgave og i en kortere udgave på 3 min til web.

Foruden Energinet.dk, Klimakonsortiet og Energistyrelsen er filmene blevet til i samarbejde med Vestas Wind Systems, Siemens Wind Power, DONG Energy, Vattenfall og LM Glasfiber.

Se begge film i både kort og lang udgave her (Vimeo)

Se filmene i kort udgave her (Youtube)

Hvis Danmark skal frigøre sig af fossile brændsler, skal der findes intelligente løsninger til varme- og transportsektoren, der står for en meget stor del af CO2-udslippet. Den 22. oktober samles eksperter og politikere for at komme de intelligente løsninger nærmere.

CO2-reduktion i de ikke-kvotebelagte sektorer er en af de helt store udfordringer i de kommende år, og et reduktionsmål på 20 pct. i 2020 i varme- og transportsektoren, som EU landene er blevet enige om, kræver en målrettet indsats.

Samtidig har vi behov for at kunne lagre vindenergien, når det blæser meget og bruge den intelligent eller blot styrke efterspørgslen efter energi fra vindkraften på tidspunkter med meget høj produktion.

De to udfordringer spiller godt sammen, og derfor er fokus for konferencen den 22. oktober, hvordan vi kan bruge vedvarende energi – specielt vind – i en omlægning af varme- og transportsektorerne til i højere grad at benytte elektricitet som drivkraft.

Vindkraften fortrænger CO2, når den via elpatroner og varmepumper bliver omdannet fra el til varme i stedet for at benytte fossile brændsler. Og den vil gøre gavn på flere måder, når den tankes i elbilerne i stedet for olie og benzin. Med elbilen kan bilparken blive lager for grøn energi og vindmøllestrøm. Samtidig kan transporten ske uden at belaste omgivelserne med hverken CO2 eller sundhedsskadelige sodpartikler.

En satsning på elbaseret teknologi i varme- og transportsektoren vil sikre optimal udnyttelse af den danske vindkraftproduktion og give Danmark en farbar vej mod det fossilfrie samfund.

Derfor har Vindmølleindustrien og Dansk Energi valgt at sætte fokus på netop denne problemstilling: Hvad der skal til for at skabe et stort fleksibelt elforbrug i varme- og transportsektorerne?

Læs mere
Konferencen ”Vind til varme og transport”
Artikel: ”EU’s Energikommissær præsenteret for dansk elbilprojekt”

Når danskerne skal prioritere, hvilke energiformer der skal satses på i fremtiden, er der ingen slinger i valsen. Der skal udbygges med vedvarende energi som vind, sol og bølgeenergi. Kun 5 pct. foretrækker atomkraft og andre fossile brændsler som olie, kul og gas.

Analyseinstituttet Megafon har spurgt danskerne, hvilke energiformer, der skal udbygges med frem mod 2020. Budskabet om de klimaudfordringer og ikke mindst de muligheder vi står overfor, synes at være trængt ud i hver en krog i landet.

Således kommer vind, sol, bølgekraft, jordvarme og biomasse ind på en suveræn førsteplads, som de energiformer dansker prioriterer først når der skal udbygges. Til sammenligning kommer atomkraft ind på en sjetteplads når der skal prioriteres. Kun 5 pct. har atomkraft som førsteprioritet.

I alt mener 91 pct. af danskerne, at der skal udbygges med vindkraft frem mod 2020, ligesom solenergi opnår opbakning fra 87 pct. af danskerne.

Læs hele undersøgelsen fra Megafon her

91 pct. af danskerne mener, at Danmark bør udbygge med vindkraft frem til 2020 og 85 pct. mener, også det må ske i deres eget lokalområde. Det er nogle af hovedkonklusionerne i en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Megafon.

Analyseinstituttet Megafon har foretaget en undersøgelse om den danske befolknings holdning til klima, energi og vindkraft. Hovedkonklusionerne er helt klare. Danskerne ser gene en udbygning med vindkraft i Danmark og Folketinget bør sætte klare mål for vindenergiens andel af det samlede energiforbrug.

 - 91 pct. af de adspurgte mener, der bør udbygges med vindkraft
 - 96 pct. mener, at Folketinget bør støtte udbygningen med vindkraft så Danmark fortsat er foregangsland
 - 62 pct. mener, at mere end 50 pct. af den danske el-produktion bør komme fra vindkraft

”Det er meget tilfredsstillende at se, at opbakningen til en udbygning med vindkraft er så massiv og at danskernes holdning understøtter den udvikling, som branchen ønsker – nemlig at fastholde og udbygge Danmark som førende vindkraftland,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Undersøgelsen viser desuden, at 85 pct. af de adspurgte mener, at der skal udbygges med vindkraft i Danmark – også i deres eget lokalområde.

”Undersøgelsen synes at punktere myten om, at vi gerne vil udbygningen med grøn energi og vindmøller, bare ikke i vores eget nabolag. Vi kan tværtom se, at opbakningen til vindmøller er massiv, også i de lokalområder, hvor der allerede i dag står mange vindmøller. Undersøgelsen bekræfter, at der er bred opbakning til en ambitiøs grøn energipolitik - også lokalt,” siger Jan Hylleberg.

Derfor peger undersøgelsen også på, at de beslutninger der mangler er de nationale mål for Danmarks udbygning frem mod 2020.

”For nylig viste en undersøgelse af kommunernes planlægning at kommunerne bakker op om vindkraftudbygningen, Denne undersøgelse siger meget klart at kommunerne samtidig har borgerne bag sig – og nu mangler så kun de centrale beslutninger i Folketinget. Dem håber vi snart kommer, så alle de involverede parter kan påbegynde planlægning og udbygning frem mod 2020”.

I undersøgelsen er respondenterne desuden blevet bedt om at prioritere en række forskellige energiformer, som de mener, der bør udbygges med frem til 2020. Vindkraft er den energiform flest danskere foretrækker, herefter solenergi, bølgekraft, jordvarme og biomasse. Og endelig atomkraft, gas, olie og kul i den rækkefølge.

Undersøgelsen er foretaget af Megafon, der har spurgt 1.052 respondenter.

Adm. direktør Jan Hylleberg, tlf. +45 40 33 44 45, e-mail jhy@windpower.org
Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 61 33 36 53, e-mail rbn@windpower.org

Læs hele undersøgelsen her

Den såkaldte elpatron-lov vil med bred politisk opbakning blive gjort permanent, og dermed vil de reducerede afgifter for el til elpatroner bestå.

Når Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti samt Det Radikale Venstre vedtager lovforslaget senere i år vil elpatron-loven samtidig blive udvidet. Således vil rabatordningen også kunne udnyttes af fjernvarmeværker uden egen kraftvarmekapacitet. Desuden vil virksomheder med eget kraftvarmeværk også kunne opnå afgiftsrabatter, hvis de benytter elpatroner.

Positivt tiltag
Med en permanent afgiftsrabat på el til elpatroner kan strømmen fra landets vindmøller blive udnyttet bedre. I perioder hvor det blæser meget, og på tidspunkter hvor danskerne bruger mindre strøm, vil strømmen kunne bruges til at generere varme frem for at blive eksporteret til udlandet.

Klima- og energiministeren har netop udpeget ti pladser til forsøg med 0-serie møller i Nissum Bredning ved Limfjorden. Området ved Nissum Bredning er et af 8 forsøgsområder udpeget af en tværministeriel arbejdsgruppe i 2007.

”Det er glædeligt, at ministeriet nu fortsætter arbejdet med forsøgsområderne til 0-serie møller, og at området ved Nissum Bredning fortsat er i spil som forsøgsområde til 0-serie møller. Nu må det være op til interesserede virksomheder at indsende ansøgning til Energistyrelsen inden fristens udløb,” siger adm. direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg.

I møllens udviklingsfase indgår tre forskellige stadier af en vindmølle. Der er prototypen der er den første, ikke seriefremstillede mølle af en ny type. Prototypeafprøvning foretages af vindmølleproducenterne og indgår som en helt central del af udviklingsarbejdet, hvorfor pladser med specielt gode og veldefinerede vindforhold er nødvendige.

Herefter udvikles 0-serien, som er den første mindre serie af en ny mølletype til test og optimering og typisk består af 5-10 møller. Og endelig er der den kommercielle mølle, der efterfølgende vil indgå i producentens produktportefølje.

Vindmølleindustrien har tidligere efterlyst pladser til prototyper, hvor en del af industrien behov blev imødekommet med udpegningen af området ved Østerild i Thy for 14 dage siden.

”Området ved Nissum Bredning er vigtigt for industrien, da det styrker muligheden for afprøvning af 0-serie møller. Det løser dog ikke udfordringerne i forhold til at teste prototype møller, som er industriens helt store akilleshæl,” siger Jan Hylleberg.

Læs mere
Energistyrelsen: Nissum Bredning - forsøgsområde for vindmøller

EU’s Energikommissær Andris Piebalgs blev præsenteret for DONG Energy’s satsning på Project Better Place i forbindelse med Open Days arrangementet i Bruxelles, hvor vindenergi og elbiler kom i centrum som en del af løsningen på klimaudfordringen.

EU’s regionsudvalg i Bruxelles åbner hvert år dørene til arrangementet Open Days, hvor politikere og medarbejdere fra kommuner og regioner i Europa mulighed for komme i dialog med politikere og at lære kollegaer fra andre lande at kende.

I år lå arrangementet fra d. 5. – 8. oktober og temaet var ’Global challenges, Europaen Responses’. Fokus var kommunernes og regionernes rolle inden for bl.a. økonomisk og bæredygtig udvikling og fra dansk side blev DONG Energy’s satsning på vindenergi, Project Better Place og Smart Grid software præsenteret.

DONG Energy assisterer Better Place Danmark med at etablere netværket for elbiler, hvor DONG skal være den foretrukne leverandør af energi til netværket. Med elbilen kan bilparken blive lager for grøn energi og vindmøllestrøm. Samtidig kan transporten ske uden at belaste omgivelserne med hverken CO2 eller sundhedsskadelige sodpartikler.

Når elbilen ikke er i brug kobles den til en ladestand, hvor bilen tapper strøm fra elnettet, når prisen er lav og afleverer strøm, når prisen er høj. På den måde bliver elbilen medium for op- og afladning af eloverløb og leverandør af lagret, grøn strøm til landets energinet. 

Kalundborg EU-kontor, Klimakonsortiet og de danske regionale kontorer i Bruxelles var blandt de danske organisationer, som muliggjorde præsentationen.

På billedet ses Matin Andersen fra Kalundborg EU-kontor og EU’s Energikommissær Andris Piebalgs. I midten af billedet ses Better Place’s egen ladestand.

I Ontario har man vedtaget en ny ”Green Energy Act”, der bl.a. indeholder en langsigtet garanteret pris på vindenergi. Målet er at tiltrække virksomheder inden for vindmølleindustrien, og det skal ske på baggrund af en pakke med gode rammebetingelser for en udbygning med vindkraft.

”Ontario har taget føringen og sat grundpræmisserne for en grøn erhvervsstrategi i Canada. Nu kan investorer, virksomheder inden for vedvarende energi og vores veluddannede arbejdskraft flytte vores grønne økonomi fremad,” siger Dalton McGuinty, statsminister i Ontario. 

Ontarios Green Energy Act består af følgende initiativer:

- En langsigtet garanteret pris på energi fra vind: onshore C$ 0.135/kWh og offshore C$0.19/kWh.
- Ingen begrænsninger på projektstørrelser og ingen øvre grænse for, hvor meget der kan tilsluttes nettet.
- Retten til nettilslutning for VE-projekter som lever op til de tekniske, økonomiske og evt. andre lovmæssige krav.
- Etableringen af en one-stop strømlignet tilladelsesproces.
- Et krav om 25 pct. nationalt indhold i vind-projekter for at skabe jobmuligheder
- Spørgsmål til ansøgningsproceduren for projekter under the Green Energy Act kan bl.a. rettes til the Renewable Energy Facilitation Office, www.ontario.ca/renewableenergyprojects.

George Smitherman, vicestatsminister og energi- og infrastrukturminister, cementerer, at målet er at få den grønne industri til at vokse. ”Disse rammebetingelser skal hjælpe industrien og lokalsamfundene, så der skabes grundlag for flere jobs, mere fokuserede investeringer på VE-området, og dermed vil den vedvarende energisektor kunne vokse i hele Ontario.”

Ontarios Green Energy Act har også fået en meget positiv modtagelse i den Canadiske Vindmølleindustri, hvor Sean Whittaker, vicedirektør i CWIA, siger, at det umiddelbart er den mest progressive VE-politik i Nordamerika, og at det lover godt for fremtiden.

For yderligere information, kontakt Suzanne Steensen, Trade Commissioner - Energy & Environment, Canadian Embassy, +45 3348 32 59 og e-mail suzanne.steensen@international.gc.ca

Læs mere
Ontario Power Generation, Feed-in Tariff program
Nyhed om Green Energy Act og investeringer
Nyhed om grøn vækst i Ontario
Nyhed om Ontarios ti trin til en grøn økonomi

Regeringen har fremlagt sin samlede nationale strategi for et grønt dansk eksporteventyr. Vindmølleindustrien tager positivt imod, at strategien kommer nu, men efterlyser mere fokus på de grønne kompetencer og teknologier Danmark allerede er førende på. På de områder er der både behov for og plads til mere.

”Det er positivt, at regeringen nu fremlægger en samlet national strategi for de danske erhvervsmuligheder inden for energi- og klimateknologi. Det, man kan savne, er flere penge til nye initiativer og et stærkere fokus på de eksisterende danske styrkepositioner,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien, og fortsætter:

”Vi er helt enige i regeringens vision om Danmark som et grønt teknologilaboratorium, og det er vigtigt, at regeringen har taget et skridt i realiseringen af denne vision med f.eks. etableringen af det nationale testcenter for afprøvning af prototypemøller. Det vil med den rigtige organisering med sikkerhed styrke den danske position på vindkraft. Der mangler dog stadig et Videncenter til fuldskalatest af vindmøllekomponenter for også at dække underleverandørernes behov for test og udvikling af vindkraftteknologi.”

Vindmølleindustrien efterlyser samtidig en samlet plan for den danske forskning og erhvervsfremmestrategi for vindkraft, herunder en afklaring af behovene for den nødvendige støtteramme for at fastholde og tiltrække de investeringer og arbejdspladser, der f.eks. skal levere fremtidens offshore vindkraft i Nordeuropa.

Det er behov, der spiller godt sammen med regeringens vision om at udvikle Danmark til et ægte grønt teknologilaboratorium – med vægt på fuldskala test- og demonstrationsfaciliteter.

”Det er endeligt positivt, at EUDP, der netop har fokus på udvikling og demonstration af energiteknologi, fortsætter. Vi ser meget frem til, at der vedtages en økonomisk ramme for 2011 og fremefter, da de nuværende rammer kun rækker frem til 2010,” forklarer Jan Hylleberg.

”Vindmølleindustrien repræsenterer to tredjedele af al dansk energiteknologi eksport, og vi ser derfor frem til en konstruktiv dialog om, hvordan udmøntningen af globaliseringspuljen og de konkrete initiativer kan igangsættes - ikke mindst hvad angår de foreslåede initiativer til styrkelse af den danske eksportfremme.”

Læs mere
Regeringens Erhvervsklimastrategi

Klima og Energiministeriet har netop offentliggjort, at tidsfristen i udskiftningsordningen vil blive udskudt så de projekter, der er kommet i klemme kan blive indfriet. Det er en meget glædelig nyhed, siger Vindmølleindustrien.

En del af de vindmølleprojekter, der ligger indenfor udskiftningsordningen risikerede ikke at kunne opnå de skrotningsbeviser som ordningen gav dem ret til, fordi de ikke kunne opstilles og installeres indenfor tidsfristen den 31. december 2010. Nu er Klima og Energiminister Connie Hedegaard og forligskredsen bag udskiftningsordningen blevet enige om at forlænge ordningen så de ikke vil blive ramt af tidsfristen.

”Det er meget positivt, at Klima- og energiministeren så hurtigt har reageret på problemet med tidsfristerne. En forlængelse af tidsfristen med et år er mere end vi havde bedt om, så det er meget tilfredsstillende. Nu kan alle projekterne gøres færdig i god ro og orden,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien og fortsætter,

”Samtidig må vi dog opfordre til, at Energinet.dk sammen med de regionale netselskaber hurtigst muligt får lagt en plan for de nødvendige netforstærkninger, så nettet udbygges de nødvendige steder og så vi undgår at stå i det samme problem igen om et år.”

- Nyt nationalt testcenter er en vigtig milepæl for udviklingen af fremtidens vindmøller

Miljøminister Troels Lund Poulsen har offentliggjort, at regeringen med Folketingets godkendelse vil placere nye testpladser til prototyper i Østerild Plantage, Thisted Kommune.

Beslutningen om at udpege Østerild Plantage er det konkrete resultat af regeringens beslutning i foråret om i den kommende folketingssamling at fremsætte et lovforslag, der giver vindmølleindustrien mulighed for at teste de nyeste mølletyper (prototyper).

”Beslutningen er et vigtigt første skridt hen mod at sikre tidssvarende vilkår for at udvikle ny vindkraftteknologi i Danmark. Industrien har brug for bedre muligheder for at afprøve den nyeste teknologi og har et samlet behov for testpladser til prototyper på 15-20 pladser i de kommende år. Østerild Plantage vil give plads til afprøvning af 5-7 møller på op til 250 meters højde. Da Østerild Plantage ikke løser det samlede testbehov, er det samtidig kun et første skridt på vejen mod en samlet plan, hvorfor det er afgørende for vindmølleindustrien, at dialogen om en samlet løsning fortsættes og afsluttes så hurtigt som muligt," siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Test og demonstration af nye produkter og ny teknologi er en stadig vigtigere parameter for industriens konkurrenceevne. Placeringen af virksomhedernes forsknings- og udviklingsafdelinger har stor samfundsøkonomisk betydning, og der er i dag en skarp konkurrence mellem en række lande om at tilbyde de bedst mulige rammevilkår.

"Regeringen har vist forståelse for industriens behov for at kunne teste den nyeste teknologi. At regeringen nu konkret sætter arbejdet med Østerild Plantage i gang, er vi meget tilfredse med. Vi håber på en god dialog om mulighederne for at udnytte området bedst muligt, herunder ikke mindst med Thisted Kommune, som med beslutningen bliver hjemsted for Danmarks nye forsøgsområde for prototyper," siger Jan Hylleberg.

"Vi ser frem til at fortsætte den konstruktive dialog med regeringen om branchens samlede behov, så vi har en fyldestgørende afklaring, inden Folketinget i foråret 2010 skal behandle lovforslaget om Østerild Plantage. En sådan afklaring og løsning bør naturligt inddrage de eksisterende testpladser på Høvsøre," slutter Jan Hylleberg.

Det er flot, at kommunerne tager opgaven med at finde plads til vindmøller seriøst. Men flere ting spiller ind, når man kommer hen i den konkrete planlægning. Sådan siger Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt til resultatet af Vindmølleindustriens undersøgelse, der viser, at kommunerne nu har udpeget potentielle områder til 2730 MW i de nye kommuneplaner.

En undersøgelse foretaget af Vindmølleindustrien viser, at kommunerne har udpeget potentielle områder til ca. 2730 MW i deres nye kommuneplaner. Det er Venstres energiordfører meget tilfreds med.

”Det er rigtig, rigtig flot. Det viser, at der er en vilje til at udbygge med vedvarende energi og vindkraft. Kommunerne tager deres opgave seriøst, og det er positivt,”  siger Lars Christian Lilleholt (V).

Erfaringsmæssigt er det dog kun ca. 75 pct. – altså ca. 2000 MW - af de samlede udpegede arealer, der ender med at blive udnyttet.

”Der er mange forhold, der kan spille ind, når man kommer hen i den konkrete planlægning af de udpegede områder, da naboforhold og så videre skal tages i betragtning. Derfor er det en vanskelig opgave at planlægge for vind. Det vil sige, at der er behov for at udpege større arealer end det, der umiddelbart er brug for.”

Ved siden af undersøgelsen af kommuneplanerne står, at der i tiden frem til 2020 samtidig skal udfases ca. 2000 MW. Dermed vil der med de nuværende kommuneplaner ikke blive udbygget med vindkraft på land, men blot vedligeholdt den eksisterende kapacitet.

”Det er selvfølgelig en udfordring. Men vi vil gerne have færre, større møller i stedet for mange, gamle møller. Det er dog en væsentlig anderledes opgave at planlægge for de moderne, store møller, så der er en udfordring for kommunerne her. Jeg forventer, at Vindmøllesekretariatet fortsat skal rådgive kommunerne omkring denne planlægningsopgave, og KL også hjælper kommunerne på dette område.”

Se hvor meget der planlægges for i de enkelte kommuner

Kommunerne skal også i de kommende år planlægge for meget vind. Det er udfordringen, hvis man skal kunne udskifte gamle møller med ny kapacitet og udbygge med vind. SF pointerer, at det er problematisk, at kommunerne endnu ikke har fået klare signaler om, hvad der skal ske efter 2012.

Til nyheden om, at kommunerne har udpeget potentielle områder til ca. 2730 MW vindkraft i deres nye kommuneplaner, siger Anne Grete Holmsgaard, energi- og klimaordfører i SF:

”Det er rigtig godt, at kommunerne er kommet så godt i gang. Der skal dog fremadrettet planlægges for meget vindkraft, hvis vi skal nå i mål. I SF har vi en målsætning om 50 pct. vind i elsystemet i 2020 baseret på vindmøller både til havs og på land. Det er vigtigt, at kommunerne får et klart signal om, hvad der er målet, og hvordan fordelingen mellem møller til havs og på land skal være. ”

Det er som tommelfingerregel kun ca. 75 pct. af de potentielle områder, der klarer hele vejen igennem planlægningsprocessen. Dermed er det forventeligt, at ca. 2050 MW kan blive realiseret som snurrende vindmøller.

”Det er vigtigt, at man får udnyttet de bedste vindområder, hvilket også kan betyde genbrug af nogle af de områder, hvor der i dag står gamle møller, som er ved at falde for aldersgrænsen. Der skal ske en naturlig udskiftning af de gamle møller, så vi får erstattet dem med moderne, mere effektive møller. Vindmøllesekretariatet kan hjælpe kommunerne med planlægningen, så den bliver bedst mulig, men kommunerne behøver især klare rammer, så de ved, hvor stor en andel af vindkraftudbygningen, de skal planlægge for.”

Frem mod 2020 skal der nedtages gamle møller svarende til ca. 2000 MW. Og det er vigtigt, at kommunerne allerede nu får langsigtede mål fra statens side, mener SF.

”Planlægning tager tid, og det skal der tages højde for allerede nu. Dvs. kommunerne skal vide, om der er en målsætning om f.eks. 50 pct. vind i 2020, og hvordan fordelingen af udbygningen skal være mellem hav og land. Lige nu har kommunerne ikke noget at pejle efter fra 2012 og frem, og det er et problem. Ligeledes er det et problem, hvis et regeringsparti vælger at skabe usikkerhed om pristilskuddet netop nu. Det er vigtigt, at man kan stole på rammebetingelserne.”

Se hvor meget der planlægges for i de enkelte kommuner

Formanden for KL’s Teknik og Miljøudvalg er meget tilfreds med den nye opgørelse, der viser, at kommunerne i de nye kommuneplaner har fundet potentielle områder til nye 2730 MW og understreger, at det viser, at kommunerne tager opgaven alvorligt. Samtidig efterlyser Jens Stenbæk målsætninger på vindmølleområdet, der rækker længere frem end i dag.

”Opgørelsen viser, at vi har taget opgaven med at finde plads til vindmøller meget alvorligt. Det er en opgave, som Folketinget har ønsket, vi skal løse, og det glæder mig meget, at kommunerne har løst den opgave på så flot vis,” siger Jens Stenbæk.

Med det seneste energipolitiske forlig blev der indgået aftale om, at der skulle findes arealer for nye vindmøller i henholdsvis 2010 og 2011. Jens Stenbæk efterlyser målsætninger, der rækker længere frem.

”Det ville være ideelt, hvis Folketingets målsætninger også harmonerer med de tidshorisonter, vi arbejder med i kommuneplanlægningen. Godt nok skal vi revidere hvert fjerde år, men vi er forpligtet til at planlægge for en tolvårig periode. I øjeblikket planlægger man kun for to år ad gangen,” fortæller Jens Stenbæk.

Der er dog ingen tvivl om, at Jens Stenbæk fortsat ser, at det er Folketingets opgave at sætte de langsigtede målsætninger.

”Vi har ansvaret for den planmæssige opgave, men det er Folketinget, der sætter rammebetingelserne sådan, at planerne bliver udnyttet. Det er dem, der har styr på incitamenterne for, hvor meget der skal op.  Vi kan i første omgang ikke andet end at løse den planmæssige opgave,” siger Jens Stenbæk og slutter,

”Det der selvfølgelig driver kommunerne i denne her opgave, vi skal løse, og som jeg oplever en meget positiv interesse for ude i kommunerne, er nemlig at gå foran med en offensiv klima- og energipolitik. Der er vindenergi en hurtig genvej i forebyggelsen af klimaproblemer og løsning af miljøproblemer.”

Se hvor meget der planlægges for i de enkelte kommuner

Lokalplaner for 350 MW i skrotningsordningen forventes at være på plads inden kommunalvalget i november. Dermed er den vigtigste forudsætning for realiseringen af skrotningsordningen på plads, men der er stadig et stykke vej igen.

Tirsdag meddelte Miljøminister Troels Lund Poulsen forligskredsen at skrotningsordningen var på plads fordi kommunerne nu er klar med lokalplaner for de 350 MW som skrotningsordningen indeholder. Dermed skulle det være sikret, at ca. 900 gamle og mindre vindmøller bliver udskiftet med ca. 150 nye og store inden udgangen af 2010.

”Det er positivt at lokalplanerne nu ser ud til at ligge klar. Men det er ikke ensbetydende med, at møllerne kommer op indenfor tidsfristen. Selvom der er godt et år at løbe på, så er der enkelte projekter, hvor man allerede nu kan se, at de kan komme i klemme. Det er derfor nødvendigt med en dispensation for tidsfristen, eller at nogen sørger for, at netselskaberne har styr på netudbygningen inden udgangen af næste år.”, siger Jan Hylleberg.

Projekterne kommer i klemme fordi nogle af de regionale netselskaber har problemer med at levere nettilslutningen for vindmølleprojekterne indenfor tidsfristen. I nogen tilfælde er der tale om leveringstider på op til 56 uger. Samtidig er der en risiko for, at projekterne indklages for naturklagenævnet, hvilket på grund af den lange sagsbehandlingstid også kan betyde at projekterne ikke kan gennemføres inden tidsfristen.

”Begge problematikker ligger udenfor projektudviklerens hænder. Derfor beder vi klima- og energiministeren om at sige meget præcist allerede nu, at de projekter der sidder uforskyldt fast, kan få dispensation for tidsfristerne. For hvis dispensationerne ikke kommer, så kan man ikke nå at opstille udskiftningsordningens 350 MW.” siger Jan Hylleberg.

Kommunerne udviser stor vilje til at planlægge for vindmøller i kommuneplanerne. En undersøgelse foretaget af Vindmølleindustrien viser, at kommunerne har udpeget potentielle områder til ca. 2730 MW i deres nye kommuneplaner.

En rundringning til landets kommuner viser, at et stort antal kommuner allerede har udpeget mulige arealer til de kommende vindmølleparker på land. I dag står der ca. 2750 MW på land, og kommunerne har udpeget potentielle områder til nye 2730 MW. Dog er det erfaringsmæssigt kun ca. 75 pct. af områderne, der bliver udnyttet, når planerne tager form. Vindmølleindustrien forventer derfor, at op imod ca. 2050 MW kan realiseres.

”Det viser, at der er en meget stor vilje til at få rejst møller ude i kommunerne, og at kommunerne gerne påtager sig et ansvar i forbindelse med planlægningen af vindmøller lokalt,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

I perioden fra 2009 og frem til 2020 vil ca. 2000 MW skulle udfases pga. alder og erstattes med nye moderne møller. Den nye kapacitet, som kommunerne indtil videre har fundet plads til, svarer derfor kun til det, der skal udfases.

”Mange kommuner er kommet rigtigt godt fra land i at udpege områder til nye vindmøller. Men vi må også erkende, at der er lang vej igen, hvis vi ikke bare skal holde os på status quo men også fortsætte udbygningen med vindkraft,” siger Jan Hylleberg.

Ifølge Energinet.dk’s plan for 50 pct. vind i elsystemet vil der skulle udbygges med vindkraft både på havet og på land. 

”Der ligger en stor opgave forude, hvis vi skal udbygge med vindkraft i Danmark. Og det er vores helt klare anbefaling, at Folketinget nu formulerer de langsigtede målsætninger for udbygningen samt delmål for 2012, 2016 og 2020, så både Folketing og kommuner løbende kan følge med i, at udbygningen sker kontinuerligt. Det vil også skabe ro ude i kommunerne, så projektudviklerne, naboer og kommunerne kan gennemføre de konkrete projekter i ro og mag,” fortæller Jan Hylleberg.

Den massive udskiftning af møller betyder dog også, at selvom om produktionen fra vindkraft mere end fordobles frem mod 2020, så bliver antallet af vindmøller i det danske landskab reduceret med ca. 2000 stk. Det skyldes, at de moderne møller, der bliver opstillet i dag, er langt mere effektive.

Mange kommuner er fortsat i gang med at undersøge potentialet for opstilling af vindmøller. Bruttorummeligheden er derfor et øjebliksbillede ultimo september 2009 og vil udvikle sig løbende både i forhold til nye områder og i forhold til områder, der må opgives.

Læs mere
Her kan du se, hvor meget de enkelte kommuner planlægger for

På torsdag d. 1. oktober 2009 indfører den nordiske elbørs Nord Pool Spot negative elpriser på spotmarkedet. Negative priser skaber et øget incitament til at justere elproduktionen i forhold til efterspørgslen, så energibalancen mellem produktion og forbrug holdes. Vindmølleindustrien glæder sig over det nye tiltag, da det medvirker til at optimere markedsfunktionen på elmarkedet.

De nye elbørsregler sender producenterne et prissignal, som produktionen kan tilpasses efter og ideelt set, vil negative priser på el derfor sjældent forekomme.

”De negative priser er debatteret meget, men vi mener, at incitamentsstrukturerne generelt set bør indrettes sådan, at der kun produceres elektricitet, når der er en positiv markedsværdi. Det gælder for alle typer af elproducenter – centrale som decentrale værker, vindmøller og andre,” siger Jan Hylleberg. 

Når andelen af vindkraft i det nordiske elsystem øges, bliver behovet for at sikre at pristillæg til vindmøllestrøm ikke medfører en forvridning af udbuddet af el i elsystemet også større. Incitamentet til vindkraft skal derfor designes, så møllerne producerer elektricitet, når det har en positiv markedsværdi. Nye vindmøller bør således i fremtiden kun modtage pristillæg når elprisen er større end nul. Vindmølleindustrien mener samtidig, at eksisterende mølleejere bør tilbydes mulighed for at overgå til dette system frivilligt.

Negative elpriser er, ifølge Vindmølleindustrien, et blandt flere tiltag, som skal medvirke til at balancere elsystemet og fremme brugen af vedvarende energi. Sammen med Dansk Energi og Danmarks Vindmølleforening har Vindmølleindustrien udarbejdet notatet ’Mere vedvarende energi i biler og boliger’, hvori yderligere fire tiltag anbefales:

Hovedforslaget går ud på at gøre afgifterne på el mere fair, så el i fremtiden erstatter så meget olie, kul og gas som muligt. Lavere energiafgifter for varmepumper i fjernvarmesystemet vil derudover øge muligheden for samspil mellem varmesektoren og elsektoren og medføre, at en større del af varmeproduktionen baseres på vindkraft i stedet for naturgas. Elpatronloven bør gøres permanent, da det vil sikre investeringer i flere elpatroner på fjernvarmeværkerne, hvor de bl.a. medvirker til at en større del af boligopvarminingen sker på basis af vedvarende energi. Som det tredje tiltag bør alle danske elforbrugere have intelligente elmålere før 2015.

Læs mere i notatet ”Mere vedvarende energi i biler og boliger” her (pdf)

For yderligere information kontakt:
Adm. direktør Jan Hylleberg, jhy@windpower.org tlf. 3373 0330 eller
Pressechef Rune Birk Nielsen, rbn@windpower.org tlf. 33730339 / 61333653

 The Guided tour and Wind with Miller are now back on track.

Go to the danish version of the two subsites and find the version in the language you prefer.

The guided tour

Wind with Miller

Dagbladet Børsen har netop hædret de danske virksomheder, der på baggrund af deres størrelse og vækst i dag kan kalde sig gazelle virksomheder. Blandt de hædrede virksomheder er AB-Inventech og Liftra, der begge er medlemmer i Vindmølleindustrien.

Danmark behøver flere gazeller. Sådan lød overskriften i lederen i dagbladet Børsen mandag den 21. september. Børsen har netop offentliggjort navnene på de 2.139 danske virksomheder, der opfylder kravene for at blive en ”Gazelle virksomhed”.

AB-Inventech, der er totalleverandør af specialmaskiner og automationsløsninger samt Liftra, der laver løftegrej og transportudstyr, er netop blevet hædret af Børsen.

Et af kriterierne for at blive udnævnt som gazelle virksomhed er bl.a., at væksten i omsætningen over fire år overstiger 100 pct.

Læs mere
AB-Inventech
Liftra

It-branchen forurener lige så meget som luftfartsindustrien. Men det behøver den ikke. Hostingselskabet DIR A/S træder den klimabevidste vej og har købt en 2 MW vindmølle – dermed er it-driften for mere end 4000 danske virksomheder nu CO2-neutral.

”Vi har længe mærket en øget interesse for grønne it-løsninger,” fortæller Vibeke D. Hansen, adm. direktør i DIR A/S. ”Virksomhederne ved godt, at de skal tænke klimaet ind, hvor det kan lade sig gøre. Flere og flere får en bevist politik på området, som de skal leve op til. Ved at outsource it-driften til et CO2-neutralt hostingcenter opnår man et væsentligt plus i det regnskab,” siger Vibeke Hansen.

Investeringen i vindkraft er omkostningsneutral for kunderne, fordi DIR sparer den sædvanlige strømregning væk og oven i købet sælger den overskydende strøm.

Dansk mølle, tysk afregningspris: God forretning
Vindmøllen, der er en Vestas V90-2.0 MW, har en produktion, der svarer til 150 pct. af DIR´s aktuelle forbrug og har en værdi af 25 millioner. Møllen er placeret 14 km nordøst for Berlin i den tyske delstat, Brandenburg. Møllen blev rejst i februar 2009.

Salget er formidlet af Nordic Wind Invest® A/S, der er specialister inden for salg, finansiering og drift af særligt tyske vindmøller.

”Vores kunder har ofte store fordele af at investere i møller placeret syd for den danske grænse,” siger administrerende direktør Erik Fogt, Nordic Wind Invest® A/S. ”Den tyske lovgivning garanterer nemlig en fast høj afregningspris for den producerede strøm i op til 20 år. På det antal år er investeringen i møllen for længst tilbagebetalt. Derudover er det også en stor tryghed for vores kunder, at de tyske elselskaber har pligt til at aftage strøm fra vindmøller, der er i drift – og det er netop tilfældet med den mølle, som DIR har investeret i,” slutter Erik Fogt.

For yderligere information, besøg www.dir.dk og www.nordicwind.dk

Vindmølleindustrien inviterer til medlemsmøde den 30. september

Afslutningen på udskiftningsordningen fører sammen med de nye ordninger under VE-loven til forandring på det danske vindmøllemarked.

