Nyheder 2007

Det bliver Marseille, der skal ligge m2 til, når den europæiske vindkraftorganisation EWEA afholder sin årlige konference i 2009. Vindmølleindustrien har allerede købt standplads.

Når dørene den 16. marts 2009 slår op til årets EWEC konference i Marseille, forventes det, at op mod 5000 deltagere vil træde ind over dørtrinet.

Ledene politikere, klimainteresserede og ikke mindst repræsentanter fra hele vindmølleindustriens fødekæde vil deltage.

Konferencen, der varer i fire dage, sætter med sine 12.000 m2 gulvplads endnu en gang rekord for størrelsen på vindmøllekonferencer.

Vindmølleindustrien har allerede reserveret 219 m2 til en fælles stand, som Vindmølleindustriens medlemmer kan bestille plads på.

Næste års konference - 2008 - er i Bruxelles fra den 31. marts til den 3. april.

Medlemmer af Vindmølleindustrien kan bestille plads på vores danske fællesstand ved konferencen i Marseille i 2009 ved at skrive til Rikke Berg fra Dansk Eksportforening; rikke.berg@dk-export.dk

Læs mere
EWEC 2009
EWEA
Dansk Eksportforening

Vestas Wind Systems A/S har med ordren på 67 stk. V90-3,0 MW vindmøller modtaget deres hidtil største ordre på det Nordamerikanske marked. Møllerne, som har en samlet kapacitet på 201 MW, skal leveres til Horizon Wind Energy's projekt Meridian Way Wind Farm.

Mølleparken, som skal opstilles i Kansas nær Concordia i Cloud County, bliver udover leveringen også serviceret og vedligeholdt i fem år af Vestas. Der er tale om den største enkeltleverance til USA.

"På både stats- og føderalt niveau ser vi en stigende bekymring over forsyningssikkerhed og klimaforandring. Det fører igen til en øget interesse for vindkraft som en ren, pålidelig og konkurrencedygtig måde at producere elektricitet på. Vestas og Horizon er begge førende inden for deres felt og arbejder mod at udbrede anvendelsen af vindkraft i USA. Med denne V90-3,0 MW ordre tager vi endnu et vigtigt skrid mod at nå dette mål," siger Jens Søby, adm. direktør for Vestas Americas A/S.

Horizon er et 100 pct. ejet datterselskab af det portugisiske elselskab Energias de Portugal, der er én af de største producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder.

"Vi er begejstret over købet af V90-3,0 MW- vindmøllerne til Meridian Way Wind Farm, og vi ser frem til at fortsætte vores stærke samarbejde med Vestas i forbindelse med fremtidige vindkraftprojekter," siger Antonio Martins de Costa, CEO for Horizon Wind Energy.

Ved udgangen af 2007 forventer Horizon at have udviklet mere end 2.000 MW, og vil derudover drive vindkraftværker med en samlet installeret kapacitet på over 1.300 MW.

"Over årene har Vestas og Horizon etableret et stærkt og langvarigt samarbejde, og vi glæder os over at se dette blive yderligere forstærket med Meridian Way Wind Farm," afslutter Jens Søby.

Leveringen af de 67 møller påbegyndes i midten af 2008, og selve idriftsættelsen forventes også at finde sted i 2008.

Læs mere
Vestas Wind Systems A/S
Horizon Wind Energy
Læs hele pressemeddelelsen fra Vestas her
Meridian Way Wind Farm

I en ny og meget omfattende global undersøgelse erklærer 83 pct. sig enige i, at vi er nødt ændre adfærd, hvis vi skal reducere CO2 udslippet. Samtidig viser undersøgelsen, at tre ud af fire er parate til at betale mere i grønne afgifter for at bekæmpe klimaforandringerne.

Undersøgelsen, som er lavet for BBC af Globescan, omfatter 22.000 personer fra 21 lande. 75 pct. mener, at det er en god ide at hæve de grønne afgifter, så længe de ekstra afgifter går til yderligere forskning i vedvarende energiteknologier.

Dermed er der sendt et klart globalt signal om, at befolkningen er klar til at betale mere for vedvarende energi for at bekæmpe klimaforandringerne. Men det er ikke kun med pengepungen, at vi er parate til at yde lidt ekstra i kampen mod den globale opvarmning.

Hele 80 pct. er villige til at ændre deres livsstil, hvis det kan reducere CO2 udslippet. Selv i lande som USA og Kina, der står for den største udledning af CO2, er man positive overfor øgede grønne afgifter. Hele 85 pct. af den kinesiske befolkning mener, det er en god ide.

"Undersøgelsen viser klart, at folk er villige til at tage en større del af byrden, end de fleste politikere giver dem. Den helt store overraskelse og styrke ved disse informationer er entydigheden verden over. Det er meget sjældent at få et så overbevisende billede," siger Doug Miller, direktør for Globescan, til BBC.

Endvidere viser undersøgelsen også, at de fleste modstandere af højere grønne afgifter, skifter mening, når afgifterne bruges til udvikling af vedvarende energiformer.

Danmark deltog ikke i undersøgelse, som kommer få uger før, at forhandlingerne til den nye internationale protokol, der skal afløse Kyotoprotokollen, indledes i Indonesien.

Læs mere
Læs artiklen fra BBC her
Læs undersøgelsen fra Globescan (pdf)

2½ MW er genplaceret, 5 MW er pillet ned,  men der er ikke tilsluttet en ny vindmølle op i 2007. Det fremgår af et nyt notat som Danmarks Vindmølleforening netop har offentliggjort.

Danmarks Vindmølleforening har netop udsendt et notat om vindkraftudbygningen de seneste år. Af notatet fremgår det, hvor mange møller, der er opstillet år for år siden 1977 ligesom det fremgår, hvor mange vindmøller, der er blevet skrottet de seneste par år. 

På baggrund af de seneste mange dages debat om, hvor mange vindmøller og med hvilken effekt, der er opstillet de seneste par år, har Danmarks Vindmølleforening opdateret deres notat om vindkraftudbygningen.

I notatet kan du blandt andet læse, at der i år for første gang nogensinde er skrottet flere MW, end der er sat op. I alt er der tilsluttet seks vindmøller med en effekt på ca. 2.5 MW samtidig med, at der er taget 34 vindmøller ned med en samlet effekt på ca. 5 MW.

Det er i notatet også muligt at læse, om de seneste års opstillede vindmøller er opstillet under skrotningsordningen, om det er en testmølle, eller om det er noget helt tredje.

Endelig kan du finde information om, hvor store vindmøllerne er, hvor i landet de er opstillet og hvem der har produceret vindmøllen.

Når den kinesiske vindmøllekonference, Wind Power Shanghai 2007 om en uge åbner sine døre, vil det være en konference, der for alvor viser, at der i Kina også er et marked for vindenergi. Særlig efter, at den kinesiske regering har fastlagt, at 15 pct. af det kinesiske energiforbrug skal dækkes af VE i 2020.

Virksomheder som fx Vestas, Suzlon og Siemens vil udstille deres produkter ved Wind Power Shanghai, når konferencen åbner sine døre for de forventede 10.000 besøgene.

Udover udstillingen deltager over 300 delegerede også i debatten om, hvordan det fremtidige kinesiske vindmarked ser ud. I paneldebatterne deltager blandt andet virksomheder som Vestas og Suzlon og forskningscentret Risø.

Konferencen er et tegn på, at Kina stormer frem, når det gælder vindenergi. I 2005 vedtog Kinas regering en lov om, at 15 pct. af deres energiforbrug skulle dækkes af vedvarende energi i 2020.

Meget skepsis fulgte i kølvandet på den beslutning, da kritikere stillede spørgsmål ved, om denne målsætning kunne nås, når man i regnestykket inkluderede Kinas vækstrate og energiforbrug.

I september i år kom så første skridt i en løsning. Den kinesiske stat vil nemlig indføre støtteordninger samt skattefradrag for at fremme investeringerne i vedvarende energi.

Det er særligt ønsket om at reducere CO2-udslippet, som står øverst på Kinas dagsorden, og vindkraft viser sig oftest som værende den del af løsningen, der er mest effektiv og sikker.

Tallene for Kinas vindpotentiale er også svimlende. Lige nu er der en 1 million GW vindpotentiale i Kina, som endnu ikke er udnyttet.

Hvis Kina skal nå målet om 15 pct. i 2020, betyder det, at de vil producere over 10.000 MW. I 2030 forventer eksperter, at produktionen vil være over 100.000 MW.

Wind Power Shanghai 2007 bliver afholdt i samarbejde med Chinese Renewable Energy Industry Association, Chinese Wind Energy Association, GWEC og Shanghai International Exhibition Co.Ltd.

Læs mere 
Wind Power Shanghai 2007

Vestas Wind Systems A/S skal levere 25 vindmøller af mærket V90 - 2.0 MW til St. Seine projektet i Frankrig. Ordren kommer fra EOLE-RES og ligger yderligere 50 MW til fransk vindkraft.

Udover møllerne, der bliver placeret i Côte d'Or i Bourgogne, indeholder ordren også installation og en 5-årig serviceaftale.

"Vi er meget tilfredse med den nye ordre. Vi ser frem til at styrke vores position på det franske marked, og vi håber at udvikle vores gode samarbejde med EOLE-RES i fremtiden," siger Nicolas Wolff, adm. direktør i Vestas France SAS.

EOLE-RES har base i Avignon i Sydfrankrig og har i øjeblikket installeret 200 MW i Frankrig, hvoraf Vestas har leveret møller til de 100 MW. Virksomheden planlægger i øjeblikket projekter på i alt 1.500 MW.

I juni 2007 nåede det franske marked op på en installeret kapacitet på 2.000 MW, hvoraf de 500 var blevet installeret i første halvdel af 2007. Dermed er bunden også lagt for at Frankrig kan nå sit officielle mål om 10.000 MW i 2013.

Vestas forventer at levere sine møller medio 2008, og selve projektet forventes færdigt i første kvartal af 2009.

Læs mere
Vestas Wind Systems A/S
EOLE-RES
Læs hele pressemeddelelsen her

LM Glasfiber A/S har netop åbnet sin anden vingefabrik i Kina. Indvielsen af den nye fabrik markerer samtidig, at den danske vingeproducent fortsætter med at udvide på det globale marked.

Den nye fabrik, som får adresse i Urumqi i Xinjiang provinsen, kommer til at beskæftige omkring 200 medarbejdere.

Samtidig forventer LM, at fabrikken fra starten vil producere ca. 500 vinger om året.

"Kina har på imponerende vis valgt at satse markant på udviklingen af vedvarende energi. Jeg er overbevist om, at Kina inden for de næste få år bliver det største marked for vindenergi i verden," suger Roland Sundén, adm. direktør i LM Glasfiber A/S.

Xinjiang provinsen råder over noget af Kinas mest udviklede vindindustri, og er også hjemsted for Goldwind, som LM indgik en strategisk samarbejdsaftale med tidligere på året.

"Det glæder os at kunne se første resultat af vores samarbejde med åbningen af LM Glasfibers vingefabrik i Xinjiang," siger Wu Gang, adm. direktør i Goldwind.

LM leverer de første vinger fra fabrikken til Goldwinds vindmøller i Da Ben Cheng mølleparken, som er den største i Kina med 200 vindmøller og en samlet kapacitet på 100 MW.

Kina er verdens 5. største vindmøllemarked. Landet installerede 1.347 MW i 2006 og har en samlet installeret effekt på 2.604 MW.

Læs mere
LM Glasfiber A/S
Goldwind

En fortsat udbygning af vindenergi kan kun ske, hvis møllerne har den nødvendige lokale opbakning. Derfor er det vigtigt, at der både er plads til mennesker og møller i Danmark.

Undersøgelse på undersøgelse viser, at stort set alle danskere går ind for vindenergi. Men forskellige medier viser desværre også, at flere danskerne nærer store bekymringer ved at blive nabo til en vindmølle.

"Naboernes bekymringer er legitime, og vi tager dem alvorligt. Vindmølleindustrien vil gerne i dialog og lære af kritikken. Første skridt er en ny hjemmeside, hvor vi stiller vores viden til rådighed for at afklare de tvivlsspørgsmål, der måtte være om det at være nabo til en vindmølle. Den nye hjemmeside hedder 'Vind og Dig'," siger Bjarne Lundager Jensen, adm. direktør i Vindmølleindustrien. ·

'Vind og Dig' hjemmesiden kan ses her. Her kan alle interesserede, vindmølle naboer eller ej, læse om stort set alle aspekterne ved et naboskab med en vindmølle.

Hjemmesiden sætter f.eks. fokus på, hvilken betydning vindmøllens placering har, i hvor høj grad man vil kunne se og høre møllerne, i hvilken grad møllerne kaster skygge etc.

"Vi skal i dialog med naboerne. Men der er ingen tvivl om, at i fremtiden skal også politikerne afsætte betydelige ressourcer til at tage den grundige dialog med naboerne, inden de beslutter sig for vindmøllernes placering," siger Bjarne Lundager Jensen, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

'Vind og Dig' hjemmesiden gør op med myterne omkring vindmøller, men fremstiller også ærligt problematiske forhold ved et naboskab med en vindmølle.

"Kun igennem dialog kan vi rydde ud blandt de mest almindelige misforståelser men også lære af kritikken og i sidste ende forbedre planlægningen og produktet" siger Bjarne Lundager Jensen, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

ABB har netop vundet en ordre på 400 millioner USD fra det tyske elselskab E.ON Netz GmbH. Virksomheden skal levere det transmissionsudstyr, der skal forbinde verdens største havmøllepark med det tyske elnet.

ABB skal forbinde den nye 400 MW Borkum-2-park med sin nye miljøvenlige transmissionsteknologi, HVDC Light.

Vindmølleparken, som forventes driftsklar i september 2009, bliver placeret over 100 kilometer fra Tysklands nordøst kyst, og bliver dermed også den mest afsidesliggende havmøllepark i verden.

"Forbindelsen af vedvarende energikilder med nettet kan godt være en udfordring på grund af de miljømæssige betingelser og afstanden. Projektet demonstrerer, hvordan vedvarende energikilder kan integreres i kampen mod klimaændringer," siger Peter Leupp, chef i ABB's Power Systems division.

ABB er ansvarlig for konstruktion, levering og installering af HVDC Light. Selve kabelstrækningen vil være nedgravet eller undersøisk for derved at minimere miljøpåvirkningen.

Tyskland dækker i øjeblikket 7 pct. af sit elforbrug med vindenergi, og den nye havmøllepark forventes også at nedbringe CO₂-udslippet med 1,5 millioner ton om året.

Igennem de sidste tre år er ABB's vindenergiforretning vokset med over 50 pct. om året, og i 2006 gav forretningsdelen en omsætning på over 500 millioner USD.

Læs mere
ABB
Læs mere om HVDC her
E.ON Netz

LM Glasfiber A/S har indgået et nyt forskningssamarbejde med CORUS-Centret og LAFI. Sammen skal de udvikle en ny overfladebehandling, der kan mindske risikoen for isdannelse på vindmøllevinger.

Det er projektets formål at fokusere på at udvikle en overfladebehandling til møllevinger baseret på ionimplantering og uv-bestråling.

Samtidig vil man også optimere de tekniske parametre for processen, så den kan bruges industrielt.

Forskningssamarbejdet er vigtigt, for hvis der dannes frost på vingerne, falder den aerodynamiske effektivitet. Isen kan også skabe problemer med mekanisk stress, metaltræthed og øgede vibrationer.

Netop derfor er det vigtigt med den nye forskning, da flere og flere vindmøller bliver opstillet på koldere breddegrader.

"Der er et betydeligt potentiale i at tilpasse vindmøller til kolde klimaforhold som f.eks. det strenge nordamerikanske vejr," siger Jesper Månsson, forskningschef i LM Glasfiber A/S.

Selve overfladebehandlingen vil i fremtiden blive brugt som en ekstra finish på de færdigproducerede vinger.

"Især vil udviklingen af en antioverisningsteknik kunne bidrage til at øge komponenters og vindmøllers levetid og til at overvinde isens virkning på disse komponenters og vindmøllers drift," fortæller Jesper Månsson.

LAFI vil sammen med LM og CORUS lede projektet, mens det er National Institute for Scientific Research, der er den akademiske garant og partner.

De første faser af projektet forventes at løbe over stablen de næste 18 måneder.

Læs mere
LM Glasfiber A/S
CORUS
LAFI

En igangværende undersøgelse om lavfrekvent støj fra moderne vindmøller konkluderer foreløbigt, at de nye, moderne vindmøller ikke genererer ekstra lavfrekvent støj. Undersøgelsen, som er medfinansieret af Energistyrelsen, forventes færdig i foråret 2008.

Undersøgelsen, som udføres af Risø, DONG Energy, Aalborg Universitet og DELTA, har til formål at afklare, hvorvidt støjen fra moderne møller har et væsentligt indhold af lave frekvenser og infralyd, og om denne støj er til gene for vindmøllenaboer.

Undersøgelsen fokuserer på lavfrekvent støj indenfor to områder; aerodynamisk- og mekanisk støj.

Foreløbigt konkluderer undersøgelsen, at de store møller ikke genererer ekstra aerodynamisk støj i det lavfrekvente område i forhold til mindre møller. Ligeledes reducerer afstandskravene støjen.

Dog har undersøgelserne vist tegn på, at der kan forekomme mekanisk støj i det lavfrekvente område. Det er dog et fænomen, der kun er et problem ved prototyper, og som derfor bliver rettet inden møllen bliver opstillet til kommercielt brug.

Derudover konkluderer undersøgelsen, at der med sikkerhed ikke opstår problemer med infralyd, hvis man er nabo til en vindmølle.

Lokale protester mod vindmøller er ofte funderet i en usikkerhed omkring støjgener fra møllerne. Det forventes derfor også, når undersøgelsen er tilendebragt, at konklusionerne kan føre til større sikkerhed i vurderingen af støjgener og afstandskrav - til fordel for både naboer og producenter.

Projektet er finansieret med en støtte på 2,9 mio. kroner fra Energistyrelsen og har et budget på i alt 4.2 mio. kr.

Vindmølleindustrien har lavet en portal til dig, som er nabo til en vindmølle, hvor du kan læse mere om alle aspekterne ved et naboskab med en vindmølle - også støj.

Læs mere
Aalborg Universitet
Forskningscenter Risø
Dong Energy
Delta Akustik & Elektronik

LM Glasfiber A/S modtog i sidste uge Dansk Industris produktpris 2007 for udviklingen af verdens længste vinge på 61,5 meter. Det var 13. gang, prisen blev uddelt, og LM vandt i et felt på 31 produkter, hvor fem var finalister.

Dansk Industri fremhævede som baggrund for, at LM løb med prisen, at LM Glasfiber på baggrund af fire års forskningsindsats har udviklet en helt ny generation af vinger, der bryder grænserne for, hvad der hidtil har været muligt på materialesiden.