På medlemsmødet den 30. september sætter Vindmølleindustrien fokus på centrale udfordringer i gennemførslen af nye projekter og der gives et bud på, hvordan markedet forventes at udvikle sig i nærmeste fremtid.

På programmet er bl.a. indlæg fra Energinet.dk, som stiller skarpt på de første erfaringer med VE-loven med særligt fokus på erstatningsordning og køberet.

I indlægget fra KL rettes opmærksomheden mod de planlægningsmæssige udfordringer, som kommunerne skal løfte, når der planlægges for vindmøller.

Se programmet her

Medlemsmødet afholdes d. 30. september kl. 13.00 – 16.45 hos Siemens Wind Power A/S, Borupvej 16, 7330 Brande.

Deltagelse er gratis for medlemmer/ 595 kr. for ikke medlemmer

Tilmelding her

For yderligere information kontakt Rosa Andersen, ra@windpower.org, tlf. 3373 0330

Det er ubegribeligt, at der nu skal skabes usikkerhed om vindkraften i Danmark igen. Sådan siger Vindmølleindustriens administrerende direktør Jan Hylleberg som en reaktion på, at V-ordfører åbner op for at fjerne tilskuddet til vindmøller.

”Det er svært at se fornuften i, at vi skal til at diskuterer det økonomiske grundlag netop nu. Vi står midt i en finanskrise, hvor det vi har mindst brug for er at skabe usikkerhed om det danske markeds fremtidige størrelse. Og samtidig er der godt 2 ½ år til, at der skal indgås en ny energipolitisk aftale. Det er ubegribeligt, at der nu skal skabes usikkerhed om vindkraften i Danmark igen,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

I perioden fra 2003 til 2008 blev der stort set ikke sat nogen møller op på i Danmark, fordi det ikke var rentabelt at investere i vindkraft. Men med den energipolitiske aftale fra februar 2008, der løber frem til udgangen af 2011, er det igen skabt grobund for opstillingen af vindmøller i Danmark.

”Det forslag, der nu bliver luftet i Jyllands-Posten vækker minder om en tid, hvor aktiviteten på vindmølleområdet var meget lav. Nu, hvor der igen er ved at komme gang i det danske marked, begynder vi at se effekten af det energipolitiske forlig. Men jeg har svært ved at se, hvordan vi skal løfte den store opgave at sikre Danmark nok vedvarende energi i 2020 til at vi kan opfylde vores forpligtelser i forhold til EU, hvis man allerede nu trækker tæppet væk under planlægningsmodellen som vi kender den i dag.” siger Jan Hylleberg. 

For yderligere information kontakt: Adm. direktør Jan Serup Hylleberg på tlf.: 3373 0330 eller Pressechef Rune Birk Nielsen, rbn@windpower.org, Tlf.:  3373 0339 / 6133 3653
  

Den liberale tænketank CEPOS har netop offentliggjort en rapport, hvor de konkluderer, at vindkraft er dyr og med begrænset miljøeffekt for de danske forbrugere. Rapporten vidner desværre om en meget ringe forståelse for det danske og nordiske elmarked, siger Vindmølleindustrien.

CEPOS hævder, at de danske elforbrugere betaler en overpris for strøm fra bl.a. vindmøller, og at de danske elforbrugere ikke selv får glæde af den dyre el. I stedet eksporteres den til meget lave priser – ofte helt gratis.

”Vindkraft udgør ca. 20 pct. af den danske elproduktion og bidrager på linje med de øvrige produktionsformer til det frie nordeuropæiske elmarked, herunder det danske. Sammen med de øvrige 80 pct. el bliver vindkraftproduceret el solgt på de markeder, hvor de kan opnå den højeste pris. Hvis prisen er høj i Tyskland vil el – i det omfang det er muligt – blive transporteret mod syd. Markedet sikrer hermed, at man opnår den højst mulige værdi for den producerede el,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Det er dermed en myte, at vindmøllestrømmen foræres væk til vores nabolande. Strøm fra vindmøller og andre produktionsformer handles derimod på det frie elmarked, hvor det handles efter priserne på el i det land, der importerer strømmen.

”Det virker besynderligt, at CEPOS vil sætte det frie marked ud af kraft. Der er ingen grund til, at vi skulle handle mindre med energi, end vi gør i dag. Vi har derimod al god grund til at udvide det frie elmarked og styrke netforbindelserne til udlandet, så vi i fremtiden kan handle endnu mere med hinanden - til glæde for forbrugerne og til glæde for Danmark,” siger Jan Hylleberg.

Når vinden blæser, leverer vi el til Norge og Sverige, mens vi kan trække på deres vandkraft og andre produktionsformer, når disse udbydes billigere på elmarkedet i forhold til dansk produceret el. Samtidig er der i fremtiden behov for, at vi skaber en mere fleksibel efterspørgsel, sådan at det i perioder med stor elproduktion og lav efterspørgsel vil være muligt at øge elefterspørgslen ved at udnytte el til varme- og transportformål.

”På dette område er rapporten ikke opdateret på de nuværende muligheder for effektivt at udnytte el til varme i form af elkedler og varmepumper, således som Energinet.dk og senest EA Energianalyse har beskrevet det i forskellige rapporter. CEPOS rapporten angiver, at løsninger til at sikre et intelligent indenlandsk elforbrug i de fleste tilfælde slet ikke er opfundet endnu, hvilket leder Cepos til den fejlagtige konklusion, at den øgede fremtidige produktion af vindkraft vil blive eksporteret til meget lave priser,” slutter Jan Hylleberg.

Tænketanken Cepos kritiserer Danmarks plan om massiv udbygning med vindenergi. Men deres argumenter holder ikke vand, vurderer Ea Energianalyse A/S – de får simpelthen ikke sluttet rigtigt.

Cepos starter egentlig rigtigt ud i deres grundpræmisser. De nævner, at Norge og Sverige fungerer som vores batteri, hvor vi kan lagre vindkraften, når det blæser meget. Problemet opstår, når de deraf slutter, at vindkraften ikke kommer danskerne til gode, den sælges for billigt, og så resulterer den heller ikke i CO₂-reduktioner i Danmark.

”Vandkraft er faktisk verdens billigste energilager, og Cepos glemmer vist, at vind- og vandkraften indgår i et ret velfungerende system, der er drevet på kommerciel basis. På elmarkedet Nord Pool Spot udbydes energien på markedsvilkår, og det er lidt af en solstrålehistorie,” siger Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S.

”Det er en decideret myte, at vi forærer vindkraften væk, når det blæser meget. Det sker nemlig det, at når det blæser meget, og prisen umiddelbart falder, så holder Norge og Sverige vandkraften tilbage, og det medvirker til at holde prisen oppe. Modsat når det ikke blæser, så stiger elprisen, indtil vandkraften lukker op for turbinerne, og det får prisen til at falde lidt igen,” forklarer Mikael Togeby.
”Vandkraften venter til prisen er højest – og dermed er de med til at holde prisen nede i de dyreste timer – og det får hele elmarkedet glæde af. Præmissen, som Cepos overser, er, at vandkraftens samlede produktion på årsbasis er uændret.”

Det er elproduktion baseret på kul og olie, som vandkraften fortrænger, når den sælges i perioder, hvor det ikke blæser, og det betyder, at den oplagrede vindkraft hermed på et senere tidspunkt ”vender tilbage” og reducerer CO₂.

Som Mikael Togeby pointerer, er der dog god mening i, at vi i Danmark finder egne måder at oplagre vindkraft på, og at vi generelt omstiller vores energisystem til at blive mere dynamisk – det får vi specielt behov for, når vi skal integrere mere vedvarende energi i fremtiden.

Det handler ikke kun om stærkere netforbindelser til udlandet, så vi får endnu bedre muligheder for at eksportere vind til en god pris, eller elbiler og varmepumper til at flytte elforbruget over i transport- og varmesektorerne. Den konventionelle energiproduktion bør også gøre brug af eksisterende teknologier som f.eks. elpatroner og turbine bypass til at blive mere dynamisk ifølge Mikael Togeby.

De store producenter har i høj grad produceret til lager i år som følge af den finansielle krise. Det kan give de små og mellemstore leverandører et hårdt efterår med fyringer og opkøb til følge. Også selvom markedet og finansieringen skulle komme på fode igen.

En stor del af de danske leverandører har et hårdt efterår og en hård vinter i vente. Den finansielle krise og dermed den manglende likviditet har betydet, at en del vindmølleprojekter på det globale marked er blevet udskudt og producenterne har derfor i stor stil produceret til lager.

Derfor vil finanskrisen for alvor ramme en række af leverandørerne i løbet af efteråret. Selv når der for alvor kommer gang i det globale marked herunder især USA og Kina, vil der gå en rum tid førend effekten påvirker leverandørerne. De kommende større ordrer vil i høj grad blive leveret fra lager og vil derfor ikke have en mærkbar positiv effekt hos leverandørerne.

Der er derfor grund til at forvente, at en række virksomheder igen må ty til fyringer i løbet af efteråret og vinteren.

”Det er meget trist at der i løbet af efteråret er udsigt til en yderligere reduktion i den danske arbejdsstyrke i vindmølleindustrien. Initiativer der kan afbøde konsekvenserne af den finansielle krise der derfor påtrængende. Eksempler herpå vil være en strategisk og målrettet indsats for at fastholde de bedst mulige rammevilkår for virksomhederne samt en fremrykning af beslutninger om den danske udbygning med vindkraft frem mod 2020,” siger Vindmølleindustriens adm. direktør Jan Hylleberg, og fortsætter,

”Det vil ikke kunne redde alle de truede arbejdspladser, men vil give virksomhederne mulighed for at planlægge efter de muligheder det trods alt giver.”

På trods af de meget dystre udsigter på kort sigt, forventer industrien, at de langsigtede forventninger er intakte. Vindmølleindustrien forventer fortsat en global vækst på 15-25 pct. frem til 2020. Udfordringen for leverandørerne er i den situation at kunne omstille sig til fornyet vækst så snart markederne vender.

I Landsplanredegørelsen 2009 er vindmøller nævnt som et centralt område i udbygningen med VE. Men når forventningerne til kommunerne beskrives, er vindmøllerne blevet væk. Det betones kun, at det er en kommunal opgave at finde plads til biogasanlæg, mens andre infrastrukturanlæg er fraværende.

Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien har i et fælles høringssvar lagt vægt på, at det er nødvendigt at skrive et nyt afsnit om vindmølleplanlægning i Landsplanredegørelsen 2009. Den indeholder de principper og prioriteter, som regeringen mener, at kommunerne skal planlægge efter.

”Det er en vigtig kommunal opgave at tilvejebringe plangrundlaget for fremtidens udbygning med vindmøller på land. Statslige udmeldinger om konkrete mål for vindkraft er nødvendig for at give kommunerne gode rammer for en rolig og langsigtet planlægning. Information om behovet for vindkraft er forudsætningen for den lokale forståelse af opgaven. Derfor er det en fejl, at udkastet til den kommende Landsplanredegørelse ikke omtaler vindmølleplanlægningen,” siger Asbjørn Bjerre, direktør i Danmarks Vindmølleforening, og tilføjer, at Landsplanredegørelser og kommunernes planlægning selvfølgelig skal støtte op om den langsigtede målsætning om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler.  

Danmarks Naturfredningsforening (DN) bakker op om høringssvaret fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien i forbindelse med Landsplanredegørelsen og mener, vindmølleplanlægningen bør være en prioriteret opgave.

”Planlægning for nye vindmøller er en vigtig kommunal opgave, der kræver en langsigtet indsats for at opnå en god balance mellem forskellige hensyn. Derfor bør denne planlægningsopgave prioriteres højt og beskrives i landsplanredegørelsen på lige fod med f.eks. placeringen af biogasanlæg,” siger René la Cour Sell, direktør i DN.
 

Læs mere
Danmarks Vindmølleforenings og Vindmølleindustriens høringssvar (pdf)

”Hvis vi gerne vil have mere klimavenlig strøm i vores systemer, giver det ikke mening, at skatter og afgifter skal spænde ben for at få fuldt udbytte af mere vindkraft og biomasse,” siger Lars Hansen, afdelingschef i Dansk Energi.  

Dansk Energi, Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien har fremlagt et notat med fem forslag til, hvordan Danmark kan omstille sit energisystem, så man kan integrere mere vedvarende energi i energisystemet ved at anvende den klimavenlige strøm i varme- og transportsektoren. De fem forslag vil desuden bidrage til Danmarks mål om CO2-reduktion og energieffektivitet.

Et af de fem forslag omhandler behovet for, at energiafgifterne afspejler de respektive energiformers CO2-udledning:

”Det er et helt forkert klimasignal at sende til danskerne, at olie koster mindre i CO2-afgift end strøm, når det er mere gavnligt for klimaet, at vi varmer vores huse op med varmepumper frem for oliefyr og lader vores biler kører på strøm fra eksempelvis vindmøller,” pointerer Lars Hansen, afdelingschef i Dansk Energi.  

Et andet forslag fra de tre parter er, at alle danskere får installeret intelligente elmålere inden 2015.

”De intelligente målere kan blive et afgørende redskab i forbindelse med at sikre fleksibilitet i elforbruget. Når vi skal indpasse en øget produktion fra vedvarende energikilder effektivt i de kommende år, er det helt essentielt, at de private husholdninger kan reagere på de lave priser, når det f.eks. blæser meget. Forbrugerne kan dermed bruge energien på de rigtige tidspunkter til både klimaets og husholdningsregnskabets bedste,” siger Jakob Lau Holst, vicedirektør i Vindmølleindustrien.

Læs mere
Notatet med de fem forslag (pdf)

Strøm er den vigtigste problemknuser, når det gælder CO₂-reduktioner og udbygningen med vedvarende energi. Men lige nu medfører skattereformen, at stigende elafgifter beskatter det, vi har brug for mere af, mens gas, olie og benzin går fri.

Dansk Energi, Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien har i fællesskab fremlagt fem forslag til, hvordan vi kan sikre en omstilling af det danske energisystem til at kunne leve op til de danske CO₂-reduktions-, vedvarende energi- og energieffektivitetsmål.

Det handler grundlæggende om at flytte forbruget fra fossilt baseret energi til transport og varmeformål i de ikke-kvoteomfattede sektorer til forbrug af elektrisk energi fra den kvoteomfattede elsektor, hvor der er et fastlagt CO₂-loft.

Vindkraften er helt central i omstillingen af det danske energisystem, da vind vil kunne ”tankes på bilerne”. På samme vis kan varmepumperne sikre danskerne varme bade serveret af strømmen fra eksempelvis havvindmølleparken Horns Rev.

Den første udfordring ligger i at få afgifts- og skattetrykket til at ”trykke de rigtige steder”. På nuværende tidspunkt er det samlede afgifts- og skattetryk på elektricitet dobbelt så højt som beskatningen af olie og naturgas. Med skattereformen vil det skæve afgiftsloft blive endnu mere skævt. Dermed bevirker skattereformen, at incitamentet til at investere i eldrevne varmepumper og elbiler mindskes i forhold til varme- og transportløsninger baseret på gas, olie/diesel og benzin.

Dansk Energis, Danmarks Vindmølleforenings og Vindmølleindustriens fem forslag til, hvordan vi kan få mere vedvarende energi i biler og boliger:

1. Energiafgifterne skal harmoniseres på tværs af energiformer i forhold til deres CO₂-udledning

2. Elpatronloven skal gøres permanent

3. Lavere energiafgift for varmepumper i fjernvarmesystemet

4. Intelligente elmålere til alle før 2015

5. Nye vindmølleanlæg skal omfattes af ordningen med ingen udbetaling af tilskud i forbindelse med negative priser

Læs mere
Notatet med de fem forslag (pdf)

Vi står på dørtrinnet til en ny verden, hvor strøm i højere grad løser klimaproblemer frem for at skabe dem. Vores skatte-, afgiftsog tilskudssystemer bør afspejle dette i stedet for at spærre vejen for et effektivt og klimavenligt energisystem.

Helt konkret bør vi bruge elektricitet der, hvor vi i dag bruger meget olie og gas. Elektriciteten skal i tanken på vores biler og varme vores brusebade - og skabe sikre reduktioner i udledningen af CO2.

En af de store hindringer er forskellene i energiafgifter. Frem mod 2020 forbliver afgifterne på naturgas og olie til transport og boligopvarmning på stort set det nuværende niveau, mens skattereformen i samme periode vil medvirke til at fordoble de i forvejen meget højere afgifter på elektricitet.

Det er et helt forkert signal til danskerne, hvis adfærd er afgørende for at knække udledningskurven fra transporten og boligmassen. Forbrugerne skal på alle måder tilskyndes til at skifte fra olie og gas til varmepumper og fra deres gammeldags biler til CO2-neutrale elbiler.

Vores fælles ønske er derfor en harmonisering i afgiftsniveauet målt i kroner pr. udledt ton CO2 - hvis nødvendigt gerne på et højere niveau end i dag.

Det handler om at skabe et mere fleksibelt og effektivt marked med indpasning af den vedvarende energi. Med stigende andele af vindkraft i det nordiske elsystem bliver det stadigt mere vigtigt, at skatter og afgifter ikke modarbejder miljø-og energipolitikken.

Af Lars Hansen afdelingschef i Dansk Energi Jakob Lau Holst vicedirektør i Vindmølleindustrien Asbjørn Bjerre direktør for Danmarks Vindmølleforening.

Bragt i Jyllands-Posten d. 14. september 2009

Seminardeltagerne på ”UK Offshore Wind Supply Chain Seminar” mødtes for at diskutere, hvordan udfordringer kan løses, og muligheder indløses, hvis man skal kunne svare et rungende ja: Storbritannien kan levere over 30 GW offshore vind i 2020. 

UK Trade & Investment Copenhagen og Vindkraftnet var værter ved seminaret den 2. september, der havde over 100 deltagere.

De danske virksomheder, der var mødt op, kunne høre mere om, hvordan rammevilkårene for offshore i Storbritannien er gjort klar til den ambitiøse satsning, og hvordan danske virksomheder kan finde finansiering til eksempelvis forskningssamarbejder. Der er ingen tvivl om, at man fra britisk side ønsker at tiltrække danske virksomheder med erfaring i offshore, så de i højere grad etablerer afdelinger i Storbritannien.

Det største markedspotentiale ligger umiddelbart i den britiske Runde 3 for offshore, der alene skal bidrage med 25 GW offshore inden 2020, og som samtidig administreres på en ny måde end tidligere. I Runde 3 tildeles budgivere eksklusivret over bestemte offshore områder, hvor der kan udbygges med x antal MW. Udvikleren, der vinder retten til at installere vindmøller i et område, forpligter sig samtidig til at udnytte retten, da den ellers forfalder og kan tildeles en ny udvikler – dermed sikres en stabil udbygning med vind.

Selvom der er et stort markedspotentiale i britisk offshore, var der bred enighed om, at der også er visse udfordringer. Bl.a. skal omkostningerne over hele supply chain mindskes, så offshore parker bliver billigere at investere i. Men også nettilslutning er en væsentlig udfordring, da nettet pt. ikke er i nærheden af, hvor vinden blæser – der tages dog fat på dette problem med det samme, da det er helt essentielt for udbygningens succes.

Vi er lokomotivet – følg os
Siemens Wind Power fortalte om offshore fra fabrikantens perspektiv. Dr.-Ing. Kay Biebler, Director Global Nacelles, og Frank Zimmermann, CFO of Region, Offshore, redegjorde bl.a. for kravene til deres leverandører: Følg os ud på vores markeder og hav produktion lokalt så vi undgår problemer med f.eks. valuta. Et centralt budskab var, at Siemens Wind Power vil være til stede på det britiske marked.

Læs mere
Præsentationerne fra ”UK Offshore Wind Supply Chain Seminar”

Vindmølleindustriens hjemmeside har gennemgået en forandring og fået nyt design og med den nye hjemmeside har foreningens nyhedsbreve skærpet fokus og fået et designmæssigt løft.. Den nye windpower.org-hjemmeside har enklere struktur og funktioner, der garanterer en større grad af overblik og gennemsigtighed.
 
En stilsikker platform
Den nye hjemmeside kommer som resultat af Vindmølleindustriens øgede aktivitetsniveau. Dermed er der behov for en platform hvor det er lettere at tilgå Vindmølleindustriens politik, informationer og budskaber.

”Med den nye hjemmeside har vi fået en mere tidssvarende platform, hvor vi kan kommunikere med alle vores målgrupper og stå tydeligt frem med vores budskaber og viden” udtaler pressechef Rune Birk Nielsen i forbindelse med lanceringen af den nye hjemmeside.

Nyt design, nye nyhedsbreve
Med hjemmesiden følger også to nye nyhedsbreve, henholdsvis et politisk samt et branchenyhedsbrev. Det nye branchenyhedsbrev er en direkte udløber af den stigende offentlige interesse for industrien. Det vil være muligt for alle interesserede at tilmelde sig nyhedsbrevene.
 
Vindmølleindustrien og web 2.0
På den nye windpower.org er der indgange til en række af Vindmølleindustriens andre platforme på internettet, blandt andet Twitter og Youtube. Samtidig vil windpower.org være bundet op på RSS, hvilket gør det lettere at følge strømmen af nyheder.

Du finder Vindmølleindustriens hjemmeside på www.windpower.org

Vindmølleindustrien afholder i samarbejde med Dansk Energi en konference om CO₂-reduktion i de ikke kvotebelagte sektorer torsdag den 22. oktober 2009.  

Et reduktionsmål på 20 pct. i 2020 i varme- og transportsektoren kræver en målrettet indsats allerede nu. En to-sporet strategi skal sikre samspillet mellem: 

- Omlægning af varme- og transportsektorerne til i højere grad at benytte elbaseret teknologi 
- Langsigtet udbygning med vindkraft

De to spor vil bidrage betydeligt til at opfylde CO₂-reduktionsmålene. Samtidig vil en satsning på elbaseret teknologi i varme- og transportsektoren sikre optimal udnyttelse af den danske vindkraftproduktion.

På konferencen "Vind til varme og transport" sætter Vindmølleindustrien og Dansk Energi derfor fokus på, hvad der skal til for at skabe et stort fleksibelt elforbrug i varme- og transportsektorerne og dermed reducere CO₂-udledningen fra disse sektorer. Dagen sluttes af med en debat mellem en række af folketingets energipolitiske ordfører.

Læs mere
Konferencen, programmet og tilmelding

I Lolland Kommune har debatoplægget til en kommende vindmølleplan været i høring. De indkomne bemærkninger overrasker: Fire borgere har sat sig til computeren blot for at medgive deres støtte til planen.

I Megawatt #3 kan man læse en artikel om Lolland Kommunes vindmølleplan, dens tilblivelse og borgermødet, der har skudt høringsprocessen i gang.

I Lolland Kommune har man besluttet at lave en særlig temaplan for vindmøller for at sikre en grundig, langsigtet planlægning. Når temaplanen er vedtaget, skal den indlemmes i den samlede kommuneplan for den næste periode, der løber fra 2010 til 2021.

Magnus Klamer Jørgensen, planlægger i Lolland Kommune, forklarer, at den helt store udfordring for planlægningsarbejdet er, at der reelt ikke er blevet opstillet vindmøller i Danmark i de seneste ti år.

”Vindmøllerne er vokset betydeligt i størrelse, mens der har været stilstand i den danske udbygning med vindkraft på land. Det er derfor en væsentlig anderledes og udfordrende opgave at skulle diskutere vindmølleplaceringer med borgerne i dag. De har jo ikke haft mulighed for at gøre sig erfaringer med de store møller og ved derfor ikke, hvordan møllerne vil påvirke omgivelserne omkring dem.

Medier med negativt medspil
Debatoplægget til den kommende vindmølleplan har givet anledning til overraskende høringssvar fra borgere uden direkte tilknytning til planlagte projekter.
”Det er meget sjældent, at vi i høringsperioder får positive tilbagemeldinger på den igangværende planlægning. Men denne gang har fire borgere skrevet for at sige, at det er godt, at vi er kommet i gang med planlægningen, og de ser frem til mere miljøvenligt energi,” siger Magnus Klamer Jørgensen og fortsætter:
”Det tager vi som udtryk for, at der må være rigtig mange, der bakker op om vores kurs på vindmølleområdet, selvom de lokale medier har ladet vindmøllemodstanderne dominere mediebilledet.”

Læs mere
Artikel om Lolland Kommune i Megawatt
Artikel om projektudviklerne, DONG Energy og Wind1, der giver deres syn på dansk planlægning i Megawatt

 ”Det er min klare overbevisning, at skal vi sikre en fortsat udbygning på land, der også fungerer til gavn for naboer, lodsejere og projektudviklere, så er vindmøllesekretariatet kommet for at blive.”

Sådan siger miljøminister Troels Lund Poulsen til Vindmølleindustriens nyhedsmagasin Megawatt, der har mødt ministeren til en snak om vindmølleplanlægning på land.

Som en del af den aftale, der blev indgået mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening i april sidste år, er der oprettet et vindmøllesekretariat, der skal bistå kommunerne med rådgivning og besvare spørgsmål i forbindelse med vindmølleplanlægningen.

Vindmøllesekretariatet har fået en varm velkomst af såvel kommuner, projektudviklere og af industrien.  Miljøminister Troels Lund Poulsen vil nu gøre sekretariatet permanent.

”Jeg tror vi må erkende, at vi med den udbygning med vedvarende energi vi skal have med meget store vindmøller på land, også i perioden fra 2012 til 2020, der vil det være afgørende, at vindmøllesekretariatet stadigvæk lever.”

Læs hele interviewet med miljøminister Troels Lund Poulsen i nyhedsmagasinet Megawatt.

Foto: Klaus Holsting

The crucial COP15 negotiations in Copenhagen are approaching rapidly, and the Wind Power Works involvement is starting to take shape. We would like to share with you recent developments in the climate negotiations, our ideas for maximising the impact of the wind industry during the Copenhagen meeting and ways in which you as a company can get involved.

We would therefore like to invite you to join us for a COP15 preparatory meeting for members of the Danish Wind Industry Association and Wind Power Works partners on Tuesday, 8 September, in Copenhagen.

Agenda

13.00  Policy update: The last miles on the road to Copenhagen

-       Christian Peter Ipsen, Deputy Head of Global Climate Change Division, Climate and Energy Ministry, Denmark

-       Other speakers to be confirmed

14.00  Wind Power Works during COP15 – Maximising the wind industry’s presence and impact

-       Sarah Bryce, GWEC

-       Anders Mika Dalegaard, DWIA

15.30 Coffee break

16.00  Other technology exhibitions during COP15

-       Finn Mortensen, Climate Consortium Denmark – presents the generic technology display at Bella Center

-       Jens Holst-Nielsen, Bright Green – presents the Technology Exhibition in Forum

Site visit to FORUM (venue of Bright Green exhibition)

18.00 Wind Power Works Partners’ Dinner

Venue:

Danish Wind Industry Association

Rosenoerns Alle 9, 5.floor

DK-1970 Frederiksberg C

Registration must happen no later than 25. August 2009 at http://survey.enalyzer.com/?pid=din6f3d9

For den danske og globale vindmølleindustri var Svend Auken den rigtige politiker på et afgørende tidspunkt.

I 80erne var den danske vindmølleindustri allerede internationalt førende. Brede koalitioner i det danske folketing stod solidt bag at støtte udviklingen af vindkraft, der dengang var på et tidligt stade i sin udvikling.

Det var under Svend Aukens tid som miljø- og energiminister, at den grønne energipolitik for alvor fik højde og ambition i Danmark. Svend Auken indså som en af de første politikere, at klimakrisen krævede en anden energiforsyning. Og han havde både magt, vilje og evner til at gøre en forskel.

Svend Auken gjorde ikke kun en forskel hjemme i Danmark. Som dansk miljø- og energiminister var Svend Aukens stærke engagement og politiske overtalelsesevner medvirkende til, at verden fik den første bindende aftale om CO₂-reduktion i Kyoto i 1997, og at EU senere i 2001 vedtog sit første direktiv om fremme af vedvarende energi.

Hans mangeårige indsats gør, at han står som en af den moderne, globale energipolitiks helt store fædre. Man kunne godt unde ham at have fået klimatopmødet i København med.

Vi skylder ham stor tak.

Peter C. Brun, formand Vindmølleindustrien
Jan Hylleberg, direktør Vindmølleindustrien

De første tre sager om værditabserstatning er nu afgjort, hvor to ansøgere fik erstatning medens en tredje ikke fik. De tre afgørelser får en blandet modtagelse af Vindmølleindustrien.

De første tre afgørelser til naboerne, der bor henholdsvis 600 m., 800 m. og en km. væk fra nærmeste vindmølle, har således fået 200.000 kr., 75.000 kr. og 0 kr. i erstatning.

"Med så store skel i erstatningerne er vi ikke blevet meget klogere på, hvor niveauet for værditabserstatning skal ligge i fremtiden. Men med erstatningssummer på op til 200.000 kr. i projekter, hvor alle lovkrav er overholdt, bliver det ikke nemmere at få vindmølleprojekter til at hænge sammen økonomisk. Med erstatninger i den størrelse er der risiko for at det vil få investorer til at trække følehornene til sig og holde sig væk fra vindmølleprojekter," siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Taksationsmyndigheden, der behandler værditabssagerne, har i begrundelsen for, at der ikke kan gives erstatning til den ene af de tre sager, lagt vægt på, at det ikke har nogen betydning, at man fra naboejendommen kan se de nærmeste vindmøller.

"Vi har med Taksationsmyndighedens afgørelse fået ord for, at der også er grænser for, hvornår man er kvalificeret til at få erstatning. Og det at man kan se møllen fra sin ejendom giver naturligvis i sig selv ikke erstatning," siger Jan Hylleberg.

Værditabsordningen, der er en del af VE-loven som blev vedtaget i efteråret sidste år, trådte i kraft første marts.

"De reelle konsekvenser af værditabsordningen får vi først om et års tid, da det for mange projekter tager mellem et år og halvandet at udarbejde de nødvendige miljøundersøgelser. Så vi har stadig til gode at se de reelle konsekvenser af værditabsordningen," slutter Jan Hylleberg.

Læs mere
Taksationsmyndigheden

Socialdemokraternes klimajobplan er spændende læsning særligt i forhold til, at vi skal bruge mere vedvarende energi og el til opvarmning og skære ned på forbruget af olie og gas. At sætte fokus på anvendelsen af særligt varmepumper og fjernvarme er rigtigt, da det er de fremtidige løsninger på boligopvarmningen. Det siger Vindmølleindustrien i en kommentar til klimajobplanen.

Varmepumper er den geniale og fremadrettede løsning, da disse netop kan anvendes, når el er billig, f.eks. hvis det i en periode blæser meget.

Socialdemokraternes forslag om at introducere en ny planlægningsmodel med Energinet.dk som omdrejningspunkt for 2011 og 2012 er en spændende ide at arbejde videre med, da det giver nogle nye erfaringer med den konkrete planlægning i forhold til særligt større vejanlæg og statslige arealer.

"Hvad angår den nødvendige udbygning af vindkraftkapaciteten er 2011 og 2012 selvfølgelig vigtige, men ambitionsniveauet bør være højere end tilfældet er i Socialdemokraternes plan. Danmark er forpligtet til inden sommeren 2010 at aflevere en handlingsplan til EU om, hvordan vi vil opfylde VE-direktivets bestemmelser frem mod 2020. Derfor bør den politiske ambition være en visionær handlingsplan, der viser hele vejen frem mod 2020. Danmark er førende i integration af vedvarende energi og bør vise vejen for de øvrige EU-lande. Vi bør være en ambitiøs rollemodel på integration af vind," siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Hvad angår planens forslag om øget satsning på forskning og udvikling af de grønne energiteknologier er endnu et rigtigt skridt i den rigtige retning. Det er vigtigt, at Socialdemokraterne sender et signal om at klima og energiområdet er vigtige satsningsområder forud for Globaliseringsforhandlingerne til efteråret.

"Vindmølleindustrien er enig i, at der skal arbejdes for at fastholde Danmark som et udviklings- og kompetencecentrum på vindområdet, og vi opfordrer til at der på vindområdet gennemføres en strategisk satsning, der rummer hele forskningskæden fra grundforskning til demonstration. En styrkelse af EUDP er her et centralt og vigtigt element. Der er dog behov for en samlet og mere ambitiøs indsats, der sikrer både realisering af demonstrationsprojekter og etablering af den forskningsinfrastruktur, som er grundlaget for, at virksomhederne kan teste og demonstratere ny teknologi og produkter," siger Jan Hylleberg og fortsætter,

"Vi opfordrer derfor til en målrettet og ambitiøs strategisk satsning på hele vindkraftforskningen fra tanke til færdigudviklet teknologi. Det vil være et stærkt grundlag for at fastholde og udbygge den danske vindsektor i årene fremover. Ikke mindst i forhold til den meget store gruppe af små og mellemstore virskomheder."

Læs mere
Socialdemokraterne klimajobplan (pdf)

Vindmølleindustrien deltager i konferencen European Offshore Wind '09 i dagene fra den 14. - 16. september.

På konferencen vil vindmølleindustrien bl.a. diskuterer industriens behov for en styrkelse af forskningen, faste rammebetingelser i EU og en styrket fødekæde i industrien. Hør adm. direktør i EWEA Christian Kjær fortælle om, hvad der kommer til at ske i dagene i Stockholm. 
 

Se Vindmølleindustriens videoer her

Mens vi herhjemme har kunnet nyde de lune aftener, har der ikke langt herfra været arbejdet på højtryk for at færdiggøre det, der kan blive det vigtigste redskab for at nedbringe vores udslip af CO2 fra fossile brændsler i Europa.

I sidste uge præsenterede EU Kommissionen den skabelon, som EU's 27 medlemslande skal udfylde for at vise, hvordan de hver især vil nedbringe deres udslip. En skabelon der skal blive til hvert medlemslands handlingsplan for, hvordan de agter at nå 2020-målsætningerne om 20 pct. vedvarende energi.

Ifølge skabelonen, der skal udfyldes inden 30. juni 2010, skal landene rapportere, hvordan de forventer at nå 2020-målet år for år samt hvilke teknologier, de forventer at anvende. I praksis betyder det, at det skal besluttes hvor meget biogas og vind der skal planlægges for frem mod 2020.

Handlingsplanen kan vise sig at blive et af de vigtigste redskaber og pejlemærker i dansk energipolitik, hvis vi formår at gribe bolden og fører den i mål. Med et forhåbentligt succesfuldt klimatopmøde i ryggen, kan Danmark aflevere en realistisk og ambitiøs plan for, hvordan man fra dansk side udnytter den vedvarende energi fuldt ud frem mod 2020.

Samtidig vil en visionær og ambitiøs handlingsplan kunne fungere som springbræt til et kommende energipolitisk forlig. Det nuværende forlig strækker sig kun frem til 2012. Men med handlingsplanen er der alle tiders mulighed for allerede nu at tage den nødvendige diskussion om, hvordan vi kommer fra 2012 til 2020.

Ligesom EU Kommissionens skabelon har pålagt medlemslandene at fremkomme med delmål, er det også Vindmølleindustriens anbefaling, at delmål for den videre vindkraftudbygning bliver et centralt redskab.

Delmål vil kunne hjælpe til, at vi undervejs ikke bliver overraskede over, hvor langt vi er fra målet i 2020 og kommunerne vil i god tid kunne se, hvad der kræves af dem på planlægningssiden.

Der er al god grund til at Danmark viser vejen for det øvrige EU. Vi er førende i at anvende vedvarende energi til produktion af el. Vi er rollemodel og derfor skal vi også følge handlingsplanerne tæt. Også når en skyfri sol inviterer til en fridag.

Læs mere
EU Kommissionens skabelon for handlingsplanerne

Projektgruppen, Vindhætterne, der består af 5 Business Development Engineering studerende fra Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, har siden slutningen af januar arbejdet på et bachelorprojekt for netværket MidtVind. Tirsdag d. 16. juni kulminerede arbejdet med, at projektgruppen, som de eneste på studiet, fik topkarakteren 12 for det, der blev kaldt "en særlig god og anvendelig rapport med konkrete løsningsforslag samt et bud på, hvad fremtiden kan bringe for MidtVind."

Vindhætterne har udarbejdet en netværksanalyse for MidtVind og har undersøgt, hvor i netværket der kan være barrierer for at skabe værdi for virksomhederne, og hvilke initiativer, der kan føre netværket videre mod et mere integreret netværk, der evner at skabe fælles udvikling. Konklusionen er, at der er gode muligheder for udvikling i MidtVind, men der mangler en klar afgræsning af ansvar, forventningsafstemning og tillidsskabende foranstaltninger, før netværket kan realisere det fulde potentiale.

Bettina Foged Sørensen forklarer, at projektet har været utroligt spændende og lærerigt for hende og gruppen: "I et "normalt" virksomhedsprojekt har man kun kontakt med en enkelt virksomhed. I vores projekt har vi haft en meget stor berøringsflade med 12 virksomheder og har derfor set den kompleksitet, der opstår, når mange virksomheder og individer skal skabe synergi og samarbejde. Vi har bl.a. fundet ud af, hvor vigtig opstartsfasen er, når der skal etableres et solidt fundament for en god proces og et stærkt netværk."

Projektgruppen er meget glad for resultatet af deres arbejde og værdsætter skulderklappet fra deres uddannelsesinstitution, men også MidtVinds positive tilbagemeldinger på rapporten luner.

Til MidtVind virksomhedernes deltagelse i projektet, siger Bettina Foged Sørensen: "Uden velvilje fra MidtVinds virksomheder ville denne rapport aldrig være blevet til noget. Vindhætterne skylder alle deltagere i MidtVind en stor tak for deres samarbejdsvilje og for at åbne deres virksomheder op - både til interviews samt til de mange møder, vi har fået lov til at overvære."

Vindmølleindustriens projektchef for netværket MidtVind, Kim Nedergaard Jacobsen, er også tilfreds med rapporten og glad på Vindhætternes vegne over det flotte resultat. "Vi giver dem hermed et rigtigt stort tillykke fra hele Vindmølleindustrien og MidtVind - det er helt fortjent," siger Kim Nedergaard Jacobsen.

Vindhætterne tæller Bettina Foged Sørensen, Kristian Kjærgård Nielsen, Mads Ambrosius Schjærff Sørensen, Martin Waldstrøm og Søren Gindeskov Nielsen.

Miljøminister Troels Lund Poulsen har på regeringens vegne offentliggjort, at regeringen til Folketingets åbning vil fremsætte lovforslag om en stor prøvestation, hvor industrien kan teste de nyeste møller (prototyper).

"Det er af national betydning, at Danmark kan tilbyde de meget omfattende faciliteter, som vindmølleindustrien skal bruge til at få afprøvet deres prototyper. Et testcenter er en forudsætning for, at vi kan fastholde udviklingen af vindmøller i Danmark, og at vi fortsat kan have en førerposition på det vigtige marked. Men et testcenter er et meget stort anlæg på linje med motorveje og broer - og det kræver et meget stort areal, derfor mener jeg, at et flertal i Folketinget skal stå bag en så stor beslutning," siger miljøminister Troels Lund Poulsen.

Test og demonstration af vindteknologi er et stadigt vigtigere parameter for industriens konkurrenceevne. Placeringen af virksomhedernes forsknings- og udviklingsafdelinger afhænger i stigende grad af, om det er muligt at teste den nyeste teknologi i nærheden heraf. Derfor har industrien igennem længere tid efterlyst mulighed for at teste teknologien herhjemme.

"Regeringens beslutning er et vigtigt skridt i forhold til at sikre gode rammevilkår for at forske og udvikle ny vindkraftteknologi i Danmark. Industrien har igennem længere tid efterlyst bedre muligheder for at afprøve den nyeste teknologi. Regeringens beslutning betyder, at vindmølleindustrien kan fortsætte arbejdet med at videreudvikle Danmark som det førende forsknings- og udviklingscenter for vindkraft," siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Det tværministerielle udvalg under By og Landskabsstyrelsen, det er ved at undersøge mulighederne for placering forventes at komme med en indstilling om endelige placeringsmuligheder til miljøministeren i forbindelse med lovforslaget.

Læs mere
Miljøministeriets pressemeddelelse

Miljøminister Troels Lund Poulsen har på regeringens vegne offentliggjort, at regeringen til Folketingets åbning vil fremsætte lovforslag om en stor prøvestation, hvor industrien kan teste de nyeste møller (prototyper).

"Regeringens beslutning er et vigtigt skridt i forhold til at sikre gode rammevilkår for at forske og udvikle ny vindkraftteknologi i Danmark. Industrien har igennem længere tid efterlyst bedre muligheder for at afprøve den nyeste teknologi. Regeringens beslutning betyder, at vindmølleindustrien kan fortsætte arbejdet med at videreudvikle Danmark som det førende forsknings- og udviklingscenter for vindkraft," siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Test og demonstration af vindteknologi er et stadigt vigtigere parameter for industriens konkurrenceevne. Placeringen af virksomhedernes forsknings- og udviklingsafdelinger afhænger i stigende grad af, om det er muligt at teste den nyeste teknologi i nærheden heraf.

"Vi har oplevet en stor forståelse fra regeringen for industriens behov for netop at kunne teste den nyeste teknologi. At regeringen nu fremsætter et lovforslag om en stor prøvestation, kan vi kun være meget tilfredse med," siger Jan Hylleberg.

"Industrien har foruden en stor prøvestation også et stort behov for mindre områder, hvor de enkelte fabrikanter kan foretage afprøvninger over en længere periode. Vi glæder os over tilsagnet om at fortsætte den konstruktive dialog på dette felt, så vi også her finder de nødvendige løsninger," slutter Jan Hylleberg.

For mere information kontakt:
Adm. direktør Jan Hylleberg, tlf. +45 4033 4445
Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 6133 3653

Dansk Energi har givet deres bud på, hvordan Danmark skal opnå status af et CO2-neutralt samfund i 2050. I lighed med de to forudgående oplæg fra henholdsvis Energinet.dk og IDA viser dette oplæg også, at vindkraft bliver den helt centrale bærekraft for at levere tilstrækkelig vedvarende energi.

Det er strømmen, der skal satses på!
Dansk Energi lægger vægt på, at det er elsektoren, der skal drive CO2-reduktionerne, og betoner behovet for at ændre afgiftsstrukturen. Man skal beskatte det, man vil have mindre af og fjerne afgifterne fra det, man vil have mere af.

"Der er grundlæggende tale om et rigtigt godt oplæg fra Dansk Energi, som tager et vigtig skridt i den rigtige retning," siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien, og fortsætter: "Dansk Energi tager fat på nogle helt centrale forhold, når de foreslår, at man skal indrette afgifterne således, at man skaber incitament til øget anvendelse af el til varme og transport med fokus på vindkraft som energikilde."

Dermed er de tre organisationer Dansk Energi, IDA og Vindmølleindustrien enige om, at Forårspakken 2.0 er drejet af en forkert vej på dette område, da pakken indeholder øgede afgifter på el, dvs. den energiform der skal bruges mest af for at reducere CO2-udledningen.

50 pct. vindkraft i 2020 kræver politisk handling
Dansk Energis Power to the People peger ligesom Vindmølleindustrien, Energinet.dk og IDA på, at det er realistisk, at vindkraft kan bidrage med 50 pct. af strømmen i 2020.

"Det er interessant, at også Dansk Energi har stor fokus på vindkraften som løsning på vores energiudfordringer nu og i fremtiden. Med de mange rapporter i hånden er det nu kun de politiske beslutninger, der mangler, for at vi kan realisere målet om 50 pct. vind i elsektoren i 2020," forklarer Jan Hylleberg.

"Den politiske handlingsplan for, hvordan Danmark skal opfylde sine forpligtelser i forhold til EU's VE-direktiv, skal under alle omstændigheder være klar før sommeren 2010. Her skal EU-medlemslandene nemlig forelægge deres nationale handlingsplaner for EU, og handlingsplanerne vurderes af EU-eksperter at kræve ret detaljerede mål for de enkelte energikilder."

Fakta om Danmarks Vindmølleforenings og Vindmølleindustriens mål for udbygningen af vindkraft: 

- I 2020 skal 50 pct. af det danske elforbrug dækkes af vindkraft (pt. ca. 20 pct.).

- I 2020 skal 6350 MW vindkraft være opstillet i Danmark fordelt med 3800 MW på land og 2550 MW på havet.

- I 2020 vil produktionen fra vindkraft være ca. 180 pct. højere med ca. 30 pct. færre møller, da nye og større møller har en langt større produktion end de gamle.

- I 2020 vil der således være ca. 3.400 vindmøller mod de nuværende knap 5.000 vindmøller.

Læs mere
Højt opløselige billeder fra den globale Wind Power Works kampagne

For mere information, kontakt:
Adm. direktør Jan Hylleberg, tlf. +45 40 33 44 45, e-mail jhy@windpower.org
Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 61 33 36 53, e-mail rbn@windpower.org

Få mest muligt ud af din investering i vindkraft. Verdens største rådgiver i vindmøllebranchen udbyder introduktionskursus den 20. august 2009 i Oslo.

Garrad Hassan afholder et kursus for professionelle inden for vindkraft, der ønsker at udbrede deres kendskab til vindmølleindustrien og den finansielle del af et vindmølleprojekt.

Deltagerne vil blive præsenteret for den bagvedliggende teori, møde en række praktiske eksempler og de vil skulle debattere i mindre grupper. På kurset vil deltagerne desuden lære, hvordan de kan undgå de værste fælder, forsinkelser og misforståelser.

Kurset er for planlæggere, projektudviklere og långivere.

Garrad Hassan blev grundlagt i 1984 og har siden ekspanderet til at rådgive inden for alle områder af vindkraft og har kontorer i 17 forskellige lande verden over. Garrad Hassan har været teknisk rådgiver for mere end 21.000 MW operationelle vindprojekter og har vurderet energiudbyttet af over 80.000 MW.

Kontakt Andrew Brown, Training Manager - training@garradhassan.com eller Lars Landberg, lars.landberg@garradhassan.com.

Læs mere
www.garradhassan.com/training

Under AWEA's Vindenergikonference mødtes Vindmølleindustriens delegation med Lars Møller, Chief Operating Officer fra Broadwind Energy, for at høre nærmere om perspektiverne for det amerikanske marked og danske virksomheders muligheder for at etablere sig i USA. Mødet fandt sted i en af Chicagos højeste bygninger, John Hancock bygningen, hvilket matchede fremtidsudsigterne for det amerikanske marked i fin stil.

Lars Møller, som har en årelang erfaring i både dansk og amerikansk vindmølleindustri, gav en interessant og optimistisk analyse af det amerikanske marked. Han gav indblik i nogle af de aspekter, danske virksomheder skal være opmærksomme på mht. den udvikling, det amerikanske marked er i. Det blev bl.a. fremhævet, at producenterne i meget stor grad ønsker sourcing fra amerikansk-baserede underleverandører. Et ønske der bunder i både et etisk commitment-syn, et ønske om værdiforøgelse i det amerikanske samfund samt et ønske om commitment fra underleverandørerne, som man i mange tilfælde ønsker tættere på sine produktionsfaciliteter.

Derudover understregede Lars Møller, at USA ikke kan opfattes som eet marked, når man står med overvejelserne om etablering. Det er i den forbindelse ikke uinteressant, hvorfra de tungeste omkostninger stammer. Hvis størstedelen af virksomhedens produktionsomkostninger er bundet i transport, er det ikke uvæsentligt, om man lægger sit anlæg i nærheden af producenterne; hvorimod timelønnen eller prisen på elektricitet varierer væsentligt fra stat til stat.

Dette blev efterfølgende understreget af den Danske Generalkonsul i Chicago, Mads Mikkelsen:

"Vi ser et boom i antallet af danske virksomheder fra vindenergisektoren, som grundet den stigende efterspørgsel ønsker at etablere sig i USA. De har meget forskellige behov og kompetencer, og selvom vindmølleproduktionen i stor grad er lokaliseret i midtvesten, er det ikke altid tilfældet, at dette er den optimale location for underleverandørerne at etablere sig. Den endelige beslutning om location bør i høj grad vurderes ift. virksomhedens langsigtede målsætninger på det amerikanske marked, og i dette perspektiv bør underleverandørens evt. samarbejde med en eksisterende producent som f.eks. Vestas i højere grad ses som en løftestang for virksomhedens fremtidige forretning i USA, end dens fremtidige eksistensberettigelse på det amerikanske marked. Underleverandørerne bør planlægge efter at skulle eksistere på det amerikanske marked uden deres nuværende kunder."

Læs mere
Broadwind Energy

Den danske pavillon, centralt placeret mellem Siemens Wind Powers og Vestas Wind Systems' stande, bestod af 23 virksomheder. Det blev hurtigt bemærket, at cremen af vindmølleindustriens leverandører havde dannet fælles front, hvilket betød, at pavillonen var rigt besøgt gennem hele ugen.

Også det officielle Danmark var forbi standen. Således var det danske Generalkonsulats repræsentanter på pavillonen det meste af konferencen, hvor de var med til at skabe de rette kontakter til de amerikanske virksomheder samt benyttede lejligheden til at udveksle erfaringer og visioner med de danske virksomheder.

I løbet af tirsdagen besøgte den danske ambassadør i USA, Friis Arne Petersen pavillonen. Han udviste stor interesse og gav sig god tid til at tale med de danske udstillere på pavillonen.

Senere på aftenen under middagen for de danske deltagere gav Ambassadøren en fyldestgørende analyse af det politiske spil, der udspiller sig i USA som følge af den økonomiske situation samt det nylige skifte i administrationen. Ambassadøren understregede, at forskellige faktorer kunne indikere, at bunden af den økonomiske krise i USA måske ikke har så lange udsigter, som man tidligere havde regnet med. Han udviste derudover stor optimisme på vegne af de danske vindenergi-virksomheder, som står foran en stor udfordring i et marked, som selvom det på mange måder kan minde om det europæiske, i virkeligheden i stor udstrækning er meget anderledes.

Friis Arne Petersen sluttede sin tale af med at sige: "Det gør mig glad og stolt at se så mange danske virksomheder deltage i et arrangement som dette; et arrangement som i sandheden kan virke som løftestang for de danske virksomheder på det amerikanske marked."

I dagene inden AWEA's udstilling benyttede en gruppe virksomheder muligheden for at drage ud på en ekspedition blandt deres amerikanske kollegaer. Det ledte dem i første omgang til staten Iowa. Her stod repræsentanter fra State of Iowa klar og kunne gennem hele besøget bekræfte, at de var klar med alle former for assistance, hvis blot de danske virksomheder var parate til at slå sig ned i staten. Dermed fik virksomhederne et klart indblik i den indbyrdes kamp mellem staterne om de attraktive arbejdspladser, som vindmøllebranchen forventes at skabe i USA i de kommende år.  

I Iowa besøgte gruppen den spanske fabrikant Acciona og amerikanske Clipper, som begge har produktionsfacilliter i området. Her var der tale om fabrikanter, der tydeligvis var ramt af den nuværende krise, men med en ukuelig tro på fremtiden for vindkraft i USA. Begge var meget interesseret i de erfaringer, som danske virksomheder kunne bringe med sig. De var derfor ikke afvisende omkring mulighederne for fremtidige samarbejder, men navnlig Clipper understregede behovet for at være amerikansk baseret og i særdeleshed, at deres samarbejdspartnere skulle have samme høje fokus på Six Sigma, som de selv har.

Tilbage i Chicago blev det tid til virksomhedsbesøg hos Danfoss Motion Controls og Brad Foote Gearworks, begge leverandører til vindmøllebranchen i USA. Hos Danfoss var det interessant at høre en amerikansk direktør fortælle om de udfordringer, en virksomhed fra Als havde haft ved at etablere sig i USA. Brad Foote Gearworks er én af virksomhederne i Broadwind Energy og er metalforarbejdning i klassisk amerikansk forstand, og som en krølle på historien, så foregår deres produktion i et af den berømte gangster Al Capones tidligere spritlagre. Med et glimt i øjet blev det dog tydeligt understreget, at datidens forretningsmetoder ikke var repræsenteret i virksomhedens nuværende drift.

Ekspeditionen sluttede efter konferencen hos Vestas' indkøbsafdeling. Her var man mødt talstærkt op fra Vestas' side rustet med det klare budskab: "I er alle sammen interessante for os som samarbejdspartnere, og vi vil gerne gøre brug af jeres erfaringer fra Danmark, men det kræves, at I kan levere fra en amerikansk adresse, og at I har et højt fokus på Six Sigma."

EP-valget 2009

Den 7. juni 2009 skal danskerne vælge 13 danske EU-parlamentsmedlemmer, som herefter skal i gang med at forme den europæiske politik i Europaparlamentet. Men hvilke opgaver står de over for på energi - og klimaområdet?

Ifølge Christian Kjær, direktør i EWEA (European Wind Energy Association), venter der mange store opgaver, hvis Europa skal indfri sine 20-20-20 mål og generelt bevæge sig i en bæredygtig retning. Arbejdet er bestemt ikke slut med vedtagelsen af det europæiske VE-direktiv - det er nærmere lige begyndt.  

Realiser et indre marked for energi
En væsentlig opgave, som EU-parlamentarikerne har foran sig, er at etablere et fælles europæisk marked for elektricitet, så der kan blive fri konkurrence på energien.

"Vi mangler de rigtige rammebetingelser på nuværende tidspunkt, da de, der skal investere i ny el-produktionsanlæg, ikke kender CO2-priser eller brændselspriser på mellemlang og lang sigt. Derfor tæller vindenergiens fordel ved at koste nul euro i brændsel og CO2 ikke tilstrækkeligt i regnskabet - specielt ikke når det er muligt at lægge risikoen over til forbrugerne, som tilfældet er i øjeblikket," siger Christian Kjær og fortsætter: 

"På et fælles marked med reel fri konkurrence vil onshore vindenergi være den mest økonomiske electricitetsform i Europa, når VE-direktivet udløber i 2020."

Offshore vind og internationale grids
Christian Kjær peger på offshore vindkraft som et vigtigt fokusområde for både EWEA og Europaparlamentet frem mod 2020. Det er blevet tid til at skabe en helt ny industri, hvor man inddrager erfaringer og viden fra bl.a. olieindustrien.

I 2010 vil Kommissionen fremlægge et blueprint på offshore vindkraft. Det formodes at blive en form for action plan - dvs. en udmelding fra Kommissionen om dens syn på offshore og nogle anbefalinger til politik og evt. til fremtidig lovgivning. EWEA håber på, at dette blueprint vil indeholde positive perspektiver for fremtiden for offshore:

"Det er oplagt at se offshore vindkraftudbygningen fra det europæiske niveau, da vi har behov for integrerede el-systemer i Europa. Offshore grids bliver afgørende for det europæiske energisystem, uanset om vi samtidig bygger havvindmølleparker, når der etableres offshore grids - men det giver da bedst mening at indtænke offshore vind, når man skal lokalisere placeringer for offshore grids i bl.a. Middelhavet, Østersøen og Nordsøen," forklarer Christian Kjær.

Han pointerer, at Kriegers Flak kan blive prototypen på, hvordan udfordringerne i forbindelse med forskellige balanceringssystemer, afregningssystemer m.v. kan håndteres, når internationale transmissionsforbindelser offshore skal etableres.

"Nordpol er desuden et godt eksempel på, hvad vi gerne skulle opnå i hele Europa: Et fælles system, hvor transmission og produktion er adskilt. Det er i denne forbindelse vigtigt, at man får skabt de rigtige lovgivningsmæssige rammer i EU, så systemet kommer til at virke, og offshore kan blive et betydningsfuldt aktiv for Europas el-system."

EU's forskningsmidler skal følge politikken
I 2010 tager man fat på fordelingen af forskningsmidlerne i EU's ottende rammeprogram for den næste periode. Her ligger der en kæmpeopgave for EU-parlamentarikerne, da F&U midlerne til vedvarende energi gerne skulle øges væsentligt.

"I dag gives forskningsmidlerne primært til gårsdagens teknologier - dvs. kulkraft og atomkraft. Fordelingen af forskningsmidlerne afspejler ikke tilnærmelsesvist det nye fokus på vedvarende energi og klima. F.eks. støttes vindkraft stort set ikke i dag," siger Christian Kjær.

Han er stærk forler for, at der kommer en bedre balance mellem forskningsmidlernes fordeling og den politik, EU fører. Der er kommet en markant ændring i energipolitikken med VE-direktivet, men

Slutteligt opfordrer EWEA's direktør de kommende danske EU-parlamentarikere til at kæmpe for en plads i Europaparlamentets energikomité, da denne komité kommer til at danne rammen for nogle af Europas vigtigste opgaver fremover.

Det bliver en travl periode de nyvalgte parlamentsmedlemmer går i møde, hvis man skal tro Britta Thomsen, der har siddet i parlamentet siden valget 2004 og desuden har siddet som næstformand i Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi.

Med et vedtaget VE direktiv ligger den største opgave for de nyvalgte parlamentsmedlemmer i at kontrollere, at de enkelte medlemslande overholder direktivet.
 

"Det vigtigste bliver at forfølge, at de 20 pct.'s mål, vi vedtog med VE direktivet sidste år, bliver opfyldt. Her bliver det parlamentets opgave at sikre, at direktivet bliver implementeret ude i de enkelte medlemslande, og at regeringerne lever op til det, der er besluttet," siger Britta Thomsen, der desuden har været pennefører på VE direktivet.

Det bliver en stor opgave for Europaparlamentet at følge det omfattende VE direktiv, men også en opgave, der kan vise sig at blive endnu mere omfattende. EU Kommissionen har tidligere meldt ud, at hvis der kan indgås en ambitiøs aftale ved Klimatopmødet i København, er EU's medlemslande parate til at gå længere end de 20 pct. vedvarende energi i 2020. Det vil man gøre ved at hæve loftet til 30 pct.

Også Britta Thomsen er parat til at se på muligheden for at hæve loftet for andelen af vedvarende energi.

"Vi er i den Socialdemokratiske gruppe parate til at gå endnu længere end de 20 pct. og for den sags skyld 30 pct. Og det er noget, som vi vil tage op på et møde efter sommerferien, hvor vi vil kigge på, om det er muligt," fortæller Britta Thomsen.

Endelig ser Britta Thomsen en god mulighed for, ved siden af det kontrolarbejde der ligger i forlængelse af implementeringen af VE direktivet, at lave en model for best practice på energiområdet.

"Jeg ser gode muligheder for, at vi kan erfaringsudveksle mellem landene. Vi skal lave en best practice model på energiområdet, hvor vi kan lære af hinanden. I Bulgarien for eksempel ved de knap nok, hvad en vindmølle er. De skal så, på baggrund af et holdbart grundlag, kunne komme til Danmark og se, hvordan det virker," siger Britta Thomsen.

Vindmølleindustrien offentliggjorde i sidste uge sin Branchestatistik 2009, der viste, at vindmølleindustrien igen i 2008 havde en rekordstor vækst. Eksporten rundede 42 mia. kr., og dermed er vindmølleindustrien nu blandt de største eksportindustrier i Danmark.

Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien, er godt tilfreds med resultatet, der betyder, at vindmølleindustriens eksport har haft en vækst på 20 pct. i forhold til 2007, og siger:

"2008 var et rigtigt godt år for eksporten af dansk energiteknologi, og det gik specielt godt for vindmølleindustrien, der i 2008 stod for mere end 70 pct. af den samlede danske eksport af energiteknologi."

Den positive udvikling i eksporten af vindteknologi er især afledt af, at de danske leverandører i stigende omfang eksporterer komponenter og tjenesteydelser til udenlandske producenter. De danske producenter har været globale i en årrække. Nu er de danske leverandører i høj grad kommet efter det, og de er for manges vedkommende til stede på flere internatonale markeder - eller i fuld gang med at "komme af sted".

Hydac sætter omsætningsrekord
I Hydac A/S, hvor man producerer hydrauliske komponenter og systemer, har man oplevet en fremgang i omsætningen på hele 50 pct. i 2008. "Det har været et fantastisk 2008 - ikke mindst fordi den store vækst i omsætningen fordeler sig på både eksisterende forretning og ny forretning," siger Jens Haugaard, direktør i Hydac A/S, og fortsætter:

"Vi nyder specielt godt af den fordel, det er, at være en del af en international koncern med 5.500 medarbejdere verden over. Det betyder, at vi hurtigt kan køre i stilling på de rigtige markeder."

Hydac fortsatte væksten ind i 2009 trods finanskrisens indtog. "I de første tre måneder af 2009 havde vi en yderligere vækst på 25 pct., men nu er ordreindgangen faldende, og de næste to kvartaler bliver en hård tur," siger Jens Haugaard. Han ser imidlertid positivt på fremtiden, da meldingerne fra udlandet tyder på, at der er ved at komme styr på finansieringen igen.

"Vi har indstillet vores virksomhed på, at andet og tredje kvartal bliver svære, men at tingene vil rette sig i fjerde kvartal. Således forventer vi et 2009 med en nulvækst eller i bedste fald lidt vækst. Allerede i 2010 er det vores forventning, at vi får et klart bedre år med fornyet vækst."

Et spændende 2009 og 2010
"Det har været et godt år," siger adm. direktør i Klingspor A/S, Frank Johnsen, om 2008. Både Klingspors omsætning og eksport er steget inden for vindkraftsektoren, og Frank Johnsen forklarer, at det på samme vis var et rigtigt positiv 2007 også.

"I 2009 forventer vi til gengæld et nulvækst år, men status quo i vækst er ikke dårligt i et år præget af finanskrise," siger Frank Johnsen og fortsætter: "der vil komme til at ske nogle udskilninger på markederne, og vi har heldigvis et stabilt finansielt fundament og klare mål, som kan være med til at sikre gode resultater for os."

Frank Johnsen pointerer, at det bliver vigtigt at være i stand til hele tiden at udvikle og innovere på et stærkt konkurrencepræget marked. "Vi har bl.a. fokuseret på langtidskontrakter med kunder, fastholdelse af mål og udviklingen af produkter som redskaberne, der skal give os den konkurrencefordel, der er altafgørende for udfaldet af de meget spændende 2009 og 2010."

Læs mere
Video: Vindmølleindustrien eksporterede for 42 mia. kr. i 2008
Video: Antallet af ansatte i Vindmølleindustrien steg med 21 pct. i 2008
Vindmølleindustriens branchestatistik

Den 15. og 16. juni kommer en række af Europas førende energi systemansvarlige (TSO'er), myndigheder og andre relevante aktører fra hele Europa til Danmark for at deltage i en integrationscamp afholdt af Energistyrelsen, Energinet.dk, Klimakonsortiet og Vindmølleindustrien.

Integrationscampen "Roadmap 20-20-20" skal udmunde i et fælles notat, der angiver, hvordan integrationen af vindenergi bedst muligt bidrager til opnåelse af klimamålene.

Dorthe Vinther, planlægningschef i Energinet.dk, fortæller, at integrationscampen tager udgangspunkt i den danske case, da Danmark har vist, hvordan man kan integrere store mængder vind. Derefter vil campen fokusere på, hvordan man kan integrere mere vind i hele Europa.

"Vindkraften er en af Europas største energiressourcer og vigtig for at nå EU's 20-20-20-mål. I Danmark er vi kommet langt med at integrere vind og skal integrere mere i fremtiden. Formålet med campen er at arbejde med, hvordan vi kan integrere mere vindkraft i Europa så effektivt som muligt - med fokus på at realisere EU's klimamål," siger Dorthe Vinther.

Nøglepersoner får netværk
Integrationscampen er også en optakt til Klimatopmødet i København til december. Det er håbet, at de europæiske nøglepersoner kan bruge campen til at overkomme de udfordringer, EU står over for i forbindelse med at nå 20-20-20-målene, inden afholdelsen af COP15. Derfor er det vigtig, at et større kendskab til de danske erfaringer og fremadrettede ambitioner med integration af vindenergi i energisystemet udbredes blandt de europæiske nøglepersoner, så de er godt klædt på med løsninger, inden Klimatopmødet løber af stablen.

"Integrationscampen har været en succes, hvis vi arbejder os frem til et bedre fælles indblik i, hvad der skal til for at få mere vindkraft i Europa. Vi vil i fællesskab udarbejde en række anbefalinger, som vi forventer at overrække til EU DG TREN (Directorate General for Energy and Transport). Vigtigst af alt er, at de aktører i Europa, der er helt centrale for at kunne udbygge med vind, får et stærkt netværk, hvor de sammen kan finde løsningerne til at opnå EU's 20-20-20-mål. Et nøgleaktørernes netværk," slutter Dorthe Vinther.

Læs mere
Rigtig vindkraftudbygning frem til 2020

Talent Factory inviterer i anledning af Global Wind Day den 15. juni ingeniørstuderende og undervisere på tur til Lillgrunden havmøllepark. Studerende og undervisere får på turen mulighed for at komme tæt på de 48 2,3 MW vindmøller, som blev installeret i efteråret 2007. Turen arrangeres af Talent Factory og virksomhederne bag.

De studerende får på turen mulighed for at møde virksomheder og få mere viden om industrien og de muligheder, den tilbyder.

"Det er en unik mulighed for de studerende, underviserne og virksomhederne for at komme i dialog og få kendskab til hinandens muligheder og udfordringer," siger Anders Mika Dalegaard, projektleder for Talent Factory, og fortsætter: "

Vi er i Vindmølleindustrien stolte af vores vindmøller, som blandt andet er en væsentlig del af løsningen på verdens klimaproblemer. Derfor glæder vi os til at kunne vise de studerende Lillgrund, som er et moderne kraftværk til havs og præsentere dem for de virksomheder, som har gjort det muligt. Samtidig håber vi selvfølgelig også, at turen kan være med til at åbne de studerendes øjne for den brede vifte af faglige udfordringer og spændende karrieremuligheder, som er i vindmøllebranchen.

Talent Factory forventer omkring 100 deltagere fra ingeniøruddannelser i hele landet og sågar enkelte fra Sverige og Tyskland. Turen skal ses som et led i vindindustriens mål om at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, der skal sikre Danmarks fortsatte førerposition på vindkraftområdet. Industrien har et stort antal højteknologisk videnarbejdspladser i Danmark, men har en væsentlig udfordring i at sikre tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft.

Talent Factory er et initiativ, der kan være med til at mindske risikoen for, at udviklingsopgaverne i industrien med tiden flytter til andre dele af verden, hvor arbejdskraften er til rådighed. Derfor har turen til Lillgrund også stor opbakning blandt virksomhederne bag Talent Factory, og på turen deltager således repræsentanter fra A2SEA, ABB, AVN Energy, COWI, Delta, DONG Energy, Svendborg Brakes, Suzlon og Vestas.

Læs mere
Talent Factory
COC08

Vindmølleindustriens globale pendant, Global Wind Energy Council (GWEC) hilser sluterklæringen fra World Business Summit velkomment. Lad det være springbræt til globale bindende målsætninger i København, siger Steve Sawyer.

I erklæringen understreger erhvervslivet, at en ny global klima aftale skal sætte ambitiøse mål for CO₂ reduktioner i både 2020 og 2050. Samtidig skal den begrænse den globale gennemsnitlige temperaturstigning til højst 2°C i forhold til det førindustrielle niveau.

"Kravet om en 2°C begrænsning, der blot redder os fra de værste følger af klimaændringerne, afspejler det erklærede mål for EU. Det er prisværdigt, at erhvervslivet også støtter dette mål," sagde Steve Sawyer, der er generalsekretær i GWEC.

"Som også FN's klimapanel IPCC tidligere har konkluderet, opfordrer The Copenhagen Call til, at de globale emissioner topper indenfor det næste årti, for derefter at falde. Det er også nødvendigt, hvis vi skal holde temperaturstigningen under de 2°C," siger Steve Sawyer.

"For bare et par år siden, ville det have været helt utænkeligt, at en så stærk erklæring skulle komme fra erhvervslivet. Det er et klart tegn på, at de centrale dele af erhvervslivet er klar til at påtage sig deres ansvar for at behandle den trussel, vi alle har foran os og gøre sin del for at reducere emissionerne", tilføjer Sawyer.

"Vi vil nu opfordre de globale ledere og beslutningstagere til at bruge The Copenhagen Call som springbræt til at sætte bindende målsætninger under topmødet i København senere på året. Vindkraftsindustrien står klar til at spille en central rolle i at nå de nødvendige mål," slutter Steve Sawyer.

Læs mere
Copenhagen Climate Council
Business "Call" Outlines Six Steps for Ambitious Global Climate Treaty
The Copenhagen Call

I Megawatts anden udgave i 2009, der udkommer den 28. maj, omhandler en af artiklerne BTM Consults World Market Update 2008 og dens estimater og opgørelser vedrørende den globale markedsstatistik

I år har BTM Consult valgt at sætte fokus på vind som løsning på klimaudfordringerne, da vind er en rigtig god CO₂-bekæmper. Faktisk fortrænger vindkraft globalt, hvad der svarer til CO₂-udledningen fra 53 mio. mennesker - svarende til 1,93 pct. af den globale CO₂-udledning fra el-produktion. I dag fortrænger vind 16 pct. af den CO2-udledning, der er forbundet med el-produktionen i Europa.

I Megawatt artiklen forklarer Birger T. Madsen, hvorfor vind er speciel egnet som redskab til at imødegå klimaudfordringerne, og han siger bl.a.: "Vind er først og fremmest en veludviklet, ren teknologi, der hurtigt kan opstilles og dermed hurtigt kan bidrage til væsentlige CO₂-reduktioner.

Vindmøller har desuden den gode egenskab, at der ikke bruges meget CO₂ til at producere dem, da vindmøllen tjener sin CO₂-udgift ind på fire-seks måneder. Sådan en CO₂-balance er der ikke andre moderne teknologier, der kan leve op til."

2008 et rekordår for vindmølleindustrien
Globalt har vindmølleindustrien har haft et rekordår i 2008 med en vækst på 42,4 pct. i installeret kapacitet. 28,190 MW ny vindkraft blev opstillet, hvilket helt konkret betyder, at 20.000 nye vindmøller fordelte sig ud i 46 lande.

2009 forventes at blive et relativt beskedent år for vindmølleindustrien, men finanskrisen stopper dog ikke væksten.

"Vi forventer et for vindkraftbranchen relativt lavt vækstniveau i 2009 med en gennemsnitlig vækst på 8,6 pct.," estimerer Birger T. Madsen. "Men der er vækst, og allerede i 2010 og 2011 vil væksten igen tage fart og være lige under de 20 pct. Selvom det er lavere vækstrater, end vi har set de seneste år, er det væsentligt at holde sig for øje, at vi vækster fra et højere niveau," siger Birger T. Madsen.

Artiklen, Vinden vækster til fordel for klimaet, kan læses i sin helhed i Megawatt 2 2009, hvor temaartiklerne denne gang handler om test og demonstration.

Læs mere
Megawatt

Årets anden udgave af Vindmølleindustriens kvartalsmagasin, Megawatt 2 2009, sætter fokus på en af den danske vindmølleindustris største udfordringer: Adgang til test- og demonstrationspladser.

I temaet om test og demonstration kan du bl.a. læse om tre borgmestres kamp for at holde industrien i hjemlige omgivelser og om fabrikanternes forventninger og ønsker til testpladser.