"LM Glasfibers nye generation af vindmøller signalerer en særlig stor grad innovation, kreativitet og evne til at skabe markedsledende produkter," siger Henning Dyremose, formand for Dansk Industri.

En vindmølle med den nye vinge på 61,5 meter, opsat i en havmøllepark som fx Horns Rev, kan producere el, der svarer til knap 5.000 danske husstandes årlige forbrug.

"Nogle af de første møller med de nye vinger er stillet op på 40 meter vand 25 km ud for Skotlands østkyst. På havet gælder det i øvrigt om at have så store møller som muligt, og her passer LM Glasfibers 61,5 meter vinger perfekt," siger Frank V. Nielsen, udviklingsdirektør i LM Glasfiber A/S.

Med de nye, moderne møller og en langsigtet planlægning, kan vi i Danmark opnå 50 pct. vindkraft i elnettet. Dette kan gøres med 1.700 af de nye møller imodsætning til de 5.200 gamle møller, som i dag producerer 20 pct. vindkraft.

Læs mere
LM Glasfiber A/S

Vindmølleindustrien har netop lanceret en ny "Vind og dig" hjemmeside, hvor du kan læse om, hvad det vil sige at være nabo til en vindmølle.

Vind og dig er fremover indgangen for dig, der enten allerede bor ved en vindmølle eller kommer til at bo ved en vindmølle.

På hjemmesiden er det blandt andet muligt at læse om, hvilken betydning vindmøllens placering har, i hvor høj grad man vil kunne høre og se vindmøllen, og hvad opsætningen af vindmøller betyder for naturen og dyrelivet.

At det i dag er kommunen, der har ansvaret for at finde placeringer til de nye vindmøller, har ikke gjort bekymringerne for at være nabo til en vindmølle mindre. Desværre bygger bekymringerne ofte på myter om vindmøllerne.

Derfor har Vindmølleindustrien lavet en hjemmeside med veldokumenterede informationer om, hvad det vil sige at være nabo til en vindmølle.

En ny undersøgelse bragt i Mandag Morgen viser, at danskerne vil have møllerne op nu. Også selvom politikkerne på Christiansborg skal bestemme placeringen af de nye vindmøller.

Analyseinstituttet Zeperas har på vegne af Mandag Morgen foretaget en undersøgelse, der viser, at 52 pct. af befolkningen mener, at politikerne skal skære igennem nu og sikre en national plan for opstillingen af vindmøller.

Selvom om debatten angående opstillingen af nye, høje og moderne møller har været præget af lokale protester, så viser det sig, at kun 27 pct. af befolkningen mener, at Folketinget ikke skal være aktive i udpegninegn af placeringer for de nye vindmøller.

Det er hovedsagligt partierne Venstre og Dansk Folkeparti, der har været tilbageholdende med en mere central styring af vindmølleplanlægningen. Det er også overvejende deres vælgere, som er imod en hårdere linie fra Christiansborg.

Alligevel mener flertallet af vælgerne - også blandt de adspurgte af Venstre og Dansk Folkepartis vælgere, - at der centralt skal træffes beslutninger om vindenergien nu.

Målingen viser endvidere, at der kun er en marginal forskel på, hvordan meningerne fordeler sig i de forskellige landsdele.

Siemens Wind Power A/S skal levere møller til verdens største offshore vindmøllepark. Den store vindmølleproducent har netop vundet ordren på 140 havvindmøller til den britiske Greater Gabbard havmøllepark.

Det er Greater Gabbard Offshore Winds Limited, som er et partnerskab mellem Airtricity og Fluor, der har bestilt de 140 vindmøller, der hver har en effekt på 3,6 MW.

Aftalen er den største indgået på offshore markedet, og møllerne forventes at blive leveret i 2009 og 2010.

"Siemens glæder sig over at have underskrevet denne reservationsaftale om et så prestigefyldt projekt. Aftalen markerer endnu en milepæl for Siemens, som klar markedsleder på havvindmøllemarkedet," siger Andreas Nauen, adm. direktør for Siemens Wind Power A/S.

Havmølleparken, som kommer til at ligge 25 km fra Suffolks kyst ved Themsens udmunding, kommer til at producere strøm med en maksimal kapacitet på 500 MW.

Det betyder også, at parken vil levere grøn strøm til mere end 415.000 britiske hjem.

Det er den første britiske havvindmøllepark, som skal bygges uden for territorialfarvand, og selve vindmøllerne vil blive placeret omkring Inner Gabbard og Galloper banker.

Mølleparken forventes at blive installeret i midten af 2009 med afslutning i udgangen af 2010.

Læs mere
Siemens Wind Power A/S
Greater Gabbard Offshore Wind Farm

Embedsmændene i EU kæmper i disse måneder med en harmonisering af støtten til den grønne og vedvarende energi. Hvis 2020 målet om 20 pct. VE skal nås, kræver det en rolig hånd fra EU og en tredobling af VE's andel i det europæiske elnet. Danmark kan vise vejen frem.

Så klar er meldingen i den analyse, som ECON har lavet på vegne af Dansk Energi på basis af de tal, som medlemslandende indberettede til EU-kommissionen i 2003 og 2004.

Det danske eksempel kan være vejen frem. Ifølge Ulrik Bang, som er chefkonsulent i Dansk Energi, har Danmark potentiale til, at 70 pct. af elforbruget kan dækkes af vedvarende energi, hvor vindenergi er den bærende søjle.

Ifølge ECON og Dansk Energi skal man nemlig sikre investeringer i vedvarende energi i de lande, hvor man får mest værdi for pengene. Ud fra en markedsorienteret filosofi foreslår undersøgelsen, at op imod 50 pct. af investeringerne i EU skal gå til vindenergi fordelt ligeligt mellem hav og land.

Og det er her Danmark kommer ind i billedet, fordi Danmark har de nogle af de bedste vindforhold i Europa. Analysen slår nemlig fast, at pr. investeret krone vil man få mest el ud af at placere nye, moderne vindmøller i Danmark.

Ifølge analysen kan europærerne undgå en ekstraregning på 250 milliarder kroner, hvis embedsmændene i EU holder hånden rolig, når de skal finde frem til en ny fordelingsnøgle, der gør op med de forskellige nationale støtteordninger, og som i stedet indfører et fælles støtteniveau.

Det kan dog betyde, at der kommer et politisk slagsmål i gang, da nogle lande for at leve op til den europæiske målsætning skal fordoble deres VE-forbrug.

EU-kommissionen forventer at være klar med et uspil til december, som også kommer til at omfatte en ligeså svær fordelingsopgave - nemlig EU's mål om at udledningen af CO2 minimum er på 20 pct.

Læs mere 
Dansk Energi
ECON
Læs analysen her

Politikere, forskere, erhvervsfolk og andre meningsdannere vil være samlet på tirsdag den 25. september for at diskutere nutidens største udfordring - klimaet. Copenhagen Climate Solutions vil i tiden frem til klimatopmødet 2009 arbejde for at udvikle en samlet model, der skal skabe et CO2 neutralt samfund.

Frem til topmødet vil Copenhagen Climate Solution fungere som showcase for en række forskellige innovative klimaløsninger. Derfor er også Vindmølleindustrien indtrådt som partner i et samarbejde med over 25 private sponsorer og partnere.

"I dette forum skal Vindmølleindustrien selvfølgelig også være repræsenteret. Som industri har vi næsten 30 års erfaring som udstillingsvindue for udenlandske kunder, politikere og andre interesseorganisationer. Det skyldes, at vi i Danmark har været gode til at tage chancer, og vi har kunnet fremvise produkter af meget høj kvalitet," siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien.

Bjarne Lundager Jensen skal på konferencen deltage i en paneldebat fra 13.30 - 14.30 om, hvordan Danmark kan bevare sin position som foregangsland, og hvordan vi sikrer en effektiv udnyttelse af eksisterende viden. 

Derudover afholdes der under dette års Copenhagen Climate Solutions debatter om bl.a. strategisk klimaledelse, klimabranding, transport og infrastruktur samt politikudvikling mv.

Læs mere
Copenhagen Climate Solutions
Tilmeld dig her
Se programmet her

Fire virksomheder fra Randers, der leverer komponenter til vindindustrien, fusionerer nu efter længere tids succesfuldt strategisk samarbejde. Med i fusionen er Værum Smede- og Maskinværksted ApS, som er medlem af Vindmølleindustrien.

Den nye virksomhed, som kommer til at gå under navnet Prodan A/S, består udover Værum Smede- og Maskinværksted af Giga Stål ApS, FJ Teknik ApS og Prodan A/S.

Det er det fælles marked og de fælles kunder, som var årsagen til det strategiske samarbejde, som nu udmønter sig i beslutningen om at fusionere.

"Vi er 100 procent ordreproducerende, og vores strategi er at vækste sammen med vores kunder. Vi gør meget ud af at effektivisere og rationalisere, og ingeniørerne i vores udviklingsafdeling arbejder løbende med at forenkle produktionen", siger Per Hastrup, ny adm. direktør i Prodan A/S, til Erhvervsbladet.

Prodan vil fortsætte i dette spor og stadigvæk levere komponenter i plast og metal til blandt andet vindmølleindustrien.

Virksomheden har netop købt en byggegrund og er i fuld kamp med at bygge deres nye domicil i Randers, som det forventes, at de flytter ind i til december 2008.

I spidsen for flytningen står den ny administrerende direktør, Per Hastrup, som tidligere fungerede som revisor for alle fire virksomheder før fusionen.

Virksomheden har godt 130 medarbejdere, og omsætningen i det første regnskabsår for den nye virksomhed forventes at blive 150 millioner kr., hvor omkring 40 % vil være eksportomsætning.

Læs mere
Prodan A/S

Miljøministeriet har endnu engang gjort status for udskiftningsordningen for vindmøller, og det ser ikke godt ud. Siden sidste status i april i år er der kun blevet vedtaget en enkelt lokalplan, hvilket bringer det samlede tal for 2007 på 16,5 MW. 

350 MW skal opsættes inden udgangen af 2009. Det var budskabet, da folketingets partier i foråret 2004 indgik en bred aftale om vindenergi og decentral kraftvarme. I dag er der kun vedtaget lokalplaner for i alt 89 MW.

Ifølge Miljøministeriets status på udskiftningen af vindmøllerne forventer kommunerne at have planlagt opstilling af vindmøller med en samlet effekt på 306 MW medio 2008. Det er dog stadig et godt stykke fra aftalen i udskiftningsordningens om 350 MW, og nu begynder det at knibe med tiden, hvis det skal nås inden udgangen af 2009.

"Det går simpelthen for langsomt. Med et klimatopmøde i horisonten har vi ikke tid til at vente længere. Hvis vi fortsætter i det tempo, så bliver vi nødt til at sende politikerne til Sverige eller Tyskland i 2009 for at se de nyeste vindmøller," udtaler Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien.

Ifølge miljøministeriet forventer kommunerne at kunne vedtage lokalplaner for 217 MW inden medio 2008, men med det tempo, der hidtil er sat for dagen, virker det helt urealistisk. Derfor opfordrer Vindmølleindustrien endnu engang miljøminister Connie Hedegaard til at lægge præs på kommunerne.

"Det går for langsomt med at vedtage lokalplaner, og det går for langsomt med at finde placeringer. Det understreger endnu engang behovet for en mere effektiv vindmølleplanlægning i Danmark, hvor kommunerne i højere grad er forpligtiget," siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien.

Læs mere
Læs Miljøministeriets notat vedr. status for udskiftningsordningen august 2007

Der er en ny dreng i klassen, nemlig Jakob Axel Nielsen fra Det Konservative Folkeparti, der overtager ansvaret for Transport- og energiminister. Det står klart efter, at Statsminister Anders Fogh Rasmussen i dag præsenterede en mindre rokade i regeringen for Dronningen og befolkningen.

Den nye minister, som blev valgt ind i Folketinget ved sidste valg i 2005, er uddannet advokat og har senest beskæftiget sig med skattepolitikken, inden partiformand Bendt Bendtsen ringede til ham med et ministertilbud.

"For en stor dreng som mig, som kan lide alle former for fly, færger, tog og biler, så er det lidt af en drøm at blive transportminister. Og ikke mindst energien, hvor vi står overfor store forhandlinger lige nu," siger Jakob Axel Nielsen til P4 Nordjylland.

Jakob Axel Nielsen får med energiforhandlingerne også en ilddåb som minister. Han får brug for alle sine politiske talenter, når de komplicerede forhandlinger genoptages på Christiansborg i den kommende tid.

De store udfordringer for Jakob Axel Nielsen bliver at få samlet forligspartierne i en aftale om en ambitiøs udbygning af vedvarende energi i Danmark.

Den nye minister overtager sit ministerium efter Flemming Hansen, der kan bryste sig af at være den Transport- og energiminister, som har siddet længst på taburetten inden for det pågældende område.

Flemming Hansen, som har siddet for bordenden i energiforhandlingerne i det sidste halve år, har også meddelt, at han ikke genopstiller til Folketinget ved næste valg.

Jakob Axel Nielsen er 40 år gammel og bor til daglig i Aalborg, hvor han også er valgt. Før sin ministerdebut bestod hans ordfører- og tillidsposter af områder som skat, bolig, kultur og medie.

Læs mere
Transport- og energiministeriet
Jakob Axel Nielsens profil hos Det Konservative Folkeparti.

Verdens længste vindmøllevinge fra LM Glasfiber A/S på 61,5 meter har netop sikret sig en plads blandt de fem finalister til Dansk Industris Produktpris 2007.

Hvis LM løber med prisen, når vindervirksomheden bliver fejret på Dansk Industris erhvervspolitiske møde den 27. september 2007 i København, vil det især være den nye, moderne komposit teknologi, der vil være afgørende.

"Det er en stor ære at være blandt finalisterne og dermed modtage Dansk Industris anerkendelse af de mange kræfter LM Glasfiber bruger på innovation. Det er en stor tilfredsstillelse at vide, at vi er med til at flytte grænserne for alternativ energi ved at sætte nye, innovative løsninger i produktion," siger Steen Broust Nielsen, kommunikationschef i LM Glasfiber A/S.

LMs vinge flytter nemlig grænserne for, hvad der er muligt i vindenergibranchen både i forhold til komposit teknologi men også produktionsteknisk.

Vingen, som har en samlet rotordiameter på 126 meter, er udviklet ved hjælp af LMs FutureBlade teknologi. Dermed opnåede man en vinge, som vejer under 18 tons, som er en imponerende lav vægt for en vindmøllevinge.

Tilsammen kan tre vinger af denne størrelse dække 2 fodboldbaner, og med en rotordiameter på 126 meter er det muligt at opnå en effekt på 5 MW. Det svarer til 5000 husstandes årlige elsforbrug.

Det første sæt LM 61,5P prototypevinger er allerede sat i værk. De er nemlig monteret på 5M prototypemøllen ved Brunsbüttel i Nordtyskland, hvor de uden problemer har været tilsluttet nettet siden 2004.

Læs mere
LM Glasfiber A/S
Dansk Industris Produktpris 2007
Læs hele pressemeddelelsen fra LM her

DSB har netop indgået en aftale med DONG Energy. Fremover skal alt strøm til S-tog og afgangene mellem København og Padborg komme fra dansk og svensk vindkraft.

Aftalen mellem DSB og DONG Energy gælder i første omgang fra 2008 til 2009 og vil dermed reducere DSB's årlige CO­­2 udslip med 85.000 ton.

Adm. direktør i DSB Søren Eriksen siger til Berlingske Tidende:

"Vi gør det for at få et ekstremt miljørigtigt produkt. Med aftalen bliver halvdelen af vores togdrift baseret på vedvarende energi, og det er noget, der rykker i forhold til vores CO2 udslip."

De mange megawatt, som DSB og DONG Energy har indgået aftale om, skal komme fra dansk og svensk vindkraft.

"Aftalen bærer i den rigtige retning for os alle sammen, og det er dejligt at se, at erhvervslivet vil være med til at gøre noget for miljøet," siger koncerndirektør i DONG Energy Lars Clausen.

Aftalen er den første større aftale af sin art i Danmark, hvorimod englænderne allerede er langt fremme i konkurrencen om det laveste CO2 udslip. I England indgår lavt CO2 udslip som et konkurrenceparameter på lige vilkår som pris og kvalitet.

De S-togs rejsende og de, der rejser mellem Købehavn og Padborg vil ikke komme til at mærke en højere elregning. Adm. direktør i DSB Søren Eriksen siger:

"Selvfølgelig er grøn strøm dyrere, men ekstraomkostningerne er på et niveau, hvor det betaler sig. For vi vil jo markedsføre os på den grønne profil og satser på, at det vil give os flere kunder. Så samlet set forventer vi, at aftalen betyder et plus på bundlinjen."

Aftalen mellem DSB og DONG Energy gælder i første omgang fra 2008 til 2009. Ved siden af aftalen med DONG Energy har DSB sat sig som ambition, at de vil reducere deres strømforbrug med 10 pct. frem mod 2010.

Læs mere
DONG Energy
DSB

Dansk Folkepartis forslag om en særlig erstatningsordning for naboer til vindmøller er juridisk et forslag uden egentlig indhold, da gældende naboret allerede i dag sikrer erstatningsret til naboer. Det mener jurist og ekstern lektor ved Københavns Universitet, Anders Hessner, som i øjeblikket er ved at færdiggøre sin ph.d. afhandling i naboforhold.

Naboer til alle typer af infrastruktur er nemlig sikret gennem regler for afstand, støj, skyggekast osv.

Hvis der alligevel opstår en situation, hvor man oplever, at ens såkaldte naboret er krænket kan man allerede i dag søge om erstatning ved domstolene og en særordning for vindenergi synes derfor overflødig.

"Hvis man vil sikre naboer til vindmøller lige så godt som naboer til alt muligt andet, så skal man ikke gøre noget. Reglerne eksisterer allerede," siger Anders Hessner.

En af de store konsekvenser af DF's forslag er, at det vil stille naboer til vindmøller bedre end naboer til fx motorveje, mobilmaster og kraftværker - uanset om det eventuelle værditab skulle være enslydende.

"Juridisk vil man udløse et problem, nemlig om forskelsbehandling af naboer er berettiget, og det er den ikke. Hvorfor skal en nabo, der generes af et kraftværk ikke automatisk have erstatning, når ham der bor ved siden af vindmøllen får det?," siger Anders Hessner.

Det er et grundlæggende princip at alle er lige for loven. Hvis man laver en særordning for vindmøller, så skal man fra politisk hold kunne forsvare, hvorfor man forskelsbehandler vindmøller i forhold til fx højspændingsmaster, kraftværker og motorveje.