Vindmølleindustrien har et akut behov for at kunne teste og demonstrere teknologien i Danmark, og i det midt- og vestjyske står en række borgmestre og tripper for at åbne de forblæste vidder for testmøller. Desværre har det længe knebet med at få de statslige myndigheder til at spille aktivt med, når det gælder om at finde test- og demonstrationspladser til industrien.

"Det eneste, der mangler, er grønt lys fra de statslige myndigheder, og jeg har virkelig svært ved at forklare Siemens Wind Powers tyske direktør, at vi ikke kan finde testpladser til dem i Danmark, når man kan i f.eks. Holland," siger borgmester Carsten Kissmeyer fra Ikast-Brande Kommune til Megawatt.

Mens kommunerne har pladserne og ønsker at beholde de økonomiske gevinster ved en blomstrende industri, er der behov for konkrete statslige tiltag, for at testpladserne kan realiseres. Nye områder til test og demonstration kan få afgørende betydning for industriens fremtid i landet, da bl.a. udviklingsafdelinger placeres strategisk tæt ved de steder, hvor testene gennemføres.

Fabrikanterne og forskningsinstitutioner er enige om, at den nationale prøvestation ved Høvsøre er et unikt site, men at der er et akut behov for testpladser. "Vi mangler testpladser med mere turbulens, så vindmøllerne kan få nogle tæsk og gøre det lettere for os at finde fejl," siger Per Hessellund Lauritsen, Udviklingskoordinator i Siemens Wind Power A/S.

I dag gennemfører både Vestas Wind System A/S og Siemens Wind Power A/S tests i udlandet, og begrundelsen er den simple, at det på nuværende tidspunkt ikke kan lade sig gøre i Danmark.

Læs mere
Megawatt

Vindmølleindustrien eksporterede for 42 mia. kr. i 2008. Især to ting må på plads for, at industrien fortsat skal være verdens kompetencecentrum for vindkraft og fortsat bidrage med så stor eksport. Se filmen og hør Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien om Vindmølleindustriens branchestatistik 2009.

Læs mere
Se alle Vindmølleindustriens videoer

Ved udgangen af 2008 var der mere end 28.400 ansatte i Vindmølleindustrien. Det er 4.900 eller 20.9 pct. flere end ved udgangen af 2007.

På grund af den finansielle krise og en lavere markedsvækst end forventet har industrien reduceret antallet af medarbejdere sådan, at der i dag er ca. 26.000 ansatte.

Se filmen og hør Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien om Vindmølleindustriens branchestatistik 2009.  

Læs mere
Se alle Vindmølleindustriens videoer

Brancheforeningen Vindmølleindustrien har netop offentliggjort industriens branchestatistik for 2008, der viser, at industrien sidste år eksporterede for 42 mia. kr. og ved udgangen af 2008 havde 28.400 beskæftiget i sektoren. Dermed var 2008 igen et rekordår for vindmølleindustrien, der nu er blandt landets største eksportindustrier.

Siden har finanskrisen vendt "verden på hovedet" - og 2009 ser langt mere dyster ud end for blot få måneder siden.

Vækstboom
- 2008 var et godt år for industrien og vi er meget glade og stolte af det fine resultat, der viser, at vindmølleindustrien eksporterede for 42 mia. kr., siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Vindmølleindustriens høje eksporttal svarer til en vækst på ca. 20 pct. i forhold til 2007, hvor der blev solgt for 34,9 mia. kr. dansk vindmølleteknologi til udlandet. Det betyder samtidig, at vindmølleindustriens eksport udgjorde 7,2 pct. af den samlede danske eksport i 2008.

- Det gik godt for eksporten af dansk energiteknologi og det gik i særdeleshed godt for vindmølleindustriens eksport, der i 2008 stod for mere end 70 pct. af den samlede danske eksport af energiteknologi, konstaterer Jan Hylleberg og fortsætter:

- Det er især afledt af, at de danske leverandører i stigende omfang eksporterer komponenter og tjenesteydelser til udenlandske producenter. De danske producenter har været globale i en årrække. Nu er de danske leverandører i høj grad kommet efter det og det er en tendens jeg tror vi fortsat vil se fremover

Vi vil gerne bevare den rød-hvide førertrøje
Den danske vindmølleindustri er verdens kompetencecentrum for vindkraft. Men hvis denne position og deraf følgende høje eksport skal bevares, er der især to udfordringer, der må imødekommes.

- Vindmølleindustrien har et akut behov for at kunne teste og demonstrere sin teknologi i Danmark. Derfor er det af afgørende betydning for industriens fremtid, at der findes de rigtige testpladser til prototyper og tilstrækkeligt af dem meget snart, siger Jan Hylleberg og tilføjer:

- Vi håber også, at der inden længe vil komme et fornyet politisk fokus på det lange sigt, når der skal planlægges for den vedvarende energi frem mod 2020. Vi har brug for, at opbakningen til den danske udbygning med vindkraft bliver genbekræftet og omsættes i konkret planlægning, så vores industri igen kan vise sin nyeste og ypperste teknologi frem på dansk jord som en integreret og effektiv del af Danmarks energiforsyning, og sidst men ikke mindst er vindmøller helt centrale for, at Danmark kan realisere sine EU-mål for vedvarende energi.

Vindmølleindustriens branchestatistik viser, at der ved udgangen af 2008 var mere end 28.400 beskæftigede i vindmølleindustrien. I 2007 var 23.500 ansat i industrien og dermed er beskæftigelsen i industrien steget 20,9 pct.

Den globale finansielle krise og en lavere markedsvækst end forventet har imidlertid betydet, at industrien har været nødsaget til at justere produktionskapaciteten i Danmark og dermed antallet af medarbejdere. Vindmølleindustrien vurderer på denne baggrund, at der ved udgangen af andet kvartal 2009 vil være ca. 26.000 ansatte i branchen.

- Vi håber og tror på at Vindmølleindustrien på nuværende tidspunkt har foretaget de nødvendige tilpasninger af medarbejderstyrken, men kommer der ikke snart gang i markedsvæksten igen kan det blive nødvendigt at tilpasse arbejdsstyrken yderligere, slutter Jan Hylleberg.

• Omsætning: Nationalt steg omsætningen til 53,0 mia. kr. i 2008 mod 42,2 mia. kr. i 2007.
  Stigning på knap 11,0 mia. kr. eller 26 pct.
   
   
• Omsætning: Globalt steg omsætningen til 84 mia. kr. i 2008 mod 65 mia. kr. i 2007.
  Stigning på 19 mia. kr. eller 29 pct.
   
   
• Eksport: Eksporten steg til 42 mia. kr. i 2008 mod 34,9 mia. kr. i 2007.
  Stigning på 7,1 mia. kr. eller 20 pct.
   
   
• Beskæftigelse: Beskæftigelsen steg til 28.400 ansatte ved udgangen af 2008 mod 23.500 ansatte i 2007.
  Stigning på 4.900 beskæftigede eller 20,9 pct.
  
   
• Beskæftigelse i dag: Ca. 26.000 ved udgangen af andet kvartal 2009.
  Stigning i forhold til 2007 på 2.500 eller ca. 11 pct.

Læs mere
Video: Vindmølleindustrien eksporterede for 42 mia. kr. i 2008
Video: Antallet af ansatte i Vindmølleindustrien steg med 21 pct. i 2008
Vindmølleindustriens branchestatistik

Kommunerne står over for en vigtig planlægningsopgave for at opfylde EU-målsætningen om 30 pct. vedvarende energi i Danmark i 2020. Derfor er det afgørende, at der skabes gode rammer for den fremtidige vindmølleplanlægning med klare mål for udbygningen.

Danmarks Naturfredningsforening, KL, Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien har udarbejdet fælles anbefalinger og ideer til, hvordan der skabes bedst mulige rammer for en smidig vindmølleplanlægning i Danmark, som sikrer en fornuftig borgerinddragelse og afbalancering af forskellige planlægningsinteresser.

"Vindmøller er et af de vigtigste indsatsområder, hvis Danmark skal leve op til målsætningerne for vedvarende energi. Derfor står kommunerne over for en vigtig opgave de kommende år. Med dette initiativ ønsker vi at bidrage til, at den opgave bliver løftet med fokus på helhedsplanlægning og borgerinddragelse," siger Jens Stenbæk, formand i KL's Teknik- og Miljøudvalg.

Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident, Danmarks Naturfredningsforening, fortsætter: "Selvom vindmøller er en klimavenlig teknologi kan de enkelte projekter i nogle tilfælde have en negativ effekt på lokale natur- og landskabsinteresser. Derfor er det vigtigt, at planlægningen afbalancerer energi- og klimahensyn med de lokale natur- og landskabshensyn i valget af fremtidens vindmølleplaceringer."

De vigtigste anbefalinger er, at der skal fokuseres på samlet helhedsplanlægning for lokalområdet, tidlig borgerinddragelse og lokalt medejerskab. Alle berørte parter har et medansvar for at sikre en god proces omkring vindmølleplanlægningen. Derfor har stat, kommuner, mølleejere, borgere og organisationer i lokalområdet et fælles ansvar for at løfte planlægningsopgaven og bidrage til at opfylde de danske VE-målsætninger.

Ifølge Jan Serup Hyllebjerg, direktør i Vindmølleindustrien, er det politiske engagement og opbakning på alle niveauer dog helt afgørende: "Velfungerende planlægning er grundlaget for udbygningen med vindkraft. Derfor er det afgørende, at der bliver vedtaget overordnede statslige mål for vind for at sikre ro og stabilitet om kommunernes planlægning."

Det er med andre ord en grundlæggende forudsætning for kommunernes vindmølleplanlægning, at staten træffer politiske beslutninger om klare mål og rammer for vindmølleudbygningen frem mod 2020.

Inden for disse rammer er det vigtigt, at kommunernes sikrer, at alle relevante hensyn bliver afvejet. Her er tidlig inddragelse af borgere og interessenter i planlægningen essentiel for succes. Ligeså vigtig er det, at der skabes et godt videngrundlag for dialogen.

"Den lokale opbakning til vindmølleprojekter er central for at sikre den fremtidige udbygning med vindkraft. Med VE-loven er lokalområdets ret til at købe andele sikret, men medejerskab handler i lige så høj grad om velfungerende planlægning og involvering af borgerne i planlægningsprocessen," udtaler Asbjørn Bjerre, direktør i Danmarks Vindmølleforening. 

I folderen "Den gode proces" kan du læse mere om, hvordan man konkret kan anvende forskellige redskaber og virkemidler for at sikre en god planlægningsproces, så alle vinder ved vindmølleudbygningen i kommunen.

For yderligere information kontakt:
Trine Søndergaard, pressekonsulent, KL, tlf. +45 3370 3564
Tine Gjerløv, journalist, Danmarks Naturfredningsforening, tlf. +45 3917 4047
Henrik Skotte, politisk/økonomisk konsulent, Danmarks Vindmølleforening, tlf. +45 8611 2600
Rune Birk Nielsen, pressechef, Vindmølleindustrien, tlf. +45 6133 3653

Læs mere
Den Gode Proces

Kommunerne står over for en vigtig planlægningsopgave, når vindenergien over den kommende årrække skal udbygges.

Jens Stenbæk, formand for KL's teknik- og miljøudvalg mener, at det er vigtigt at den planlægningsmæssige opgave løftes samtidigt med, at den forankres lokalt.

Derfor er KL gået ind i projektet om "Den gode proces". "Vi er bevidste om, at der skal vindmøller op, hvis vi skal nå målsætningerne for vedvarende energi og klima. Det stiller helt særlige udfordringer til planlægning og til borgerinddragelse lokalt," siger Jens Stenbæk og tilføjer: "Vi skal præstere noget af det ypperste, hvis det skal lykkes".

Kommunerne står bl.a. over for en stor kommunikationsopgave: "Det er centralt at inddrage borgerne på et tidligt tidspunkt i planlægningsprocessen og at gå i dialog med naboerne," siger Jens Stenbæk og fortsætter: "Inddragelse og information kan være medvirkende til at bløde op for lokal skepsis i forhold til den konkrete planlægning".

Politisk engagement og opbakning på alle niveauer er afgørende for at sikre en god proces omkring vindmølleplanlægningen. Derfor sætter projekt "Den gode proces" fokus på borgerinddragelse.

"En af de helt store udfordringer er at få skabt det lokale medejerskab, som vi har brug for til møllerne. Her bidrager de nye muligheder for at få ejerskab til møllerne positivt," siger formanden for KL's teknik- og miljøudvalg.

En anden udfordring i planlægningsprocessen er at få placeret møllerne der, hvor de producerer mest energi. Men formanden for KL's teknik- og miljøudvalg efterlyser frem for alt klare og entydige nationale rammer. "Der er en disharmoni mellem de statslige ønsker og den nødvendige langsigtede planlægning lokalt," påpeger Jens Stenbæk. "Kommunerne arbejder med kommunalplaner med et 12 års sigte, hvor de statslige målsætninger kun rækker over to år. Det er en decideret udfordring, som kommunerne løber ind i".

Jens Stenbæk er dog fortrøstningsfuld, hvad angår målopfyldelsen af energiaftalen fra februar sidste år. "Jeg tror godt vi kan nå målene for 2011 og 2012, men planlægningsprocessen bliver ikke optimal," siger Jens Stenbæk og afslutter: "Vi oplever en manglende forståelse fra staten for, hvordan kommunerne arbejder. Og det er svært at kommunikere til borgerne, at vi allerede nu er ude at planlægge for mange flere vindmøller end dem, som skal op næste år".

I anledningen af Europa-Parlamentsvalget den 7. juni bringer Vindmølleindustrien en række artikler med danske kandidater, der fortæller om deres syn på energi - og klimapolitik i dansk-europæisk sammenhæng. 

Spidskandidat for regeringspartiet Venstre, Jens Rohde mener, at den nuværende finansielle krise kan gå hen og blive den største hæmsko i forhold til at indgå en global aftale ved Klimatopmødet i København. Alt for ofte bliver det klima og miljømæssige ansvar kørt på sidelinjen når krisen kradser.

"Vi ser, at virksomheder og offentlige myndigheder slækker på indsatsen når det begynder at gøre ondt på bundlinjen. Derfor skal vi som politikere sikre, at der er god økonomi i de beslutninger vi tager, når vi har de grønne briller på," siger Jens Rohde.

Til gengæld mener Jens Rohde ikke umiddelbart, at Europaparlamentet kommer til at spille en særlig rolle i forhold til at lande en klimaaftale i København til december.

"MEP'erne har jo reelt ingen indflydelse på klimatopmødet. Det er ikke en sag for europaparlamentarikere, men snarere for stats- og regeringsledere. Det er naivt at tro, at man som MEP'er kan løse den gordiske knude, som forhandlingerne op til COP15 vil være. Men jeg vil opfordre mine gruppefæller i den liberale gruppe i Parlamentet til at tale for en ambitiøs aftale, når de taler med deres egne regeringer. Der er ingen tvivl om, at vi skal have en ambitiøs aftale i København. ".

Behov for grænseoverskridende løsninger
"EU skal sikre, at der er et velfungerende frit marked på tværs af landegrænserne og at der er den nødvendige infrastruktur. På dette område er Danmark ganske godt med, mens en række af EU-landene i Centraleuropa er noget mere tilbageholdende. Hvis energimarkedet er velfungerende og frit, så overflødiggøres diskussionen om national energipolitik på det nærmeste.

Mit håb er, at vi kan nå dertil, hvor der sættes fælles mål for eksempelvis CO2-reduktioner, vedvarende energi mv. og hvor et velfungerende marked sørger for, at de samfundsøkonomisk mest fornufgtige løsninger vælges til at indfri disse mål. Det er jo den tanke der allerede ligger bag kvotehandelssystemet for CO2, men markeds-tankegangen kunne eksempelvis også udbredes til at gælde i forhold til vedvarende energi eller energibesparelser.," siger Jens Rohde og fortsætter,

"Samtidig er der jo stort potentiale i en række grænseoverskridende projekter. Et af de bedste eksempler er tankerne omkring etableringen af en fælles svensk-tysk-dansk havvvindmøllepark ved Krigers Flak. Det er et meget perspektivrigt projekt, som jeg personligt meget gerne så fremmet. Jeg ved, at der i øjeblikket bliver kigget på projektet - og jeg håber, at udgangen bliver, at projektet kan blive realiseret med støtte fra alle tre lande.

Det vil understøtte den strategi, som vi allerede forfølger nationalt, nemlig en kraftig satsning på havvindmøller. Der åbnes jo som bekendt tre nye havvindmølleparker frem til 2012, som samlet vil kunne forsyne 3/4 million husstande med vindmøllestrøm. Etablering af Krigers Flak vil understøtte denne udvikling yderligere," slutter Jens Rohde. 

Følg med i artikelrækken om Europa-Parlamentskandidaternes syn på energi- og klimapolitik i Vindmølleindustriens nyhedsbrev eller her på Vindmølleindustriens hjemmeside.

I anledningen af Europa-Parlamentsvalget den 7. juni bringer Vindmølleindustrien en række artikler med danske kandidater, der fortæller om deres syn på energi - og klimapolitik i dansk-europæisk sammenhæng.

Spidskandidat til Europaparlamentsvalget for Socialistisk Folkeparti, Margrete Auken mener, at EU i stigende grad bør få indflydelse på nationalstaternes energi- og klimapolitik, men mener samtidig, at vi bør være på vagt, hvis der åbnes op for hele paletten af energiteknologiske løsninger.

Om de forhindringer, der står i vejen for at nå VE-direktivets 2020 mål, udtaler Margrethe Auken: ”En af de store forhindringer er problemet med den vedvarende energis adgang til nettet, som i dag alt for ofte forhindrer en effektiv udnyttelse. Selvom vi har teknologien på plads til at producere vindenergi, så er der behov for effektive og hurtige net (’super grid’), så energien smidigt kan udveksles og handles på tværs af Europa. Det er også tydeligt, at der er behov for støtte fra medlemslandenes regeringer til de vedvarende energiteknologier, så udviklerne har en sikkerhed for deres investering.” 

Når det kommer til nye investeringer er Margrete Auken derimod kritisk over for de nuværende tilskudsordninger: ”Det skal kunne betale sig forske og udvikle nye teknologier indenfor ægte vedvarende energi. I den forbindelse har det været vanvittigt frustrerende at se, hvordan forskning i CO2-lagring har kunnet tiltuske sig store støttebeløb, hvor man i stedet burde satse på at støtte forskningen i vedvarende energi.”

Medens Margrethe Auken er fortaler for, at EU i stigende grad for øget indflydelse i staternes elforsyning, mener hun også, at vi bør være på vagt overfor, hvilken energiteknologi, der fra central hånd lukkes op for.

”Vi har eksempelvis for nylig set interesseorganisationen EURELECTRIC presse på for at få vedtaget et mål, om at 60 procent af vores elektricitet i 2050 skal være såkaldt ’low-carbon’. Her er der især fra vindmølleindustriens side grund til at være på vagt, fordi det vil være et mål, der ville favorisere atomkraft samt kul- og kullagringsteknologier på bekostning af de ægte vedvarende energier” lyder det fra Margrete Auken.

For at fremme en klimaaftale i København til december vil Margrete Auken ”kæmpe for, at EU's forhandlere bliver holdt fast på de anbefalinger, som vi kom med i det nuværende Europa-Parlament i år. Her slog vi blandt andet fast, at EU i forhandlingerne om en klimaaftale skal arbejde for, at de industrialiserede lande reducerer deres udslip i overensstemmelse med klimapanelets anbefalinger.”

Følg med i artikelrækken om Europa-Parlamentskandidaternes syn på energi- og klimapolitik i Vindmølleindustriens nyhedsbrev eller her på Vindmølleindustriens hjemmeside.

”Vi skal ganske enkelt satse massivt på netop VE. Det er Europas chance for at sikre sig både eksport- og udviklingsmuligheder samt millioner af arbejdspladser de næste mange år.” Sådan siger Dan Jørgensen, der genopstiller til Europa-Parlamentsvalget som kandidat for Socialdemokraterne. Han er ikke i tvivl om, at EU skal spille en nøglerolle hvad angår vedvarende energi.

”Vi har i EU fastlagt ambitiøse mål for vedvarende energi. Men desværre så vi også vores egen klima- og energiminister forsøge at forhandle Danmarks målsætninger ned, da lovgivningen blev behandlet i EU. Faktisk kæmpede Connie Hedegaard og regeringen hårdt for at sænke Danmarks andel af VE fra 32 til 30 pct. Det er desværre symptomatisk for mange borgerligere regeringers holdning. De arbejder for at sænke målsætningen fordi de ser det som en udgift” fremhæver Dan Jørgensen.

Om fremtiden for vedvarende energi siger Dan Jørgensen ”Vi socialdemokrater ser netop en stor andel af vedvarende energi som en investering i fremtiden og en konkurrencefordel, hvis vi går forrest. Det er det det danske vindmølleeventyr har vist for år tilbage - men der er ikke megen kraft i den vision længere. Det er en politisk kamp og netop derfor vil valget den 7. juni også være afgørende for vindmølleindustriens fremtidsudsigter.”

Den socialdemokratiske Europa-Parlamentsgruppe anser vedvarende energi som et fælleseuropæisk anliggende ”Kun ved at samarbejde og sætte målsætninger for hele EU kan vi skabe et marked der er stort nok til at bære de massive investeringer i vedvarende energi. Men EU er også afgørende fordi vi gennem midler til forskning kan fremme netop de rene energiformer. På dette punkt er den store socialdemokratiske gruppe meget klar i mælet - vi skal ganske enkelt satse massivt på netop VE. Det er Europas chance for at sikre sig både eksport- og udviklingsmuligheder samt millioner af arbejdspladser de næste mange år.” lyder det fra Dan Jørgensen.

Som MEP vil Dan Jørgensen fortsætte den linje han allerede har lagt på klima- og miljøområdet. ”At få en ny klimaaftale i København bliver den vigtigste opgave i år, og jeg vil derfor fortsat arbejde et hundrede procent for at nå et godt resultat. Mine kræfter vil jeg bruge til at få EU til at lægge en ambitiøs forhandlingslinje. Det er vigtigt af hensyn til klimaet, at vi får en aftale, der inkluderer alle lande. Derfor må vi også være villige til at hjælpe udviklingslandene finansielt og teknologisk. Det handler jo om, at de i fremtiden skal have mulighed for at bruge de teknologier vi nu har udviklet blandt andet i vindkraftsektoren” afslutter Dan Jørgensen.

Følg med i artikelrækken om Europa-Parlamentskandidaternes syn på energi- og klimapolitik i Vindmølleindustriens nyhedsbrev eller her på Vindmølleindustriens hjemmeside.

Den amerikanske vindkraftforening, AWEA, har netop overstået verdens største vindenergi-konference og udstilling i Chicago, Illinois. Gennem tre dage udstillede 1200 virksomheder fra 48 lande deres teknologi og kompetencer for de 23.000 besøgende på Windpower 2009.

"Størrelsen og bredden er en klar indikator af, at vindmølleindustrien er en økonomisk driver, selv i denne tøvende økonomi," sagde AWEA CEO, Denise Bode. "Det vi hørte højt og tydeligt fra en samlet industri her i Chicago var en opfordring til de amerikanske lovgivere om at vedtage en national Renewable Electricity Standard (RES), for at sikre et stabilt og voksende marked for vedvarende energi," fastslog AWEA CEO, Denise Bode.

Dette års udstilling var en fordobling både i størrelse og antal deltagere i forhold til sidste års udstilling og meldingerne fra AWEA lyder på, at næste års udstilling i Dallas, Texas, også vil være ramt af voldsomt vokseværk. Så optimismen på det amerikanske marked er i top.

Windpower 2010 Conference & Exhibition finder sted 23.-26. maj i Dallas, Texas.

Det er en spændende, ambitiøs og meget realistisk klimaplan som Ingeniørforeningen i dag har præsenteret. Det mener en begejstret Vindmølleindustri om klimaplanen, der fremsætter mål om 70 pct. vindkraft i elforsyningen i 2050.

70 % af det samlede elforbrug i 2050 skal dækkes af vindmøller, der skal udarbejdes en langsigtet detaljeret udbygningsplan for vindmøller og værditabsordningen skal afskaffes. Sådan lyder nogle af konklusionerne i Ingeniørforeningens Klimaplan 2050.

”Vindmølleindustrien deler Ingeniørforeningens ambition, om at fastholde Danmark som internationalt foregangsland både hvad angår integration af vindenergi i el-nettet og selve udbygningen med vindmøller. For at Danmark kan bevare denne position er det nødvendigt, at der fra politisk side vedtages ambitiøse og langsigtede målsætninger,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Planen fremhæver for alvor vindenergiens potentiale, og kommer med et konstruktivt udspil til, hvordan vind bliver krumtappen i et dansk energisystem præget af vedvarende energi frem til 2050.

”Mens der diskuteres om der skal årstal på hvornår Danmark skal være fossil frit eller ej, er det forfriskende, at der her kommer et realistisk bud på, hvornår det kunne være. Ingeniør-foreningen ligger med deres Klimaplan tæt op af den tankegang vi har i Vindmølleindustrien, og vi er glade for at kunne konstatere, at den nødvendige langsigtede planlægning er øverst på dagsordenen,” siger Jan Hylleberg, direktør i Vindmølleindustrien.
 
For mere information kontakt:
Adm. direktør Jan Hylleberg, tlf. +45 4033 4445
Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 6133 3653

De politiske planer for udbygningen af vindenergi rækker kun frem til 2012. Ærgerligt, for der er plads til masser af vindmøller på havet.

- Af JAKOB LAU HOLST OG LARS HANSEN, HHV. VICEDIREKTØR VINDMØLLEINDUSTRIEN OG AFDELINGSCHEF DANSK ENERGI
  
I NORDSØEN er der så rigelige vindressourcer, at vind teoretisk kan dække hele Europas elforbrug. Det realistiske potentiale er også stort og lovende. EUkommissionen planlægger, at op mod 5 procent af Europas elektricitet allerede i 2020 skal komme fra havmøller i bl. a. Nordsøen, og frem mod 2030 anses et 15-procents bidrag for realistisk.
Potentialet realiserer dog ikke sig selv.
Der skal politiske beslutninger til.

Vores geografiske og markedsmæssige placering gør, at Danmark har store interesser i, hvordan og i hvilken rækkefølge vi etablerer havmølleparkerne.
Og ikke mindst hvordan vi forbinder strømmen videre til forbrugerne og sikrer et fleksibelt samspil med den øvrige elproduktion.

VI HAR I Danmark truffet en politisk beslutning om udbygningen frem til 2012 - men derefter er der ingen planer. Der udestår også beslutninger om udbygning af elnettet samt en mere fleksibel anvendelse af strøm, som i højere grad kan tilpasses udsving i vindkraftproduktionen.
Det er ved at være kritisk, så også af den årsag haster det med at træffe beslutninger om fremtidens havmølleparker.

Der er i energisektoren med god grund særligt fokus på muligheden for en fælles dansk-tysk-svensk løsning på Kriegers Flak i Østersøen mellem Stevns og Bornholm. Lige der, hvor de tre landes søterritorium mødes, er der mulighed for at placere mere end 1.600 MW havvindmøller, heraf mindst 400 MW på den danske del. Den samlede produktion fra en 1.600 MW dansktysk-svensk park vil svare til op mod 20 procent af Danmarks elforbrug.

DET VIRKELIG interessante ved Kriegers Flak er to andre ting. For det første, hvis man samtidig etablerer en transmissionsforbindelse via havmølleparken og derved styrker handelsforbindelserne mellem de tre lande, vil vi skabe mere effektiv prisdannelse på det europæiske elmarked og give alle tre lande bedre muligheder for at integrere større mængder vedvarende energi.

Omvendt, hvis man ikke etablerer en fælles handelsforbindelse, så bliver målene for vedvarende energi sværere at nå, fordi vi spiller os mulighederne af hænde.
For det andet, så repræsenterer Kriegers Flak en større europæisk strategisk udfordring af både teknisk og politisk karakter. Teknisk, fordi produktionen skal kunne sendes i tre forskellige retninger afhængigt af behovet. Og politisk, fordi projektet tvinger de tre lande til at søge løsninger på den udfordring, at vi i dag har tre forskellige afregningssystemer.

DET KAN BLIVE afgørende for, både om og hvordan vi i Europa lykkes med at udnytte offshore vindkraft optimalt - og vedvarende energi i det hele taget.
Det er derfor, EU's koordinator for netudbygning i Nordeuropa, dr. Georg Adamowitsch, har peget på Kriegers Flak som et projekt af europæisk prioritet, og derfor, kommissionens genopbygningsplan har afsat over 1 milliard kroner til en eventuel Kriegers Flak-løsning, der indeholder en transmissionsforbindelse.

Det er nødvendigt at finde svarene hurtigt og træffe politisk beslutning om, hvor og hvordan vi ønsker fremtidens kraftværker på havet.
Ikke mindst for at sætte Danmark i stand til at realisere sine endog meget gode muligheder - både som leverandør til den fysiske etablering af Europas fremtidige vindkraftværker på havet, og når det gælder handel og salg af elektricitet.

Artiklen er bragt i Politiken, 5. maj 2009

I anledningen af Europa-Parlamentsvalget den 7. juni bringer Vindmølleindustrien en række artikler med danske kandidater, der fortæller om deres syn på energi - og klimapolitik i dansk-europæisk sammenhæng.

Morten Messerschmidt stiller op til Europa-Parlamentsvalget for Dansk Folkeparti, og han mener, at EU har sin værdi, når det gælder energiforsyning.

"Det er naturligt, at EU spiller en rolle, når det kommer til udbygningen af transmissionsnettet. Vi har alle en interesse i at blive uafhængige af ustabile energileverandører som. f.eks. Rusland og Mellemøsten. Derfor giver det også mening at lade EU spille en rolle ved at udbygge gas- og olierørføringer," siger Morten Messerschmidt.

"Men EU skal ikke blande sig i den måde, som medlemslandene producerer energi på. F.eks. skal EU ikke pålægge Danmark at indføre atomkraft, som mange andre EU-lande har."

At selve produktionen af el bør være et nationalt anliggende, er Morten Messerschmidt ikke i tvivl om. "De forskellige VE-former kræver en omfattende produktionsstøtte, og derfor kan de ikke løsrives fra de nationale budgetter," betoner han.

Messerschmidt ser visse udfordringer i at få gennemført EU's VE-direktiv, da han mener, at mange af de syd- og østeuropæiske lande på grund af den finansielle krise ikke føler, at de har det økonomiske overskud til at foretage de nødvendige investeringer. Men han pointerer, at "vi må presse dem til at gå med, da det ellers vil påføre Danmark en meget ulige konkurrenceulempe."

På samme vis forholder Morten Messerschmidt sig til FN klimatopmødet i København til december. "Det er væsentligt, at hele verden slutter op om en eventuel aftale. EU skal ikke gå alene, da det for det første ikke vil give noget klimaresultat, og for det andet vil det give USA, Kina, Indien m.v. en urimelig konkurrencefordel. Derfor må bestræbelserne gå på at sikre en international aftale snarere end en ren EU-aftale."

I anledningen af Europa-Parlamentsvalget den 7. juni bringer Vindmølleindustrien en række artikler med danske kandidater, der fortæller om deres syn på energi - og klimapolitik i dansk-europæisk sammenhæng.

Sofie Carsten Nielsen er kandidat til Europa-Parlamentet for det Radikale Venstre. Og hun er meget engageret i europæisk energipolitik, da hun mener, at energi helt oplagt kalder på europæisk samarbejde.

"Europæisk energipolitik er ekstremt vigtigt - både af hensyn til miljø- og klimaproblemer, af hensyn til økonomisk vækst og af hensyn til forsyningssikkerhed og afhængighedsforhold til lande uden for Europa. De enkelte lande kan simpelthen ikke løse klimaproblemerne alene," forklarer hun.

Om EU's energi- og klimapakke i december siger Sofie Carsten Nielsen, "energi- og klimapakken indeholder forpligtende målsætninger for landene om reduktion af CO₂, om vedvarende energi m.m. På den måde har Europa-Parlamentet ikke alene indflydelse på europæisk, men også dansk energipolitik. Når det kommer til hvilken sammensætning af energikilder, hvert land vil satse på, er det stadig noget, man bestemmer nationalt. Og det synes jeg er fint. Vi blander os ikke i, at Frankrig har atomkraft, ligesom de ikke blander sig i at vi har kulkraft. Men EU blander sig i, om vi samlet set udleder for meget CO₂."

Sofie Carsten Nielsen mener dog, at der er nogle udfordringer på vejen, før EU's VE-direktiv kan opfyldes. "Der mangler reelt bindende delmål for landenes indsats, og der mangler effektive sanktionsmuligheder. Sammen betyder det, at det langt fra er sikkert, at alle EU-landene vil lægge sig i selen for at gennemføre direktivet," pointerer hun. "Det er både et europæisk og et nationalt anliggende at fremme vedvarende energi. EU forpligter landene på målsætninger, og landene skal så finde ud af, hvordan de lever op til målene."

Når det kommer til elforsyningen i Europa og de flaskehalse, der i dag giver problemer i de europæiske landes el-systemer og handel med el over grænser, er Sofie Carsten Nielsen i tråd med sin liberale gruppe i Europa-Parlamentet. "Jeg ønsker en fuld liberalisering af det europæiske el-marked og et integreret elnet, således at vi bedst kan udnytte vind, sol, bølge og jord-energi.

EU skal tage ansvar for klimatopmødet
Danmark er vært for FN klimatopmødet i december, og Sofie Carsten Nielsen er ikke i tvivl om, at EU kommer til at spille en vigtig rolle op til og under klimaforhandlingerne.

"Det er EU, der skal trække læsset. Og selvom Europa-Parlamentet ikke har en formel rolle i klimaforhandlingerne, så er signaler og initiativer i Parlamentet enormt vigtige for at påvirke EU i retning af en førerrolle i klimaforhandlingerne."

"Det allervigtigste er selvfølgelig, at vi får en global aftale med forpligtende målsætninger. Det kræver, at lande som USA, Kina, Indien og Brasilien er med. Men det er også vigtigt, at udviklingslandene får hjælp bl.a. til miljøteknologi, så de kan komme med i en globalaftale. Dette er specielt et punkt, hvor skal EU tage et ansvar," lyder det fra Sofie Carsten Nielsen.

Følg med i artikelrækken om Europa-Parlamentskandidaternes syn på energi- og klimapolitik i Vindmølleindustriens nyhedsbrev eller her på Vindmølleindustriens hjemmeside.

EU's medlemslande skal inden 30. juni 2010 have fremlagt en helt klar strategi for, hvordan de hver især vil nå 2020 klimamålene, som de blev enige om sidste år. Og den strategi skal indeholde delmål, elsektorens bidrag til det samlede mål og en forventning til udviklingen af forbruget. Det vil fremgå i den Action Plan som EU Kommissionen fremlægger for medlemslandene i juni i år.

I juni i år vil medlemslandene herunder Danmark blive præsenteret for en såkaldt skabelon, som medlemslandene skal udfylde for at vise, hvordan de agter at nå målene.

"Medlemslandene skal for eksempel sætte mål for, hvor stor en del af deres samlede VE-mål skal opfyldes med henholdsvis elektricitet, varme og VE i transportsektoren. Der skal redegøres for den forventede udvikling af forbruget og for hvilke tiltag, der iværksættes for at nå målene," siger Niels Ladefoged, der er Policy Officer i EU Kommissionen og fortsætter,

"Vi forventer, at skabelonen indeholder en lang række temmelig detaljerede spørgsmål vedrørende disse tiltag og deres forventede effekt. Desuden forventer vi en redegørelse for samspillet og ansvarsfordelingen mellem de forskellige administrative niveauer (stat, regioner, kommuner og lignende), især fra lande hvor betydelige dele af de relevante kompetencer er decentraliserede."