Og som Anders Hessner ser det, har det en meget tydelig konsekvens.

"Hvis man laver en særordning for vindmøller, så vil der gå tre timer, og så står andre naboer klar med erstatningssager. De vil helt berettiget kunne hævde, at deres rettigheder er blevet krænket, for det kan ikke passe, at nabo A ikke kan få erstatning for en 300 meter høj tv-mast i baghaven, når nabo B kan få erstatning for en vindmølle i horisonten. Det er jo helt grotesk."

I sidste instans er en særregel for vindmøller også et brud med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som bl.a. beskytter ejendomsretten og indeholder et forbud mod uretmæssig forskelsbehandling.

Derfor kan der heller ikke herske nogen tvivl om, at politikerne på Christiansborg skal tænke sig grundigt om, inden de sætter sig til forhandlingsbordet.

Læs mere
Advokatfirmaet Hessner
Anders Hessners ph.d. profil på Københavns Universitet

Der er vind i sejlene på Ingeniørhøjskolen i Århus, som netop har modtaget en bevilling på 6,3 mio. kr. fra Undervisningsministeriet til oprettelsen af et nyt videnscenter for Integreret Energi Design på Århus Havn.

Integreret Energi Design er en bredspektret og helhedsorienteret metode, som tænker både tekniske og æstetiske valg med i en designproces.

Arkitektur, energiforbrug og bygningskonstruktion skal fremover tænkes sammen under planlægningen. Netop denne tankegang skal skabe en platform for, at det bliver muligt at nedbringe bygningers energiforbrug, så den energipolitiske opgave løftes samtidig med, at æstetikken højnes.

"Sammenkoblingen af ingeniøruddannelser, udvikling og forskning inden for såvel vindkraft, energiteknologi og byggeri vil skabe meget stærke, faglige miljøer til glæde for såvel uddannelser som industri, og med en central placering på havnen får Århus et meget stærkt brand inden for energisektoren", siger Arne Førland-Larsen, udviklingschef på Ingeniørhøjskolen i Århus.

Videnscentret skal fokusere på energi som en strategisk ressource, som samfundet investerer i. Derfor vil der også på Århus Havn særligt blive sat fokus på udvikling af nye materialer og energikilder, samt formidling og assistance til arkitekter, rådgivende ingeniører og entreprenører.

Rektor for Ingeniørhøjskolen i Århus, Ove Poulsen mener, at dette kan være med til at give energibranchen følelsen af at være en sektor.

"Branchen har været for fragmenteret, og det her vil hjælpe til at skabe en enhed. Særligt, når man bl.a. i dette tilfælde ville være i stand til at se forsyningsselskaber og vindmølleproducenter gå sammen om at udvikle branchen på et avanceret forsknings- og uddannelses niveau," siger Ove Poulsen.

Videnscentret får et samlet budget på ca. ti mio. kr. Ingeniørhøjskolen og Maskinmesterskolen flytter i 2011 sammen i et nyt hus på havnen.

Til september starter 320 nye ingeniørstuderende, hvor maskin- og bygningslinien trækker størstedelen med 200 studerende.

Læs mere
Ingeniørhøjskolen i Århus
Læs pressemeddelelsen her

Under de energipolitiske forhandlinger lige inden sommerferien kom Dansk Folkeparti med et forslag om erstatning for værditab på fast ejendom til naboer til vindmøller. Lektor og ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, Anders Hessner slår dog fast i Berlingske Tidende den 16. august, at den mulighed allerede eksisterer.

"Der er allerede adgang til og retspraksis for, at naboer til vindmøller kan tilkendes erstatning fra ejerne af møllen. Hvis møllen fører til et større værditab, end naboen må påregne, kan han få erstatning" siger Anders Hessner.

Anders Hessner fortsætter, "Og det giver ikke god mening at indføre en særlig ordning for vindmøller. Det ville betyde, at det samme værditab skulle behandles forskelligt afhængigt af kilden til værditabet."

Hvis en nabo til en vindmølle kan påvise, at deres ejendom har lidt et værditab på grund af møllen, eksisterer der altså allerede en mulighed for, at de kan søge erstatning.

Direktør i Vindmølleindustrien Bjarne Lundager Jensen er heller ikke begejstret for Dansk Folkepartis forslag:

"Det klæder ikke Dansk Folkeparti, der i så mange andre sammenhænge ønsker at være et ansvarligt parti, at komme med sådan et forslag uden at undersøge de regler der allerede findes. Hvis man ønsker en generel erstatningsordning, hvor de private investorer skal betale erstatningen vil det være et helt nyt retsligt princip. Så skal de private investorer betale erstatning til møllens nabo på trods af, at det er de offentlige myndigheder, der beslutter, hvor møllen skal står. Der er der vel ingen, der kan se nogen rimelighed i."

Bjarne Lundager Jensen siger desuden "Der foregår i dag en meget langvarig og grundig planlægningsproces når kommunen skal placere de nye møller. I den proces tager kommunen også hensyn til naboer og natur ligesom den tager hensyn til, hvor vinden blæser."

Lovgivningen sikrer desuden at udbygning af vindkraft sker på den mest skånsomme måde ved at stille krav til vindmøllens lydniveau, farve og skyggekast.

Læs mere
Læs artiklen "DF vil give naboer til møller erstatning" på Berlingske Tidendes hjemmeside

Efter mange måneders arbejde igangsatte partnerskabet Megavind i går, torsdag den 16. august sit første udkast til en overordnet strategi for at styrke forskning, uddannelse og innovation inden for vindkraft.

Det skete på et møde med transport- og energiminister Flemming Hansen i dag i ministeriet.

"Det er glædeligt at se et samlet udspil, som hele vindmøllebranchen står bag. Strategien er helt i tråd med regeringens energipolitik. Regeringen har foreslået en betydelig forøgelse af energiforskningsmidlerne, som vil kunne fremme den udvikling, som strategien peger på. Jeg håber der kan opnås enighed med de øvrige partier om den fremtidige energipolitik, så virksomhederne kan komme i gang med de gode projekter. Det er vigtigt, hvis Danmark skal bevare sin styrkeposition på vindområdet," siger Transport- og energiminister Flemming Hansen.

Rapporten stiller skarpt på styrker og svagheder ved det danske kompetencecentrum for vindkraft. Konklusionen er, at den stigende internationale konkurrence sætter både industri og forskningsverdenen under pres. Der er behov for nytænkning, styrket samarbejde og en målrettet indsats for at bevare innovation og teknologiudvikling inden for Danmarks grænser.

"Der er behov for at gøre op med den endimensionale tankegang som har præget afprøvning og demonstration af ny teknologi. Derfor er én af de vigtige nyskabelser, som Megavind anbefaler, en trebenet strategi for uddannelse, forskning og demonstration af ny teknologi. Det er nu eller aldrig for Danmarks styrkeposition. Hvis ikke Danmark øger den samlede forskningsindsats på vind, taber vi terræn til vores konkurrenter," siger Finn Strøm Madsen, direktør for Vestas Technology R&D

Megavinds anbefalinger vil fungere som reference for de kommende års strategiske forskning inden for vindkraft, og bliver således den gældende forskningsstrategi for vindkraft i Danmark.

Partnerskabet Megavind tog sin form i efteråret 2006 på baggrund af regeringens redegørelse om fremme af miljøeffektiv teknologi. Partnerskabets overordnede formål er at styrke det danske innovationsforspring inden for vindkraft ved at skabe en sammenhængende strategi for innovation og forskning.

Styregruppen består af repræsentanter for Vestas Wind Systems A/S, Siemens Wind Power A/S, Risø, DTU, Aalborg Universitet, Energistyrelsen, Energinet.dk og DONG Energy A/S.

Vindmølleindustrien fungerer som sekretariat for Megavind.

Miljøminister Connie Hedegaard er optimist efter, at hun på et møde med 22 borgmestre fra vindstærke kommuner i denne uge kun mangler planer for placeringen af 50 megawatt. Der er nemlig nu kommunale planer for nye vindmøller med en samlet kapacitet på 300 megawatt.

Miljøministeren gav i maj i år ellers kommunerne en sidste advarsel, hvor hun lagde vægt på, at der skulle have sket betydelige fremskridt til statusen her i august, hvis kommunerne ville undgå et landsplansdirektiv. Men nu er tonen ændret.

"Det bekræfter mig i, at man skal strække sig langt for at se, om ikke det kommunale selvstyre kan klare opgaven. Jeg synes, den helt dominerede holdning er, at kommunerne gerne vil bidrage," siger miljøminister Connie Hedegaard (K) til Ritzau.

I Vindmølleindustrien modtager man nyheden om ministerens møde med borgmestrene med ro.

"Vi er glade for, at mødet mellem miljøminister Connie Hedegaard og borgmestrene er gået godt, og at der er god stemning omkring udskiftningsordningen. Men vi vil gerne se de konkrete planer på bordet, før vi deler ministerens optimisme," siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien.

Connie Hedegaard tilføjer, at hun er overbevist om, at man kommer i land med udskiftningsordningen inden klimatopmødet, hvor 150 nye vindmøller skal erstatte 1000 gamle, konventionelle møller i landskabet.

Miljøministeriet offentliggør den præcise placering i næste uge.

Ordningen, som blev vedtaget i 2004 af regeringspartierne og Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF og Kristendemokraterne, løber til udgangen af 2009. Forligspartierne skal have en status, når energiforhandlingerne optages igen.

Læs mere
Miljøministeriet

Vindmølleindustrien er med som partner, når grundstenen til FN's klimatopmøde i København lægges den 25. september 2007 i Bella Centeret, når Copenhagen Climate Solutions afholdes for første gang.

Copenhagen Climate Solutions, som bliver en årlig begivenhed, tager afsæt i Danmarks styrkeposition og kompetencer for at positionere Danmark som et globalt udstillingsvindue og eksperimentarium for innovative klimaløsninger.

Konferencen, som er arrangeret af bl.a. Mandag Morgen er en udstikker af Miljøministeriets klimaråd, Copenhagen Climate Counsil. Det overordnede formål er at forberede den fælles indsats under klimatopmødet i 2009, og konferencen er målrettet virksomhedsledere, leverandører, politikere, interesseorganisationer og de danske regioner.

"Vindmølleindustrien er glad for at deltage i Copenhagen Climate Solutions. Det er vigtigt med initiativer, som er med til at forberede en grundig dagsorden til det kommende klimatopmøde. Samtidig er det jo helt oplagt, at vindbranchen er med fremme, fordi vindkraft er en væsentlig del af løsningen på mange af fremtidens klima- og energiproblemer," siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien.

På dagen vil Bjarne Lundager Jensen også deltage i en paneldebat om energieffektivisering. Derudover afholdes der debatter om bl.a. strategisk klimaledelse, klimabranding, transport og infrastruktur samt politikudvikling mv.

Men debatterne er bare et lille skridt på vejen. Frem mod klimatopmødet i 2009, vil Copenhagen Climate Solutions være den mødeplatform, som gennem udstilling, konference og en internetportal, skaber grundlaget for nye netværk og partnerskaber.

Læs mere
Copenhagen Climate Solutions
Tilmeld dig her
Se programmet her
Miljøministeriet

Vestas Wind Systems A/S satte i sidste uge streg under det faktum, at Kina er godt på vej til at blive verdens største vindmarked. Det blev gjort med modtagelsen af to storordrer på 25 stk. V80 2,0 MW vindmøller med en samlet kapacitet på 100 MW.

De store ordrer, som er bestilt af et af Kinas store statsejede elselskaber, China Long Yuan Electric Power Group Corp, omfatter både levering, idriftsættelse og en toårig vedligeholdelses- og serviceaftale.

Møllerne vil blive etableret i Chifeng i det indre Mongoliet i løbet af det første halvår i 2008 og forventes at være i drift ved slutningen af 2008.

Netop valget af det indre Mongoliet er sigende, fordi det er det område i Kina, som vindenergimæssigt er det vigtigste.

"Vi glæder os meget over at fortsætte vores tætte samarbejde med Long Yuan, som er en af de førende inden for drift af vindkraftanlæg i Kina, og som længe har været kunde hos Vestas. Samtidig glæder vi os overordentligt meget over, at vindmøllerne vil blive leveret fra vores kinesiske produktionsfacilitet i Tianjin," siger Thorbjørn N. Rasmussen, adm. direktør for Vestas Asia Pacific A/S.

I 2010 forventes det, at Kina producerer ligeså meget elektricitet fra vindmøller, som der i dag produceres el fra atomkraftværker. Det svarer til, at Kina vil producere 10.000 MW i 2010 og 30.000 MW i 2020. I 2030 forventer eksperter, at produktionen vil være over 100.000 MW.

Der hersker derfor heller ikke nogen tvivl, om at Kina bliver det største globale vindmarked i fremtiden, og Vestas har sat sig godt på markedet ved at være den største udenlandske leverandør af vindmøller.

Men glæden kan være kort, for de kinesiske mølleproducenter er ved at vinde terræn og allerede nu er Vestas blevet overhalet indenom af den kinesiske producent, Goldwind, som har taget førerpositionen på markedet.

Læs mere
Vestas Wind Systems A/S
Læs pressemeddelelsen her

Mens klimadebatten raser, tager Østre Landsret i denne uge hul på en principiel sag om opstillingen af to testvindmøller på 150 meter ved Kyndbyværket i Jægerspris.

Sagen er af principiel karakter, da en dom ud fra gældende naboret om et forbud af opstillingen af testmøllerne vil være dansk retshistorie.

Sagen indeholder endvidere et erstatningskrav, som kun kommer i spil, hvis opstillingen ikke forbydes.

Konkret handler sagen om, hvorvidt Naturklagenævnet havde styr på juraen, da nævnet godkendte planerne for vindmøllerne, og om det gamle Energi E2, i dag DONG Energy, informerede godt nok om vindmølleplanerne til køberne af de gamle funktionærboliger ved Kyndbyværket, da de solgte boligerne tilbage i 2002.

Der er blevet givet fri proces af procesbevillingsnævnet ud fra retsplejelovens § 329, men hvorvidt det er ud fra en bedømmelse af, om sagen har principiel karakter, offentlig interesse eller om det er pga. sagsøgers økonomiske forhold, er ikke offentliggjort.

Vindmølleindustrien har stor forståelse for, at naboer bliver nervøse, når der skal rejses 100-150 meter høje vindmøller i deres lokalområde. De nye, høje møller giver en visuel påvirkning i landskabet. Men desværre er det oftest frygten, som sætter dagsorden i medierne, hvilket skaber endnu større usikkerhed.

Som bekendt bliver ingen vindmøller i dag opstillet uden megen grundig planlægning, hvor alle påvirkninger som støj, skyggekast og visuel påvirkning inddrages i beslutningen.

Kommunerne, som er ansvarlige for vindmølleplanlægningen, medtager alle disse elementer i processen, og samtidig sikrer planloven en minimumsafstand fra vindmølle til nærmeste nabo på mindst fire gange møllens totalhøjde. Altså jo højere mølle, desto større afstand.

I forhold til støj og skyggekast er de nye møller bedre end deres forgængere. I dag stopper møllen, hvis naboer belastes med mere end 10 timers skyggekast om året. Desuden sikrer lovgivningen bl.a., at naboer til vindmøller ikke udsættes for støj over 44db, som svarer til sagte tale. Industrianlæg, jernbaner og landbrug har ikke så skrappe støjkrav.

I al respekt for naboernes følelser, så er det samfundsmæssigt givtigt at udskifte de gamle møller med nye, moderne møller, som kan producere op til 40 gange så meget grøn elektricitet. Dette indebærer også, at der skal opstilles langt færre møller, som dermed mindsker den visuelle påvirkning.

I næste uge starter energiforhandlingerne på Christiansborg op igen efter en dansk sommer, som tydeligt har været præget af de globale klimaændringer. Vindmølleindustrien håber på en bred aftale med en klar stillingstagen til Danmarks rolle i det fremtidige globale klima.

DONG Energy har netop solgt deres vindmøller i Spanien til Tyske E.ON. Aktiviteterne i det sydlige Europa skal afvikles. Fremover skal der satses på det Nordeuropæiske marked.

DONG Energy har netop solgt deres vindmøllepark i Spanien til tyske E.ON. for 5,4 mia. kr. og adm. direktør i DONG Energy, Anders Eldrup siger til Jyllands Posten, at aktiviteterne i Grækenland også står til at blive afviklet.

Energiselskabet er i øjeblikket ved at udmønte en større strategi, hvor der skal prioriteres og fokuseres. De overflødige kilo skal væk, så de trimmet kan gå de nye udfordringer i møde. Og de nye udfordringer ligger for DONG Energy især i Nordeuropa - England, Benelux-landene, Tyskland, og de nordiske lande.

"Med vores nye strategi har vi taget et stort skridt i retning af at gå fra at være et dansk til at blive et nordeuropæisk energiselskab. Til gengæld mener vi, at det vil være for stort et skridt at gå efter at blive et europæisk selskab," siger adm. direktør i DONG Energy Anders Eldrup.

I maj 2005 vandt Energi E2 A/S, Dong Vind A/S (En del af det nuværende DONG Energy) og E.ON Sverige AB retten til at bygge en ny havmøllepark ved Rødsand, men DONG Energy har netop valgt at trække sig og overlade opførelsen til E.ON.

Ikke alene var lønsomheden ifølge Anders Eldrup ikke god nok, timingen for DONG Energy var heller ikke den rigtige. Men det betyder ikke, at DONG Energy har opgivet det danske marked. Tværtimod. "Vi har en pipeline med projekter, som samlet udgør mere end 1.000 MW." siger Anders Eldrup til Jyllands Posten.

DONG Energy har i forvejen vindkraftanlæg med en samlet kapacitet på 500 MW i drift. I Danmark er der i dag lige under 5.300 vindmøller med en samlet kapacitet på i alt 3.200 MW.

Læs mere
DONG Energy

Med en kæmpeordre på 182 vindmøller har Vestas Wind Systems A/S for alvor bekræftet sin positionen som en af de førende spiller på det amerikanske vindkraftmarked. Ordren på de 182 V85- 1,65 MW møller fra oliegiganten BP tikkede ind mandag i denne uge.

Den store ordre, der er bestilt gennem selskabet BP Alternative Energy North America omfatter både levering og idriftsættelse, når arbejdet påbegyndes i tredje kvartal i 2008.

Med den nye ordre lægger Vestas yderligere 300 MW til sin forretning i USA.

"Markedet vokser, og det er klar, at når markedsvolumen bliver større, kommer vi også til at se flere større ordrer", siger Jens Søby, adm. direktør i Vestas Americas.

Ordren vil i mange henseender styrke Vestas position på det amerikanske marked, hvilket er afgørende, fordi USAefterhånden er et meget stærkt vindmarked.

"I april 2007 placerede BP Alternative Energy North America Inc. en ordre på Vestas vindmøller. At de nu har købt 182 stk. af vores V82- 1,65 MW- vindmølle er ikke blot yderst glædeligt, men også en velkommen mulighed for at kunne udvide vores samarbejde med en førende developer inden for den hurtigt voksende amerikanske vindindustri," siger Jens Søby.

Jens Søby sigter også til, at BP's vindportefølje alene i USA indeholder muligheden for 100 mølleprojekter med en samlet kapacitet på 15.000 MW.

Sammen med den nye ordre og åbningen af Vestas nye fabrik i Colorado, vil 2008 være året, hvor Vestas for alvor etablerer sig på det hurtig voksende vindenergimarked i USA.

Læs mere
Vestas Wind Systems A/S
BP
Læs pressemeddelsen fra Vestas her

Vindmølleindustrien styrker sin medlemsskare i denne uge, hvor DONG Energy bliver kernemedlem i brancheforeningen. Dermed er kimen lagt til, at Danmarks største energiselskab for alvor træder ind på vindscenen.

Både Vindmølleindustrien og DONG Energy ser frem til det nye samarbejde, hvor Danmark som kompetencecentrum for vindkraft er det øverste emne på dagsordenen.

"Vi er blevet medlem i Vindmølleindustrien, fordi det er en professionel og velfungerende brancheorganisation, der meget effektivt varetager vindkraftbranchens interesser. Vindkraft er et vigtigt ben i vores forretning, som vi arbejder målbevidst med, så derfor er det ganske naturligt, at vi er med i Vindmølleindustrien," siger Knud Pedersen, Vice President i DONG Energy.

DONG Energy's medlemskab sætter samtidig også fokus på en brancheforening, som er i rivende vækst og snart runder de 200 medlemmer.

"Vi er meget glade for DONG Energy's medlemskab, som er med til at styrke foreningens fundament. Med DONG Energy repræsenteret i foreningen vil vindbranchen blive styrket, fordi vi nu favner både producenter og leverandører men også energiselskaber. Det er på alle måde med til at styrke Danmark som Wind Power Hub," siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien.

I DONG Energy har udviklingen af Danmark som vindkraftcentrum også været det bærende element for beslutningen.

"Danmark er centrum for vindkraft og skal forblive det. DONG Energy arbejder både med opførelse og drift af store vindkraftparker, udvikling af teknologien og de mange udfordringer forbundet med at få mere vindkraft ind i energisystemet. Som medlem af Vindmølleindustrien får vi muligheden for at deltage i det fællesskab, som er med til konstant at udvikle vindkraften og Danmark," siger Knud Pedersen.

DONG Energy blev dannet i 2006 som resultatet af sammenlægningen af seks danske energiselskaber: DONG, Elsam, ENERGI E2, Nesa, KE's energiaktiviteter og Frederiksberg Forsyning.

DONG Energy er i dag aktiv i alle led af energiværdikæden fra efterforskning og produktion af olie og naturgas, over produktion af el på kraftværker og vedvarende energianlæg, til distribution af el og gas og kontakt med slutbrugere gennem salg og rådgivning.

Læs mere
DONG Energy

Den første uge i september står i teknologiens tegn, når Europas største begivenhed indenfor effektelektronik, European Power Electronics Conference bliver afholdt i Aalborg. I år forventes der mindst 700 deltagere, og du kan være en af dem.

Det er Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet, som er vært for konferencen, der præsenterer den sidste nye viden inden for elektrisk energiteknologi.

Særligt fokuseres der på anvendelsen af effektelektronik, som effektivt kan omsætte den elektriske energi fra en form til en anden.

Over fem dage vil der blive afholdt specialiseret kurser, workshops og 650 artikler vil blive præsenteret. Særligt vindmølleteknologi fra mølle til system vil være i fokus på konferencen, og besøg til Vestas Wind Systems A/S og en vindmøllepark er også på programmet.

Sammen med Grundfos og Danfoss er Vestas med til at sponsorere konferencen, hvis overordnet mål er at placere Danmark forrest på forskerscenen og dermed sørge for, at danske forskere og virksomheder altid har den sidste nye viden ved hånden.

Konferencen løber af stablen i tidsrummet 2-6. september 2007 i Aalborg Kongres og Kultur center, og hvis du vil med, så skal du registrere dig her.

Instituttet for Energiteknik ved Aalborg Universitet beskæftiger mere end 30 videnskabelige medarbejdere inden for elektrisk energiteknologi.

Læs mere
European Power Electronics 2007
Se konferenceprogrammet her
Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet
Vestas Wind Systems A/S
Grundfos DK A/S
Danfoss Danmark A/S

Til september slår LM Glasfiber A/S dørene op for deres nye globale forretningskontor i Amsterdam, Holland. Åbningen sker som led i koncernens ønske om at optimere den internationale rejse- og mødelogistik.

Det nye globale kontor vil beskæftige ca. 20-30 medarbejdere i internationale koncern-supportfunktioner.

Med placeringen opnår LM også adgang til nogle af de bedste internationale forretningsydelser og konsulentfirmaer.

"Vi udvider i øjeblikket vores virksomhed i Asien, Nordamerika og Sydeuropa og er nødt til at reagere hurtigt og effektivt på den høje globale efterspørgsel. Med dette for øje er vi i færd med at styrke samarbejdet i tværfaglige, globale teams på alle organisationsniveauer for at sikre et tæt samspil mellem planlægning og udførelse. Vores globale kontor vil gøre det muligt at fremme og styre vores vækst mere effektivt," siger Roland M. Sundén, adm. direktør i LM Glasfiber A/S.

Kontoret vil komme til at ligge i World Trade Center ved Schiphol lufthavn. Beliggenheden giver direkte adgang til både lufthavn, jernbane og motorveje, så tidsspild ved rejser reduceres maksimalt.

Læs mere
LM Glasfiber A/S
Læs pressemeddelsen fra LM Glasfiber A/S her
LM Glasfiber A/S er også med i Talent Factory

Forhandlingerne om det energipolitiske forlig blev i nat afbrudt og udsat, da regeringen og oppositionen ikke kunne blive enige. De store knaster er planlægningen af udbygning med vindkraft på land og hav.

"Vi vil gerne have garanti for, at der rent faktisk kommer nogle vindmøller op både på land og på hav. Samtidig var der meget få dage for oppositionen til at tage stilling til det, regeringen forslog," siger energiordfører Kim Mortensen (S) til Ritzau om baggrunden for et politisk time-out i forhandlingerne.

Det var i fuld overensstemmelse med alle parter, at forhandlingerne blev afbrudt, så der hen over sommeren bliver tid til at revidere de fremlagte forslag. Ifølge den socialdemokratiske ordfører var det særligt tempoet og planlægningen for vindmøller på havet, der var stor uenighed om.

Venstres energipolitiske ordfører Lars Chr. Lilleholt siger, at forhandlingerne måtte udsættes på grund af ønsker om at få de mange forslag analyseret og undersøgt nærmere.

"Det har vi forståelse for og håber, at det vil føre til, at der i august kan indgås en bred aftale om en ambitiøs og visionær energipolitik med bl.a. ambitiøse mål for udbygningen med vedvarende energi, energibesparelser og en massiv indsprøjtning til energiforskningen," siger Lars Chr. Lilleholt til Ritzau.

Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF fremlagde forrige uge et fælles oplæg til forhandlingerne med stor vægt på energibesparelser, nedbringelse af CO2-udslippet fra transportsektoren og sammenlagt 900 MW nye vindmøller til lands og til havs inden 2012.

I sidste uge lagde regeringen et revideret forslag på forhandlingsbordet, der delvist imødekom oppositionen. Regeringen foreslog bl.a. at opføre en ny havvindmøllepark mellem Djursland og Anholt i 2012.

Derudover fremlagde regeringen Vindmølleindustriens forslag til en ny afregningsmodel, som hæver støtten til vindmøller 12,3 øre til 20 øre pr. kWh de første fem år af møllens levetid, 15 øre de næste fem år, 10 øre de næste fem og endelig 5 øre i fem år.

Regeringspartierne samt DF genoptager forhandlingerne med Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre til august.

Den danske vindmølleproducent Siemens Wind Power A/S skal sammen med det norske olieselskab Hydro udvikle teknologien til fremtidens flydende havvindmøller baseret på Hydros Hywind koncept.

Siemens leverer den første mølle på 2,3 MW til demonstrationsenheden ud for Norges kyst.

Med flydende offshore møller, der dog bliver fastgjort til havbunden, har man muligheden for at kunne installere møllerne på dybere vand end tidligere - faktisk helt op til 300 meter dybt.

Den første offshore demonstrationsmølle, der skal flyde på 150-200 meter vand, placeres tæt ved øen Karmøy i det sydvestlige Norge.

Placering af vindmøller på havet har mange åbenlyse fordele. Den visuelle effekt bliver bl.a. væsentlig reduceret og selve energiproduktionen bliver øget, da vindforholdende på havet er særdeles gode og mere pålidelige end på land.

"At gøre flydende offshore fundamenter kommercielt levedygtige er en stor teknologisk udfordring. Med indgåelsen af den strategiske aftale med Hydro har vi de bedste muligheder for at styrke vores gennemprøvede teknologi og ledende position på det voksende offshore vindkraftmarked yderligere," siger Andreas Nauen, adm. direktør for Siemens Wind Power A/S.

Hos Hydro glæder man sig over at have én af verdens førende leverandører af offshore vindmøller med på projektet.

"Vi er glade for at have Siemens med på holdet. Siemens er allerede en førende leverandør af offshore vindmøller på faste fundamenter. Dette nye teknologipartnerskab vil bringe os et skridt fremad på vejen mod at installere verdens første flydende vindmøller på havet," siger Alexandra Bech Gjørv, Hydros direktør for nye energiformer.

På sigt er ideen også, at de flydende vindmøller placeres nær en oliestation for at forsyne stationen med vedvarende og grøn energi.

Læs mere
Siemens Wind Power A/S
Hydro
Læs pressemeddelelsen fra Siemens Wind Power

En omfattende udbygning med vindkraft er en god samfundsøkonomisk investering. Det vurderer Institut for Miljøvurdering (IMV) i en ny rapport, hvor det konkluderes, at der milliardgevinster at hente, hvis der satses yderligere på vedvarende og grøn energi de kommende år.

Rapporten fra IMV analyserer, hvor store de samfundsøkonomiske omkostninger er, hvis man udbygger den danske vindkraft til henholdsvis 30, 40 og 50 pct. af elforbruget i 2025 modsvarende de 20 pct. vindkraft, som der er i nettet i dag. IMV har beregnet, at en udbygning med vindkraft helt op til 50 pct. i 2025 kan nås med en støtte svarende til det nuværende niveau.

"Vi har en god nyhed om, at satsningen på vind samfundsøkonomisk giver god mening. Gevinsterne er endnu større, hvis man breder perspektivet ud til hele Norden, fordi nogle af gevinsterne bliver eksporteret til de andre nordiske lande," siger projektleder Rico Busk, Institut for Miljøvurdering, til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Vindmølleindustrien tager godt imod den nye rapport og glæder sig over de positive udmeldinger fra IMV.

"Det er meget positivt og bekræftende, at instituttets analyse viser, at det faktisk er en god forretning for samfundet at investere i vindkraft. Vi er glade for, at instituttet kommer mere nuancerede udmeldinger end hidtil," siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien.

Rapporten fortæller, at de samfundsøkonomiske omkostninger stiger i takt med, at vindkraftens andel af elforbruget stiger. Dette er ensbetydende med, at f.eks. 30 pct. vind i nettet vil koste 0,3 milliarder kr., 40 pct. vil koste 1,9 milliarder kr. og 50 pct. vind i nettet vil koste 5,9 milliarder kr.

Men når væsentlige miljøfordele inkluderes i beregningerne viser det sig, at disse enten overstiger eller modsvarer de økonomiske omkostninger ved 30 og 40 pct. vind i nettet, mens det vil koste samfundet 3 - 4,9 milliarder at udbygge til 50 pct. vind i 2025.

"Der er ingen tvivl om, at vi skal udbygge niveauet til 30 eller 40 pct. Det giver direkte overskud at udbygge til 30 pct., mens økonomien balancerer ved 40 pct., når man indregner fordele for miljøet. Og så har vi ikke medregnet de afledte positive effekter i form af en bedre forsyningssikkerhed, eksportfordele og gevinsterne ved at være førende på området," siger Rico Busk til Jyllands-Posten.

Endvidere analyserer rapporten bl.a. barrierer for udbygning med vindkraft samt fordelene og ulemperne ved de eksisterende virkemidler. En af de vigtigste pointer er, at hvis regeringen ønsker at nå sin målsætning om 50 pct. vind i nettet i 2025, kan det formentlig nås med en støtte på mellem 9 -18 øre/kWh.

IMVs beregninger er baseret på en baggrundsrapport udarbejdet af Ea Energianalyse A/S for IMV. De samfundsøkonomiske omkostninger, som er beregnet, indbefatter både investeringsomkostninger, infrastrukturomkostninger og skatteforvridningsomkostninger.

Læs mere
Institut for Miljøvurdering
Læs IMVs rapport her

Vindmøllebranchen er suverænt den største bidragyder til eksport af dansk energiteknologi. Det viser Vindmølleindustriens branchestatistik for 2006.

Tallene konkluderer, at der sidste år blev eksporteret vindmøller, komponenter og knowhow for 26,6 mia. kr. Til sammenligning eksporterede branchen i 2005 for 18,8 mia. kr., hvilket giver en vækst på 41 pct.

"Når vindmølleindustriens produktion i dag står for over halvdelen af den samlede danske eksportteknologi, så skyldes det, at industrien har forstået at udvikle vindmølleteknologi i verdensklasse. Samtidig har et politisk skabt hjemmemarked år tilbage givet adgang til at demonstrere over for globale kunder, at teknologien fungerer i praksis," siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien.

De seneste års ikke-eksisterende hjemmemarked, hvor der stort set ikke er sat nye vindmøller op, udgør derfor en overhængende fare for Danmarks eksport-succes.

"Det er altafgørende, at industrien får de test- og demonstrationsfaciliteter, der er afgørende for at fastholde en globalt markedsledende vindmølleindustri i Danmark. Ellers risikerer vi at miste vores eksport-flagskib," siger Bjarne Lundager Jensen.

Den samlede omsætning for vindmølleindustrien placeret i Danmark er estimeret til 32,8 mia. kr. mod 24,1 mia. kr. i 2005, svarende til en vækst på 36 pct. På verdensplan har industrien en samlet omsætning på 48,6 mia. kr. mod 38,8 mia. kr. i 2005, hvilket giver en vækst på 25 pct.

"At væksten i omsætningen er højere i Danmark end på verdensplan skyldes bl.a., at de investeringer i produktionsfaciliteter, som industrien har foretaget i udlandet, mange steder endnu ikke har opnået fuld effektivitet," siger økonom Rune Moesgaard, Vindmølleindustrien.

Hvad angår beskæftigelsen, så viser statistikken, at 21.612 personer pt. er ansat i vindmøllebranchen i Danmark. Samtidig forventer tre ud af fire adspurgte virksomheder at have flere ansatte om et år i forhold til nu. Kun én virksomhed forventer færre ansatte. 

Læs mere
Branchestatistikken 2007 (pdf)

Svendborg Brakes følger udviklingen i Kina og med et ønske om at komme tæt på de kinesiske mølleproducenter, åbner Svendborg Brakes i næste uge nye produktionsfaciliteter i Shanghai, Kina.

Kun efter fire måneders forberedelse overtog Svendborg Brakes i begyndelsen af maj den operative drift af fabrikken i Kina. Og den nye bremsesamlefabrik, som har været i drift i halvanden måned, indvies nu officielt i den kommende uge.

"Hovedårsagen til at vi starter op i Kina er egentlig politiske grunde. Vi blev opfordret af mange af vores store kunder til at være med i den proces, som sker i Kina lige nu. Men selvfølgelig spiller det også en rolle, at vi kan være på stedet i forhold til de kinesiske mølleproducenter," siger Claus Sejersen, adm. direktør i Svendborg Brakes A/S, Germany.

Svendborg Brakes har dog måtte erfare, at den kinesiske forretningskultur er af en hel anden størrelse, end virksomheden har været vant til fra Europa.

"Det er gået rigtig godt i opstartsfasen med at få bygget fabrikken færdigt, og det går fremad med produktionen. Men herefter har så fulgt alle de nye ting, som følger med, når man starter op i Kina, hvor alt er anderledes," fortæller Claus Sejersen.

Claus Sejersen sigter her til de forskellige licenser, man som nystartet virksomhed i Kina skal indhente, og det faktum, at de lokale kinesiske producenter foretrækker produkter produceret i Europa.

"På trods af de meldinger, som vi har fået herovre omkring produktionen, så ændrer det ikke på, at vi forventer at få en årlig omsætning på den nye fabrik på ca. 8-10 millioner euro," siger Claus Sejersen.

Otte personer er pt. ansat til at styre den daglige drift på fabrikken, og hvis behovet opstår, kan der udvides til en personalestørrelse på op mod 12 personer.

Mandag den 25. juni 2007 holder Svendborg Brakes reception på den nye fabrik, hvor kunder, samarbejdspartnere, repræsentanter for bystyret og det danske generalkonsul i Shanghai er inviteret indenfor til en rundvisning på fabrikken og til en kinesisk smagsoplevelse forud for Wind Power Asia 2007-udstillingen i Beijing, der også foregår i uge 26.

Udover fabrikken i Kina har Svendborg Brakes A/S produktionsfaciliteter i Danmark, Tyskland og Polen.

Læs mere
Svendborg Brakes A/S

E.ON Sverige AB lægger nu billet ind på at etablere Rødsand II havmølleparken, efter DONG Energy i sidste måned forlod projektet. Med E.ONs ansøgning ser det ud til, at parken kan etableres uden de store forsinkelser.

Udover ansøgningen har E.ON fremsendt en VVM redegørelse, der lægger til grund, at Rødsand II kommer til at bestå af 92 møller á 2,3 MW samt tre forsøgsmøller med en samlet effekt på 15 MW.

"Jeg er glad for, at E.ON har indsendt ansøgning om etableringstilladelse og VVM redegørelse for Rødsand II, efter at DONG har besluttet at forlade projektet. Jeg lægger stor vægt på, at DONG's udtræden af projektet ikke fører til unødige forsinkelser, og at havvindmølleparken etableres som aftalt," siger transport- og energiminister Flemming Hansen.

Ansøgningen fra E.ON og den tilhørende VVM redegørelse sendes nu i offentlig høring. Energistyrelsen giver således offentligheden mulighed for at komme med bemærkninger indtil 17. september 2007.

Når parken kommer i drift i 2010 forventes det, at vindmøllerne vil kunne levere elektricitet svarende til ca. 200.000 husstande.