Regeringen skal bl.a. fremvise en plan for, hvor meget de regner med, at de enkelte teknologier som vind, biomasse og biogas kan bidrage med i forhold til at sikre 30 pct. vedvarende energi i 2020.

"Der skal fastsættes et delmål for elsektorens bidrag til det samlede mål, og derudover forventer vi også en redegørelse for, hvor meget enkelte teknologier vil bidrage med. Sidstnævnte er ikke bindende som sådan, men eftersom der også skal redegøres for konkrete tiltag og disses forventede effekter, må der nødvendigvis være visse realiteter bag disse scenarier. Formålet er jo blandt andet, at aktørerne får et bedre grundlag for at vurdere potentialerne og markedsmulighederne for de forskellige teknologier," siger Niels Ladefoged.

Derudover skal der redegøres for infrastrukturudviklingen og for tiltag, der skal iværksættes til at understøtte den planlagte udbygning med vedvarende energi.

"Som en del af planlægningen", siger Niels Ladefoged, "skal medlemslandene redegøre for den forventede udvikling i forbruget og i de forskellige sektorer. Delmål skal sættes, og selvom det selvfølgelig må forventes, at der senere kan komme justeringer på tale i forhold til de enkelte sektorers bidrag, så er udgangspunktet, at planerne skal være så komplette og præcise som muligt, og at de efterfølgende skal følges - vi laver jo ikke planer for planernes skyld, men for at gennemføre dem og opnå det, der står i dem," afslutter Niels Ladefoged.

Medlemslandene skal i henhold til direktivet indsende deres plan senest 30. juni 2010 på baggrund af den skabelon, som Kommissionen vil fremlægge i juni i år.

Vindmølleindustrien er i dag Danmarks stærkeste klimateknologiske klynge. Industrien beskæftiger ca. 25.000 danskere i en bred vifte af virksomheder - store som små, og den eksporterede samlet set for ca. 40 mia. kroner i 2008.

Det er en af de brancher, der trods de seneste måneders afskedigelser, stadig har store produktionsfaciliteter i Danmark og job på alle uddannelsesniveauer. I mange mindre bysamfund i udkantsområderne spiller virksomheder i vindmøllebranchen en helt afgørende rolle som områdets største arbejdsgiver.

Den succes er skabt ved, at Danmark igennem mange år har været en rollemodel for den globale udbygning med vindkraft. Vi har været foregangsland og vist, at et aktivt hjemmemarked kombineret med gode rammevilkår for industrien kan skabe grobunden for en succesfuld global industri.

I dag er Danmarks status som global Wind Power Hub desværre i alvorlig fare. Hvis vindmølleindustriens rammevilkår ikke forbedres, er der stor risiko for, at virksomhedernes fremtidige investeringer i forskning og udvikling samt nye arbejdsplader vil ligge i udlandet.

Vindmølleindustrien håber meget på at kunne genetablere nogle af de arbejdspladser, der er gået tabt i de seneste måneder, men det forudsætter bl.a. en aktiv vækststrategi baseret på følgende elementer:

Nye konkrete målsætninger frem mod 2020
Det er afgørende, at der gøres en aktiv indsats for at styrke det danske hjemmemarked.

Det danske marked for vindmøller på land har reelt været "ikkeeksisterende" i en årrække. Det er positivt, at nye afregningspriser og initiativer til lokal opbakning søger at stimulere udbygningen af vindkraftkapaciteten, men den langsigtede planlægning efter 2012 eksisterer ikke.

Derfor skal der sikres en politisk aftale om en kontinuerlig udbygning af vindkraft både på land og på havet frem mod 2020. Vi har i det fælles forslag "Den rigtige vindkraftudbygning" sammen med Danmarks Vindmølleforening skitseret en mulig vej. Vigtige elementer heri er konkrete delmål for kommunernes planlægningsopgave. Forslaget kan læses på her

I tillæg hertil skal det bemærkes, at Danmark inden juni 2010 i forbindelse med implementeringen af EU's klima- og energipakke skal udarbejde en National Renewable Energy Action Plan. Det forventes, at Europa-Kommissionen heri vil bede om en konkret beskrivelse af, hvordan Danmark år for år vil sikre en gradvis målopfyldelse for de 2020 mål EU landende blev enige om sidste år. Herunder målsætninger for vindkraft i elsektoren. Også af den grund er der behov for en langsigtet udbygningsplan.

Faciliteter til test og udvikling
Vindmølleindustrien står i dag med et akut behov for nye områder, hvor den første prototype af nye vindmøller kan afprøves. Afprøvningen af møllen udgør et stadig vigtigere parameter for industriens konkurrencedygtighed, og det er derfor kritisk, at der er adgang til et tilstrækkeligt antal testpladser i nærheden af virksomhedernes hovedudviklingsafdelinger. Faktum er, at der i dag kun er mulighed for at teste og afprøve prototyper ét sted i Danmark (Høvsøre), hvilket langt fra dækker industriens behov.

Fremtidige udviklingsaktiviteter placeres helt naturligt i nærheden af det sted, møllerne kan afprøves. Da der pt. ikke er adgang til nok testpladser i Danmark, er der en overhængende risiko for, at først afprøvningen og siden udviklingsaktiviteter flyttes til udlandet med tab af nuværende og potentielle nye arbejdspladser som muligt resultat. Der er derfor et akut behov for at få identificeret og besluttet, hvor nye testpladser kan placeres i Danmark.

Det korte og det lange sigt
Vores hovedbudskab er, at der er behov for en langsigtet tilgang til sektorens betydning for Danmark, som baseres på politisk vilje og beslutning om en konkret vindmølleudbygning, samt en dialog om erhvervets rammevilkår generelt.

Her og nu opfordrer vi til at udnytte de vækstmuligheder, der ligger i at fremrykke beslutninger om nødvendige investeringer i ny vindmøllekapacitet og til en hurtig politisk beslutning om nye faciliteter til test og demonstration.

Læs mere
Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustriens udbygningsplan

Offshorekonference 2009

I EU er der stor fokus på offshore vindkraft, da havvindmøller skal være med til at opfylde EU's klima og vedvarende energi mål for 2020.

Man har dog allerede i dag udfordringer med transmissionsnettet i Europa, og der er behov for netforstærkninger for at undgå flaskehalse i energiforsyningen. Også for offshore vindkraft er det nødvendigt at få etableret gode netforbindelser, og offshore vindparker kan være en del af løsningen på EU's udfordringer med at skabe europæisk integration af energisystemerne.

EU satser stærkt på at løse udfordringerne med transmissionsnettet i Europa i fællesskab, og derfor er der bl.a. oprettet et europæisk integrationsprojekt om onshore og offshore netudbygning. Koordinatoren for projektet, Georg W. Adamowitsch, har allerede peget på Kriegers Flak, der ligger øst for Møn, som det offshore vindkraftprojekt, der kan fungere som pilot projekt for, hvorvidt det kan lykkes at skabe et transeuropæisk elnet på længere sigt.

"En af grundene til, at man i EU's økonomiske genoprettelsesplan vælger at satse ca. en milliard kroner til et integrationsprojekt i Østersøen, er selvfølgelig, at Kriegers Flak er den bedste test på mulighederne for fælles udbygning af transmissionsnettet i Europa," forklarer Niels Ladefoged, Policy Officer, Europa-Kommissionen. "Hvis tre lande som Danmark, Sverige og Tyskland ikke kan enes om en fælles integreret netløsning ved Kriegers Flak, hvilke chancer har transeuropæiske netforbindelser i Nordsøen så, hvor der er flere lande involveret?"

I Energistyrelsen i Danmark er man glade for EU's fokus på offshore, da Danmark har 18 års erfaringer med offshore vindkraft, og samtidig er det land, der har den største gennemførelsesprocent på offshore projekter. "I Danmark er vi hurtigere end andre lande til at opstille havvindmøller, da vi har den hurtigste sagsbehandling," siger Anne Højer Simonsen, vicedirektør i Energistyrelsen.

Energistyrelsen tager rundt i EU-medlemslandene og deler ud af sine erfaringer på offshore, og samtidig er man i de hjemlige omgivelser også ved at udnytte de seneste erfaringer til at skabe et endnu bedre forløb for Djursland-Anholt offshore parken på 400 MW. "Energinet.dk er blevet pålagt at starte byggemodningen af Djursland-Anholt parken allerede nu med VVM m.m., da business casen dermed bliver det mere gennemskuelig, når udbudsrunden går i gang her i foråret," forklarer Anne Højer Simonsen.

Energistyrelsen har desuden fået til opgave at genvurdere Læsø og Kriegers Flak, da disse to offshoreprojekter har vist sig at indeholde anderledes positive samfundsøkonomiske aspekter end først antaget. Således er der muligvis en rokade på vej i de anbefalede offshoreparkers rækkefølge. Kriegers Flak har gode økonomiske perspektiver pga. EU's investering i projektet samt værdien af en fælles transmissionsforbindelse mellem de tre lande. Læsø blev først fravalgt pga. risikoen for problemer med fuglelivet, men det har vist sig ved Horns Rev, at fuglelivet rent faktisk får det bedre af havvindmøllerne.

Alt i alt tegner fremtiden for udbygningen med offshore lys, men som Jan Hylleberg, direktør i Vindmølleindustrien, pointerer, "det kræver politiske beslutninger, hvis vi i Danmark skal realisere offshore potentialet efter 2012."

Offshorekonference 2009

Der er mange gode grunde til, at Kriegers Flak er blevet det offshore projekt, som alle snakker om. Der er potentiale for havvindmølleparker med en samlet kapacitet på 1800 MW fordelt med ca. 800 MW til Danmark, 600 MW til Sverige og 400 MW til den del af parken, der ligger i tysk farvand. I sig selv vil de tre parker være en vigtig del af hvert lands udbygning med VE.

I Danmark vil Kriegers Flak inkludere flere fordele, da de fleste MW vindkraft er placeret i Vestdanmark. Derfor vil en stor havvindpark ved Kriegers Flak være med til at skabe en bedre balance i det danske energisystem ved at sørge for, at den vindkraft, der skal integreres i el-systemet, er mere ligelig fordelt mellem vest og øst.

Men vigtigst er det dog, at Kriegers Flak kan blive det første pilot projekt på en international transmissionsforbindelse mellem tre EU-lande, så målet om et transeuropæisk energisystem rykker nærmere. Der er ved at opstå en del flaskehalse i energisystemerne i Europa, og løsningen er i høj grad sammenhængende energisystemer, så energien kan flyde frit mellem EU-landene.

"Kriegers Flak er det mest enkle pilot projekt, man kan ønske sig, da der kun er tre lande involveret," siger Peter Jørgensen, Udviklingsdirektør i Energinet.dk. "Her kan man teste, hvorvidt tre lande er i stand til at finde løsninger på de udfordringer, der er ved en fælles transmissionsforbindelse, og hvis det ikke kan lykkes i denne størrelsesorden, ser det knap så lyst ud for fælles transmissionsforbindelser i Nordsøen, hvor der er langt flere nationer involveret."

Energinet.dk har startet Kriegers Flak projektet sammen med de andre systemansvarlige selskaber, Svenska Kraftnät og Vattenfall Europe Transmission, idet de så den oplagte mulighed for at etablere en international transmissionsforbindelse i sammenhæng med de tre planlagte parker.

Peter Jørgensen forklarer, at de indledende undersøgelser tyder på, at der er rigtig god regional samfundsøkonomi i at etablere en fælles transmissionsforbindelse ved Kriegers Flak. Ligeledes giver en fælles løsning mulighed for at afprøve ny teknologi, forbedre forsyningssikkerheden i de tre lande og sikre en bedre økonomi i de tre parker generelt.

Men der er også udfordringer ved en fælles transmissionsforbindelse. "Man skal kunne blive enige om, hvilken teknisk løsning man vil vælge, hvad angår forbindelserne i land fra parkerne. Og der er også nogle politiske valg, der skal træffes mht. hvilken markedsmodel der skal fungere, når man skal koble de tre forskellige prisområder med deres respektive tariffer etc. Der er desuden forskellige regler for tilslutning m.m. ," siger Peter Jørgensen.

Med politisk opbakning i de tre lande har Krigers Flak potentialet til at danne skole for udviklingen fremover. Og Danmark har igen muligheden for at være foregangsland på vindkraft og energiintegration.

Læs mere
Se videoen fra Vindmølleindustriens Offshorekonference
Se billederne fra konferencen

Offshorekonference 2009

Selvom der ikke er udpræget politisk enighed om, hvordan energi- og klimapolitikken bliver forvaltet i øjeblikket, kunne Venstre og SF alligevel blive enige om flere fokusområder for vindkraften.

På Vindmølleindustriens Offshorekonference deltog fra Venstre Lars Christian Lilleholt og fra SF Anne Grete Holmsgaard i den politiske debat, hvor begge partier fik mulighed for at præsentere deres visioner på havvindmølleområdet. Til Vindmølleindustriens store glæde var der især lydhørhed overfor industriens bøn om langsigtet planlægning.

"Det udvikler sig for langsomt specielt på land. Vores mål er for svage, vi må hæve ambitionsniveauet og sætte de rigtige rammer for kommunernes planlægning," lød det fra Anne Grete Holmsgaard, hvor Lars Christian Lilleholt samstemmigt nikkede til behovet for langsigtet planlægning. "Der skal være en visionær strategi for land og hav frem til 2020," sagde han.

Under debatten blev flere emner rundet, og ikke mindst industriens behov for at kunne teste og udvikle produkterne blev diskuteret.

"Der er ingen tvivl om, at Vindmølleindustrien trækker en meget stor del af den danske eksport. I forhold til forskning og udvikling gør industrien allerede meget selv i dag. Og vi vil gerne være med til at sikre, at der er penge til, at industrien kan præstere den nødvendige forskningsindsats. Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt til at finde de nødvendige forsøgspladser," sagde Lars Christian Lilleholt.

Anne Grete Holmsgaard var enig i, at regeringen ligeledes bør fastholde fokus på industriens muligheder for at forske og udvikle. "Det går for langsomt med at finde test og demonstrationspladser," sagde Anne Grete Holmsgaard.

Da talen faldt på Kriegers Flak, var der stor enighed blandt de to politikere om, at der her var en konkret sag, der skulle kæmpes for.

Lars Christian Lilleholt sagde, "vi skal sætte alle kræfter ind på at realisere Kriegers Flak." Og Kriegers Flak er samtidig en af de sager, som Anne Grete Holmsgaard kæmper stærkest for. "Jeg ser faktisk Kriegers Flak som en mulig øjenåbner for den baltiske region. Vi skal hjælpe Polen og de baltiske lande til at se vind som en reel kraftværksform, der kan erstatte deres kulkraft og atomkraft med tiden. Det giver god mening at udarbejde en strategi for hele det baltiske område," sagde hun på offshorekonferencen.

Herudover understregede Anne Grete Holmsgaard det vigtige i, at EU tager ansvar for at skubbe til etableringen af international integration af energiforsyningen, f.eks. som de har gjort ved at medtage støtte til integrationsprojekter som Kriegers Flak i den økonomiske genoprettelsesplan.

Læs mere
Billeder fra Offshorekonferencen
Video fra Offshorekonferencen

Her kan du se alle billederne fra Vindmølleindustriens Offshorekonference arrangeret i samarbejde med Offshore Center Danmark og Vindkraftnet. 

Se billederne her

Læs mere
Se videoen fra Offshorekonferencen

"Det lader til, at der er en bred politisk opbakning til at lave en langsigtet planlægning på offshore området. Det må være konklusionen ovenpå den politiske debat vi netop har overværet her på Vindmølleindustriens Offshorekonference." Det siger Vindmølleindustriens adm. direktør, Jan Hylleberg.

Læs mere
Se alle Vindmølleindustriens videoer
Se billederne fra Vindmølleindustriens Offshore Konference

Dansk Selskab for Vindenergi afholder den 14.-15. maj 2009 deres årlige vindkraftkonference. Traditionen tro er dette konferencen, hvor vindenergibranchen folder hele sin bredde ud og hidkalder alle interesserede inden for vindenergien i Danmark. Det er en "ommer", hvis du ikke kommer til denne helt særlige event!

I år hedder konferencen "Danmark som Vindmølleland - kan vi gøre det bedre?" De to dage vil handle om vækst, klima, forskning og udbygning med vindkraft suppleret af de gode historier, som du kun kan høre fra de mennesker, der har været med helt fra vindkrafteventyrets spæde start. Entertaineren Peter Larsen vil desuden underholde deltagerne om aftenen den 14. maj, hvor der også kan netværkes før, under og efter middagen.

Dansk Selskab for Vindenergi er en grundsten
Dansk Selskab for Vindenergi (DSV) er en faglig og videnskabelig forening for vindkraftsektoren i Danmark. Foreningen tæller medlemmer fra en række forskningsinstitutioner og vindkraftaktører samt en række enkeltpersoner. Selskabet blev stiftet i 2002 og er en afløber fra det tidligere Faglige udvalg for vindkraft under Energistyrelsen.

DSV har som hovedformål at arbejde for en global udbredelse af vindkraft, bl.a. igennem saglig information og videnudveksling.

Den årlige Danske Vindkraftkonference, som er blevet afholdt siden 1992, er en central begivenhed i den danske vindkraftkalender.  Bl.a.  fordi konferencen altid sætter fokus på aktuelle politiske, teknologiske og markedsmæssige forhold inden for vindkraft.

Den 1. maj kan LAC engineering fejre, at deres første år som virksomhed er gået over al forventning. Indtægterne har været større og omkostningerne mindre end forventet.

De tre "vindvante" ingeniører, Niels Fiil Brønnum, Bo Juul Pedersen og Anders Steen Nielsen så et udækket behov i industrien, og nu indtager de markedet for vind med deres specifikke rådgivningsydelser. Konsulenterne rådgiver og løser konkrete opgaver inden for belastning af vindmølledele som f.eks. vinger, tårn og gear. Forkortelsen i LAC engineering står for Loads, Aerodynamics og Control.

I starten valgte LAC engineering at sigte efter de etablerede vindmølleproducenter i Europa, men det viste sig at tage lidt tid, inden de her fik brudt isen. I stedet meldte et andet kundesegment sig på banen, nemlig leverandørerne til vindmølleproducenterne. I dag stiller vindmølleproducenterne store krav til viden og dokumentation fra leverandørernes side, og det er LAC engineerings spidskompetence.

"I dag taler vi jo om møllevinger på mere end 60 meter, mølletårne på over 100 meter og naceller på over 100 ton. Så der stilles store krav, når det blæser, og det hele bimler og bamler," forklarer Niels Fiil Brønnum, adm. direktør i LAC engineering.

USA er "next stop"
Niels Brønnum tror på kraftig ekspansion i det globale marked, og han vurderer, at virksomheden kan etablere sit første udenlandske kontor i USA om et par år. Derefter vil Asien være målet for etablering.

De tre ejere er overbeviste om, at den forventede kraftige vækst i vindmølleindustrien i de kommende 7-10 år, inden konkurrerende teknologier er modnet og kan spille med på energimarkedet, også vil have en særdeles positiv effekt på den nu 1-årige rådgivende virksomhed med base i Hinnerup.

Læs mere
LAC engineerings hjemmeside

Den 2.-4- juni 2009 mødes lokale, regionale og nationale regeringsrepræsentanter fra hele verden til Local Government Climate Change Summit i København.

Ved konferencen vil repræsentanter fra lokale myndigheder fra ca. 160 lande drøfte deres forpligtelser inden for klima og energi og præsentere konkrete resultater og lokale tiltag for at reducere udledningen af drivhusgasser.

Deltagerne vil derudover drøfte de rammebetingelser, de har brug for fra de nationale regeringer, for at kunne yde et effektivt bidrag til en post Kyoto-aftale - og på den måde sætte et lokalt fingeraftryk på COP15.

Den internationale klimakonference er samtidig en lejlighed for danske virksomheder til at præsentere danske produkter og ydelser på energi- og klimaområdet. Både internationale beslutningstagere og potentielle kunder vil på konferencen stifte bekendtskab med dansk erhvervslivs styrker på området.

KL er vært for den internationale klimakonference "Local Government Climate Change Leadership.

Den danske vindmølleindustri har den globale førerposition på offshoremarkedet, fastslår nyeste rapport fra BTM Consult. Blandt de offshore vindkraftparker, som var i drift ved udgangen af 2008, var kun tre ikke-danskproducerede. Dermed kan de danske vindmølleproducenter tage æren for hele 95 pct. af de i alt 1423 MW, som er i drift på havet på vores blå planet.

Mens den danske industri leder verdensmarkedet på offshore vindkraft, er opretholdelsen af den danske førerposition på udbygningen af grøn energi i de danske farvande mindre sikker.

Den danske havmølleudbygning er med parkerne Horns Rev 2, Rødsand 2 og Djursland/Anholt lagt på skinner frem til 2012. Men det er endnu uvist, hvad der skal ske med havmølleudbygningen, når de 400 MW ved Djursland/Anholt er nettilsluttet om ca. 3 år. 

"Vi har i dag ingen politisk beslutning om, hvordan den danske udbygning med vindkraft skal foregå i perioden 2012-2020. Det har vi behov for - helst inden klimatopmødet til december. Det vil sende et stærkt signal om, at Danmark handler nationalt for at løse vores egen klimaudfordring," siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Det tager 3-4 år at opstille en havvindmøllepark fra start til slut. Derfor er det vigtigt, at der allerede nu træffes politiske beslutninger om, hvor de næste havmølleparker skal placeres.

I rapporten Fremtidens Havmølleplaceringer - 2025 kortlægger Energistyrelsen 23 mulige placeringer for havmølleparker på 200 MW med et samlet potentiale på i alt 4600 MW. Rapporten estimerer desuden omkostningerne ved de forskellige placeringer, der dog i flere tilfælde vil kunne blive billigere at etablere ved kortere afstand til nærmeste servicehavn og/eller nettilslutning.

"Behovet for konkret planlægning gælder i særdeleshed på havet, da opgaven her er både større, dyrere og mere tidskrævende," siger Jan Hylleberg, som samtidig påpeger, at der er store tekniske og samfundsøkonomiske gevinster at hente, hvis der er politisk vilje til at planlægge langsigtet.

Midt i Østersøen, hvor dansk, svensk og tysk søterritorium støder sammen ligger Kriegers Flak, der er udset som placeringen af verdens største, internationale havmøllepark.

"For Danmark er der strategiske interesser i Kriegers Flak både af hensyn til forsyningssikkerhed og samfundsøkonomisk optimal udnyttelse af den danske vindenergi," fortæller Jan Hylleberg.

I marts i år bevilligede Kommissionsformand Barroso 150 mio. euro til udvikling af projektet, som dermed er kommet i fokus som et fælles europæisk transmissionsprojekt.

Læs mere
Energistyrelsens rapport Fremtidens havmølleplaceringer - 2025

"Det er i høj grad vindmøller, der skal realisere vores VE-mål, og det er ikke sådan, at man i dag kan sætte en fast øvre grænse for hvor meget vindenergi, der kan integreres i el-systemet. I takt med at vi udbygger fleksibiliteten i el-systemet indenlands og med bedre forbindelser til udlandet, vil vi kunne maksimere værdien af en større andel vindkraft," forklarer Peter Jørgensen, udviklingsdirektør i Eldivisionen i Energinet.dk

De bedre forbindelser til udlandet kan bl.a. findes ved at etablere internationale transmissionsforbindelser fra offshore havvindmølleparker. Og her er Kriegers Flak i Østersøen blevet pilotprojektet, hvor alle holder vejret, indtil der er sikkerhed for, at det lykkes.

Jan Hylleberg, direktør i Vindmølleindustrien, pointerer, at Kriegers Flak er attraktivt at undersøge, fordi der er mulighed for at kombinere nye transmissionsforbindelser til Sverige og Tyskland med opførelsen af tre store havmølleparker på Kriegers Flak i dansk, svensk og tysk farvand.

"På Kriegers Flak kan Danmark, Sverige og Tyskland vise lederskab på europæisk plan ved at løse, hvordan man politisk og teknisk forbinder flere havmølleparker til flere lande samtidigt. Det er en af grundene til, at EU i den økonomiske genopretningsplan har afsat midler til Kriegers Flak," siger Jan Hylleberg.

I EU arbejder man på sigt frem mod et fælles europæisk energimarked, og derfor har Kriegers Flak såvel en stor signalværdi som stor realværdi i udvekslingen af energi mellem de nordiske lande og Tyskland.

Energinet.dk leder en forundersøgelse, der skal vise, om man kan etablere en fælles station ude ved de tre planlagte havvindmøllerparker med en 600-1200 MW forbindelse til Tyskland og 600 MW forbindelser til henholdsvis Sverige og Danmark. Der er potentiale for havvindmølleparker med en samlet kapacitet på 1800 MW - de 800 MW danske og ca. 600 MW er allerede godkendt på den svenske del og ca. 400 MW på den tyske del.

"Vi har startet Kriegers Flak-projektet sammen med de andre systemansvarlige selskaber Svenska Kraftnät og Vattenfall Europe Transmission, da det vil være oplagt at etablere en international transmissionsforbindelse i sammenhæng med de tre planlagte parker. Det er en fordel, at der "kun" er tre lande involveret, og det er muligt med Kriegers Flak at teste, hvordan man overkommer udfordringer som forskellige nationale tilskudsordninger, reguleringer og godkendelsesvilkår. Målet er at sælge energien, hvor prisen er bedst - dvs. hvor behovet for energien er størst. Men hvis markedsmekanismerne skal virke, må man kunne enes om en fælles markedsmodel," fastslår Peter Jørgensen.

I de kommende uger bestemmes det, om man går videre med et mere konkret projekt, da forstudiet til Kriegers Flak er næsten færdigt.

Læs mere
Læs Megawatt 1 2009 med offshore-tema
Energistyrelsens rapport Fremtidens havmølleplaceringer - 2025

Danmarks Naturfredningsforening er godt tilfreds med ny rapport om udbygningen med vindkraft i Danmark frem til 2020. Samtidig mener Danmarks Naturfredningsforening, at langsigtet planlægning og god kommunikation er afgørende for den fremtidige udbygnings succes.

I sit svar på, hvad der skal til for at nå målene i udbygningsplanen, siger René la Cour Sell, at "den vigtigste faktor for at fremme udbygningen af vindkraft er den gode proces. Det er helt nødvendigt at give processen tid og fokus, så borgere, ngo'er og myndigheder sikrer en konstruktiv og ordentlig dialog."

"Vi glæder os til sammen med Vindmølleindustrien, Danmarks Vindmølleforening og Kommunernes Landsforening at gennemføre en workshop om dette emne den 21. april. Den gode proces skal både indebære langsigtet planlægning, hvor kommunerne og staten har et fælles ansvar, og særdeles god kommunikation på et oplyst grundlag med såvel naboer og naturorganisationer som mellem ejere og myndigheder," forklarer René la Cour Sell.

Behov for at revurdere restriktioner
René la Cour Sell vurderer, at den største planlægningsmæssige barriere for opstilling af vindmøller ikke er de nødvendige hensyn til natur- og landskabsværdier, men derimod afstandskravene til naboer og veje i den nuværende lovgivning. "Der er derfor behov for at revurdere disse restriktioner og evt. arbejde aktivt med begrænsning af bebyggelsen i det åbne land," konkluderer han.

Danmarks Naturfredningsforening er positiv over for opstilling af vindmøller pga. deres effekt på klimaudfordringerne, men Rene la Cour Sell pointerer, "der skal dog altid foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde som en del af VVM-processen, så møllerne kan placeres mest hensigtsmæssigt i forhold til nærliggende naturområder, fortidsminder mm."

Læs mere
Udbygningsplanen

Vindmølleindustrien hilser landets nye statsminister Lars Løkke Rasmussen velkommen og håber samtidig, at den ny statsminister vil fastholde fokus på grøn vækst.

"Vindmølleindustrien hilser Lars Løkke Rasmussen hjertelig velkommen som Danmarks nye statsminister. Vi havde i sidste uge besøg af Lars Løkke Rasmussen på vores årsdag, hvor vi mødte stor indsigt i industriens problemstillinger og i det meget store potentiale industrien har i forhold til at skabe arbejdspladser og fortsat bidrage massivt til den danske samfundsøkonomi," det siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

"Vi håber, at Lars Løkke Rasmussen vil sætte fokus på en grøn vækststrategi med afsæt i Danmarks styrke på vind samt vores akutte behov for at kunne teste og udvikle ny teknologi herhjemme. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde."

For mere information kontakt:
Adm. direktør Jan Hylleberg, tlf. +45 4033 4445
Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 6133 3653

Kom til konference om nordisk vindkraft den 10.-11. september 2009 på Bornholm. Deltagere opfordres til at bidrage med artikler til konferencen.

For femte gang åbnes dørene til NWPC, som i år har fokus på systemintegration samt vindmøller og vindmølleparkers elektriske systemer.

Konferencen er organiseret af Danmarks Tekniske Universitet og afholdes i samarbejde med fire andre nordiske og baltiske universiteter. På konferencen præsenteres nyeste forskningsresultater inden for de elektro-tekniske aspekter af vindkraft.

Emnerne spænder bl.a. over nettilslutning, systemintegration, elektrisk design og kontrol af vindmøller. Programmet er rettet mod professionelle og overbygningsstuderende, som ønsker at styrke deres viden på området.

I forbindelse med konferencen er der mulighed for at indlevere artikler, som relaterer sig til de berørte emner. Artiklerne evalueres, og der vil være mulighed for at præsentere indholdet på selve konferencen.

Årets konference afholdes sideløbende med ingeniørforeningen IDA's konference 'Future Energy - Bornholm', som finder sted den 7. til den 11. september på Bornholm.

For mere information og program samt tilmelding, benyt da Nordic Wind Power Conference 2009 og email: nwpc2009@elektro.dtu.dk

Læs mere
Ingeniørforeningen IDA
www.futureenergy.dk
Danmarks Tekniske Universitet

Den 3. og 4. juni 2009 inviterer SKF til konference om drift og vedligeholdelse af offshore vindmølleparker. Konferencen afholdes i Old Windsor, Berkinshire, England.

Et fremtidigt succeskriterium for offshore vindkraften bliver, at omkostningerne ved drift, vedligeholdelse og service af offshore vindmøller minimeres.

Pålidelighed, tilgængelighed og reduceret nedetid er blandt de faktorer, som kan bidrage positivt til vindmølleparkers økonomi, og her spiller reparationer en central rolle.

Ikke alene skal reservedele og hovedkomponenter være til rådighed. Teknikerne skal samtidig have de rette kompetencer og mulighed for at gennemføre deres arbejde i rette tid.

Netop denne problematik er omdrejningspunkt for SKF Wind Farm Management Conference, hvor du har mulighed for at høre og lære, hvordan ledende energiselskaber udarbejder deres strategier og visioner for vedligeholdelse af offshore parker.

Det er fjerde gang SKF afholder konference om driften af vindkraftparker og sætter videndeling på tværs af lande- og virksomhedsgrænser på dagsordenen.

Programmet stiller skarpt på de kulturer, processer og teknologier, som danner grundlag for at bæredygtige resultater kan opnås - både på kort og på langt sigt.

Konferencen henvender sig bl.a. til virksomhedsledere, ledere af drift og vedligeholdelse, konsulenter og ingeniører med interesse for pålidelighed og vedligeholdelse.

Kontakt Jytte Johansen på 4343 6633 eller jytte.b.johansen@skf.com for mere information.

Læs mere
SKF

Vindselskabets årlige, danske vindenergikonference løber i år af stablen den 14. - 15. maj på Hotel Trinity i Fredericia.

Konferencen har overskriften "Danmark som Vindmølleland - Kan vi kan gøre det bedre", og det er muligt at høre foredrag om vækst, klima, forskning og udbygning med vindkraft krydret med historier fortalt af dem, der var med fra starten og et underholdende indslag lavet til lejligheden af entertaineren Peter Larsen.

Læs mere
http://www.vindselskab.dk/

Nyt forslag fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien sætter mål for udbygningen af vindkraft frem mod 2020. Formålet med det fælles udspil er, at få fokus på at det er vigtigt at udbygningen sker på den rigtige måde, således at befolkningen accepterer de nødvendige nye vindmøller i landskabet og således at udbygningen foregår samfundsøkonomisk klogt.

Det fælles udspil vil medføre, at vindkraft i 2020 vil:

• Dække 50 pct. af det danske elforbrug i 2020 mod de nuværende ca. 20 pct.
• Dække ca. 8,5 pct. af det samlede danske bruttoenergiforbrug mod de nuværende ca. 3 pct.
• Bidrage med knap halvdelen til målopfyldelsen af regeringens mål om 30pct. VE i 2025

Forslaget medfører, at der i 2020 vil være ca. 2.000 færre møller på land. Da de nye og moderne møller har en langt større produktion end de gamle, vil produktionen fra vindkraft i 2020 være ca. 180 pct. højere end i dag og produceret med ca. 30 pct. færre møller. I 2020 vil der være ca. 3.400 møller mod de nuværende knap 5.000 vindmøller.

I en kommentar til forslaget siger Asbjørn Bjerre, direktør, Danmarks Vindmølleforening: Den rigtige vindkraftudbygning sikres ved at Folketinget beslutter, hvilke mål, der skal være opfyldt i perioden frem til 2020 så kommunerne får en klar ramme om de forventninger, der er til deres planlægningsopgave.

Planlægningen af vindkraftudbygningen er en vigtig opgave for kommunerne og derfor har de krav på at kende omfanget af den planlægning, der skal gennemføres. Så tror vi på, at kommunerne selv kan og vil løfte opgaven. Også for Energinet.dk´s planlægning af infrastruktur og indpasning af vindmøllestrømmen er en lang planlægningshorisont nødvendig.

Den fælles plan for udbygningen frem mod 2020 fra de to foreninger kommer kun 14 dage efter at Energinet.dk har offentliggjort rapporten " Effektiv anvendelse af vindkraft i Danmark", der viser, at det danske energisystem med fordel kan integrere en samlet vindkraftkapacitet på 6.700 MW i forhold til den nuværende kapacitet på 3.200 MW.

Planen fra de to foreninger fokuserer på planlægningsopgaven og udbygningen af vindkraft samtidig med, at den understøtter realiseringen af Energinet.dk's 2025-scenarie.

Jan Hylleberg, adm. direktør, Vindmølleindustrien: Vindkraft er den eneste CO2- og partikelfri energikilde, som frem mod 2020 kan dække en væsentlig andel af det danske energiforbrug og dermed sikre det nødvendige grundlag for opfyldelsen af regeringens målsætning om øget

uafhængighed af fossile brændsler. Følger Folketinget anbefalingerne fra Energinet.dk om brugen af varmepumper og el-biler og vores udbygningsplan vil vindkraft være en samfundsøkonomisk gevinst for Danmark samtidig med, at risikoen for kritisk eloverløb og stop af vindmøller reduceres til et absolut minimum.

Forslaget fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien betyder, at der i 2020 er opstillet 6350 MW vindkraft i Danmark fordelt med 3800 på land og 2550 på havet.

Læs mere
Den rigtige vindkraftudbygning
Forudsætningerne for udspillet (pdf)
 

Flere end 220 deltog i konferencen VISION 2020 - En grønnere verden præget af vindkraftens succes på Vindmølleindustriens årsdag d. 25. marts 2009.

Programmet tog deltagerne med på en rejse til fremtidsscenariet 2020

Ved indgangen til dette nye årti kan vi konstatere, at alle de globale, europæiske og nationale mål for vindkraft er nået. På verdensplan er der installeret 1000 GW, og vindkraft dækker 12 pct. af det globale elforbrug. EU har realiseret målet om 20 % VE, og vindkraft har ydet det største bidrag til at nå målet.