Beslutningen om at bygge havvindmølleparken er en udmøntning af den energipolitiske aftale fra 29. marts 2004 mellem regeringen, Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne.

Læs mere
E.ON Sverige
Nysted Havvindmøllepark 
Energistyrelsen

Siemens Wind Power A/S udbygger sin grønne profil både over for kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere. Vindmølleproducenten fik nemlig mandag den 11. juni overrakt sit certifikat fra Vindenergi Danmark, der dokumenterer, at det fremtidige elforbrug i Siemens dækkes af grøn strøm fra danske vindmøller.

Samarbejdet med Vindenergi Danmark amba skal fremover sørge for, at Siemens får dækket hele sit elforbrug med vindkraft. Det betyder, at både virksomheden og produktets miljøpåvirkning bliver reduceret kraftigt.

"Siemens Wind Power producerer og sælger vindmøller, der bruges til at reducere den globale CO2 udledning, og vi finder det derfor naturligt at fremstille dette produkt mere miljøvenligt og med så lav en udledning af CO2 som muligt," siger Anders Nauen, adm. direktør i Siemens Wind Power A/S.

Siemens går altså forrest, når det handler om at forbedre nye vindmøllersenergibalance, fordi vindmøllerne hos Siemens nu udelukkende fremstilles ved hjælp af grøn strøm fra allerede eksisterende vindmøller.

Aftalen med Vindenergi Danmark amba, som leverer grøn strøm fra 500 MW danske vindmøller, er en udvidelse af det eksisterende samarbejde.

"Aftalen viser, at fremsynede virksomheder tager ansvar for deres miljøpåvirkning ved udelukkende at benytte vindkraft og aktivt fravælger forurenende energikilder," siger Niels Dupont, direktør i Vindenergi Danmark.

Siemens Wind Power med hovedkvarter i Brande er centrum for Siemens aktiviteter inden for vindenergi, og har en global arbejdsstyrke på mere end 2800 medarbejdere.

På billedet ses Andreas Nauen, adm. direktør, Siemens Wind Power A/S (tv.) sammen med Niels Dupont, direktør i Vindenergi Danmark.

Læs mere
Siemens Wind Power A/S
Vindenergi Danmark amba
Tilmeld dig grøn strøm her
Siemens er en af virksomhederne i Talent Factory. Læs mere her

Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre har i dag fremlagt deres forslag til den kommende energiplan. Vedvarende energi skal højere op i rækkerne, mens CO2-udslippet og energiforbruget skal ned. Og så skal regeringen i øvrigt se at blive ambitiøs.

Sådan lyder meldingerne fra oppositionen, der i dag ved et pressemøde fremlagde sine forslag til de energipolitiske forhandlinger. Ifølge oppositionen går regeringen i alt for små sko.

"Vores væsentligste krav er, at der bliver satset mere på udbygningen med vedvarende energi end det, som regeringen har lagt op til," sagde energiordfører Anne-Grete Holmsgaard (SF)

Partierne mener ikke, at regeringens mål om 30% VE i 2025 er ambitiøs nok, fordi det svarer til at foretage en lineær fremskrivning af udviklingen fra 1995 til 2005. Oppositionen foreslår i stedet et langsigtet mål om 45% VE i 2025 og lægger sig dermed op af de beregninger, som Teknologirådet og Ingeniørforeningen har foretaget.

Oppositionen foreslår en konkret plan for udbygning med vind på havet og på land - år for år, således at der etableres en ny havmøllepark hvert andet år, og man ender på 50% vindkraft i 2025.

Finansieringen til udbygning med vindkraft skal ifølge oppositionen komme via pristilskudsordninger og udbud for vindmøller på havet og via pristilskud for vindmøller på land. Her foreslår partierne at bruge den model, som Vindmølleindustrien har fremlagt om, at vindmøller afregnes med markedsprisen plus 20 øre/kWh i møllens første leveår.

"Tilskuddet til vindkraften kan enten betales via PSO-ordningen eller f.eks. med statens overskud fra salget af DONG," lød buddet fra Anne-Grete Holmsgaard.

Udover, at oppositionen satser på at få gennemført en aftale med regeringen, der forpligter sig på mere ambitiøse, langsigtede mål, så er det altafgørende for oppositionen at få gennemført en kortsigtet aftale, som strækker sig over de kommende fire år.

"Det vigtigste er at komme i gang, fordi der ikke er sket noget herhjemme i tre år. Der er f.eks. ikke blevet sat vindmøller op i tre år nu. Det er en katastrofe. Vi vil derfor ikke afvise at forhandle om en såkaldt byggeklodsmodel," sagde Anne-Grete Holmsgaard.

På kort sigt presser oppositionen derfor på for at udbygge med ekstra 600 MW vindkraft på havet og 300 MW på land frem mod 2012 - udover, hvad der i forvejen er aftalt i forhold til udskiftningsordningen.

"Vi skal have noget, der flytter her og nu. Og så vil vi forhandle om de langsigtede mål og derved teste regeringen, om den nu også vil leve op til sine flotte ord," sagde energiordfører Kim Mortensen (S) og pointerede, at oppositionen ikke indgår nogen ny energiaftale med regeringen, hvis ikke 2004-aftalen bliver realiseret.

Årsagerne til at 2004-målene ikke er indfriet, skyldes - ifølge oppositionen - for lave afregningspriser og manglende udpegninger af placeringer til de nye vindmøller.

"Hvor er Connie Hedegaard i disse forhandlinger? Ansvaret for at få gennemført udskiftningsordningen ligger på hendes bord," sagde energiordfører Martin Lidegaard (R).

Regering og opposition ligger med andre ord langt fra hinanden i forhandlingerne, og resultatet kan derfor blive en snæver VKO-aftale. Men det advarer oppositionen mod.

"Det vil være en katastrofe for dansk energipolitik, hvis regeringen bryder den gamle tradition om brede forlig og kun indgår en aftale med DF. For hvis regeringens ambitioner realiseres, vil der ikke ske noget med energien de næste mange år, og potentielle investorer vil holde igen," sagde Kim Mortensen.

Læs mere
Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstes udspil til energiforhandlingerne, 14. juni 2007 (pdf)
Regeringens "En visionær dansk energipolitik - 2025", januar 2007

250 kr. For den pris kan en gennemsnitlig dansk familie i 2025 være med til at sikre 50% vindkraft i Danmark. Sådan lyder vurderingen fra konsulentvirksomheden Ea Energianalyse A/S, der har beregnet prisen for, hvad det vil koste den enkelte forbruger at gennemføre de politiske visioner.

Vindmølleindustrien selv har anbefalet visionen om 50% vindkraft i 2025, og regeringen har nævnt målet som en realistisk mulighed. Ea Energianalyse har nu regnet på, at det vil koste en dansk husstand 70 øre om dagen eller 250 kr. om året, hvis halvdelen af strømmen i 2025 skal produceres af vind.

På trods af at vind i sig selv er gratis, vil der komme en forhøjet udgift, fordi der stadig skal investeres i møllerne og bruges penge til at omsætte vinden til den strøm, som kommer ud af stikkontakten derhjemme.

I den forbindelse har Vindmølleindustrien foreslået en model, hvor der ydes 20 øre pr. kilowatttime de første år af vindmøllens levetid, hvorefter støtten aftrappes til fem øre de sidste fem år.

Modellen har Ea Energianalyse brugt som udgangspunkt i sine beregninger, og konklusionen er, at for en typisk dansk husstand med et elforbrug på omkring 4000 kWh årligt, vil det koste 250 kr. om året at få ren og grøn strøm.

"250 kr. er billigt, når man ser på de miljø-, klima og sundhedsgevinster, som forbruger og samfund får ud af en øget satsning på vindkraft. Og den ekstra støtte til vindkraft er blot en måde at skabe fair konkurrencevilkår på. Alternativet vil være øgede afgifter på den forurening, som kulkraftværkerne udsætter omgivelserne for," siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien.

Strømmen vil blive dobbelt så dyr, hvis kraftværkerne selv skulle betale for de sundhedsomkostninger, som forureningen fra kraftværkerne giver. Det konkluderer en ny undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der viser, at kraftværkerne hvert år slipper for at betale de ca. syv milliarder kroner, som deres forurening giver anledning til pga. manglende afgifter på forureningen. Regningen betales i stedet af samfundet.

Udover at det samfundsøkonomisk kan betale sig at udbygge med vindkraft, så erklærer et flertal af danskerne sig villig til at betale mere for at få renere energiformer.

Ifølge en analyse som Ugebrevet A4 har fået gennemført, er 6 ud af 10 danskere parate til at betale mere i årlig miljøafgift for deres strøm, hvis det medfører en nedsætning i miljøbelastningen ved at investere i vedvarende energi. Hver anden dansker er parat til at betale op til 500 kr. mere om året - altså det dobbelte af Ea's beregning.

Læs mere
Ugebrevet A4

Den slagkraft, popularitet og effekt, som vindenergi spreder i verden fejres i morgen fredag med det nye tiltag - "European Wind Day". Flere end 20 lande sætter vind på europakortet - i København står den bl.a. på debat om Europas energifremtid.

Dagen, som er arrangeret og koordineret af den europæiske vindkraftorganisation European Wind Energy Association, EWEA, skydes i gang præcis kl. 12 med mere end 60 aktiviteter i 21 forskellige lande. Sammen skal aktiviteterne være med til at promovere vindenergi som en populær og effektiv energiressource, der fungerer som nøgleelement i løsningen omkring klimaændringerne.

Det er vigtigt at markere, at vindenergi skal være den afgørende faktor, når EU skal indfri den bindende målsætning om 20 pct. vedvarende energi i 2020. Netop derfor er opfordringen på Den Europæiske Vinddag også, at borgerne i Europa støtter den grønne energi gennem "Plug into wind" kampagnen, hvor man bl.a. kan sende postkort til familie og venner samt til ens energiselskab.

Udover at tilkendegive sin støtte har man også mulighed for at besøge en vindmøllepark. Over 30 parker i hele Europa, bl.a. i England, Frankrig, Finland og Østrig holder åbent for offentligheden. Derudover vil der blive afholdt konkurrencer i Grækenland, og man kan suge informationer til sig i Tyskland eller tage til koncert i Madrid. I Bruxelles kan man nyde synet af en 25m høj vindmølle, som EWEA hejser på Shuman-pladsen midt i byen.

I Danmark markerer Vindmølleindustrien dagen med en paneldebat om europæisk energipolitik. Blandt deltagerne er Britta Thomsen (S), medlem af Europaparlamentet, Erik Boel, Landsformand for Europabevægelsen, Henning Christoffersen, tidl. EU-kommissær, Martin Lidegaard (R), MF og energiordfører samt Peter C. Brun, Vice President, Governmental Relations, Vestas Wind System A/S.

Efter debatten er Vindmølleindustrien vært ved en uformel reception i foreningens lokaler i Vester Voldgade, København.

Læs mere
European Wind Day
Plug Into Wind
European Wind Energy Association

Regeringen gør for lidt for at fastholde Danmarks førerposition på vindkraft. Det viser en ny undersøgelse, hvor et flertal af danskerne - heriblandt regeringens egne vælgere - erklærer sig utilfredse med regeringens indsats på området.

Halvdelen af de 1.611 adspurgte i ACNielsens undersøgelse giver dumpekarakter til regeringen og betegner dens indsats for at bevare Danmark som forgangsland for vindkraft som meget utilfredsstillende.

Også regeringens egne vælgere melder sig blandt de utilfredse tropper.

Undersøgelsen konkluderer, at hver femte af Venstres vælgere er utilfredse/meget utilfredse, mens det samme gælder for hver tredje af de konservative vælgere. Blandt Dansk Folkepartis vælgere erklærer hver anden sig utilfreds med regeringens indsats.

Udover at danskerne mener, regeringen bør gøre mere for at beholde vindkraftens førertrøje, så ønsker et massivt flertal på 92 pct., at regeringen støtter udbygningen med vindkraft i Danmark, så Danmark fortsat er foregangsland på vindkraftområdet.

"Danskernes holdning bør ikke prelle af som vand på en gås hos regeringen, der i den kommende uge går i gang med at forhandle med oppositionen om Energistrategi 2025. Hvis ikke, der bliver enighed om nogle konkrete virkemidler, der kan skabe grundlag for en løbende udbygning med vedvarende energi i de kommende år, så risikerer vi, at der ikke kommer den omlægning af energisektoren, som Anders Fogh Rasmussen og regeringen selv har givet udtryk for, at den ønsker at skabe. Dermed vil dansk energipolitik være slået fejl," siger direktør Bjarne Lundager Jensen, Vindmølleindustrien.

Mere vindkraft betyder ikke flere vindmøller - tværtimod. Ved en langsigtet planlægning kan 1700 vindmøller - bygget med den nyeste vindmølleteknologi - dække 50 pct. af elforbruget mod de 5200 vindmøller, der i dag står for 20 pct.

Holdningen til mere energieffektive møller á en højde på 100-150 m. går da også positivt ind hos befolkningen. Mere end halvdelen af de adspurgte mener, at møller må have en højde på 100-150 m. - også i nærheden af, hvor de bor. 83 pct. erklærer sig enig i, at Danmark skal udbygge med vindkraft - også i deres lokalområde.

ACNielsens undersøgelse er gennemført blandt 1.611 personer over 15 år i perioden fra den 19. til den 26. april 2007.

Læs mere
"En visionær dansk energipolitik 2025", Energi- og Transportministeriet

 

Det første amerikanske offshore-projekt er på vej til at blive alvor, efter et projekt i Delaware har fået statslig godkendelse med krav om, at statens forsyningsselskab skal aftage strøm fra parken. Danske Rambøll og Vestas Offshore A/S er hovedspillere i projektet.

"Vi er meget stolte over at have to så kompetente virksomheder som Rambøll og Vestas med på projektet. Det var netop denne ekspertise, som sikrede projektets godkendelse af staten Delaware," siger Jim Lanard, talsmand for Bluewater Wind, developer på projekter.

Aftalen mellem Bluewater Wind og det statslige forsyningsselskab Delmarva Power & Light er kommet i stand, efter forsyningsselskabet udbød en energileverance, som Bluewater Wind bød ind på.

Bluewater Winds offshore-projekt vandt mod to kul- og gasfyrede projekter, og aftalen går på, at staten Delaware skal aftage det meste af den strøm, der vil blive produceret fra vindmølleparken, som forventes at blive på 600 MW.

"Det er første gang, at offshore byder ind og vinder mod konventionelle markeder som gas og kul. Så det er naturligvis en stor aftale," siger direktør Søren Juel Petersen, Wind Energy, Rambøll.

Rambøll har fungeret som rådgiver for Bluewater Wind gennem adskillige år og fungerer som leder på projektet i Delaware. Virksomheden får nu også til opgave at være designer på projektet, mens Vestas Offshore A/S er foretrukken leverandør til at levere møllerne.

"Det er spændende at få lov at være med på projektet. Dels, fordi der er så store penge involveret i det, dels fordi det sandsynligvis ender med, at projektet bliver det første amerikanske offshore projekt, der realiseres," siger Søren Juel Petersen, Rambøll.

Det ser ud til, at projektet i Delaware kommer til at danne grundlag for USA's første offshorepark, da andre igangværende amerikanske vindmølleprojekter på havet trækker ud.

"Potentialet til offshore i USA er estimeret til 900.000 MW, hvoraf hovedparten befinder sig på den amerikanske øst- og sydkyst, heriblandt Texas. En del offshore-projekter er planlagt, men foreløbigt lagt på is, fordi der ventes på føderale retningslinier vedrørende de føderale farvande. Herefter forventes udviklingen inden for offshore for alvor at tage fat," siger Pernille Hager fra den dansk-amerikanske konsulentvirksomhed Hager Ernst, der bl.a. udarbejder markedsanalyser på vindmøllebranchen i USA.

Rambøll forventer, at de første tilladelser til projektet kan begynde indhentet i slutningen af juli i år. Selve konstruktionen af parken forventes begyndt i løbet af 2010.

Læs mere
Rambøll Danmark A/S
Vestas Wind Systems A/S
Hager Ernst

LM Glasfiber har i denne uge modtaget den eftertragtede amerikanske pris "Commercial Achievement Award". Vingeproducenten har fået prisen i sin favn for dens store vækst og fremme af vindenergibranchen.

Det var på den amerikanske vindkraftorganisations (AWEA) konference WINDPOWER 2007, at LM Glasfiber modtog prisen.

"Vindenergibranchen har gjort store fremskridt og yder et stadigt større bidrag til elsektoren. LM Glasfiber har bidraget til denne proces. Med denne pris tager LM Glasfiber plads blandt en udvalgt skare af personer og selskaber, som har ydet et eksemplarisk bidrag til udviklingen af vindenergibranchen. Vi takker for, at I har ført an og for jeres målrettede indsats i samfundets interesse. Det er værdsat blandt jeres kolleger og undertegnede."

Sådan lød de pæne ord, da Randall Swisher, Executive Director hos AWEA, overrakte prisen.

Warren Ault, National Account Manager hos LM Glasfiber, kvitterede sådan:

"Vi er yderst stolte over at modtage denne pris. Det betyder meget for hver enkelt af os hos LM Glasfiber, at vi nyder anerkendelse i branchen. Vi åbnede vores oprindelige fabrik i Grand Forks i 1998, som beskæftigede ca. 50 mennesker. Ved udgangen af 2006 var dette tal vokset til over 700 medarbejdere. Inden for det seneste halve år har vi ansat over 400 nye medarbejdere, hvilket gør LM Glasfiber til den største vingeproducent i Nordamerika. Takket være vores kunders tiltro til os samt vores medarbejderes store indsats og engagement har LM Glasfiber opnået stor vækst, og vi vil fremover fokusere på at betjene vores kunder og samfundet."

Læs mere
LM Glasfiber A/S
American Wind Energy Association

Et nyt fremtidsværksted for vindmølleindustriens underleverandører har i dag sat globaliseringen øverst på dagsordenen.

Vindmølleindustrien har i dag, torsdag den 31. maj, været vært for et seminar i form af fremtidsværkstedet Wind Power Future Lab, der giver underleverandører mulighed for at opnå ny indsigt i vindmarkedet.

Hovedfokus for dagen har været at se på de globale udfordringer, som alle underleverandører står over for, og se på hvordan de enkelte virksomheder med en række værktøjer kan tackle det pres, som globaliseringen medfører.

"Det handler om at få en vidensdeling, så vi ved, hvordan man skal forstå underleverandørernes udvikling i vindbranchen. Formålet er simpelthen at få så meget viden frem som muligt", siger oplægsholder Poul Houman Andersen, professor ved Handelshøjskolen, Århus Universitet.

Formiddagen gik med et gruppeseminar, der handlede om, hvordan man skal tackle de udfordringer, som kommer indefra i branchen. Eftermiddagen havde i stedet fokus på de eksterne udfordringer, som underleverandørerne konstant møder i en global verden.

Meningen er, at alle deltagere går hjem med en rapport, der udvikles i løbet af dagen. Rapporten rummer argumenter om, hvorfor virksomhederne skal se deres strategiplan efter i sømmene for sikre, at den stemmer overens med de globale udfordringer, som underleverandørerne står overfor.

"Den vidensdeling som vi har i dag skal bidrage til, hvordan man tackler hele globaliseringsprocessen og det pres, den medfører lokalt i virksomheden. De skulle gerne gå herfra i dag med værktøjer til at oversætte problemstillingerne til deres egen strategiplan," siger Poul Houman Andersen.

Underleverandørerne ser med værktøjerne frem til bedre at kunne tackle deres udfordringer.

"Det er simpelthen værktøjer til, hvordan man kan ændre organisationen på managementniveau, men også salgsniveau og produktniveau. Værktøjer, der gør, at vi også kan servicere vores kunder bedre. Det handler om at tilpasse ledelsen til det globale, og det kan man bl.a. gøre ved at være opmærksom på udviklingen, tilpasse ens produkter til det globale marked samt indgå globale kontrakter. Det er noget af det vigtigste, jeg går hjem med i dag," siger direktør Henrik Jensen, BALLUFF A/S.

Henrik Jensen understreger vigtigheden af sådant et seminar, fordi der sker så store forandringer i industrien i dag.

"Hvem er det egentlig, som sætter takten? Historisk set har det været mølleproducenterne, men globaliseringen gør, at kravene er blevet meget større, og det ikke længere er producenterne, der styrer. Derimod har vi alle nu muligheden for det," siger Henrik Jensen.

Wind Power Future Lab har i forbindelse med seminariet samarbejdet med Strategy Lab fra Handelshøjskolen, Århus Universitet.

Læs mere
Strategy Lab

VindkraftNet indbyder d. 11. juni til innovationsdag, hvor vindkraftbranchen på tværs af industri og forskningsmiljøer tørner sammen og kigger på fremtidens teknologiske udfordringer.

Dagen giver deltagerne et fagligt forum, hvor de har mulighed for at diskutere teknologiske udfordringer - nuværende som fremtidige - og debattere løsninger og samarbejdsformer inden for følgende syv temaer:

Siting, aerodynamik, materialer og designmetoder (MIND), mekaniske komponenter, elektroteknik, integration i energisystemet og offshore.

Deltagerne, som kommer fra hele branchen, herunder virksomheder, videns- og forskningsinstitutioner og andre energiaktører, får mulighed for frit at præsenterer de problemer og udfordringer, som de mener, industrien står over for - uden at skulle tage hensyn til allerede fastlagte dagsordner.

Som optakt til dagens arbejde i de syv grupper giver Preben Mejer, direktør i Innovation Lab A/S, en pebtalk, hvor han inspirer deltagerne til at tænke kreativt og innovativt. Preben Mejer har stor erfaring i netop at bygge bro mellem forskning og erhvervsliv.

Dagen, som foregår på Hotel Munkebjerg i Vejle, er arrangeret af VindkraftNet - branchens højteknologiske netværk, som arbejder på at forbedre dialogen mellem industri og vidensinstitutioner.

Du kan læse mere om dagen og programmet her. Deltagelse er gratis.

Hvis din interesse er fanget, så tilmeld dig senest onsdag den 6. juni til konsulent Anja Pedersen, Vindmølleindustrien, på tlf. 33 73 03 36 eller på ap@windpower.org.

Læs mere
Vindkraftnet
Energiforskning.dk
Innovation Lab

Det vil være både teknisk muligt og samfundsøkonomisk fordelagtig at udbygge med vindkraft, så vindmøller dækker 50% af det danske elforbrug i 2025. Det konkluderer en ny rapport, som Ea Energianalyse netop har offentliggjort. Rapporten er udarbejdet for Vindmølleindustrien.

"Analysen er den første af sin slags som giver et konkret estimat på, hvad det samfundsøkonomisk vil betyde at udbygge med 50% vindkraft. Det giver et meget mere kvalificeret fundament for at diskutere den udbygning med vedvarende energi, som regeringen og oppositionen lægger op til. Analysen er derfor et reelt indspark til de energipolitiske forhandlinger," siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien.

Rapporten "50 pct. vind i 2025" vurderer, at en indpasning af 50% vindkraft kan give et samfundsøkonomisk årligt overskud på 40 mio. kr. Det, selv om en udbygning i den størrelsesorden årligt vil medføre investeringer i netinfrastrukturen på 500 mio. kr.

Gevinsten opnås, fordi en satsning på vindenergi vil medføre et fald i omkostningerne til brændsel og sparede udgifter til CO2-kvoter samt reducerede skadeomkostninger som følge af luftforurening.

En anden hovedkonklusion er, at en udbygning med 50% vindenergi i 2025 får priserne på det danske elmarked til at blive ca. 2 øre/kWh lavere, end de ellers ville have været.

"Fordi vindmøller får priserne på elmarkedet til at blive lavere, end de ville være, hvis der ikke havde været en målsætning om 50 pct. vind, behøver de danske elforbrugere altså ikke at frygte for en stigende elregning," siger Bjarne Lundager Jensen.

Endelig konkluderer Ea Energianalyse, at 50% vindkraft kan indpasses i Danmark uden etablering af nye højspændingsledninger.

Læs mere
EA Energianalyse

Fire ud af fem danskere ønsker mere vindkraft i Danmark - også i deres lokalområde. Det er den klare melding i en ny undersøgelse, som ACNielsen netop har gennemført blandt 1.611 danskere.

Undersøgelsen giver et tydeligt billede af danskernes tiltro til vindkraft. 83 pct. af undersøgelsens adspurgte er enige/helt enige i, at der skal udbygges med vindkraft i deres lokalområde. Kun 13 pct. er modstandere af en lokal udbygning, mens fire procent er i tvivl.

Desuden mener tæt ved 60 pct., at Danmark bør investere i færre, men større møller på land og konstaterer samtidigt, at det er i orden, at nye vindmøller når en højde på 100-150 m.

"Den klare opbakning til nye vindmøller på land siger meget om befolkningens ansvar i forhold til at gøre noget ved verdens klimaudfordringer og sikre den danske forsyningssikkerhed. At danskerne også anser det for nødvendigt, at vi investerer i nye vindmøller er ligeledes et tegn på, at befolkningen ønsker at bevare den danske førertrøje inden for udvikling af nye vindmøller og ny vindkraftteknologi," siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien.

Danskerne er med på 50% vind
Den nye undersøgelse viser, at danskerne er med regeringen i dens udspil om at udbygge med vedvarende energi, så vind kommer til at udgøre halvdelen af elforbruget i 2025. Knap 60 pct. af de adspurgte ser gerne, at vind kommer til at udgøre mellem 40 og 100 pct. af elproduktionen. Kun 5 pct. mener, at vindkraft fremover skal udgøre 20 pct. af elforbruget, som er tilfældet i dag.

Også danskernes betalingsvillighed er stor. Over 80 pct. af de adspurgte synes, det er acceptabelt, at en gennemsnitlig husstand i dag betaler 180 kroner årligt for at have 20 pct. vind i elnettet. Hver anden dansker er endda parat til at betale mere for elektriciteten, end de gør i dag, for at få en større andel af elforbruget fra vedvarende energi. F.eks. vil 15 pct. af de adspurgte gerne betale mellem 200-300 kroner årligt for at få mere vedvarende energi, mens 20 pct. er villige til at betale mellem 400 og 600 kr. årligt.

"Det er rart at få bekræftet, at der er en generel begejstring for vindkraft i befolkningen. Og det er meget tilfredsstillende, at så mange bakker om vindkraft, selv om den bliver dyrere. For det er sandsynligt, at strømmen i perioder kan gå hen og blive dyrere, når der skal investeres så massivt i alternativ energi, som politikerne har lagt op til," siger Bjarne Lundager Jensen.

ACNielsens undersøgelse er gennemført for Vindmølleindustrien blandt 1.611 personer over 15 år i perioden fra den 19.-26. april.

Læs mere
Megawatt, maj 2007 (pdf)

De danske kraftværker forurener hvert år for syv milliarder kroner. Hvis kraftværkerne selv skulle betale de sundhedsomkostninger, som de giver anledning til, ville strømmen i Danmark være næsten dobbelt så dyr.

Det er resultatet fra en ny analyse, som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har foretaget.

Analysen konstaterer, at kraftværkerne slipper uden om at betale de ca. syv milliarder kroner, som luftforureningen koster i medicin, sygefravær og hospitalsophold. Betalingen kommer i stedet fra samfundet i form af skatteydere, medicinforbrugere, arbejdsgivere etc.

Forskerne fra DMU har set på, hvordan henholdsvis Amagerværket, Fynsværket og Vestforbrændingen i Glostrup påvirker deres omgivelser med deres udslip af det sundhedsskadelige kvælstofilte (NOx), svovldioxid(SO2) og partikler.

Forskningsprofessor Mikael Skou-Andersen, DMU, siger til Berlingske Tidende, at modellen, som forskerne har brugt, kan bruges, hvis politikerne ønsker at priserne på strøm skal afspejle alle omkostningerne ved at producere den.

"Hvis de gør det, vil markedskræfterne siden afgøre, om det bedst kan betale sig at rense røgen på kraftværkerne, eller om der er mere økonomi i at satse på renere energikilder," siger Mikael Skou-Andersen.

Alt i alt peger undersøgelsen på, at hvis kraftværkerne selv skulle betale regningen for forureningen, så ville strømprisen stige 8 øre/kWh fra Amagerværket, 26-28 øre/kWh fra Fynsværket og ca. 33 øre/kWh, hvis man får sin strøm fra Vestforbrændingen i Glostrup.

Forskerne bag analysen vurderer, at man med udgangspunkt i de nævnte kWh-estimater kan argumentere for støttesatser for vedvarende energi. Samtidig peger undersøgelsen på, at det samfundsøkonomisk imidlertid vil være at foretrække gennem afgifter at få indregnet forureningsomkostningerne i el-prisen frem for at udbetale ekstra tilskud.

Et tværministerielt udvalg under Skatteministeriet har i den seneste tid udarbejdet et forslag om afgifter på luftforurening. Ideen bag forslaget er, at de forskellige afgifter skal afspejle alle omkostningerne ved produktion af strøm, så producenterne stilles i lige konkurrence, uanset om de bruger kul eller vind som kilde i strømproduktionen.

Læs mere
Læs hele rapporten fra Danmarks Miljøundersøgelser (pdf)
De eksterne omkostninger ved energiproduktionen - sammenfatning af projektets resultater, Naturlig Energi

Kommunerne er stadig for langsomme til at få planlægningen på plads for projekter under udskiftningsordningen. Miljøministeren advarer om landsplandirektiver, hvis ikke kommunerne sætter farten op.

"Det her er absolut sidste advarsel. Kommunerne bliver nødt til at tage deres ansvar alvorligt og vise betydelige fremskridt, næste gang vi gør status i august. Sker det ikke, er jeg parat til at udstede de nødvendige landsplansdirektiver. Men jeg foretrækker klart, at kommunerne med deres større kendskab til lokale forhold selv løser opgaven," sagde Connie Hedegaard i forbindelse med den nyeste status for udskiftningsordningen for vindmøller.

Siden status i december sidste år er der kun vedtaget to lokalplaner med plads til syv møller på i alt 15,6 megawatt.

I alt er der nu vedtaget 11 lokalplaner med en samlet kapacitet på 88,6 MW. Og ved årets udgang var der kun opstillet i alt 19 MW ud af de 350 MW, som ifølge udskiftningsordningen skal være opført inden udgangen af 2009.

"Det er på høje tid, at planlægningen kommer på plads nu. Det er ganske enkelt forudsætningen for at få udskiftningsprojekterne op at stå inden ordningen udløber - og dermed også for, at Danmark og industrien kan fremvise ny vindkraftteknologi, når hele verden valfarter til klimatopmøde i København i 2009. Derfor er det helt afgørende, at ministeren sætter handling bag sine ord, hvis ikke kommunerne er nået længere til august," siger Hanne Jersild, chefkonsulent i Vindmølleindustrien.

KL's miljø- og teknikudvalg besøgte for et par uger siden Vestas Wind Systems A/S i Ringkøbing og en af de nyeste vindmøllerparker ved Lemvig. Formålet med studieturen var at diskutere kommunernes nye ansvar for vindmølleplanlægningen.

Her erkendte formanden for udvalget, Bjørn Dahl (V), at kommunerne ikke har gjort nok i forbindelse med udskiftningsordningen.

"Nej, kommunerne har ikke gjort det godt nok endnu. Men at udskiftningsordningen halter, skyldes også i høj grad, at amterne ikke har været gode nok til at varetage planlægningen i de senere år. Derfor er der grund til en stor kick-start nu," sagde Bjørn Dahl under besøget i det vestjyske.

Bjørn Dahl konstaterede, at ansvaret for vindmølleplanlægningen er en stor og væsentlig udfordring for kommunerne. Han mener dog, at der med de nye storkommuner er skabt et godt fundament for at føre målene ud i livet.

"Kommunerne ved, at der er lagt en pistol på bordet i form af landsplandirektiver, så jeg tror, de vil høre sangen og blive motiveret. Det er nu, vi selv har muligheden for aktivt at gå ind i planlægningen, og den udfordring skal løses," siger Bjørn Dahl.

Læs mere
Gang i opstilling af vindmøller - pressemeddelelse fra Miljøministeriet

Stigende konkurrence både fra internationale virksomheder og universiteter sætter Danmarks position som førende kompetencecentrum for vindkraft under pres. Ved en rundbordssamtale  den 11. maj præsenterede partnerskabet Megavind sit første bud på, hvordan dansk vindmølleindustri ruster sig til at tage kampen op.

Efter mange måneders arbejde er partnerskabet Megavind klar med sit første udkast til en overordnet strategi for at styrke forskning, uddannelse og innovation inden for vindkraft.

Rapporten stiller skarpt på styrker og svagheder ved det danske kompetencecentrum for vindkraft. Konklusionen er, at den stigende internationale konkurrence sætter både industri og forskningsverdenen under pres. Der er behov for nytænkning, styrket samarbejde og en målrettet indsats for at bevare innovation og teknologiudvikling inden for Danmarks grænser.

Til rundbordssamtalen vil styregruppen præsentere sine anbefalinger og lægge op til dialog om, hvordan anbefalingerne kan føres ud i livet.

Der er behov for at gøre op med den endimensionale tankegang som har præget afprøvning og demonstration af ny teknologi. Derfor er af de vigtige nyskabelser, som Megavind anbefaler, en trebenet strategi for validering, afprøvning og demonstration af ny teknologi. I tæt samspil med den nyeste forskning ønsker Megavind at sætte fokus på både komponenter, vindmølle og energisystem. Ved at fokusere på disse tre elementer åbnes der for en mere helhedsorienteret indsats for at styrke udviklingen af ny teknologi.

Partnerskabet Megavind tog sin form i efteråret 2006 på baggrund af regeringens redegørelse om fremme af miljøeffektiv teknologi. Partnerskabets overordnede formål er at styrke det danske innovationsforspring inden for vindkraft ved at skabe en sammenhængende strategi for innovation og forskning. Den endelige strategi bliver præsenteret for regeringen medio juni.

Styregruppen består af repræsentanter for Vestas Wind Systems A/S, Siemens Wind Power A/S, Risø, DTU, Aalborg Universitet, Energistyrelsen, Energinet.dk og DONG Energy A/S.

Vindmølleindustrien fungerer som sekretariat for Megavind.


Læs mere
Læs partnerskabet Megavinds rapport "Danmarks fremtid som kompetencecentrum for vindkraft?"
Læs regeringens handlingsplan for miljøeffektiv teknologi

Vindenergi kan stå for op til 16 pct. af Europas energiforbrug i 2020. Det er budskabet fra EWEC konference i Milano, hvor hele verdens vindmøllebranche er samlet i denne uge.

Det store samtaleemne på EWEC i år er EU-kommissionens energi- og klimapakke. Ifølge EU's nye energiplan skal 20 pct. af energien i 2020 komme fra vedvarende energi, såsom vind, sol og biobrændsel. Men det er klart vindenergien, som ifører sig den gule førertrøje.

"Vindenergi vil være hovedbidragsyderen til den bindende målsætning om, at 20 pct. af Europas energiforbrug skal komme fra vedvarende energi i 2020," siger Arthouros Zervos, Præsident for EWEA.

Netop EU's energiplan for 2020 samt udmeldingerne under EWEC konference i Milano er et gigantisk skridt fremad for den samlede vindmøllebranchen. Vindenergi har fået en blåstempling som en seriøs energikilde af EU.

"Der er ingen tvivl om, at vedvarende energi vil være hjørnestenen i EU's fremtidige energipolitik. Og vindenergi vil være hovedelementet i denne politik," siger Fabrizio Barbsaso, vicegeneralsekretær i EU-Kommissionen.

Mere end 3 pct. af Europas energiforbrug kommer i dag fra vind. Sidste år blev der sat rekord med over 7500 MW ny installeret kapacitet. Dette tal kan i 2020 være på 180.000 MW.

Omkring 3000 mennesker forventes at passere forbi standende på EWEC konferencen i Milano, som slutter i dag den 10. maj.

Læs mere
EWEC 2007
EWEA
Den Europæriske Energikommission

Stemningen på EWEC 2007 var helt i top, hvor årets europæiske vindkraftmesse blev den største nogensinde med mere end 4700 besøgende.

Det bidrog yderligere til den gode stemning, at kvaliteten af de ingåede kontakter generelt var høj.

På billedet kan man også fornemme den gode stemning, hvor Baltship demonstrerer sin fjernstyrede 1:14 model af en tårntransport foran Bladt Industries på brancheforeningens fællesstand.

Ved konferencens afsluttende seance fik Erik Lundtang Petersen, lederen af Risø-DTUs vindkraftafdeling overrakt Poul la Cour prisen, som anerkendelse for hans mangeårige indsats inden for forskning i vindenergi.

Læs mere
EWEC 2008

Nye meningsmålinger foretaget af henholdsvis Gallup og Greens viser, at danskerne er vilde med vind og gerne betaler mere for at få vindenergi ud af stikkontakten.

Greens undersøgelse, der er foretaget for Børsen, konstaterer, at tæt ved 65% af de 1022 adspurgte er villige til at betale mere for vindenergi.

Samtidig viser målingen, at næsten 90% støtter en udbygning med vindenergi, mens 50% gerne vil have mulighed for kun at vælge strøm fra vindmøller.