Den danske vindkraftindustri har været travlt beskæftiget og er vokset med 6-8 gange i årligt globalt output. Den 25. marts 2020 kiggede industrien tilbage på de forgange år og diskuterede hvilke beslutninger og begivenheder, der har defineret vindere og tabere i industrien. Og ikke mindst, hvordan vi har skabt en vindkraftsucces med 50 % vindenergi i el-systemet i Danmark.

Du kan læse mere om Vindmølleindustriens årsdag, talerne og se billeder og video på de næstfølgende nyheder.

Læs mere
Programmet (pdf)
Invitationen (pdf)

Se årets hovedtaler Lars Løkke Rasmussen
Se billedene fra Vindmølleindustriens årsdag

Velkommen til Vindmølleindustriens generalforsamling. Det er en fornøjelse at se det rekordstore antal deltagere. Og det viser noget som er karakteristisk for industrien - nemlig, at der er rigtig stor interesse for sektoren og det vi laver.

2008 var et fantastisk år for industrien - faktisk det bedste for mange af os - og i den virksomhed jeg kommer fra havde vi også det bedste 4. kvartal nogensinde - og det selv med en finanskrise lige uden for dørene.

Brancheforeningen
Ser vi på brancheforeningen benyttede vi 2008 til at konsolidere os yderligere og vi favner nu hele bredden af virksomheder, der arbejder med vindkraft. Ikke mindst med optagelsen af DONG, ABB og Vattenfall, som nye kernemedlemmer. I dag er vi 218 medlemmer i foreningen. Vi hilser disse virksomheder velkommen - og med dem og andre - favner vi nu en endnu større del af vindenergiværdikæden - vi er nu tæt på at have hele systemperspektivet i foreningen - fra produktionen af vind helt ud til forbrugerne!

Det har været et år med forandring i Vindmølleindustrien. Første september tiltrådte Jan Hylleberg som foreningens nye direktør. Det er for sent at sige velkommen - for du har allerede mere end et halvt år på bagen og det er ganske meget i denne branche. Vi er glade for dit engagement og professionalisme - og ser frem til samarbejdet i de kommende år.

Ud over en ny direktør - har Vindmølleindustriens sekretariat også fået ny adresse på det indre Frederiksberg. Vi bor nu i energiens hus - og på PH i flotte rammer og ovenpå Dansk Energi.

Det er nogle rigtig gode rammer vi her har fået og som i meget høj grad matcher den moderne brancheforening som vi er i dag.

Til de af jer, der endnu ikke har haft lejlighed til at slå forbi Rosenørns Allé på Frederiksberg, vil jeg sige, at I skal være meget velkomne.

KOMMUNIKATION
I 2008 satte vi ekstra fokus på kommunikation og profilering af medlemmerne i Vindmølleindustrien. Hver måned modtog I et elektronisk månedsbrev med nyt om foreningens aktiviteter. Desuden gav månedsbrevet en status på den seneste politiske udvikling.

I fremtiden vil vi sætte udgivelsesfrekvensen på medlemsnyhedsbrevet op, så nyhederne hurtigere når ud i virksomhederne og dermed bliver mere aktuelle.

Vi vil samtidig flytte det brede, ugentlige nyhedsbrev i en mere politisk retning. Det gør vi, så omverdenen og de politiske beslutningstagere i endnu højere grad bliver opmærksom på sektorens størrelse og styrke og dermed også på sektorens samfundsøkonomiske betydning.

Vi ønsker med disse ændringer at sætte meget mere fokus på betydningen af vores sektor - ikke mindst i disse tider, hvor hele verden har fokus på den grønne vækstøkonomi. En sektor vi jo er en hel central del af.

AKTIVITETER
Også på medlemsområdet er der sket fremskridt, ikke mindst med Wind Power Club møderne, hvor der har været mange gode temaer på programmet og stor interesse for møderne.

I juni deltog mere end 150 personer i et møde hos Siemens Wind Power, hvor der var fokus på Kina. Men også møderne hos DAFA A/S, Klingspor og Vattenfall vakte stor interesse.

Foreningen hjælper også med markedsføringen af medlemsvirksomheden i udlandet i forbindelse med messer og eksportfremstød. Vi var i Indien i forbindelse med statsminister Anders Fogh Rasmussen og Klima og energiminister Connie Hedegaards officielle besøg. Derudover har vi haft fællesstande på EWEC i marts og Global Wind Power i Beijing i oktober.

Det øgede fokus på medlemsaktiviteter vil fortsætte i 2009. Mange af aktiviteterne kan i læse om i årsberetningen som ligger i den udleverede mappe I allerede har fået. Det næste store arrangement som Vindmølleindustrien afvikler, er vores offshorekonference den 28. april, hvor det er et meget stærkt program, der er sat sammen. Den konference vil I kunne læse meget mere om på Vindmølleindustriens hjemmeside. Er I ikke allerede tilmeldt, så gør det allerede i morgen.

GLOBALT
Tager vi et globalt perspektiv, så nåede vindkraften i 2008 globalt nye højder målt på installeret kapacitet. I april passerede vi 100 GW og ved udgangen af 2008 var der i alt opsat mere end 120 GW på verdensplan. Det svarer til en markedsvækst på langt over 30 pct. i forhold til 2007. Et meget flot resultat!

På europæisk grund satte vindkraft også en bemærkelsesværdig rekord. Mere end hver tredje nyinstallerede MW var en vindmølle, hvilket gjorde vindkraft til den foretrukne energiteknologi i EU foran både gas, olie og kul.

På verdensplan er markedsudsigterne for vindkraft meget gunstige. Vindkraft er verdens hurtigst voksende energiform, og vindkraft bliver i stadig flere lande efterspurgt på linje med andre energiteknologier.

Det globale marked er de seneste 10 år vokset eksplosivt med en årlig vækst på ca. 20 pct., og denne trend forventes at fortsætte de næste 10 år. De udfordringer, som industrien står overfor i dag pga. finanskrisen, må og kan ikke overskygge de kræfter, der driver det globale marked.

I december blev EU-landene enige om den del af energipakken, der handler om vedvarende energi. Blandt andet skal EU-landene nedbringe CO₂-udslippet med 20 pct. inden 2020, ligesom andelen af vedvarende energi skal være 20 pct. i 2020. Og så vedtog man også, at CO₂ kvoterne fra 2013 skal aktioneres 100 pct. i en stor del af Europa - hvilket vil forbedre vindkraftens konkurrenceevne ganske betydeligt.

I USA har præsident Obama netop besluttet, at han vil have andelen af vedvarende energi tredoblet over de næste tre år. I Kina blev andelen af vindkraft i 2008 igen fordoblet til i alt 12.2 GW, og i kølvandet på de finansielle udfordringer har den kinesiske regering udvalgt produktionen af vindkraft til at være én af de bærende drivkræfter ud af krisen. Det kinesiske marked forventes derfor igen i 2009 at være tæt på en fordobling.

De drivere, der skal sikre markedet for vindkraft på længere sigt er derfor intakte - det vi mangler og venter på i disse måneder er de politiske beslutninger, der skal føre de nødvendige klimabeslutninger ud i praksis. Der er ingen tvivl om, at vind er den centrale del af løsningen. Vi er parate til at løfte vores del af udfordringen.

POLITISK
Ser vi på situationen i Danmark - så ser det imidlertid noget mere magert ud. På det politiske område havde foreningen godt nok haft et meget travlt år i 2008.

Som i ved, så kom implementeringen af energiforliget fra februar til at præge den politiske debat hele året. Med energiforliget fulgte bl.a. beslutningen om en ny og forbedret afregningspris for vind. Vindmølleindustrien havde op til forliget arbejdet kraftigt for en ny afregning så vi kunne komme ud af de forudgående fem års dødvande med et meget lille incitament til at opstille nye vindmøller i Danmark.

De nye afregningspriser blev gennemført i lovgivningen i april og det lykkedes Vindmølleindustrien at få de nye afregningspriser til at gælde med tilbagevirkende kraft fra energiforligets indgåelse. Dermed blev det igen rentabelt at investere i vindkraft i Danmark, hvilket kan ses ved, at der i 2008 blev sat flere møller op i Danmark end i de foregående fire år tilsammen. Spørgsmålet er imidlertid om bankerne vil finansiere i den nuværende situation!

Det klæder Danmark, at vi på havet kan fremvise et ny stor offshorepark på Horns Rev 2 og en mindre på Sprogø. Men det er langt fra tilfredsstillende, at udbygningen på land de seneste mange år har været så ubetydelig. Specielt i en periode, hvor vi forbereder os på at hele verden kommer til København i december for forhåbentlig at indgå en ny global klimaaftale. Set med vores øjne er der skuffende lidt ny vindmølleteknologi opstillet på land til den lejlighed. Det havde "klædt" Danmark om vi kunne vise ny teknologi på land. Det kan vi desværre ikke - kun nogle få møller bliver det til!

Mens godkendelsen af de nye afregningspriser gik rimelig let, så blev behandlingen og vedtagelsen af den nye VE-lov, som trådte i kraft 1. januar 2009 langt mere kontroversiel og problematisk.

Loven beskriver de fire nye tiltag; køberet til lokale, garantiordning for vindmøllelaugs forundersøgelser, grøn ordning for kommunerne og værditabsordning for naboer til vindmøller.

I Vindmølleindustrien er vi helt enige i de tre første tiltag. Det er nødvendigt at vi styrker den lokale opbakning til vindmølleprojekter, og her vil de nye tiltag og især køberetten til lokale og den grønne ordning for kommunerne styrke det lokale medejerskab.

Vi ved fra undersøgelser, at mere end 90 pct. af danskerne går ind for og er positive for en udbygning med vindkraft. Men vi må også erkende, at der er nødvendigt med mere håndgribelige værktøjer ude i kommunerne så de lokale beslutninger støttes mest mulig, når der skal udbygges med vindkraft. Kommunerne har endnu ikke vænnet sig til deres nye planlægningsopgave, som de overtog fra de gamle amter. Det betyder en langsommere planlægning end vi havde forventet og derfor er der behov for politisk handling og administrativt hjælp til kommunerne.

Mens Vindmølleindustrien bakker op om de første tre nye ordninger, har foreningen til gengæld taget kraftigt afstand fra værditabsordningen. Vi har sagt det før, men jeg mener ikke det kan understreges nok, hvor meget vi i Vindmølleindustrien er imod værditabsordningen. Dén vil efter vores bedste vurderinger blive en betydelig barriere for de kommende års udbygning med vindkraft på land.

Alle aktører på området - undtagen de ejendomsmæglere, der med aftalen fik et nyt forretningsområde - har været imod erstatningsordningen. Derfor var det helt uforståeligt, at Folketinget på tærsklen til klimatopmødet i år indførte denne ordning.

Problemet med ordningen er, at den allerede nu udgør en barriere for udbygningen ved at skabe usikkerhed om investeringernes rentabilitet, og at vi først kommer til at se de fulde konsekvenser af værditabsordningen engang i 2010.

Vi gjorde alt hvad vi kunne for at få ordningen - først fjernet - siden gjort så gennemsigtig og administrerbar som muligt. På en række punkter lykkedes det sidste, men vi vurderer, at der stadig er lang vej, før ordningen er så afgrænset at den ikke hindrer nye investeringer i vindkraft.

Det er ikke kun på markedsområdet at foreningen har haft travlt i 2008. Det gælder også på det brede forskningspolitiske felt. Vi er det centrale omdrejningspunkt i bl.a. Megavind, hvor vi har medvirket til at udarbejde en fælles strategi for sektorens forskningsmæssige prioriteter.

Vi har særligt fokus på test- og demonstration, da det er kritisk for os. Ikke kun kritisk for os der udvikler og producerer vindmøller i Danmark, men for alle, der leverer viden og teknologi til sektoren.

Danmark er stadig førende hub på vindkraft - ikke mindst pga. vores position på forskning og udvikling. Men denne position er hverken given eller statisk. DK får konkurrence til tænderne fra Tyskland, spanien, Kina og nu også USA.

Afprøvning af teknologien udgør et stadigt vigtigere parameter for industriens konkurrencevilkår. Hvis vi ikke i fremtiden kan teste og demonstrere ny teknologi og nye løsninger, så må producenterne simpelthen flytte disse aktiviteter til udlandet - som i øvrigt vil modtage disse med kyshånd. Så jo den danske vind HUB er under pres !

Derfor er vindmølleindustrien en meget aktiv spiller i udviklingen af videns- og komponentcentret på Risø ligesom Vindmølleindustrien deltager i den arbejdsgruppe som Økonomi og Erhvervsministeriet på foreningens opfordring for nylig har nedsat. En arbejdsgruppe der skal finde nye placeringer, hvor vi kan teste og udvikle prototyper og 0-serie møller.

Foreningen har på disse områder for alvor sat fokus på industriens behov og budskabet til regering og folketing er klart: Vi vil som sektor gerne støtte op om en fortsat grøn vækst i Danmark, men vi har samtidig brug for en forståelse af at vi som industri har brug for bedre rammevilkår end vi har i dag. Det gælder på test og demonstration, men også i forhold til f.eks. eksportkreditter og støtte til eksportfremme.

KLIMATOPMØDET
Fortsætter vi med det politiske er det værd at hæfte sig ved, at Danmark til december skal være vært til den store internationale klimakonference.

Alle er i dag klar over at verden har brug for en ny global klimaaftale, som skal løfte arven efter Kyoto-aftalen. Politikerne skal indgå en sådan aftale i København. En aftale, der skal indeholde bindende reduktionsmål for CO₂ og en global pris på CO₂.

Det er det verden har brug for. Det har vi alle brug for.

Vind er en del af løsningen på klimaudfordringen og derfor har vi i sektoren også en stor interesse i at følge de politiske forhandlinger tæt og medvirke til, at der sættes en ambitiøs og bindende aftale.

Det er baggrunden for, at Vindmølleindustrien i samarbejde med den globale vindkraftorganisation GWEC lancerede kampagnen Wind Power Works. Vi vil vise, at vindkraft virker.

Det ved vi godt i Danmark, men mange steder ude i verden bliver vindkraft stadig betragtet som en marginal løsning og ikke som et reelt alternativ til fossile brændsler.

Vi præsenterede kampagnen første gang ved årsdagen sidste år. Men den officielle lancering fandt sted klimatopmødet i Polen i december, hvor det - nok for første gang - lykkedes vindmølleindustrien at tiltrække stor opmærksomhed hos de centrale beslutningstagere i klimapolitikken.

Kampagnen og det politiske arbejde vil fortsætte intenst i løbet af 2009, så vi kan vise verdens klimapolitiske beslutningstagere, at Wind Power Works.

Afslutning
I Danmark vil vi fortsætte med at styrke udbygningen af vind mest muligt - og vi vil i praksis vise, at vi er verdensmestre i at integrere vind i elforsyningen. Vi er i dag førende både på vindteknologi og viden samt integration af vind. - men vi er presset på denne position som i de kommende vil blive kraftigt udfordret fordi andre fremsynede regeringer har set det strategiske potentiale i vindkraftens vindende dagsorden (tyskland, spanien, Kina og USA). Derfor vil konkurrencen i de kommende år blive meget hård!

Det er derfor også vigtigt, at DK fortsætter en ambitiøs linje på vindkraft. Energinet.dk har for nylig dokumenteret i en ny rapport - at vi kan meget på vind i DK. Senere på ugen vil I se, at vi fra Vindmølleindustriens side - sammen med Danmarks Vindmølleforening - vil følge op med nye konkrete mål for vindkraft i 2020. Vi har på baggrund af den nyeste viden på området udarbejdet en fælles plan for udbygningen. Vi viser med forslaget, at det er meget realistisk at udvikle et endnu mere bæredygtigt og integreret energisystem i Danmark med plads til 6350 MW vindkraft i 2020. Det der kræves er politisk beslutningskraft og en løbende planlægning af udbygningen ude i kommunerne. - men det nuværende forlig og hastigheden for denne er desværre er langt fra nok.

En helt ny plan er altså helt nødvendig, hvis vi skal nå de nye EU mål i 2020 og hvis vi både politisk og planlægningsmæssigt skal kunne styre udviklingen.

Vi har en forpligtigelse til at fremme vindkraftens potentiale mest muligt. Vi er en branche, der står sammen om budskaberne og vi har en forening, der kan løfte opgaven.

Så selv om vi stadig har udfordringer i vor "baggård" - så der er al mulig grund til at glæde sig over den udvikling, vores forening og vores industri er inde i - uanset den aktuelle snak om krise. Vi har mulighederne og jeg håber, at I alle vil være med til at styrke foreningen og branchen endnu mere i det kommende år.

Til aller sidst vil jeg gerne takke sekretariatet for indsatsen i det forgangne år samt en tak til bestyrelsen for godt og konstruktivt samarbejde. Vi er ikke altid enige om alt, men har altid gode diskussioner om fremtiden for den danske vind HUB.

Jeg glæder mig også over, at så mange er interesseret i at være med i bestyrelsen - eksemplificeret ved, at industrigruppen i dag skal vælge 5 repræsentanter - og der er 9 velkvalificerede kandidater, der stiller op. De fire nuværende industrirepræsentanter er alle på genvalg - og uanset valgresultat skal der lyde en særlig tak til jer for jeres store indsats. Jeg og bestyrelsen ønsker kontinuitet i bestyrelsen og foreslår derfor i år at valgperioden for industrimedlemmer udvides til to år. Jeg er glad for denne ændring og at I fire, der allerede er med stiller op igen til en ny omgang bestyrelsesarbejde. Godt valg til jer alle 9!

Tak for ordet!

Det talte ord gælder

Af Peter C. Brun, formand for Vindmølleindustrien

På Vindmølleindustriens årsdag den 25. marts blev årets talent kåret. Vinderen af Talentprisen 2009 blev Per Egedal fra Siemens Wind Power A/S, 33-årig teamleder af den 12 mand store afdeling EN 433, Wind Turbine Controls. Per har en diplomuddannelse inden for svagstrøm og har været ansat ved Siemens Wind Power i 4 år. Han arbejder primært med at udvikle mølleregulerings- og overvågningssystemer.

Da Per fik overrakt Talentprisen og det attraktive lederkursus sponsoreret af Center for Ledelse, gav Charlotte Pontoppidan Vest, Programleder hos Center for Ledelse, følgende begrundelse for juryens valg:

Den person, vi har valgt som talentprisvinder, er kendetegnet ved, at han har potentialet til en markant karriere, og med sin vejle og stræbsomhed vil han være en god rollemodel for kollegaer i branchen - både når det handler om menneskelige, faglige og ledelsesmæssige egenskaber. 

Derudover beskriver følgende punkter nogle af vinderens unikke egenskaber:

• Personen kombinerer faglig indsigt og lederkompetencer
• Har et stort drive og udviser jernvilje
• Har ønsker om at rykke udviklingen og har visioner for vindmølleindustrien
• Er team- og samarbejdsorienteret og har selv et ønske om at udvikle sig som leder
• Ser en styrke i også at se tingene på mere utraditionelle måder. Siger selv, at der gerne skal lidt galskab til.
• Holder af faglige diskussioner, er konstruktiv og opmærksom på samspillet i teamet.
• Står bag rigtig mange patenter og er meget innovativ.

Blandt fem finalister er vinderen af Talentprisen 2009 blevet udpeget af en jury bestående af:
- Anders Quitzau, Innovationschef hos IBM Danmark
- Charlotte Pontoppidan Vest, Programleder hos Center for Ledelse
- Henrik Carlsen, Institutdirektør på DTU
- Linda Overgaard, Erhvervsredaktør på Berlingske Tidende

De øvrige finalister var:
- Birgitte Brix Andersen, Vestas Wind Systems A/S
- Hans-Christian Schimmelmann, ABB
- Kim Ganshorn, Vattenfall
- Søren Bomholt Rasmussen, Deugro Danmark

Læs mere
Se årets hovedtaler Lars Løkke Rasmussen
Se billedene fra Vindmølleindustriens årsdag

Se billederne fra årsdagen 2009

Formiddagens program bød på et Turboshow for hæmmede festfrøer. Med sin bragende stemme og humoristiske fortællinger satte skuespiller og instruktør Jens Arentzen fokus på netop mødet med mennesker, som forandrer ens liv.

Deltagerne i salen skulle blandt andet finde en 'mærkelig', som de aldrig havde snakket med før, men nu kunne møde og udveksle er faringer med. Forsamlingen var således godt opvarmet til at skabe nye kontakter, da de efter showet fik mulighed for at match make.

På tomandshånd og i intervaller af ti minutter, fik deltagerne mulighed for at lære nye samarbejdspartnere at kende.

Nyuddannede Martin Sørensen fra Bachmann fortæller, at "det giver et meget positivt udbytte at få lejlighed til at netværke og at skabe sig et netværk".

Kim Bertelsen fra electricon a/s deltager for anden gang i et Match Making forløb. "I dag var jeg heldig at sidde overfor tre, hvor det var hamrende spændende, og hvor jeg tænkte: Hvorfor vidste jeg ikke allerede det?" siger Kim og fortsætter: "Hver eneste gang bliver man tvunget til at sænke barrikader og tænke positivt over, hvad man kan få ud af hinanden. Men med en åben tilgang til situationen kan man få rigtig meget ud af de korte intense forløb".

Læs mere
Se årets hovedtaler Lars Løkke Rasmussen
Se billedene fra Vindmølleindustriens årsdag

Finansminister Lars Løkke Rasmussen tog i sin årstale på Vindmølleindustriens årsdag fat på to af de helt store udfordringer i verden på nuværende tidspunkt: Den globale finanskrise og den globale klimaudfordring.

"Den kloge approach er at sætte initiativer i gang, der giver vækst nu, men som også giver mening på lang sigt. Klima og økonomisk vækst er ikke modsætninger, og derfor kan klimatiltag være løsningen på vækstudfordringer. Klima og miljø er nemlig sund fornuft på lang sigt," var ordene fra Finansministeren.

Lars Løkke Rasmussen lagde vægt på, at vindmølleindustrien er vigtig i denne sammenhæng - ikke mindst pga. den store andel af den danske eksport, som industrien står for. "Jeres vindmøller kan blive starten på vor fælles rigdom," konkluderede han.

Finansministeren betonede, at klimaudfordringerne kræver globale løsninger og klare nationale mål. Det er vejen til global reduktion af CO2. Han forudser, at der vil komme stor efterspørgsel efter vedvarende energi inklusiv vindmøller, da olie og gas ressourcerne svinder ind og resulterer i øgede energipriser.

Dog påpegede han, at der er visse udfordringer og spidsfindigheder, som er i vejen, f.eks. det faktum at "fossile brændsler subsidieres med mange milliarder - det bør man måske se på. VE støttes ikke en brøkdel af det," pointerede han.

Ordentlige rammevilkår skal være på plads
I 2025 skal andelen af vedvarende energi være fordoblet i Danmark. Og regeringen har sat som mål at gøre Danmark helt fri af fossile brændsler. Lars Løkke Rasmussen sagde, at det selvfølgelig vil kræve en stabil indsats over mange år. "Men det er væsentligt, at vi gør os uafhængige af stater, der gerne tager energi som gidsel i deres sikkerhedspolitik," forklarede han.

"Ordentlige rammevilkår er nødvendige for såvel vindmølleindustrien som for andre erhverv. Og regeringen tager lokaliseringsmuligheder for test og demonstration og opstillingssteder meget alvorlig. F.eks. screenes statslige områder for tiden i en tværministeriel arbejdsgruppe," sagde Lars Løkke Rasmussen.

Læs mere
Se årets hovedtaler Lars Løkke Rasmussen
Se billedene fra Vindmølleindustriens årsdag

Vindmølleindustriens årsdag anno 2009 tog os med på en rejse til 2020, og her gav tre veloplagte ledere fra henholdsvis Vestas Wind Systems A/S, DONG Energy og Better Place Europe os et indblik i, hvordan verden ser ud, når man kigger i bakspejlet.

Ditlev Engel, CEO, Vestas Wind Systems A/S, tog teten og fortalte, at Danmark satte en vision og fik kloden til at se den - og dermed var den grønne førertrøje vores at have. I 2009 havde mange ellers snakket om finanskrise - men nogle sagde modigt, at vi befandt os i noget meget værre - nemlig en klimakrise.

I 2012 blev der sat en global pris på CO₂, og det var nødvendigt. "Det er jord i hovedet at grave CO₂ ned i jorden, når vi ikke tør sende det op i luften længere," konstaterede Ditlev Engel.

Vind er omdannet til en moderne energi, og denne årsdag i 2020 vil 75.000 mennesker deltage i Vindmølleindustriens årsdag - hvilket er en kraftig vækst fra 2009, hvor der deltog ca. 220.

Den grønne innovationsbølge
"I dag i 2020 står vi i midten af den grønne innovationsbølge," bebudede Anders Eldrup, CEO, DONG Energy. Den sjette industrielle revolution er styret af green tech, og Anders Eldrup mener, at de første spæde forandringer kom efter valget af Barak Obama i USA. Spillereglerne blev ændret globalt, og en samfundsrevolution begyndte.

Således har også DONG Energy valgt at ændre deres energiproduktion, og i 2020 er man kommet langt med at ændre sammensætningen af energiproduktionen fra fossile brændsler over mod vedvarende energi (VE). Faktisk er man i færd med at vende brøken om, så 85 pct. fossilt brændsler bliver til 85 pct. VE og 15 pct. fossilt.

Anders Eldrup forklarer de gode økonomiske gevinster denne grønne revolution har haft og siger "enhver industriel revolution giver et økonomisk tigerspring - således også denne."

Den grønne revolution har medført, at energiforsyningen nord for alperne er drevet af vind og syd for alperne af sol. DONG og de andre europæiske forsyningsselskaber er dog ikke helt færdige med at udbygge grid systemet i Europa, men EU har været en flittig deltager i projektet.

Benzinbil. Hvad er det?
Jens Moberg, CEO, Better Place Europe, fortalte, at han gerne ser de sidste 1.400.000 benzinbiler erstattet med elbiler. Benzinbilerne er ved at være på retur, men her i 2020 har elbilerne indtil videre kun erobret en tredjedel af markedet, 700.000 biler.

Men benzinbilen er ved at være en saga blot for børnene, der stiller sig lidt undrende over for ideen om at lave bevægelse ud af små eksplosioner. For dem er el-bilen det logiske førstevalg.

"I 2009 mente man faktisk, at man var nødt til at slukke for møllerne om natten - det er ikke relevant nu," pointerer Jens Moberg. Elbilerne lagrer strømmen fra vindmøllerne om natten. Og hvis man ikke skal bruge al energien i tanken, ja så kan man sætte bilen til stikkontakten på arbejdet og lade bilen aflevere strøm til elnettet, så virksomhederne kan få al den energi, de skal bruge, i peak perioderne.

Læs mere
Se årets hovedtaler Lars Løkke Rasmussen
Se billedene fra Vindmølleindustriens årsdag

Om eftermiddagen på årsdagen blev deltagerne delt ud i to spor: Forretning og teknologi. Her fik man muligheden for at spille bold op ad hinanden og tre eksperter i et panel.

Deltagerne var udstyret med røde og grønne kort og blev stillet overfor forskellige scenarier og udsagn, som de kunne erklære sig uenige eller enige i. De gjorde de ved at markere med det røde eller det grønne kort. Herefter diskuterede man i plenum og med panelet udsagnet eller scenariets gyldighed. Et af dagens emner for begge spor var, om man kunne forestille sig masseproducerede vindmøller i fremtiden a la biler i bilindustrien.

Både i forretningssporet og teknologisporet var der gode debatter, og måske fik nogle virksomheder ligefrem nogle pointers til, hvordan de kan gå hjem og flytte virksomheden i retningen af en podieplads blandt vinderne i 2020.

I forretningssporet havde deltagerne glæde af et panel med Henrik Breum, Senior Analyst fra Danske Bank; Jesper Øhlenschlæger, CEO, Skykon A/S og Mogens Nyborg Pedersen, Director Global Sourcing, Siemens Wind Power A/S.

I teknologisporet kunne deltagerne diskutere innovation, m.m. med et panel bestående af Anders Quitzau, Innovationschef, IBM Danmark; Henrik Jensen, Direktør, Balluff ApS og Jan Kristiansen, Senior Vice President i Global Research, Vestas Wind Systems A/S.

Læs mere
Se årets hovedtaler Lars Løkke Rasmussen
Se billedene fra Vindmølleindustriens årsdag

Vindmølleindustriens årsdag 25. marts 2009

Det er nu to år siden, at kommunalreformen trådte i kraft, og planlægningsansvaret for vindmøller overgik fra de forhenværende amter til de nye kommuner. Dog er der endnu uklarhed om, hvilke retningslinjer kommunerne skal følge med den nye planlægningsopgave, de står over for. Regeringens planlægningsudvalg afgav sine anbefalinger til et revideret cirkulære i februar 2007, men By- og Landskabsstyrelsen har endnu ikke kunnet fremlægge et nyt cirkulære.

"Det er dybt kritisabelt, at By- og Landskabsstyrelsen stadig ikke har et nyt cirkulære for fremtidens vindmølleplanlægning klar", siger Jan Hylleberg, direktør i Vindmølleindustrien. "Cirkulæret er et væsentligt redskab for kommunerne i deres udpegning af nye vindmølleområder, og det burde derfor have været udsendt for længst. Flere kommuner er godt i gang med planlægningen, så det haster med at få cirkulære og vejledning gjort færdigt, så det kan støtte kommunerne."

Vindmølleindustrien bakkes op af Margrethe Vestager, klimaordfører for det Radikale Venstre, der siger, "det haster med at udbygge vindmøllekapaciteten i Danmark. Derfor er det beklageligt, at vindmøllecirkulæret har været længe undervejs." (interview med Vindmølleindustrien 23-03-2009)

Vindmølleindustrien har netop afleveret høringssvar til By- og Landskabsstyrelsens reviderede udkast til cirkulære, og der lades stadig meget tilbage at ønske, før der ligger et brugbart redskab for kommunerne til vindmølleplanlægningen.

Protest mod ny lovgivning gennem vejledning
Flere nye krav og regler har sneget sig ind i det, der skulle have været en administrativ overdragelse af ansvaret fra amter til kommuner, og det er uacceptabelt, mener Vindmølleindustrien.

"I vejledningen indsættes en ny retningslinje, der siger, at vindmøller ikke må placeres nærmere overordnede veje eller jernbaner end 4 gange møllens totalhøjde. Her er der tale om ny lovgivning gennem en vejledning, og det må vi på stærkeste protestere imod," anfører Jan Hylleberg. "Der er ingen dokumentation for, at det skulle være nødvendigt med en så stor afstand til veje og baner, og et evt. krav bør kunne minimeres til vindmøllens samlede faldlængde. Det er helt uforståeligt, at By- og Landskabsstyrelsen ligger nye restriktioner ned over områder, der ellers kan være egnede placeringer af nye vindmøller."

Vejledningens retningslinje strider desuden mod det, man ellers forsøger at fremme, nemlig at placering af vindmøller sker i forbindelse med andre tekniske anlæg. Og langs motorveje og jernbaner er der i forvejen tale om en eksisterende landskabelig påvirkning - ikke mindst betydelige støjgener, der langt overstiger, hvad naboer til vindmøller kan risikere.

Cirkulære bør afspejle politikken frem til 2020

Det nye cirkulære for planlægningen af fremtidens vindmøller bør ifølge Vindmølleindustrien i højere grad stemme overens med de politiske udmeldinger om omlægningen af energiforbruget til mere vedvarende energi frem mod 2020. Det bør tydeliggøres over for kommunerne, at der allerede nu er behov for at planlægge længere end til 2011. Der skal i gennemsnit opstilles 175 MW vindmøllekapacitet på land i Danmark, alene for at vedligeholde den eksisterende kapacitet.

"Der er en stor opgave, som kommunerne skal løfte, hvis Danmark skal nå sine mål for vedvarende energi i 2020. Cirkulæret skal selvfølgelig understøtte en sådan udvikling og udgøre en klar ramme om kommunernes planlægning. Men det er samtidig vigtigt, at der er tilstrækkelig fleksibilitet i cirkulæret til, at kommunerne kan vælge den planlægningsløsning, der passer bedst til den pågældende kommune - og for at den konkrete vindmølleopstilling bedst kan tilpasses de landskabelige forhold i det enkelte område," pointerer Jan Hylleberg.

Læs mere
Vindmølleindustriens høringssvar
 

"Det haster med at udbygge vindmøllekapaciteten i Danmark. Derfor er det beklageligt, at vindmøllecirkulæret har været længe undervejs." Det pointerer Margrethe Vestager, klimaordfører for det Radikale Venstre, idet hun kommenterer på det faktum, at der endnu ikke - to år efter kommunalreformen - er fremlagt et nyt cirkulære for vindmølleplanlægningen i Danmark.

I By- og Landskabsstyrelsens reviderede udkast til nyt vindmøllecirkulære og vejledning er der tilføjet nye krav og regler, i det der skulle have været en administrativ overdragelse af ansvaret fra amter til kommuner. Bl.a. er en ny retningslinje indsat i vejledningen, der bebuder, at vindmøller ikke må placeres nærmere overordnede veje eller jernbaner end 4 gange møllens totalhøjde. Her er der tale om ny lovgivning gennem en vejledning, og af en type der bestemt ikke fremmer den gode udbygning med vindmøller.

Margrethe Vestager kommenterer, "vi mener, at det er oplagt at udnytte mulighederne for at opstille vindmøller tæt ved andre eksisterende tekniske anlæg. De 4 x totalhøjde bør derfor heller ikke være et fast krav, som projekter kan falde på, men højst en "vurderingszone", hvor man på baggrund af visualisering mm. i forbindelse med VVM vurderer, om møllerne det pågældende sted vil være til gene for trafikken eller ej."

Hun mener generelt, at der er knaster i forhold til en hurtigere udbygning af vedvarende energi.

"Det er helt afgørende, at rammevilkårene forbedres, således at der stadig kan opstilles vindmøller i Danmark. Vi foreslår bl.a. i vores vækstpakke for et grønt vidensamfund, at investeringerne i vedvarende energi frem mod 2020 fremrykkes. Frem mod 2020 vil der under alle omstændigheder skulle foretages omfattende nyinvesteringer i vedvarende energi for at nå de politiske målsætninger. Ved at fremrykke disse investeringer, fx i kraft af nye havvindmølleparker, øges den økonomiske aktivitet på kort sigt samtidig med, at vi når vores energipolitiske mål."

Læs mere
Vindmølleindustriens høringssvar

Europas største vindkonference og udstilling, EWEC, åbnede mandag i Marseilles med en "global leaders vision" og en diskussion af finanskrisens betydning for perspektiverne for en global klimaaftale i København til december.

I panelet var bl.a. formanden for FN's internationale klimapanel (IPCC) professor Rajendra Pachauri og Ditlev Engel, CEO Vestas Wind Systems A/S.

"De globale ledere" fulgte op på åbningssessionens budskab fra Nobuo Tanaka, Direktør for det Internationale Energi Agentur (IEA). Han sagde, "hvis vi handler hurtigt og på den rigtige måde, kan vi opnå en "Win(d)-win-win" situation."

Triplewin-situationen opnår vi ved, at de forskellige nationale vækstpakker anvendes til at stimulere introduktionen af mere vedvarende energi frem mod 2020, idet der særligt bør være fokus på tidsperioden frem til 2015. På det korte og mellemlange sigt er vindkraft den modne teknologi, som kan levere den nødvendige mængde grøn energi frem mod 2020. Fokus på vindkraft vil skabe en øget el-produktion fra vindmøller, lokale jobs, større forsyningssikkerhed og uafhængighed af olie og gas fra bestemte lande.