"Det er rart at få bekræftet, at der er en generel begejstring for vindkraft i befolkningen. Og det er meget tilfredsstillende, at så mange bakker om vindkraft, selv om den bliver dyrere. For der er ingen tvivl om, at strømmen i perioder kan gå hen og blive dyrere, når der skal investeres så massivt i alternativ energi, som politikerne har lagt op til," siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien.

Begejstringen for vindmøllerne holder også i den undersøgelse, som Gallup netop har foretaget for Berlingske Tidende. Her mener 44% af de adspurgte, at Danmark skal sastse mere på vindkraft, selv om den f.eks. skulle blive op til ti procent dyrere.

Også planen om at opstille 150m høje demonstrationsmøller på land går ind hos Gallups adspurgte. Undersøgelsen viser, at to tredjedele af de adspurgte forholder sig positive over for opstilling af møller op til 150m. Velviljen til nye vindmøller er endda størst blandt de, der i forvejen bor i nærheden af en eller flere vindmøller.

Netop den positive indstilling over for landmøller er vigtig, da det er langt billigere at etablere møllerne på land i forhold til havmøller. Derfor er det fortsat nødvendigt, at der findes egnede placeringer til møllerne, og her skal lokalområdet involveres.

"Derfor er nødvendigt med omhyggelig planlægning, god information og dialog med de berørte parter," siger Bjarne Lundager Jensen.

Danmark kan mere end fordoble sin vinddækning fra godt 20% samtidig med at antallet af vindmøller reduceres fra de 5.200 vindmøller, vi har i dag, til ca. 1.200 møller på land og 500 møller på havet i 2025. Kun i meget begrænset omfang vil der skulle opstilles møller på land over 150m til demonstration.

Læs mere
Læs artiklen fra Børsen d. 30. april 2007 (pdf)

Et nyt banebrydende samarbejde mellem Novo Nordisk og DONG Energy A/S skal hjælpe Novo Nordisk med at realisere virksomhedens målsætning om at spare på energien. Samtidig yder Novo Nordisk med aftalen et vigtigt bidrag til realiseringen af Horns Rev II, som DONG Energy skal opføre.

Det nye partnerskab, der blev offentliggjort i denne uge, indebærer, at Novo Nordisk frem til 2020 forpligter sig til at bruge samtlige realiserede energibesparelser på sine fabrikker i Danmark til at købe grøn elektricitet til fabrikkerne.

Aftalen vil yde et væsentligt bidrag til Novo Nordisks mål om at reducere sine CO2-udledninger med 10 procent inden 2014. Den grønne energi skal leveres fra de nye møller, der etableres med Horns Rev II.

"Med aftalen yder Novo Nordisk et vigtigt bidrag til realiseringen af vindmølleparken Horns Rev II og er dermed med til at opbygge markedet for vedvarende energi i Danmark," siger Lars Clausen, koncerndirektør i DONG Energy.

DONG Energys eksperter på området skal hjælpe med at identificere mulighederne for energibesparelser på Novo Nordisks danske fabrikker, som repræsenterer 90% af koncernens samlede CO2-udledninger. Målet er, at alle Novos danske fabrikker inden 2014 har konverteret deres forbrug af elektricitet til vedvarende energi.

"Vi tror på, at DONG Energy kan hjælpe os med at opnå betydelige energibesparelser. Samtidig er vi med denne aftale med til at skabe et økonomisk bæredygtigt grundlag for vindmølleenergi i Danmark," siger Lise Kingo, koncerndirektør i Novo Nordisk.

DONG Energy's håb er, at partnerskabet bliver foregangseksempel for andre danske virksomheder.

"Det er vigtigt, at alle tager CO2-problemet alvorligt og handler aktivt. Derfor er dette en meget vigtig kommerciel aftale, som vi håber, at mange andre virksomheder vil tage til sig," siger Lars Clausen, DONG Energy.

Læs mere
DONG Energy
Novo Nordisk

På EWEC-konferencen i Milano den 7.-10. maj har du mulighed for at møde Vindmølleindustrien og 15 af medlemsvirksomhederne på vores fællesstand, der er arrangeret i samarbejde med Danmarks Eksportforening.

EWEC, der er arrangeret af den europæiske vindkraftorganisation, EWEA, bringer vindkraftaktører fra alle fire verdenshjørner sammen til fire dages intensiv networking, forretningsudvikling og videns udveksling.

"EWEC er en af årets største begivenheder inden for vindkraft. Derfor er vi også stolte af at så mange af Vindmølleindustriens medlemmer er med på konferencen og at så mange har valgt at deltage i fællesstanden. Det sender et tydeligt signal til omverdenen om, at Danmark er Wind Power Hub og derfor er det sted, du er nødt til at være, hvis du vil være noget inden for vindkraft," siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien.

På EWEC præsenterer Vindmølleindustrien vores nye medlemskatalog med præsentationer af 180 medlemsvirksomheder, og det visitkort glæder vi os til at vise frem på standen.

Desuden præsenterer Vindmølleindustrien to indlæg og to posters på konferencen. Det ene indlæg er en præsentation af hvorfor vindkraft presser elprisen ned; det andet indlæg er om Talent Factory, og om hvordan branchen tiltrækker ny arbejdskraft. De to posters beskriver henholdsvis. Vindkraftnet og sidste års kampagne Vild med Vind. Begge dele er med for at inspirere andre vindkraftforeninger og få feedback på vores arbejde.

Kontakt: Projektleder Anders Mika Dalegaard, amd@windpower.org for mere information.

Læs mere
Konferencens hjemmeside
The Talent Factory

Energiminister Flemming Hansen og hans amerikanske kollega Samuel Bodmand er værter ved en række bilaterale seminarer om avancerede energiteknologiløsninger.

Første seminar løber af stabelen d. 15.-16. maj i Danmark. Fokus på dette seminar er biomasse, brændselsceller og vindkraft.

Det andet seminar vil blive afholdt i USA med fokus på energieffektivitet, carbon capture, clean coal og vindkraft.

En række danske og amerikanske virksomheder deltager i semeinaret, som er åbent for tilmelding. Deltagelse er gratis.

Kontakt: Morten Baek-Soerensen, direct: +202-797-5357, email: mortba@um.dk

Er du på fornavn med Kinas mest magtfulde vindfolk? Eller kender du nok til udviklingen i Kina? Ellers få svar på det, når Udenrigsministeriet inviterer til konference. 

Udenrigsministeriet har inviteret en delegation af højtstående embedsmænd fra Kina til Danmark den 11.-15. maj 2007.

Der vil blive afholdt to åbne arrangementer hhv. 11. maj og 14. maj, hvor danske virksomheder kan deltage. 

Ved arrangementet d. 14. maj deltager Vindmølleindustriens direktør Bjarne Lundager Jensen som moderator.

Tilmelding ikke længere mulig.

Deltagelse koster 1.000 DKK i enhedspris med adgang til begge arrangementer, og inkluderer en sandwich i Dansk Industri den 11. maj og buffetfrokost og middagsarrangement i Eigtveds Pakhus den 14. maj 2007.

Delegationen deltager også i den europæiske vindkraftmesse, EWEC, i Milano, og besøger Danmark umiddelbart herefter.

De 15 officielle gæster fra den kinesiske National Development and Reform Committee (ansvarlig for strategisk planlægning og investeringer i Kina) bliver ledsaget af 65 kinesiske forretningsfolk, som alle har tilknytning til vind- og biomassesektoren.

Den officielle delegation vil bl.a. besøge havmølleparken ved Horns Rev samt en række danske spydsspidsvirksomheder, herunder Vestas Wind Systems A/S.

Læs mere
Vestas Wind Systems A/S

Vindmølleindustrien udspillede tirsdag den 24. april en konkret køreplan for, hvordan Danmark som det første land i verden når 50% vindkraft i elforsyningen og dermed fortsat bliver verdens udstillingsvindue for vindkraft.

"Vindkraft den eneste teknologi, der omkostningseffektivt kan levere de store mængder vedvarende energi, der er behov for, hvis vi skal nå regeringens mål om 30% vedvarende energi i 2025 og på længere sigt blive uafhængig af fossile brændsler. Men det kræver handling nu," siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien.

Vindmølleindustriens køreplan indeholder tre hovedanbefalinger:

"Staten skal spille en større rolle i planlægningen af fremtidens møller. Konkurrencevilkårene i forhold til de konventionelle energikilder skal være fair, så vindkraften betales for sin miljøfordel til samfundet. Og endelig lægger vi op til en revolution af energisystemet, så vedvarende energi kan udnyttes til el, varme og transport," siger Bjarne Lundager Jensen.

Mere vindkraft i Danmark betyder ikke flere møller - tværtimod. Ved en langsigtet planlægning, der tager højde for at anvende den nyeste teknologi, kan 50% vindkraft opnås med kun 1.700 møller mod de nuværende 5.200 møller.

"50% vindkraft vil være banebrydende i en global sammenhæng. Samtidig er det et helt realistisk scenario, hvis vi allerede i dag træffer de nødvendige beslutninger. Men det er en forudsætning, at partnerne på Christiansborg bliver enige om at vedtage en målsætning om 50% vindkraft i 2025 i den kommende energistrategi, så vi sikrer en løbende, stabil udbygning med vindkraft på både land og hav, " siger Bjarne Lundager Jensen.

For yderligere information kontakt:
Direktør Bjarne Lundager Jensen, tlf.: +45 40 41 93 33
Chefkonsulent Hanne Jersild, tlf.: +45 20 31 66 11

Med den nye rapport "Fremtidens Havmølleplaceringer 2025", som Transport- og Energiministeriet offentliggjorde tirsdag den 24. april, vil Danmark være i stand til at dække 75 % af elforbruget via vindenergi fra havet.

Rapporten fremlægger en ny prioriteret opførelse af nye havmølleparker i det danske farvand. De nye vindmølleparker vil have en samlet kapacitet på omkring 4600 MW og vil årligt kunne producere ca. 18 TWh.

"Havmølleudvalgets rapport fortæller, at det er realistisk at finde plads til store vindmølleparker på havet, der kan yde et væsentligt bidrag til at opfylde regeringens mål om at fordoble anvendelsen af vedvarende energi inden 2025. Det vil styrke vores forsyningsenhed og sikre en robust og miljørigtig energiforsyning," siger Transport- og Energiminister Flemming Hansen.

Vindmølleindustrien glæder sig over rapporten, som er en meget rummelig opdatering af Havmøllehandlingsplanen fra 1997.

"I Vindmølleindustrien hæfter vi os især ved, at udvalget lægger op til en prioriteret udbygning, hvor man blandt de udvalgte placeringer først udbygger på sites med de bedste vindforhold, kortere distancer fra land og netforstærkninger samt lavere vanddybder. Indtil vi får udviklet bedre og billigere funderingsløsninger kan vi spare meget ved at vælge de lavere vanddybder," siger Jakob Lau Holst, chefkonsulent i Vindmølleindustrien.

Rapporten er et vigtigt skridt mod den ventede Energiplan 2025, som indeholder en bindende målsætning om mindst 30 % vedvarende energi i det danske forsyningsnet i 2025.

"Udvalget skal have stor ros for de fremlagte anbefalinger. Rapportens konklusioner vidner om grundighed og en fornuftig afvejning af interesser i havvindmølleparkers placeringer," siger Jakob Lau Holst.

Rapporten peger på Djursland og Horns Rev som de mest velegnede placeringer, hvorefter områder som Jammerbugt ved Nordvestjylland, havet ved Ringkøbing, Store Middelgrund sydøst for Anholt, Kriegers Flak ved Møn og Rønne Banke ved Bornholm følger. Rapporten konkluderer, at disse placeringer giver flest kilowatttimer pr. investeret krone.

Læs mere
Rapporten "Fremtidens Havmølleplaceringer 2025"
Transport- og Energiministeriets pressemeddelelse

Nye tal fra Energistyrelsen og Energi Industrien viser, at eksporten af energiteknologi i 2006 nåede op på ca. 46 mia. kr. Det vurderes, at ca. halvdelen af eksporten stammer fra vindmølleindustriens produktion i Danmark.

"Sådan som eksporten har udviklet sig siden 2003, hvor det er gået ekstra stærkt, er der ingen tvivl om, at vindmølleindustrien har båret disse års stærke eksportvækst," siger Tage Dræbye, faglig konsulent på statistik-samarbejdet, til Energistyrelsen.

Tage Dræbye mener, at der er flere forudsætninger, der skal opfyldes for at kunne omsætte vellykket teknologiudvikling til eksport og økonomisk vækst. Bl.a. skal virksomhederne have adgang til at demonstrere, at deres teknologi fungerer i praksis. Præcis, som det tidligere er set med vindmøllerne.

"Vindmøllerne fik et politisk skabt hjemmemarked, der viste de globale kunder, at vindmøller kan producere strøm, og det danske systemansvar har vist, at en sådan produktion også kan indpasses i et velfungerende elsystem. Aktuelt er det test- og demonstrationsfaciliteter, der er afgørende for at fastholde en globalt markedsledende vindmølleindustri i Danmark," siger Tage Dræbye til Energistyrelsen.

Udover vindmølleindustriens andel af eksporten er resten fordelt på en bred vifte af forskellige produkter, hvoraf en stor del er energieffektive produkter som bygningsisolering, vinduer, pumper, termostater, kølekompressorer etc.

Statistikken omfatter ikke kun eksport, men også beskæftigelse og værditilvækst.

Vindmølleindustrien egen branchestatistik, som baserer sig på eksport, beskæftigelse og omsætning vil blive offentliggjort i starten af juni.

Læs mere
Energistyrelsen

Fysikforlaget har netop udgivet bogen, "Det Danske Vindmølleeventyr". Bogen, som skal bruges på gymnasialt niveau, er blevet finansieret i samarbejde med bl.a. Vindmølleindustrien

"Det danske vindmølleeventyr" er en historisk gennemgang af den danske vindmølles udvikling fra 1891 til 2007. Bogens hovedfokus ser på, hvordan et samspil af forskellige faktorer har gjort, at Danmark i dag er førende på det globale vindmarked.

"Faktisk var den første bog, som Fysikforlaget udgav tilbage i 1980 en bog om vindmøller, så derfor var det meget naturligt for at os at følge op på udviklingen omkring vindenergi. Derudover er energiproblemet centralt for fysikken," fortæller Niels Elbrønd Hansen fra Fysikforlaget.

Bogen er delt op i to hovedområder. Først gennemgås den historiske teknologiske udvikling ud fra både et økonomisk, politisk, socialt og kulturelt forhold. Gennemgangen suppleres med faktabokse, der forklarer tekniske og naturfaglige emner med tilknytning til vindmøller.

Efter den historiske del følger en række afsnit med fokus på fagene naturgeografi, fysik og samfundsfag. Disse afsnit er en uddybelse af emner, som sporadisk er omtalt under den historiske gennemgang.

Bogen kan bruges i grundforløb med henblik på vindenergi, hvor flere af de nævnte fag kan understøtte hinanden i et tværfagligt perspektiv.

Læs mere
Fysikforlaget
Køb bogen her

Den Danske Europabevægelse inviterede i denne uge til energidebat hos Miljøagenturet. Her præsenterede Europabevægelsen sin tænketank-udgivelse "EU's energipolitik - den nødevendige debat".

Baggrunden for at Den Danske Europabevægelse inviterede til energidebat er, at størstedelen af EU-landenes energiforbrug dækkes af olie og gas, hvoraf halvdelen importeres fra lande uden for EU.

Fortsætter denne udvikling vil importen af olie og gas stige til 70 %. Den globale opvarmning og klimaforandringer stiller krav om en bæredygtig tankegang samt udvikling af nye energiformer. Derfor er energispørgsmålet er et af de højst prioriterede emner på EU's dagsorden

Som et indlæg i debatten præsenterede Den Danske Europabevægelse sin tænketanksudgivelse: "EU's energipolitik - den nødvendige debat", hvor direktør Bjarne Lundager Jensen og chefkonsulent Jakob Lau Holst, Vindmølleindustrien, har været bidragsydere.

"Vi er nødt til at bevæge os ind i en ny fase af det europæiske samarbejde, hvor det ikke længere kun handler om billig adgang til energi, men også om bæredygtighed og kvaliteten af de valgte energiformer. Der er behov for nye visioner for vores energiforsyning, idet de beslutninger, der træffes i dag og i morgen skal pege frem mod de næste 50 år. Men er EU overhovedet klar til at levere den slags visionspolitik?," siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien.

I forbindelse med debatten deltog publikationens bidragsydere i en paneldbat.

Bidragsyderne er: Connie Hedegaard, miljøminister (K),  Karen Riis Jørgensen, MEP (V), Svend Auken, europaordfører (S), Anders Eldrup, adm. direktør, DONG Energy A/S, Bjarne Lundgager Jensen, direktør, Vindmølleindustrien, Richard B. Larsen, underdirektør hos DI og Henrik Carlsen, sektionsleder, DTU.

Læs mere
Den Danske Europabevægelse
Se invitationen her

LM Glasfiber A/S har netop åbnet sit nye forsknings- og udviklingscenter i Bangalore for at fremme global innovation og teknologi. Centret skal være med til at øge LM Glasfibers F&U kapacitet og kompetencer samt styrke fokus på serviceringen af en voksende kundeportefølje globalt.

"Takket være vores globale produktionsapparat har vi i årevis kunnet tilbyde vores strategiske kundegrundlag en enestående mulighed for at købe vingerne lokalt på alle de store markeder. Med vores forsknings- og udviklingscenter i Indien begynder vi nu også at globalisere vores innovations- og teknologiske tiltag," siger Frank. V. Nielsen, R&D direktør hos LM Glasfiber A/S.

Forsknings- og udviklingscentret vil specialisere sig inden for tre områder: Finite Element Method (FEM), som anvendes til at analyse komplekse strukturelle vingekonstruktioner, Computational Fluid Dynamics (CFD), som anvendes til de millioner af beregninger, der er påkrævet til simulering af de komplekse luftstrømme rundt om vingerne samt Computer Aided Design (CAD) til produktudvikling.

"Vi tænker forskelligt fra land til land. Vi vil dyrke og udnytte vores variation og kombinere den med LM Glasfibers globalt førende ekspertise og viden til at promovere vores indsats for innovation og evnen til fortsat at nedbringe omkostningen ved vindenergi til gavn for vores kunder og elektricitetsforbrugere rundt om i verden," siger Frank V. Nielsen, R&D direktør i LM Glasfiber A/S.

Nirmal K. Gupta, General Manager, LM Glasfiber India tilføjer:

"Indien er et glimrende sted til innovation og produktudvikling, og i Bangalore har LM Glasfiber adgang til højt kvalificerede ingeniører, som vil bidrage væsentligt til vores globale F&U programmer."