Der er brug for en udbygning af VE-teknologier generelt, men i særdeleshed af land- og havvindmøller. Og udviklingen i Europa understreger, at det er en moden teknologi. I 2008 blev der installeret mere ny el-kapacitet baseret på vind end på andre energiformer. Ser man på nettoudviklingen de seneste 10 år, er vind den næst hurtigst voksende energiform, mens f.eks. atomkraft og kul afvikles.

Med hensyn til udsigten til en global klimaaftale konstaterede Ditlev Engel, at det paradoksale er, at det først er med ryggen mod muren, at verden ser skriften på væggen! Det haster med en global løsning af klimaudfordringen, hvilket bl.a. skal realiseres via. bindende klimamål og en global pris på CO₂. 

Panelet så frem mod topmødet i København med forsigtig optimisme, og hvad angår vindkraft, så udtrykte Marc Vergnet fra virksomheden, Vergnet, situationen ved at sige, at "Wind is the barrel of hope" for verden, og at dette potentiale ikke må gå til spilde!

Læs mere
EWEC 2009 Marseille

Videnskabsministeriet uddeler i 2009 168 mio. kr. inden for forskningstemaet Fremtidens Energisystemer. Temaet dækker over forskning i fremtidige energiteknologier og energisystemer samt i et forbedret samspil mellem vedvarende energiteknologier og det samlede energisystem.

Der kan søges om tilskud til grundlagsskabende og anvendt forskning inden for f.eks. vindkraft. Ligesom der kan søges tilskud til forskning i bl.a. materialer, komponenter, sensorer, proces-teknologi, energilagring og systemløsninger samt effektiv og intelligent energianvendelse.

Midlerne uddeles gennem Det Strategiske Forskningsråd, som d. 12. marts holder informationsmøde om mulighederne.

Sted: Mødelokale Blixen, Diamanten, Det Kongelige Bibliotek, 1016 København K

Den netop offentliggjorte rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd (DØR) opfordrer til nytænkning i den danske energi- og klimapolitik, og flere af de fremsatte overvejelser hilses velkommen i Vindmølleindustrien.

"Vi er godt tilfreds med rapporten," siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien og uddyber: "Der er et stort potentiale for CO₂-reduktion og udbygning med vedvarende energi, hvis Vismændenes anbefalinger om at flytte CO₂-forbruget fra den ikke-kvoteomfattede sektor til den kvotebelagte imødekommes."

Vindmølleindustrien ser derfor meget positivt på DØRs anbefalinger om at sætte det energi- og klimapolitiske fokus på udledningen af drivhusgasser uden for den kvotebelagte sektor. Det er desuden positivt, at DØR påpeger, at den nuværende afgiftsstruktur på el modarbejder incitamenterne til skift fra ikke-kvote belagt energiforbrug til kvotebelagt energiforbrug. Dvs. at den nuværende afgiftsstruktur bestemt ikke bidrager til, at forbrugerne skifter til varmepumper og elbiler," pointerer Jan Hylleberg.

Vismandsrapporten fastslår, at det kræver nye politiske tiltag, hvis det nationale krav til en 20 pct. reduktion af drivhusgasser i den ikke-kvoteomfattede sektor skal nås inden 2020.

Ifølge DØRs fremskrivning forventes udledningen af drivhusgasser fra den ikke-kvoteomfattede sektor kun at blive reduceret med 4 pct. inden 2020. Dette efterlader en manglende reduktion på 16 pct.

Ifølge rapporten kan opgaven løftes ved at øge brugen af fjernvarme og el, men det fordrer, at en prioriteret indsats over for biler, opvarmning af boliger og landbruget gennemføres. Her fastslår DØR bl.a., at udbredelsen af varmepumper og elbiler, der kører på vindmøllestrøm, vil medføre en markant CO₂-reduktion.

Investeringer i vedvarende energi kommer ikke af sig selv

Grundlæggende forandringer af energiforbruget kræver langsigtede investeringer, og her synes DØR at undervurdere omkostningerne. Thomas Egebo fra Klima- og Energiministeriet anfører i et skriftligt bidrag til rådets møde den 4. marts 2009, at det er urealistisk, at DØR forventer en udbygning af vindmøllekapaciteten med 3-4 gange dagens niveau uden, at der foretages yderligere tiltag.

Dette synspunkt deler Vindmølleindustrien. "DØRs syn på, hvor hurtigt afgifter og markedet for CO₂-kvoter kan forventes at fungere, er alt for optimistisk. Erfaringerne fra de sidste fire til fem år fortæller os, at det er usandsynligt, at investeringer i VE kommer af sig selv. DØR undervurderer fuldstændigt den meget omfattende og vanskelige planlægningsproces, der gælder på vindmølleområdet," afslutter Jan Hylleberg.

Læs mere
Rapporten fra Det Miljøkonomiske Råd

I regeringens skattereform, Forårspakke 2.0, er der fokus på initiativer, der skal sænke forbruget af energi. Dog giver pakken ikke mange incitamenter til at udbygge med vedvarende energi. Vindmølleindustrien har spurgt Martin Lidegaard, formand og direktør for Concito, Danmarks grønne tænketank, hvordan vi med enkle midler kan flytte energiforbruget fra fossile brændsler over mod vedvarende energi?

Lad afgifterne følge prisen på el
"For mig at se kæmper vindmølleindustrien med to udfordringer i øjeblikket: Placeringer og manglen på et fleksibelt el-system," siger Martin Lidegaard."Der er behov for en national aftale, der sikrer planlægning for vindmølleplaceringer 10-20 år ud i fremtiden, og samtidig skal el-systemet gøres endnu mere fleksibelt."Politikerne kan allerede nu give forbrugerne incitament til at bruge energi, når det blæser meget - dvs. få forbrugerne til at anvende den vedvarende energi fra vindkraft.

"Det, der kræves, er, at man omlægger afgiften på el. Elforbruget skal ikke længere afgiftsbelægges per joule, men i stedet efter prisen på elektriciteten. Når det blæser meget, er prisen på el lav, og der vil afgiften så også blive lav. Dermed kan man rimeligt nemt skabe et incitament for forbrugeren til at bruge el fra vindkraft, da strømmen bliver meget billigere, jo mere det blæser," forklarer Martin Lidegaard.

"Markedet kunne faktisk regulere sig selv, hvis eksternaliteterne (red. forureningsomkostningerne fra energikilden) blev inkluderet i prisen på ellen," pointerer Martin Lidegaard. "Men selvom en ny regulering af markedet ikke er mulig at vedtage fra den ene dag til den anden, er der stadig gode muligheder for at tage vigtige politiske skridt til fordel for den vedvarende energi med det samme."

Læs mere
Forårspakke 2.0

Det statslige selskab Energinet.dk har netop offentliggjort en rapport, hvor de viser, hvordan 40 pct. af Danmarks mål for CO₂-reduktion i de ikke-kvoteomfattede sektorer kan nås i 2020. Vindmølleindustrien kalder rapporten fremsynet og mener, at det er nogle helt igennem fornuftige løsninger energinet.dk her præsenterer.

Rapporten viser, at det er muligt at flytte energiforbruget fra den ikke-kvotebelagte sektor over til den kvotebelagte, og dermed nå helt op til 40 pct. af Danmarks mål for CO₂-reduktion i den ikke-kvotebelagte sektor. Det skal gøres ved at satse på intelligent styrede varmepumper og elbiler baseret på billig og ren vindkraft.

Vindmølleindustrien mener, at Energinet.dk har fat i nogle helt centrale problemstillinger for, at Danmark når sine klimamål i 2020. 

"Det er en fremsynet rapport, der giver nogle konkrete værktøjer til at udbygge med moderne energi. Energinet.dk viser med denne drejebog de rigtige løsninger, nu mangler kun de politiske beslutninger.

En markant udbygning med varmepumper og elbiler vil maksimerer værdien af vindkraft og dermed gøre os endnu mere uafhængige af fossile brændsler," siger adm. direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg og fortsætter,

"Det interessante ved rapporten er ikke bare, at vi kommer betydeligt tættere på at opfylde de klimamål som Danmark sammen med EU fastlagde sidste år, men at der også er en stor samfundsøkonomisk at hente ved at udbygge med vindkraft. Op til fire mia. kr. om året kan de samlede omkostninger i energisektoren reduceres konkluderer rapporten," siger Jan Hylleberg.

Vindmølleindustrien har tidligere vist, hvordan det er muligt at indpasse 6.000 MW i elsystemet mod de ca. 3.200 der er installeret i dag. Med rapporten anviser det statslige Energinet.dk løsninger til at indpasse helt op til 6.700 MW.

Læs mere
Rapport, resume og pressemeddelelse fra Energinet.dk

Regeringens udspil til en skattereform, Forårspakke 2.0 har for meget fokus på elementer, der sænker forbruget af energi og for lidt fokus på initiativer, der fremmer forbruget af vedvarende energi. Vi har brug for mere anvendelse af vedvarende energi. Desværre er der i pakken ikke taget højde for den udvikling frem mod 2020. Med få incitamenter vil markedet alene kunne fremme anvendelsen af vedvarende energi mener Vindmølleindustrien.

"Statsministerens vision om at gøre Danmark til en grøn vindernation, hvor vi er fri af fossile brændsler i 2050 er en spændende vision. Det kan gøres med enkle midler og forårspakke 2.0 er en god lejlighed til at tage et skridt, hvor markedet vil kunne støtte op om anvendelsen af vedvarende energi," siger Administrerende direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg og fortsætter,

"Det skal være nemmere for forbrugerne og erhvervslivet at vælge vedvarende grøn energi til i stedet for at vælge energi over et fra. Ved at indføre lavere afgifter på el produceret på vedvarende energi end el baseret på fossile brændsler vil der være et klart incitament til at vælge grønt, og markedet vil være med til at fremme mere vedvarende energi og samtidig tage nogle mærkbare skridt imod at gøre Danmark til en grøn vindernation. Regeringen bør derfor medtage et forslag om lavere elafgift på el produceret på vedvarende energiformer i Forårspakke 2" afslutter Jan Hylleberg.

For mere information kontakt:
Adm. direktør Jan Hylleberg, tlf. +45 4033 4445
Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 6133 3653

Adgangen til afprøvning og demonstration af ny vindmølleteknologi vedbliver at være en afgørende forudsætning for de danske vindmøllefabrikanters teknologiske forspring. Dermed bliver adgangen til testfaciliteter også en forudsætning for, at industriens forsknings- og udviklingsafdelinger har til huse i landet.

"I Danmark er det en helt konkret udfordring at få tilladelse til at opstille testmøller, som er over 150 meter i tiphøjde, og det imødekommer ikke specielt godt industriens behov," siger Finn Strøm Madsen, direktør for Vestas Technology, R&D.

"Hvis vi ikke kan teste de nyeste teknologier inden for produktudvikling i Danmark, så må vi gennemføre vores tests i udlandet. Stille og roligt vil aktiviteter blive flyttet uden for Danmark," fortæller han og påpeger, at Vestas dog har en interesse i at gennemføre tests herhjemme. "Der er klart praktiske fordele ved at gennemføre tests i Danmark, nu vores udviklingshus ligger i Aarhus, men hvis det ikke kan lade sig gøre, så får vi det gjort i udlandet."

På sigt kan problematikken omkring testfaciliteterne således vise sig at have uheldige konsekvenser for beskæftigelsen i den danske vindkraftindustri, hvilket "ikke kan være i Danmarks interesse," siger Finn Strøm Madsen.

"I bund og grund skal der tages stilling til, om man vil give industrien mulighed for at teste de nyeste teknologier. Vil man det, så skal der allokeres steder, hvor man kan etablere testmøller, hvor tiphøjden er op til 200m. Der skal selvfølgelig være tilstrækkelig afstand til naboer, så man ikke ligger tæt på omkringliggende huse," afslutter han.

Regeringen har netop nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe under ledelse af Miljøministeriet, der skal screene de statslige arealer for egnede pladser og give regeringen konkrete forslag til videre handling, der imødekommer de relevante behov i industrien. Det siger Økonomi- og Erhvervsminister, Lene Espersen, i et interview til Vindmølleindustrien.

Arbejdsgruppen skal rapportere til regeringen i maj, og Lene Espersen forventer, at der på det tidspunkt fremlægges et oplæg til, hvad der skal gennemføres på både kort og lidt længere sigt.

Lene Espersen forklarer, "i forlængelse af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land er der sat gang i planlægningsprocessen for 7-8 konkrete pladser. Desuden har den netop etablerede tværministerielle arbejdsgruppe fået til opgave at screene statslige arealer, hvor det bl.a. skal vurderes om arealerne kan anvendes til test- og demonstrationspladser."

"Vindmølleindustriens vækstvilkår ligger regeringen stærkt på sinde, og allerede i juni 2008 aftalte min forgænger økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen og formandskabet for Vækstforum for Region Midtjylland, at vi i fællesskab ville se nærmere på mulighederne for at etablere et testområde for prototyper af nye vindmøller. Aftalen var et led i fastlæggelsen af en tillægsaftale til den regionale partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling fra 2007," pointerer partiformanden for Det Konservative Folkeparti.

"På baggrund af partnerskabsaftalen har Økonomi- og Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet, Region Midtjylland og Vindmølleindustrien holdt en række møder i efteråret 2008. Etableringen af den tværministerielle arbejdsgruppe skal blandt andet ses i forlængelse af disse møder," siger Lene Espersen.

Pladser skal matche behov
Manglen på de livsnødvendige test og demonstrationspladser øger risiciene for, at vindmølleindustrien gradvist flytter udviklingsarbejdet og dermed videnstunge arbejdspladser ud af Danmark.

"Vindmølleindustrien er jo en branche i fortsat udvikling, så det er en løbende proces at skaffe passende test- og demonstrationspladser. Derfor lægger jeg vægt på at fortsætte dialogen med branchen, så det sikres, at pladserne matcher det aktuelle behov," siger Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen.

Vindmølleindustrien har et akut behov for test og demonstrationspladser i Danmark. I dag er det kun muligt at teste og afprøve prototyper et enkelt sted i Danmark, nemlig på den nationale prøvestation ved Høvsøre. Prøvestationen dækker imidlertid langt fra industriens afprøvningsbehov, da den kun rummer mulighed for at opstille 5 prototyper med en højde op til 165 m.

Afprøvning af teknologien udgør et stadigt vigtigere parameter for industriens konkurrencevilkår. Direktør Vestas Technology R & D, Finn Strøm, forklarer, " hvis vi ikke kan få tilladelse til at opstille de fornødne testmøller, så må vi gennemføre vores tests i udlandet. Stille og roligt vil aktiviteter blive flyttet uden for Danmark."

Denne problemstilling er også højt placeret på Vindmølleindustriens dagsorden, og Jan Hylleberg, direktør i Vindmølleindustrien, konkretiserer, "Vi har udarbejdet et notat, hvor vi anbefaler, at der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe med det mål at identificere nye egnede områder til afprøvning af ca. 15-20 prototyper, og vi glæder os meget over, at der nu er blevet etableret en sådan arbejdsgruppe, som skal vurdere vores industris behov. Det er helt afgørende for sektorens fortsatte udvikling, at vi har adgang til afprøvning af prototyper, og at der er en politisk accept af, at det kan foregå i Danmark."

Lene Espersen, Økonomi- og Erhvervsminister, understreger, at vindmølleindustriens vækstvilkår ligger regeringen stærkt på sinde og pointerer, at den tværministerielle arbejdsgruppe bl.a. skal screene de statslige arealer for egnede pladser og give regeringen konkrete forslag til videre handling. Hun lægger desuden vægt på samarbejde, og "derfor vil vindmølleindustrien også blive inviteret til at drøfte industriens ønsker og behov i forbindelse med arbejdet i regeringens tværministerielle arbejdsgruppe," lover Lene Espersen. (se interview fra 24 februar 2009)

Det er branchens vurdering, at der er behov for at lokalisere nye pladser til opstilling af ca. 15-20 prototyper for at sikre fornuftige rammevilkår for udviklingsarbejdet i Danmark. Heriblandt en stor national prøvestation med ca. 10 pladser, hvor både afprøvning af prototyper og fuldskala demonstration af møllernes samspil med energisystemet kan realiseres.

Herudover ser branchen gerne, at der etableres mindst to fabrikantdrevne områder med ca. 5 prøvepladser hver.

Det er ikke mindst vigtigt, at prøveområderne fremtidssikres, og derfor bør der kunne opstilles møller med maksimalhøjder på ca. 250 m, således der tages højde for den forventede teknologiudvikling frem mod 2020."Vi ser frem til at samarbejde med den tværministerielle arbejdsgruppe om at løse udfordringerne mht. test og demonstration af møller og dermed sikre, at den danske vindmølleindustri også i fremtiden er førende inden for udvikling og demonstration af nye møller," siger Jan Hylleberg.

A2SEA skal stå for transport og installation af de 140 vindmøller, som skal udgøre den 504 MW store offshorepark Greater Gabbard godt 25 km fra den britiske østkyst ved Orford Ness i Suffulk.

A2SEA forventer at påbegynde arbejdet med at rejse de 140 vindmøller fra Siemens i foråret 2010 med installationsriggen Sea Jack, som er bygget til at kunne transportere netop tre komplette 3,6 MW vindmøller.

Jens Frederik Hansen, adm. direktør i A2SEA, er meget tilfreds med aftalen om at arbejde på Greater Gabbard projektet og tilføjer, at "sitet stiller nogle spændende udfordringer for arbejdet fra kranfartøjet".

Når Great Gabbard i 2011 står færdig, vil offshoreparken en kort overgang være verdens største, før den overgås af projekter som London Array, der ventes at komme i drift i 2013.

Læs mere
A2SEA
Siemens Wind System A/S
Greater Gabbard

Hvilken rolle vil vindenergien spille i kampen mod klimaforandringer? Det vil koncernchef i Vestas Wind System, Ditlev Engel give svaret på ved en forelæsning på Københavns Universitet den 2. marts.

Som en del af forelæsningsrækken Copenhagen Climate Lectures på Københavns Universitet vil Ditlev Engel give sit bud på, hvilken rolle vindenergi vil spille i kampen mod klimaforandringerne og hvilken rolle den danske vindmølleindustri vil spille.

Vindkraft er den energiform, der er den hastigst voksende i verden i dag, hvilket ikke mindst kan ses ved, at der i 1998 var installeret ca. 1000 MW vindkraft, hvorimod, der i dag er installeret mere end 120.000 MW.

Formålet med KU's Climate Lecture serie er at give en bred dækning af de mange aspekter i klimadebatten. Danske og udenlandske politikere, meningsdannere, virksomheder og forskere holder på skift lectures på KU for at sætte fokus på klimaet og give deres bud på de udfordringer, som vi står overfor i fremtiden.

Forelæsningen foregår mandag den 2. marts kl. 16:00 til 17:30 i Festsalen på Københavns Universitet, Frue Plads og vil foregå på dansk. Forelæsningen er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Vindmøller og vindkraftteknologi er en af Danmarks absolut største eksportvarer. For vindmølleindustrien er den økonomiske krise ikke en efterspørgselskrise, men i høj grad en likviditets og finansieringskrise. Den grundlæggende motivation og efterspørgsel efter rene energiteknologier er fuldt intakt - og stor. Vi forventer, at væksten set over det næste årti mindst vil matche det foregående årti, dvs. med omkring 25pct. årligt vækst.

På den korte bane er vinderne i det globale spil om markedsandele i et ekspanderende marked derfor dem, som bedst kan hjælpe kunderne med sikker finansiering. Skal Danmark nyde godt heraf, er den danske eksportkredit et helt centralt element, og Eksportkredit Fonden en uomgængelig partner. Hvis vi spiller spillet rigtigt, så kan dansk eksport faktisk komme styrket ud af kreditkrisen.

Derfor var det rettidigt, at der med den endelige godkendelse af kreditpakken i fredags blev stillet ekstra 20 mia. kroner over de næste tre år til rådighed til finansiering af eksportkreditter, projekteksport og klimagarantier. Pakken indeholder en række gode elementer, og rummer muligheder til at gavne eksporten fra både store og mindre danske virksomheder. Det skal være et åbent spørgsmål om pakken er for begrænset.

Imidlertid retter kreditpakken ikke op på det mest presserende problem. I 2008 afskaffede Finansministeriet den renteudligningsordning for eksportkreditter, som gav mulighed for at tilbyde finansiering af eksport til fast rente. Det er i det nuværende usikre finansmarked en kæmpe ulempe for danske eksportører. Kunder som i dag ønsker finansiering til fast rente vil med usvigelig sikkerhed nu foretrække at invitere vores konkurrenter fra USA, Spanien og Tyskland - lande, hvis eksportkreditter alle tilbyder fast rente - til bordet. Og fravælge danske virksomheder.

I lyset af, at staten vil have en nettoindtægt på fastrente-ordningen, er det vanskeligt at forstå, at dansk eksportindustri ikke længere har den mulighed.

Vi håber regeringen er villig til at tage næste træk, og sætte vores ekstraordinære kompetencer indenfor vindkraftteknologi i spil, så Danmark kan komme hurtigere gennem krisen.

Af Vicedirektør i Vindmølleindustrien Jakob Lau Holst

Hvis Danmark spiller sine kort rigtigt, kan dansk eksport komme styrket ud af kreditkrisen. Det var konklusionen, da Vindmølleindustrien i samarbejde med Eksportkreditfonden afholdte møde om den netop vedtagne kreditpakke.

Sidste fredag d. 6. februar godkendte Folketingets Finansudvalg den kreditpakke på 20 mia. kroner over de næste 3 år til eksportkredit, projekteksport og klimagarantier Samme dag afholdt Vindmølleindustrien sammen med Eksportkreditfonden (EKF) et informationsmøde om kreditpakken. LM Glasfiber var vært.

På mødet fortalte Henrik G. Welch, afdelingsdirektør, EKF om de muligheder eksportkreditten giver virksomheder. Derefter fortalte Erik Sejersen, Project Finance Manager, Vestas Wind Systems og Ole Berthelsen, Corporate Treasury Manager, LM Glasfiber om deres gode erfaringer med EKF, og om deres syn på kreditpakken.

Det gav anledning til en livlig debat mellem repræsentanter for de godt 20 virksomheder, som deltog i arrangementet.

Kreditpakken:
Lån til sunde danske eksportforretninger
20 mia. kroner over de næste tre år
Virksomhederne søger om lån gennem bank
EKF bevilger lån og garanti eller giver afslag
Genforsikring via private selskaber
Stadig mange detaljer, der skal på plads

For vindmølleindustrien er den økonomiske krise nemlig ikke en efterspørgselskrise, men i høj grad en likviditets og finansieringskrise. Den grundlæggende motivation og efterspørgsel efter rene energiteknologier er fuldt intakt - og stor. Branchen forventer, at væksten set over det næste årti mindst vil matche det foregående årti, dvs. med omkring 25 pct. årlig vækst.

På den korte bane er vinderne i det globale spil om markedsandele i et ekspanderende marked derfor dem, som bedst kan hjælpe kunderne med sikker finansiering. Spiller Danmark sine kort rigtigt, så kan dansk eksport komme styrket ud af kreditkrisen.

Mødedeltagerne udtrykte en forsigtig positiv forventning til udmøntningen af kreditpakken. Imidlertid gjorde flere opmærksom på, at kreditpakken ikke retter op på det mest presserende problem, nemlig finansiering af eksport til fast rente.

Læs mere
Aktstykket om kreditpakken
Eksport Kredit Fonden

I 2020 skal andelen af vedvarende energi i Danmark udgøre 30 pct. For blot at opretholde den nuværende andel af vindkraft, vil der årligt frem til 2020 skulle udskiftes 175 MW. Ifølge Dansk Folkepartis energi og klimaordfører Morten Messerschmidt skal vi naturligvis opfylde de politiske målsætninger, men det er ikke det samme som, at der skal opstilles nye møller.

"Det er noget som vi løbende holder øje med. Hvad der sker frem mod 2020 vil jeg ikke konkret forholde mig til, men vi ser på, hvad der sker løbende. Vi har fuldt ud forpligtet os til at opfylde de mål som er udstukket i VE-forliget, og selvfølgelig agter vi at holde vores forpligtelser" siger Morten Messerschmidt.

Kommer der ikke nye møller op på land, vil der i 2020 blot være opstillet ca. 650 MW eller under 25 pct. af, hvad der i dag er installeret. Det viser en ny analyse om udfasningen af vindmøller som Vindmølleindustrien har udarbejdet.

Om problemstillingen med de mange manglende MW, mener Morten Messerschmidt ikke, at det er væsentlig, om det er vindmøller eller anden teknologi, der løfter klimamålene.

"Der skal ske en udbygning af vindenergi, men jeg vil ikke forholde mig til, om det bliver på nye arealer eller på allerede etablerede. Udfasningsordningen frigiver arealer som kan anvendes. Det væsentlige er, at vi når vores mål. Derfor må vi have en facetteret tilgang til, hvordan målene opfyldes," siger Morten Messerschmidt.

Om de 900 MW som kommunerne midt i januar meldte ud, at man havde fundet arealer til, er Morten Messerschmidt heller ikke overbevist om, vil blive udnyttet til vindmøller.

"Det er ikke det samme som, at der skal opstilles møller. Nu må man finde ud af, hvilke placeringer, der generer mindst muligt. Men vi forventer, at de nye afregningspriser vil have en positiv effekt på opstillingen af vindmøller," fortæller Morten Messerschmidt.

"Det må der kompenseres for ved at sættes nogle flere vindmøller op." Det siger klima og energiordfører fra Socialdemokraterne Mette Gjerskov til Vindmølleindustriens analyse af, at der årligt må opsættes 175 MW for blot at opretholde den nuværende andel af vindkraft i 2020.

"Man kan sige, at i de hidtidige planer har vi jo ikke arbejdet særligt meget med nedtagning, andet end i skrotningsordningen. Fordi at der går nogle år før end, at man for alvor begynder at tage ned. Men det betyder så også, at vi på et tidspunkt er nødt til at få indkalkuleret, at der skal sættes nye op ekstra," fortæller Mette Gjerskov.

75 MW om året hjælper ikke meget
I den energipolitiske aftale fra februar sidste år aftalte de politiske partier på Christiansborg med undtagelse af Enhedslisten, at kommunerne i 2011 og 2012 skulle finde arealer til 75 MW. Vindmølleindustriens analyse viser nu, at det er nødvendigt at opsætte 175 MW årligt frem til 2020 for blot at opretholde den nuværende andel af vindenergi.

"Med det tempo vi kan få regeringen til at sætte vindmøller op, så hjælper det ikke noget, at man siger der skal 75 MW op om året, hvis man samtidig hiver 175 ned. Så går man sådan set den forkerte vej. Det kræver jo en vilje og det kræver noget politisk vilje til at gå ud og sige, det her er et spørgsmål af national vigtighed og så få prioriteret vindmølleopsætningen. Men den politiske vilje oplever vi jo bare ikke lige nu fra regeringen," siger Mette Gjerskov.

Et spørgsmål af national vigtighed
Om kommunernes udmelding midt i januar, hvor der ifølge KL er fundet arealer til 900 MW, mener Mette Gjerskov ikke, at det er særligt realistisk, at vi om nogle år vil finde vindmøller på alle pladserne. Det kalder på politisk handling.

"Jeg går meget op i, at kommunerne skal have lov til at beslutte tingene selv. Men så længe man fra regeringens side ikke signalerer, at det her er et spørgsmål af national vigtighed, så kommer der ikke til at ske det helt store. Så sandsynligheden for, at man når de mål tror jeg ikke er særligt store. Ikke med de nuværende politiske muskler," siger Mette Gjerskov.

For at sikre, at kommunerne i fremtiden vil kunne løfte opgaven med at finde arealer og opstille vindmøller siger Mette Gjerskov: "Det gør vi ved at gå meget tidligt ind i kommunernes planlægningsfase. Kommunerne har jo også langtidsplanlægning nu, hvor de til næste år skal i gang med at se på næste periode. Og et af problemerne her i denne periode har jo været, at der ikke har været sendt nogen signaler til kommunerne om, at de skulle tage det her med ind i deres overvejelser som en højt prioriteret sag. Det er kommunen, der styrer lokalplanlægningen, så det er jo dem, der klart skal have et signal om, hvad er det vi gerne vil have."

Frem til 2020 vil der årligt skulle genplaceres 175 MW på land blot for at fastholde den nuværende kapacitet. Det viser en ny analyse af vindmøllers levetid og behovet for udfasning lavet af Vindmølleindustrien.

I dag udgør den samlede vindmøllekapacitet på land ca. 2.750 MW. Men med en gennemsnitlig levetid for vindmøller på land på ca. 20 år, vil der i 2020 blot være opstillet ca. 650 MW eller hvad der svarer til ca. 200 moderne vindmøller.

Det stiller store politiske krav til at sikre en glidende og kontinuerlig udfasning, hvor de mange ældre og mindre møller udfases til nye og mere moderne møller. Ikke mindst, hvis de politiske mål for udbygningen med vedvarende energi, fastsat i VE aftalen fra februar sidste år og af EU Kommissionen, skal realiseres.

"Vi har en intention om at udbygge med vindkraft, men samtidig findes der også mange andre VE-teknologier," siger Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.

Socialdemokraternes klima og energiordfører Mette Gjerskov siger, "Det kræver politisk vilje at gå ud og sige, det her er et spørgsmål af national vigtighed. Så hjælper det ikke noget, at man siger, at der skal 75 MW op om året, hvis man samtidig hiver 175 ned. Så går man sådan set den forkerte vej."

Midt i januar i år meldte kommunerne ud, at de havde foretaget en screening af arealerne i kommunerne og at de i denne omgang havde fundet arealer til ca. 900 MW frem til 2011. "Vi kan se, at kommunerne gerne vil vindenergi. Men vi er også nødt til at kigge ud over 2011 da planlægningsprocessen tager tid og ofte er besværlig. De 900 MW er meget ambitiøst set i lyset af de seneste 3 års udvikling, Siden 2006 er der alene stillet godt 50 MW op netto. Nye 900 MW vil derfor være et meget stort bidrag frem mod 2020, vel og mærke, hvis alle 900 MW bliver gennemført" siger Vindmølleindustriens adm. direktør Jan Hylleberg. 

Vindmølleindustrien har tidligere vist, hvordan det er muligt at nå 50 pct. vindkraft i elsystemet i 2020, hvilket, ifølge brancheforeningen, er et realistisk mål.

"Det stiller nogle planlægningsmæssige udfordringer, men er langt fra urealistisk. Med 3500 MW på land og 2.500 MW på havet er det muligt at nå 50 pct. i 2020 og dermed vil vindkraft levere et massivt bidrag til at nedsætte CO2 udslippet. Men det kræver en gennemsnitlig årlig opstilling på 237 MW på land og 176 MW på havet og dermed en klar politisk prioritering af at udbygge med grøn vindenergi," fortæller Jan Hylleberg.

Leading us to a clean energy future

Som et led i EU-kommissionens økonomiske genopretningsplan foreslår Kommissionen, at der fordeles 26 milliarder kroner til nærmere specificerede energiprojekter.

Det er planen, at Danmark skal dele 3,3 milliarder kroner med en række andre lande. Pengene er målrettet vindmølleprojekter og en energiledning.

"Det er et positivt og fremsynet initiativ, Kommissionen har fremlagt, da det netop er via fremrykning af denne form for investeringer, at vi kan benytte vindsektoren som vækstmotor i den nuværende økonomiske krise," siger Jan Hylleberg, direktør i Vindmølleindustrien.

Danmark, Storbritannien, Irland, Holland og Tyskland får en pulje på 1,1 milliard kroner til at forske i havvindmøller i Nordsøen.

På samme vis skal 1,1 milliard kroner afsættes til vindmølleprojekter ved Østersøen. Midlerne deles mellem Danmark, Sverige, Tyskland og Polen. Det er bl.a. projektet ved Kriegers Flak, der kan komme til at drage fordel af Kommissionens forslag. Her undersøger man i øjeblikket mulighederne for verdens første internationale elnet til havs. Ideen er at fremrykke byggeriet af havvindmøller på det lavvandede område ved Kriegers Flak og kombinere havvindmølleparkerne med en tuning og sammenkobling af højspændingsforbindelserne mellem Danmark, Tyskland og Sverige.

De tre lande er allerede i gang med at undersøge, hvorvidt dette projekt kunne blive et pilotprojekt for europæisk samarbejde om planlægning og nettilslutning af vindkraft. Energinet.dk leder desuden en forundersøgelse sammen med de systemansvarlige selskaber i Sverige (Svenska Kraftnät) og Tyskland (Vattenfall Europe Transmission), og en rapport med konklusionerne fra denne undersøgelse forventes færdig i foråret 2009.

Den sidste 1,1 milliard kroner, som Danmark er involveret i, skal anvendes til en energiledning, Baltic Interconnection, og er et fælles projekt med Sverige og Polen.

Læs mere
Kommissionens pressemeddelelse 

Mere end 90 mennesker deltog, da Vindmølleindustrien afholdte Wind Power Club møde om, hvorvidt man som leverandør til vindmølleindustrien bør etablere sig i USA.

Den 2.- 8. maj tager Vindmølleindustrien til AWEA's konference og udstilling i Chicago, og for de, der gerne vil deltage i factfinding og virksomhedsbesøg, er der afgang allerede den 30. april. USA-mødet var en oplagt mulighed for at få et klarere billede af, hvad der venter "over there", inden man begiver sig af sted til maj - eller inden man går videre med planer om etablering.

På mødet fortalte Lars Juul Hansen, eksportrådgiver på ambassaden i Washington DC, at fremtiden tegner lys for vedvarende energi i USA. Der er både kvalificerede medarbejderressourcer og produktionsfaciliteter til stede "on site", og de politiske rammebetingelser er på vej til at blive bedre end nogensinde tidligere. Blandt de politiske tiltag, som Obama har annonceret, er 32 mia. dollars til transmission, distribution og produktion af vedvarende energi samt 10 mia. dollars til forskning i ny teknologi. Lars Juul Hansen lagde vægt på, at når amerikanerne først rykker, så rykker de hurtigt, så der kan være et stort potentiale i at indlede samarbejder med de førende universiteter og forskningsinstitutioner.

Knud Bjarne Hansen, President Vestas Towers, var enig med Lars Juul Hansen i, at USA er et vækstmarked. Og han havde følgende anbefalinger til deltagerne: Lav grundig research på de enkelte staters regler, inden du vælger lokation og undersøg samtidig vejrforhold, rekrutteringsgrundlaget, aftager og leverandør forhold m.v. Det er vigtig at sætte sig ind i kulturen, inden man starter i USA, da den er meget anderledes fra den danske kultur. Man kan foranlediges til at tro, at man som dansker taler sproget og kender kulturen, men som regel vil man blive overrasket, hvis man ikke laver et grundigt forarbejde.

Kim Bildsøe Lassen, nyhedsvært på TV-Avisen og tidligere udenrigskorrespondent i USA, rundede dagen af med at fortælle, at Barak Obama ikke kan redde hele verdens klima. Hans politiske handlemuligheder vil være begrænsede, da Kongressen og den amerikanske befolkning først og fremmest er fokuserede på frihedsbegrebet, dvs. adfærdsregulerende redskaber er traditionelt off-limit. Dermed forudser Kim Bildsøe Lassen også, at det bliver svært at få USA til at underskrive bindende mål til klimaforhandlingerne i København i december.

På trods af den lidt kedelige forudsigelse ser Kim Bildsøe Lassen mange gode muligheder for et nyt Silicon Valley for vindmøller i USA. Der er nemlig økonomisk rationale i at investere i en grøn vækstøkonomi i USA, og Obama har bl.a. planer om at bruge den vedvarende energisektor til at skabe 3-4 millioner nye grønne jobs. Dermed kan vindmølleindustrien blive et redskab til at vende finanskrisen til ny økonomisk vækst.

Da virksomhederne i netværket MidtVind mødtes til virksomhedstræf i sidste uge, var det målet at lære hinanden bedre at kende, men også at få uddybet de første kontakter og se hinanden nærmere an.

Der er en god bredde i netværkets deltagere, der spænder lige fra områder som transport over hydraulik og styresystemer til lynafledere og skum og gummi. Ikke desto mindre havde virksomhederne masser at tale om, og der var ikke mangel på spørgsmål, når den enkelte virksomhed havde gennemgået sin præsentation.

Fælles for virksomhedernes oplægsholdere var, at de alle så udfordringer i at skulle ud på nye markeder i Asien, USA m.fl. Derfor var de enige om, at man kunne have stor gavn af hinandens erfaringer med de respektive markeder, og fælles fremstød var også et væsentligt punkt på de flestes dagsorden.

Derudover var der generelt en stor åbenhed for at finde ud af, hvorvidt man kunne indgå i forskellige samarbejder, så man kunne leve op til vindmøllefabrikanternes efterspørgsel efter komplette løsninger. Dagen igennem var der under oplæggene stor fokus på, hvordan man kan samarbejde med hinanden. Og man kunne da også fornemme tilnærmelser rundt omkring i lokalet.

Jakob Lau Holst, vicedirektør i Vindmølleindustrien, forklarer: " Formålet med MidtVind netværket er netop at danne grobund for nye samarbejder mellem virksomhederne og undersøge mulighederne for at levere integrerede systemløsninger. Det er mit indtryk, at virksomhedstræf dagen bidrog til at skabe større tillid og kendskab mellem virksomhederne, og det er nødvendig for, at dialogen kan udvikle sig til mere konkrete aktiviteter."

Jan Harrestrup, product manager for DEIF, fortalte ved dagens afslutning, hvad han ser af potentialer for netværket I fremtiden: "Vi er det nyeste medlem af netværket og har kun været med som observatører i dag, men jeg kan allerede konkludere, at her er en samling af utrolig kompetente virksomheder, som vi ser et stort potentiale i at være i netværk med.

Netop fordi vi er så forskellige som virksomheder, kan vi have stor nytte af at videndele. F.eks. når vi skal ud på nye markeder, kan vi hjælpe hinanden, da nogle er gode til salgsprocesser, andre til produktoptimering og andre igen er eksperter på kvalitetssikring, fordi de er teknisk tunge virksomheder."

Projektet, netværket MidtVind, løber frem til august 2011 og ledes af projektchef Kim Nedergaard Jacobsen fra Vindmølleindustrien. Han kan kontaktes for yderligere information på mobil 22 28 20 75 eller e-mail knja@windpower.org

EnergyMap.dk er et tilbud til erhvervslivet, offentlige institutioner, organisationer og forsknings- & udviklingsmiljøer, der vil synliggøre og internationalt markedsføre de mange produkter, løsninger, teknologier og begivenheder, som Danmark har at byde på inden for klima- og energiområderne.

Hvis din virksomhed har aktiviteter inden for disse områder, er det derfor en rigtig god ide at få en profil på EnergyMap.dk

Portalen lanceres den 1. marts 2009 og markedsføres internationalt. I første omgang med høj fokus på FN's klimatopmøde COP15 i København og senere andre begivenheder.

COP15 er en enestående chance for at skabe relationer og markedsføre sig. EnergyMap.dk er hele verdens indgang til de samlede danske løsninger og kompetencer.

Vindmølleindustriens medlemmer har gratis adgang til en udstillingsprofil på EnergyMap.dk i hele 2009.

EnergyMap.dk er forankret i Klimakonsortiet. Klimakonsortiet er et offentligt-privat partnerskab, etableret i juni 2008 for at styrke kendskabet nationalt og internationalt til danske virksomheders og videninstitutioners kompetencer og produkter på klima- og energiområdet.

Konsortiets stiftere er Fonden til Markedsføring af Danmark, DI, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Landbrugsraadet og Vindmølleindustrien. H.K.H. Kronprins Frederik er protektor for Klimakonsortiet.

Læs mere
Om EnergyMap.dk her

YES WE CAN. Det var ordene fra præsidentvalgte Obama, der lød igen og igen helt frem til, at han i sidste uge aflagde ed foran Capitol Hill i Washington. Alt imens millioner af amerikanere samledes for at se den første afroamerikanske præsident blive udnævnt, var vi i Danmark vidne til flere fyringsrunder.

I Vindmølleindustrien har vi også mærket de udfordringer, der er fulgt i kølvandet på den manglende likviditet. Er vi så en industri i krise? Langt fra.

Den danske vindmølleindustri er en global industri, der består af en række producenter og en langt større antal leverandører. Leverandørerne spænder fra de traditionelle industrivirksomheder, der producerer eller sælger produkter inden for jern og metal, kompositmaterialer, hydrauliske systemer, logistik og transportydelser, rådgivning og en lang række andre ydelser.

Det er med andre ord en række virksomheder, der afsætter en lang række forskellige ydelser i forskellige sektorer, der dog har det tilfælles, at de alle også arbejder med vindkraftteknologi.

Men lige så forskellige virksomhedernes ydelser indenfor vindmølleindustrien er, lige stor spændvidde er der i, hvor i fødekæden de befinder sig. Derfor kan man ikke skære sektoren over en kam og derfor vil det også vise sig, at vindmølleindustrien i Danmark vil klare sig igennem den økonomiske krise forskelligt.

I morgen vil vi ligesom i går og i dag hungre efter energi. Energi til både at opfylde drømmen om en ny og hurtigere opvarmning af vores huse, men også et basalt behov om f. eks eget køleskab i den tredje verden. Og der er ingen tegn i sol og måne, der peger i retning af, at verdens samlede energibehov vil falde i årene, der kommer, snarere tværtimod. Elforbruget alene forventes at fordobles inden 2030.

Vindkraft er en af de teknologier, der omkostningseffektivt kan levere de store mængder af ren energi til forbrugere i hele verdenen. Vi oplever i industrien allerede i dag en meget kraftig vækst på det globale marked og mulighederne for fortsat vækst er næsten uendelig. Det vil den nuværende finansielle krise ikke ændre på. Efterspørgslen på energi vil kun stige og det vil efterspørgslen efter ren CO2-fri energi også!

I sidste uge var jeg sammen med udenrigsminister Per Stig Møller til en konference om vindenergi i Sydafrika. På den danske vindmølleindustris vegne var det en opløftende tur. Udfordringen med at sikre sydafrikanerne en stabil energiforsyning så de undgår sidste års store energi blackout er enorm. Udfordringen er meget stor med at sikre energi til fortsat vækst for en spirende økonomi. Der ligger et stort marked for de danske virksomheder og venter.

Herhjemme har vi vist, at vi kan bygge de bedste og billigste vindkraftværker , der kan måle sig med de konventionelle kraftværker. De færreste er klar over at hav vindmølleparken ved Horns Rev 14 km uden for Esbjerg i dag leverer strøm til 160.000 husstande i Vestjylland.

Det er de erfaringer vi skal udbrede til hele verden, når udfordringen med at imødekomme fremtidens efterspørgsel på ren energi presser sig på. Og vi er godt rustet. Vind er ikke længere et marginalt alternativ, men en ren energiteknologi , der kan producere energi til forbrugerne og samfundet med samme volumen som f.eks. et gas - eller kulkraftværk. Vindkraft er en af flere mulige løsninger på klimaudfordringen, der er tilgængelig allerede i dag.

Der er givet, at udbygningen af vindkraft vil opleve små bump på vejen. Ikke mindst på grund af den nuværende finansielle krise. Men på sigt er alle de elementer, der skal drive væksten for vind til stede. En stigende efterspørgsel på energi, et behov for at imødekomme klimaudfordringen og et behov for at reagere hurtigt. Dette vil ske samtidig med, at industrien styrkes til gavn for vækst i grønne arbejdspladser og samfundsøkonomien som sådan.

Kan vindmølleindustrien også i fremtiden udvikle sig til glæde for forbrugerne, de mange, der arbejder indenfor sektoren og til glæde for den danske eksport og samfundsøkonomi? Svaret er, YES WE CAN, og det vil vi.

Af Jan Hylleberg, adm. direktør i VIndmølleindustrien

Bragt i Erhvervsbladet den 28. januar 2009

DONG Energy, der ejer Avedøreværket, har fået den endelige godkendelse fra Energistyrelsen og starter i denne uge anlægsarbejdet på Avedøre Holme, hvor der skal lægges kabler og installeres fundamenter inden sommerferien. Herefter stilles to af de tre havvindmøller op, og hvis alt går efter planen, testes møllerne i efteråret og er klar til officiel indvielse i november 2009 - i rette tid til klimatopmødet i december.

Vindmølleprojektet på Avedøre Holme skal fungere som demonstrationsplads, og de tre 165 m høje havvindmøller vil danne grundlag for at afprøve og foretage demonstration af ny teknologi. I forbindelse med opsætningen af de tre nye møller, vil 13 gamle landbaserede møller med en samlet kapacitet på 5 MW blive nedtaget.

Havvindmøllerne får en samlet kapacitet på mellem 10 og 15 MW, og de kommer til at stå mellem 20 og 100 meter ude i vandet. "På Avedøre Holme vil man i fremtiden kunne se energiproduktion fra et højeffektivt multibrændselskraftværk side om side med den fornybare energi i sin bedste form. Billedet af møllerne og Avedøreværket vil således være et markant vartegn for Danmark i forbindelse med Klimatopmødet i København til vinter," siger Anders Eldrup, adm. direktør i DONG Energy.

Den 9. februar tages det første officielle spadestik til vindmøllerne af Hvidovres borgmester, Milton Graff Pedersen. DONG Energy opstiller de tre havvindmøller i samarbejde med Hvidovre Vindmøllelaug og Tivoli. De to første møller sættes i drift i 2009 og den sidste i 2010.

Læs mere
DONG Energy A/S

Torsdag den 29. januar afholder Vindmølleindustrien Wind Power Club møde, hvor vi sætter fokus på det amerikanske marked. Det foregår på Vestas nye Technology Center i Århus, hvor du bl.a. vil kunne møde Kim Bildsøe Lassen (TV-Avisen), Lars Juul Hansen (den danske ambassade i Washington) samt flere andre, der vil kunne fortælle om det amerikanske marked.

USA er et af verdens vigtigste markeder for vindmøllesektoren. Danske virksomheder er stærkt repræsenteret på det amerikanske marked med Vestas Wind Systems A/S og Siemens Wind Power i spidsen. Men der er gode markedsmuligheder for flere dygtige danske virksomheder og ikke mindst leverandører. Perspektiverne for vind i USA tegner desuden lyse for de kommende år. Vindenergi leverede i 2008 35 % af al ny elproduktionskapacitet, og det giver en selvforstærkende effekt i opbakningen til vindenergi, når det er med til at skabe nye arbejdspladser.

Med valget af Barack Obama som ny præsident er der udsigt til, at den vedvarende energisektor får yderligere vind i sejlene. Den økonomiske krise har skabt nogen usikkerhed omkring fremtiden, men Obama har fastholdt, at den vedvarende energisektor er et af redskaberne til at kæmpe sig ud af krisen bl.a. gennem skabelsen af nye grønne jobs og massive investeringer i sektoren. Senest har Obama udmeldt, at andelen af vedvarende energi skal fordobles over de næste tre år.

Seminaret vil sætte fokus på, hvilke muligheder der er forbundet med at etablere sig i USA for de danske leverandører, og danske virksomheder, der allerede opererer i USA, vil dele ud af deres erfaringer. Fra den danske ambassade i Washington DC kommer eksportrådgiver for energi og miljø, Lars Juul Hansen, og fortæller om de politiske rammebetingelser samt de praktiske og administrative udfordringer, der kan være ved at etablere sig i USA.

Herudover vil Kim Bildsøe Lassen, der er vært på TV-Avisen og tidligere udenrigskorrespondent i USA, give sit bud på Obamas USA og fortælle om den amerikanske kultur og mentalitet.

Mødet kan bl.a. ses som en optakt til eksportfremstødet i Chicago i maj www.windpowerexpo.org/, og i denne sammenhæng planlægges også en studietur.

Tid og sted
Torsdag den 29. januar 2009, kl. 12:45 - 17.00, Vestas Wind Systems A/S Technology Center, Hedager 42 i Århus (Skejby),
- Gratis for Vindmølleindustriens medlemmer.

Vindmølleindustrien har igennem det seneste år afholdt konkurrencen Creative Offshore Challenge '08, hvor studerende har kunnet komme med deres bud på, hvordan fremtidens offshore vindkraft kunne se ud.

Vinderen af Creative Offshore Challenge '08 blev en gruppe studerende fra Danmarks Tekniske Universitets Wind Master uddannelse, der har fundet en ny løsning på, hvordan man sikrer havmøllefundamenterne mod underminering pga. af vandstrømme - såkaldt Scour Protection.

Det er en yderst central problemstilling for offshore vindkraft de studerende har taget fat i. Industrien og parterne bag vurderer, at flere af de løsninger, der er resultatet af konkurrencen vil være løsninger, der vil danne grundlag for yderligere undersøgelser i industrien.

"Over de næste 10 år vil verdens energiforbrug øges med mere end 60 pct. og behovet for at gøre sig uafhængig af importeret olie og gas vil derfor være væsentlig større end i dag. Hertil kommer udfordringerne fra klimaforandringerne, som der må tages højde for i fremtidige teknologivalg. Derfor er det nødvendigt at udnytte det enorme potentiale offshore vindkraft har for at sikre en ren og stabil energiproduktion.

Allerede nu er der stor interesse for offshore, men vi er også samtidig nødt til at blive ved med at forske i nye mere omkostningseffektive løsninger så vi kan blive endnu bedre til at udnytte det enorme offshore potentiale. Og derfor er det kun positivt at se denne idérigdom som vi er blevet præsenteret for i denne konkurrence," siger Vindmølleindustriens formand Peter C. Brun, Vestas Wind System A/S og fortsætter,

"Det er et meget stærkt og engageret felt af finalister, der har deltaget i konkurrencen. Det er relevante og nytænkende projekter, som bestemt har stort potentiale for at blive til virkelighed ude på havet og det styrker vores forhåbninger om, at der også i fremtiden vil blive forsket i og udviklet nye offshore løsninger i Danmark."

Konkurrencen har gennem det seneste år har budt på en række spændende events for de studerende bl.a. en sejltur til offshore parken Lillgrund syd for Øresundsbroen, besøg på Vestas og Siemens mølle- og vingeproduktion, og mulighed for at deltage i et offshore survival training kursus i Esbjerg. Endelig deltog 50 studerende i verdens største offshore vindkonference - European Offshore Wind i Berlin.

"Hele idéen med konkurrencen har været at knytte de studerende tættere til industrien og gøre opmærksom på behovet for, at offshore vindkraft kommer i fokus på ingeniøruddannelserne. De kloge hoveder, der skal sikre Danmarks førerposition på offshore området i fremtiden, kommer ikke af sig selv og vi håber Creative Offshore Challenge har været med til at synliggøre de mange tekniske udfordringer, der venter på at blive løst af fremtidens ingeniørtalenter," siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Foruden vinderen af Creative Offshore Challenge 08 blev der ved ceremonien i Aarhus uddelt en innovationspris for den gruppe, der kunne komme på den mest innovative idé. Prisen gik til en gruppe studerende ligeledes fra DTU, der har lavet et projekt om et nyt og forbedret fundament for flydende havvindmøller.

Præmierne blev overrakt på Århus Rådhus af borgmester Nicolai Wammen. I finalen deltog i alt seks projekter fra henholdsvis Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Ingeniørhøjskolen i Aarhus og Ingeniørhøjskolen i København.

Det er virksomhederne DONG Energy, Siemens Wind Power A/S, Vattenfall A/S, Vestas Wind System A/S samt A2SEA A/S ABB A/S og SEAS-NVE, der er partnerne bag konkurrencen.

Læs mere
Create Offshore Challenge '08

I lyset af globaliseringens kraft og den tiltagende internationale konkurrence har Vindmølleindustrien i samarbejde med Region Midt startet projektet Netværk MidtVind, der er et samarbejde mellem fortrinsvis midtjyske underleverandører i vindmølleindustrien.

"Projekt MidtVind er igangsat for at give virksomhederne et forum, hvor de kan gå i dialog med hinanden om, hvordan man sammen kan blive stadig bedre til at leve op til de nye muligheder og udfordringer i underleverandørleddet og til at tiltrække specialiseret og højtuddannet arbejdskraft", forklarer projektchef Kim Nedergaard Jacobsen fra Vindmølleindustrien.

Et af projektets fokusområder er etablering af brede samarbejder mellem virksomheder med komplementære kompetencer. Her spiller den geografisk koncentration i regionen også en væsentlig rolle. Danske virksomheder kan simpelthen gøre sig mere attraktive overfor deres kunder, hvis de går sammen om at udvikle systemleverancer.

Første skridt på vejen til nye samarbejder er, at de 11 deltagende virksomheder skal lære hinanden bedre at kende. Det sker 28. januar, hvor alle virksomhederne i netværket mødes. Her skal repræsentanterne fortælle om deres egen virksomhed og om de udfordringer og visioner, som den internationale fremtid byder på.

Derudover vil der være deltagelse fra AUHIH (Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen) i Herning, hvorfra bl.a. fem ingeniørstuderende bliver inddraget i et fælles udviklingsprojekt, som kan være med til at give virksomhederne ny viden og værktøjer i forhold til fremtidens beslutninger.

Projektet Netværk MidtVind løber foreløbigt frem til august 2011.

Tid og sted
Onsdag 28. januar 2009, kl. 8:30 - 16:00
Innovatorium - Birk Centerpark 40, 7400 Herning

Læs mere
MidtVind

Vindmøller er mest skånsomme overfor naturen og menneskers sundhed. Det viser en amerikansk undersøgelse foretaget ved Standford University, hvor de forskellige alternatvie energikilder er blevet rangordnet. Det skriver Ingeniøren.dk.

En amerikansk forsker har rangordnet de alternative energikilder i forhold til deres påvirkning af naturen og menneskers sundhed. Vindmøller er mest skånsomme overfor naturen og menneskers sundhed, mener den amerikanske forsker Mark Jacobsen.

Vind er absolut den bedste af de alternative energikilder, når det gælder om at erstatte fossile brændstoffer - sammenlignet i forhold til deres relative CO₂-udledning og i forhold til deres gavnlighed over for vores helbred.

Det har den amerikanske forsker Mark Jacobsen fra Stanford University fundet ud af, og hans undersøgelse er nu publiceret i forskningsmagasinet Energy and Environmental Science.

Mark Jacobsen er klar over, at hans resultater formentlig ikke bliver modtaget med kyshånd, men han mener, at det er nødvendigt at få det sagt højt, fordi tidens fokus ligger på de forkerte brændsler.

»Ethanol-baseret biobrændstof vil faktisk forårsage mere skade på sundhed, natur, vandforsyning og landbrugsressourcer end nutidens fossile brændstoffer,« siger han til magasinet New Scientist.

Derfor har han opstillet en rækkefølge af energikilder, som er sorteret efter deres gavnlighed for miljø og sundhed.

1) Vindkraft
2) Koncentreret solkraft (altså solvarme, som fanges i spejle og sendes mod et tårn)
3) Geotermisk energi
4) Tidevandsenergi
5) Solceller
6) Bølgeenergi
7) Vandkraft fra opstemmede søer
8) Atomkraft
9) Kulkraft med opsugning og lagring af CO₂
10) Biobrændsel fra majs
11) Biobrændsel fra cellulose

Han har sammenlignet den teoretiske situation, hvor hver enkelt energikilde ville være den eneste, der skulle forsyne hele USA's bilpark.

I det billede viser det sig, at der skal bruges et 30 gange så stort et produktionsareal, hvis man bruger majs frem for vindmøller.

Læs mere
Ingeniøren.dk her
Mark Jacobsens forskningsartikel her

kk-electronic har etableret et fælles selskab med kinesiske CSIC, Chongqing Qianwei Instrument & Metering Factory (herefter kaldet CSIC-Qianwei). Aftalen blev underskrevet sidst i 2008, og det nye selskab, der kommer til at hedde kk-Qianwei Windpower Equipment, skal fokusere på udvikling og fremstilling af styresystemer til vindmøller og dermed forsøge at profitere på kinesernes betydelige oprustning inden for vindkraft i de kommende år.

Der er et stort potentiale på det kinesiske marked, og det er en væsentlig årsag til, at kk-electronic etablerer en base i Kina. Det kinesiske marked kommer dermed til at spille en vigtig rolle i kk-electronics fortsatte internationale ekspansionsplaner. 

"Dette samarbejde er til gensidig glæde for såvel begge parter som for den kinesiske befolkning. Den øgede efterspørgsel efter miljørigtig energi i landet er velkendt, og vindkraften er en oplagt kilde til udnyttelse: Vindmøller lader sig hurtigt og let opstille og kan producere elektricitet uden CO2-emissioner," forklarer administrerende direktør Tommy G. Jespersen.

"Vi har fokus på teknologier og styringsløsninger, mens vores partner har et detaljeret markedskendskab og produktionsfaciliteter. Kombinationen af parternes kompetencer er baggrunden for samarbejdet og dette selskab," siger Tommy G. Jespersen. "Derudover er CSIC-Qianweis moderselskab en statsejet virksomhed. Det betyder, at der på forhånd er gode forbindelser til systemet, og som udenlandsk virksomhed ville det være langt sværere at komme ind på det kinesiske marked uden dette tilhørsforhold," slutter Tommy G. Jespersen.

kk-Qianwei Windpower Equipment har allerede 100 medarbejdere, der er klar til at servicere de kinesiske vindmølleproducenter, og forventningen er at komme i gang med produktionen omkring sommerferien i år.

På nuværende tidspunkt har Kina installeret over 10.000 MW vindmøllekapacitet, hvilket betyder, at Kina faktisk har nået sit 2010 mål to år før tid. Alene i 2008 blev der installeret hele 4590 MW.

Afholdelsen af Klimakonferencen i København til december betyder, at verdens fokus er rettet mod Danmark det næste par år. Det giver de danske klima - og energiteknologiske løsninger et enestående udstillingsvindue og dermed din virksomhed en unik mulighed for at vise, hvad I kan tilbyde.

Vindmølleindustrien er indgået i et tæt samarbejde med Klimakonsortiet om projektet EnergyTours, der er etableret for at sikre, at udvalgte udenlandske selskaber proaktivt inviteres til landet for at tage en "EnergyTour", hvor de bliver introduceret til de danske energi- og miljøkompetencer.

De største og mest potentielle kunder for danske leverandører af klima - og energiteknologiske løsninger er allerede blevet identificeret, og nu er der kun tilbage at foretage en prioritering af hvilke virksomheder, der skal inviteres. Den proces kan din virksomhed blive en del af.

I får altså indflydelse på hvilke udenlandske energivirksomheder, der skal aflægge netop jeres virksomhed et besøg i løbet af år 2009/10. Det er gratis at være en del af EnergyTours projektet, og det kan måske i sidste ende betyde, at du får skabt nye relationer til udenlandske partnere og mersalg for din virksomhed.

"Det her er en unik chance for vores medlemmer. Vi har chancen for at få topchefer, teknikere og indkøbschefer fra nogle af de helt store energivirksomheder til landet og oven i købet selv have indflydelse på hvem af vores medlemmer, de skal på inspirationsbesøg hos," siger Jan Hylleberg, der er direktør i Vindmølleindustrien.

Når en delegation har besluttet sig for at slå vejen forbi Danmark, står Klimakonsortiets beredskab under EnergyTours klar. Dette beredskab sikrer, at besøgende energidelegationer får den bedst mulige oplevelse af Danmark, og at der bliver taget hånd om den logistiske del af besøget.

Du kan blive en del af EnergyTours projektet ved at henvende dig til projektkoordinator Gry Brostrøm fra Klimakonsortiet på e-mail: gbr@klimakonsortiet.dk eller telefon: 51 22 94 86.

Læs mere
EnergyTours projektet på www.energytours.dk

KL har netop lavet en opgørelse over, hvor mange vindmøller kommunerne har fundet arealer til. I alt er der ved denne rundspørge fundet areal til ca. 900 MW frem mod 2011. Det er stærkt og vigtigt signal KL og kommunerne kommer med nu mener Vindmølleindustrien.

"Vi er meget tilfredse med, at en stor del af de arealer, hvor der i fremtiden vil kunne stå vindmøller nu er kortlagt. Nu gælder det om at få planlægningen afsluttet og sat gang i projekterne," siger adm. direktør i Vindmølleindustrien og fortsætter,

"Vi ser frem til at indgå i det planlægningsarbejde, der følger med opsætningen af vindmøllerne. Det er en vigtig opgave, der venter forude. Til sammenligning er det alene lykkes at opstille knap 85 nye MW de seneste tre år, så opgaven med at nå 900 er stor. Med kommunernes melding og Miljøministerens opbakning må vi alle gøre vores yderste for at opgaven lykkes."

Vindmølleindustrien mener desuden, at det er meget velgørende, at der nu kommer gang i udbygningen med vedvarende energi, og at det igen bliver muligt for industrien at fremvise den nyeste teknologi i Danmark.

"Set i lyset af de sidste magre år, er det et herligt signal, at kommunerne nu vil spille bold og sikre, at vi kommer et stort skridt tættere på Danmarks klimamål og sikre, at en stor del danske husstande nu vil blive forsynet med klimavenlig grøn strøm. Samtidig sender vi et stærkt signal overfor udlandet, at vi gerne vil det grønne og at vi har de nye varer på hylderne," siger Jan Hylleberg.

USA er et af verdens vigtigste markeder for vindmøllesektoren. Danske virksomheder er stærkt repræsenteret på det amerikanske marked med Vestas Wind Systems A/S og Siemens Wind Power i spidsen. Men der er gode markedsmuligheder for flere dygtige danske virksomheder og ikke mindst leverandører. Perspektiverne for vind i USA tegner desuden lyse for de kommende år. Vindenergi leverede i 2008 35 % af al ny elproduktionskapacitet, og det giver en selvforstærkende effekt i opbakningen til vindenergi, når det er med til at skabe nye arbejdspladser.

Med valget af Barack Obama som ny præsident er der udsigt til, at den vedvarende energisektor får yderligere vind i sejlene. Den økonomiske krise har skabt nogen usikkerhed omkring fremtiden, men Obama har fastholdt, at den vedvarende energisektor er et af redskaberne til at kæmpe sig ud af krisen bl.a. gennem skabelsen af nye grønne jobs og massive investeringer i sektoren. Senest har Obama udmeldt, at andelen af vedvarende energi skal fordobles over de næste tre år.

Seminaret vil sætte fokus på, hvilke muligheder der er forbundet med at etablere sig i USA for de danske leverandører, og danske virksomheder, der allerede opererer i USA, vil dele ud af deres erfaringer. Fra den danske ambassade i Washington DC kommer eksportrådgiver for energi og miljø, Lars Juul Hansen, og fortæller om de politiske rammebetingelser samt de praktiske og administrative udfordringer, der kan være ved at etablere sig i USA.

Herudover vil Kim Bildsøe Lassen, der er vært på TV-Avisen og tidligere udenrigskorrespondent i USA, give sit bud på Obamas USA og fortælle om den amerikanske kultur og mentalitet.

Mødet kan bl.a. ses som en optakt til eksportfremstødet i Chicago i maj www.windpowerexpo.org/, og i denne sammenhæng planlægges også en studietur.

Tid og sted
Torsdag den 29. januar 2009, kl. 12:45 - 17.00, Vestas Wind Systems A/S Technology Center, Hedager 42 i Århus (Skejby),
- Gratis for Vindmølleindustriens medlemmer.

Den senere tids fyringsrunder i vindmøllesektoren har fået stor bevågenhed i medierne. Men det vil være forkert at bruge ordet krise om vindmølleindustrien, understreger direktør for Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg. "Der er primært tale om mindre og større justeringer på den korte bane, og sektoren kan desuden ikke skæres over en kam. Hvorvidt vores medlemsvirksomheder kommer til at mærke den finansielle krise, er nemlig et spørgsmål om hvilke markeder, de opererer på og hvor i supply-kæden, de befinder sig."

"Derudover er der mange indikatorer på, at væksten fortsætter derudad på lang sigt. Alene den globale enighed om, at vi skal have knækket kurven for CO₂-udledningen i 2020, giver vindmølleindustrien et godt udgangspunkt, da vi har den eneste teknologi, der på nuværende tidspunkt kan levere nok ren energi til at realisere så store CO₂-reduktioner".

De politiske udmeldinger fra USA's kommende præsident, Barack Obama, tegner også et lyst billede for vindmølleindustriens fortsatte vækst. Senest har Barack Obama udmeldt, at andelen af den vedvarende energi skal fordobles over de næste tre år, og det signalerer, at det amerikanske marked stadig vil være et af de vigtigste for de danske vindmøllefabrikanter og underleverandører. Samtidig har EU vedtaget sin energi- og klimapakke i december 2008, og det drejer sig overordnet om at realisere målsætningerne om 20 pct. reduktion af CO₂-udledningen, 20 pct. VE andel af energiforbruget og 20 pct. bedre energieffektivitet i 2020.

"Vindmøller er en vigtig del af løsningen, når det gælder realiseringen af EU's mål for andelen af vedvarende energi. Og vindmøller er ikke mindst en stor del af løsningen, hvis vi skal opfylde Anders Fogh Rasmussens nye vision om et Danmark frit for fossile brændstoffer i 2050," pointerer Jan Hylleberg. "Således er der ingen grund til panik, men der er selvfølgelig et stort arbejde foran os - bl.a. i forhold til at finde de gode placeringer til vindmøllerne i samarbejde med myndigheder, borgere og investorer i Danmark."

Energistyrelsen gav den 29. december 2008 Sund & Bælt tilladelse til at etablere syv havvindmøller nord for Sprogø. Vindmøllerne opstilles på en ret linje nord for Sprogø parallelt med Østbroens linjeføring. Det betyder, at trafikanterne vil kunne kigge ud på den energikilde, der skal forsyne Sund & Bælt med energi til drift og vedligehold af selskabets samlede infrastruktur.

Det er ideen, at havvindmøllerne samtidig skal være med til at kompensere for den mængde CO₂, bilerne afleverer til atmosfæren, mens de kører over broerne. "Det er meget positivt, at man i den offentlige planlægningsproces er nået frem til en løsning, der er med til at fremme udbredelsen af vedvarende energi," siger Jan Hylleberg, direktør i Vindmølleindustrien.

Havvindmøllerne forventes opstillet i løbet af 2009, da Sund & Bælt gerne vil vise dansk vindmølleteknologi frem fra en helt unik placering, når FN's klimatopmøde skydes i gang i december 2009. Vindmøllerne vil have en samlet effekt på 21 MW, men selvom de bliver nogle af de største havvindmøller på markedet, vil de syne små ved siden af Storebæltbroens 257 meter høje pyloner.

Klagefristen for Energistyrelsens beslutning udløber den 27. januar 2009.

Den indiske vindmølleproducent og projektudvikler Suzlon Energy har indgået en enorm aftale med den indiske delstat Gujarat.

Det Suzlon-ejede Suzlon Gujarat Wind Park fortæller til Bombay Stock Exchange, at man har underskrevet en samarbejdsaftale med delstaten om udvikling af vindmølleprojekter på i alt 1500 MW i Kutch-Saurashtra regionen i Gujarat.

Til sammenligning slog USA rekord med opsættelsen af omkring 7500 MW i hele landet i 2008.

Gujarat ligger i den nordvestlige del af Indien ved kysten og grænser op til Pakistan.

Suzlon Energy er verdens femtestørste producent af vindmøller og omsatte for 2,8 mia. dollar i 2008.

Det skriver TV2 Finans.

Tirsdag den 20. januar kåres vinderen af konkurrencen Creative Offshore Challenge 08. Præmien overrækkes af borgmester Nicolai Wammen på Aarhus Rådhus tirsdag den 20. januar.

Igennem det sidste år har grupper af ingeniørstuderende fra Danmarks tekniske universiteter arbejdet på at komme med deres bud på, hvordan fremtidens havvindmølle kan se ud.

I finalen er udvalgt seks gruppers resultat, hvoraf vinderen af konkurrencen vil blive kåret ved en ceremoni på Aarhus Rådhus den 20. januar.

Præmien vil blive overrakt af borgmester Nicolai Wammen sammen med Frede Blaabjerg, dekan på Aalborg Universitet samt Peter C. Brun, formand i Vindmølleindustrien og Senior Vice President i Governmental Relations, Vestas Wind System A/S.

En gruppe har bl.a. arbejdet med et kort, der vil kunne hjælpe projektudvikleren med at finde den placering på havet, hvor møllen udnytter vinden bedst muligt. En anden gruppe har arbejdet med at sikre en optimal integration af vindmøllestrømmen i elnettet.

De seks grupper, hvis projekt er gået videre til finalen, har alle flyttet grænsen for, hvordan nutidens mølle på havet kan se ud og opererer.

Igennem det seneste år har parterne bag konkurrencen inviteret de studerende ud og besøge henholdsvis Vestas og Siemens fabrik, offshore parken Lillgrund syd for Øresundsbroen og de har haft mulighed for at deltage i et offshore survival training kursus i Esbjerg. Endelig havde de studerende mulighed for at deltage i konferencen European Offshore Wind i Berlin.

Virksomhederne bag Creative Offshore Challenge '08 er: DONG Energy, Siemens Wind Power, Vattenfall, Vestas Wind Systems, A2SEA, ABB og SEAS-NVE.

Den nyvalgte præsident Barack Obama har netop løftet sløret for, hvordan en redningspakke til den skrantende amerikanske økonomi kan se ud. Andelen af vedvarende energi skal fordobles i løbet af tre år.

I en tale på George Mason University i northern Virginia sagde Obama, at, "Jeg tror ikke det er for sent at ændre kurs. Men det vil det være, hvis ikke vi foretager nogle drastiske ændringer hurtigst muligt. Hvis ikke vi gør noget, vil vi opleve recission i årevis. Ledigheden vil formentlig nå dobbelte cifre."

Barack Obama sagde endvidere, at hvis ikke ændringerne foretages nu og bliver mærkbare, vil USA rissikere at opleve situationen gå fra dårlig til drastisk forværret.

I sin tale sagde Obama, at en af de løsninger, der skal til for at løfte USA ud af den økonomiske krise er en betydelig satsning på vedvarende energi, herunder sol- og vindkraft. Obama vil have andelen af vedvarende fordoblet i løbet af de næste tre år.

Derudover indeholder planen en modernisering af 75 pct. af de offentlige bygninger samt en energieffektivisering i mere end 2 mio. amerikanske hjem.

Barack Obama vil blive indsat som USA's præsident den 20. januar.
 

Vindmølleindustrien er pr. 5. januar 2009 flyttet til flotte og mere tidssvarende lokaler i Energiens Hus på Rosenørns Allé 9, 5.sal. 1970 Frederiksberg.

For at fejre flytningen og Vindmølleindustriens direktør Jan Hylleberg, der tiltrådte 1. september, inviterer Vindmølleindustriens formand Peter C. Brun til reception i de nye lokaler. Hermed er der mulighed for selv at opleve de nye omgivelser.

Det sker onsdag den 14. januar 2009 fra kl. 15.30-17.30 i Energiens Hus, Rosenørns Allé 9,5. sal 1970 Frederiksberg.

Tilmeld venligst til P.A. Jeanette Sevelsted, js@windpower.org