Det forventes, at LM's forsknings- og udviklingscenter skal ansætte over 40 ingeniører inden årets udgang.

Læs mere
LM Glasfiber A/S

Fredag den 27. april skydes der gang i den tredje udgave af Forskningens Døgn.

Herefter står et døgn i forskningens tegn, hvor hele Danmark er inviteret til at deltage i arrangementer om forskning over hele landet.

Under Forskningens Døgn åbner en lang række virksomheder og forskningsinstitutioner dørene for at vise, hvad de arbejder med. Det er en enestående mulighed for at komme i øjenhøjde med den forskning, som er med til at forme vores hverdag.

Vestas Wind Systems A/S holder Vild med Vind arrangementer over hele landet. Her vil der bl.a. være mulighed for at stille spørgsmål til, hvordan en vindmølle virker og få en fornemmelse af, hvilke store kræfter, der er i spil, når vinden skal tæmmes.

Der vil blive holdt foredrag, vist film og afholdt konkurrencer for både børn og voksne. Og hvis man stadig er sulten efter mere viden, vil der være rig mulighed for at så en snak med nogle af de dygtige medarbejdere fra Vestas, der hver dag arbejder på at gøre energiforbruget og miljøet grønnere.

For som Finn Strøm Madsen, President, Technology R&D, Vestas Wind Systems A/S siger: "Vestas er i høj grad en teknologivirksomhed, hvor forskning og udvikling er af afgørende betydning. Derfor ser vi en landsdækkende begivenhed som forskningens døgn, som en god mulighed for at vise, hvad vi står for i Vestas. Vi er ivrige efter at fortælle om vores arbejde, tale med kandidater til jobs i vores virksomhed og ikke mindst udbrede kendskabet til vindmøller i Danmark."

Forskningens Døgn er en årlig landsdækkende begivenhed, og er en invitation til forskere, forskningsinstitutioner og forskningsbaserede virksomheder til åbne dørene op for befolkningen og fortælle, hvad de forsker i lige nu på en spændende og utraditionel måde.

Forskningens Døgn åbner i år, når Kronprins Frederik og videnskabsminister Helge Sander på ekspeditionsskibet Vædderen uddeler årets Forskningskommunikationspris. Forskningens Døgn varer frem til lørdag den 28. april.

Læs mere
Forskningens Døgn
Vestas Wind Systems A/S

Den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller nedsat af regeringen har netop afsluttet sit arbejde og foreslået 8 områder i landet til forsøgsmøller. Udspillet modtages positivt af Vindmølleindustrien.

"Det har i de seneste år været et væsentligt problem, at vindindustrien ikke har kunnet opstille og teste den nyeste teknologi i nærheden af udviklingsafdelingerne i Danmark. Derfor er det glædeligt, at regeringen har taget initiativ til at finde egnede placeringer til fremtidens vindmøller. Det er et vigtigt skridt på vejen til at styrke industriens langsigtede udviklingsmuligheder herhjemme og fastholde Danmark som udstillingsvindue for ny vindkraftteknologi, " siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien.

Formålet med udvalgsarbejdet har været at finde et antal placeringer til de første møller i hver ny produktionsserie, de såkaldte 0-seriemøller. I første omgang peges der på otte områder fordelt over hele landet med plads til i alt 37 0-seriemøller over 150 m.

"Det er positivt, at de kommuner, der skal lægge jord til de nye områder, har taget godt imod planerne og vil gå konstruktivt ind i den kommende lokale planlægningsproces. For industrien er det desuden afgørende, at vi inddrages i regeringens videre arbejde med at fastlægge de vilkår, som skal gælde for de nye områder," siger Bjarne Lundager Jensen.

Miljøminister Connie Hedegaard (K) tilføjer: " Udpegningen af områder til demonstration af de meget store vindmøller over 150 m er af national interesse for Danmark. Derfor er jeg også glad for opbakningen fra borgmestrene i dag. Ved opstilling af forsøgsmøller er den lokale forankring en meget betydningsfuld faktor. Nu skal den videre proces med den lokale planlægning hurtigst muligt på skinner."

Ved to af områderne er der tale om havplaceringer, hvor Energistyrelsen er myndighed. De øvrige seks områder er på land og skal planlægges i et samarbejde mellem miljøministeriet og kommunerne, som skal stå for den lokale tilpasning.

Det forventes, at de første forsøgsmøller vil være i drift inden for det næste år.

Læs mere
Læs den samlede pressemeddelse hos Transport og Energiministeriet
Miljøministeriet

Vestas Wind Systems A/S åbner en ny udviklingsafdeling på Forskningscenter Risø, en del af DTU. Åbningen sker i forbindelse med Vestas fortsatte ekspansion af udviklingsaktiviteterne samt ønsket om at styrke samarbejdet med førende institutioner inden for vindenergi.

 Det nye kontor og dets medarbejdere vil blive en integreret del af Vestas Technology R&D.

"Vestas har gennem flere år haft et godt samarbejde med Risø på både store og små udviklingsprojekter, så det er et naturligt skridt for Vestas at placere et udviklingskontor på Risø," siger John T. Olesen, Assistent Vice President i Vestas Technology R&D.

Arbejdsområderne vil primært være inden for aeroelasticitet, aerodynamik og siting, som er områder, hvor Risø besidder de største kompetencer både national og internationalt.

"Vi har altid arbejdet ud fra den holdning, at vores forskning skal ud og arbejde i industrien, så etableringen af et Vestas-udviklingskontor på Risø er således en naturlig og meget positiv udvikling for os," siger Flemming Rasmussen, programleder for Risøs afdeling for vindenergi.

Flemming Rasmussen tilføjer: "Dette vil helt sikkert yderligere nedbryde nogle af de kulturelle barrierer, der eksisterer mellem forskning og industri, og skabe en bedre forståelse for parternes behov i de fælles bestræbelser på at udvikle vindkraftteknologien."

Det forventes fra begge parter, at sammenflytningen vil gøre samarbejdet lettere og mere intensivt, og at fokus vil være på langvarige forskningssamarbejder.

Åbningen af det nye kontor markeres i morgen fredag den 30. marts kl. 14 med en reception på Forskningscenter RISØ/DTU, Frederiksborgvej 399 i Roskilde.

Læs mere
Læs hele pressemeddelsen fra Vestas Wind Systems A/S her
Risø

Energiministeriet har i denne uge givet tilladelse til, at etableringen af havmølleparken Horns Rev II kan gå i gang. Det er et vigtigt skridt i regeringens energipolitik, pointerede energiminister Flemming Hansen på Vindmølleindustriens årsmøde.

"Jeg lægger stor vægt på, at vi får flere vindmøller i Danmark, så vi kan vise teknologien i drift. Derfor er det glædeligt, at jeg i går gav jeg tilladelse til, at Horns Rev II nu kan gå i gang," sagde Flemming Hansen, da han tirsdag gæstede Vindmølleindustriens årsmøde i Kolding.

Energiministeren betonede, at det nye projekt på Horns Rev illustrer Danmarks førerposition på vindområdet og er med til at virkeliggøre regeringens mål for vedvarende energi.

"I hele verden drejer de danske vindmøller rundt - og jeg tror på, at vi med regeringens initiativer nu også får sat endnu mere gang i vindkraften herhjemme både på land og på hav. Regeringen tager energipolitikken meget alvorligt - det bliver ingen syltekrukke," sagde Flemming Hansen og kunne i samme åndedrag fortælle, at han samme dag havde indledt de energipolitiske forhandlinger med alle partierne - på nær Enhedslisten - i Folketinget.

Tilladelsen til etableringen af Horns Rev II er en udmøntning af den energipolitiske aftale fra april 2004. Her blev det vedtaget, at der skulle udbydes to havvindmølleparker i Danmark på hver 200 MW.

Horns Rev II forventes at komme til at bestå af 95 møller á 2,3 MW. Når parken står færdig i 2009, vil den være den 9. havvindmøllepark i Danmark og på det tidspunkt verdens største. Horns Rev II vil årligt kunne forsyne ca. 200.000 husstande med elektricitet - svarende til godt 2% af det danske elforbrug.

Læs mere
Næste skridt mod etablering af Horns Rev II - fra Energistyrelsen
Hjemmeside for Horns Rev 

Aktuelle politiske, teknologiske og markedsmæssige forhold inden for vindkraft bliver sat i fokus, når Dansk Selskab for Vindenergi afholder sin årlige vindkraftkonference. Konferencen kører i dagene 25.- 27. april. Du kan stadig nå at komme med.

Offshore vindenergi er et fokusområde på konferencens første dag. Her vil bl.a. netværksaktiviteter og nye partnerskaber blive præsenteret. Driftserfaringer fra eksisterende danske offshore vindmøllerparker vil blive fremlagt.

Miljøet vil ligeledes være i fokus, da resultater fra miljøprogrammet rapporteres. Offshore-temaet afsluttes med offentliggørelse af Havmølleudvalgets konklusioner om den fremtidige udbygning.

Anden dag vil konferencen have fokus på forskning og udvikling, hvor fabrikanterne bl.a. fremlægger deres tanker om fremtidens møller.

Endelig kan deltagerne på tredjedagen se frem til at høre om planlægningshensyn samt behov, visioner og økonomi for vindenergianvendelse i Danmark og internationalt.

Konferencen afsluttes fredag med en paneldebat, hvor en række af Folketingets energiordførere sidder bag mikrofonerne.

Tilmeldingsfrist er den 26. marts 2007

Tidspunkt: Onsdag den 25. april kl. 12:30 til fredag den 27. april kl. 13:00.

Sted: Trinity Hotel og Konferencecenter, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia

Læs mere
Dansk Selskab for Vindenergi

EU-landenes statsledere vedtog forleden en miljø- og energipakke, som indebærer, at 20 pct. af EU's energibehov i 2020 skal komme fra vedvarende energi.

"Vi glæder os meget over, at regeringen har vist dansk lederskab i forhandlingerne. De europæiske statslederes vedtagelse af en ambitiøs energipolitik med en bindende målsætning for vedvarende energi vil få stor betydning for industriens fremtidige marked i Europa. Det er godt gået," sagde Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien, umiddelbart efter aftalen i EU var på plads.

Da vindkraft allerede i dag er den mest konkurrencedygtige form for vedvarende energi, ser Vindmølleindustrien lyst på fremtiden.

"Den nye langsigtede bindende målsætning vil øge trygheden for investorer til at investere i vedvarende energi. Beslutningen om bindende mål er samtidig et signal om europæisk lederskab på energi globalt. Den her beslutning vil være med til at sikre, at vindmølleindustriens positive udvikling vil fortsætte - også efter 2010, " siger Bjarne Lundager Jensen.

Vindkraft står for 1/3 af alt ny installeret elkapacitet i Europa set over de seneste fem år. Og værdien af de globalt installerede anlæg i 2006 var på 18 mia. euro, hvoraf ca. halvdelen blev installeret i Europa.

Alene i 2006 havde vindmølleindustrien en global markedsvækst på 32 pct.

Læs mere
European Wind Energy Association

Et visualiseringsværktøj der giver mulighed for at vurdere, hvordan vindmøller spiller ind på omgivelserne, er blevet uvurderligt i planlægningen af en skotsk vindmøllepark på land. Softwaren stammer fra den århusianske virksomhed 43D.

43D, som arbejder med visualiseringsteknologi, har udarbejdet softwaren Topos, der bruges til at foretage interaktive visualiseringer af store områder, hvor der f.eks. skal placeres vindmøller.

Topos understøtter en præcis modellering af både det autentiske landskab og den påtænkte konstruktion, og benyttes ved nye vindmølleprojekter til at give befolkning og beslutningstagere et præcist billede af, hvordan det kommer til at se ud, når møllerne er kommet op. Topos er det eneste produkt på markedet, der kan lave interaktive visualiseringer af store områder.

Lige nu bruges det effektivt på den skotske ø Lewis, der er beliggende på de De Ydre Hebrider, hvor man planlægger at anlægge "Lewis Windfarm Project" med 181 vindmøller på 140 meters højde. For etableringen af parken har skabt store overskrifter i medierne.

"Den engelske developer AMEC bag projektet har brugt vores visualisering i debatten om fordele og ulemper ved projektet. Modellens interaktivitet er brugt til at give publikum mulighed for at vurdere, hvordan møllerne og de tilhørende kontrolcentre og el-ledninger spiller ind på omgivelserne. F.eks. har befolkningen på Lewis kunnet se, præcis hvordan møllerne tager sig ud set fra en række landemærker i området," siger Preben Holst Mogensen, direktør i 43D.

John Price, direktør for Lewis Wind Power Development, tilføjer:

"43D's visualisering har fået en stor del positiv feedback fra både tilhængere og modstandere af Lewis Windfarm. Vi mener, det har været et uvurderligt værktøj, som har hjulpet til at afklare debatten omkring vores projekt."

Vindmølleparken på Lewis er netop blevet godkendt på lokalpolitisk niveau. Det bliver dog sandsynligvis det skotske parlament, der skal træffe den endelige afgørelse om realiseringen af Lewis Wind Farm Project.

Møllerne skal efter planen leveres af Siemens Wind Power A/S.

Læs mere
43D Aps
Lewis Wind Power

Et stort flertal af europærerne vil have klare målsætninger for vedvarende energi. Det viser en ny undersøgelse, der er foretaget op til topmødet for EU's stats- og regeringsledere, der begynder i Bruxelles i dag.

I den nye Eurobarometerundersøgelse svarer 83 pct. af EU-borgerne, at de er bekymrede over den globale opvarmning og derfor ønsker bindende minimumsmål for andelen af vedvarende energi. For Danmarks vedkommende har 85 pct. af de adspurgte danskere svaret, at de går ind for bindende målsætninger.

Hvorvidt forslaget om 20 pct. vedvarende energi i 2020 går igennem, når EU's ledere holder topmøde i dag og i morgen for at lægge den fælles klima- og energipolitik fast, er endnu usikkert.

Men både statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller følger danskernes og resten af europæernes holdning. Og de har begge forud for topmødet understreget vigtigheden af, at EU vedtager bindende mål for vedvarende energi.

"Hvis man kun får vejledende mål, så bliver det jo i virkeligheden en sovepude, som man risikerer at ingen bruger," sagde Per Stig Møller efter et ministermøde i Bruxelles mandag.

Og i Politiken i dag skriver Anders Fogh Rasmussen sammen med sin svenske kollega, statsminister Frederik Reinheldt, følgende i et indlæg:

"Klare, ambitiøse EU-mål for energi-effektivitet og vedvarende energi er vigtige skridt i kampen mod klimaforandringer. Vi støtter et bindende mål om, at 20 pct. af EU's totale energiforbrug inden 2020 skal komme fra vedvarende energikilder og et mål på 10 pct. for andelen af biobrændstoffer i benzin- og dieselforbruget."

Statsministrene fortsætter med:

"Der er ligeledes et stærkt behov for et mål på 20 pct. yderligere energieffektivitet i 2020 i forhold til i dag. Vi anser disse mål for at være ambitiøse, men alligevel realistiske, og vi opfordrer derfor vores kolleger til at støtte dem."

Også Vindmølleindustrien håber, at topmødet ender ud en bindende målsætning.

"Et bindende mål på 20 pct. vedvarende energi er klart vores første prioritet, for det vil gøre investorer mere trygge ved at investere i vedvarende energi. Desuden kan det få stor positiv betydning for vindmølleindustrien i Danmark, fordi det vil åbne for en mere langsigtet udvikling af det europæiske marked," siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien.

Eurobarometerundersøgelsen, der er foretaget i perioden 9. - 15. februar 2007, er baseret på telefoninterviews med 25.800 tilfældigt udvalgte borgere over 15 år i hele EU.

Læs mere
Læs mere om Eurobarometerundersøgelsen
Debatindlægget "EU må tage førertrøjen på" - af Anders Fogh Rasmussen og Frederik Reinfeldt

Kun et par uger efter købet af den hollandske rig Jumping Jack søger A2SEA allerede otte nye medarbejdere. Og flere er på vej, da opkøbet giver A2SEA mulighed for at udføre projekter inden for nye områder.

A2SEA har siden opstarten i 2000 haft som primært forretningsområde at installere og servicere offshore vindmøller. Men med købet af riggen, som har tilhørt hollandske Mammoet van Oord, får A2SEA nu mulighed for også at installere vindmøllefundamenter på havet.

"Med den nye rig har vi erhvervet udstyr, der gør det muligt at nedramme og bore selv de største pæle ned i havbunden, installere nye store 5MW havvindmøller og foretage installationsopgaver i områder med store tidevandsskift," forklarer Kaj Lindvig, adm. direktør, A2SEA A/S.

A2SEA har for 2007 en belægningsprocent på over 70 for sine to eksisterende fartøjer, så virksomheden kan næsten ikke påtage sig flere opgaver. Men virksomheden overtager den nye rig til august, og er nu ved at indhente nye projekter til 2008 og 2009.

Derfor søger virksomheden nu otte medarbejdere til salgs-, projekt- og teknologistillinger, som får hovedkontoret i Fredericia til at vokse fra godt 20 til 30 medarbejdere inden sommer. Derudover skal der hentes mandskab til riggen, som under projekter bemander op til ca. 60 personer i to hold.

"Kunne vi komme derhen, hvor vi har fast mandskab allerede i 2007, så vil det være at foretrække. Vi håber derfor, at vi f.eks. kan bevare nogle af riggens hollandske medarbejdere, som er vant til at arbejde med fundamenter," siger Kaj Lindvig.

A2SEA's vision er at være det foretrukne marineinstallationsfirma til udførelse af komplette løsninger for installation og service af offshore vindmølleparker. Derfor lægger virksomheden nu også servicesiden ud som en separat forretningsenhed.

"Tre medarbejdere skal styre de serviceopgaver, som A2SEA har på nuværende tidspunkt og udvide med nye forretningsaktiviteter. Vi vil f.eks. gerne se på, hvordan vi kan installere og drive en beboelsesplatform, så vi letter arbejdet med at servicere vindmøller på større projekter længere til havs," siger Kaj Lindvig.

Læs mere
A2SEA

Siemens Wind Power A/S har fået en ordre, som styrker virksomhedens position på offshore vindmølleparker. Siemens skal levere møller til det, der bliver Storbritanniens hidtil største offshore vindmølleprojekt.

Siemens Wind Power skal levere 54 3,6 MW vindmøller med en samlet maksimal kapacitet på 180 megawatt til Lynn og Inner Dowsing projekterne i Lincolnshire på Englands østkyst.

Det er British Gas' moderselskab, Centrica, som står bag købet af møllerne, og Siemens Wind Power får ansvaret for driften og vedligeholdelsen af offshore parkerne i de første fem år.

"Sidste år fordoblede vi vores omsætning, og det er stadig vores mål at vokse hurtigere end markedet. Denne ordre er et godt skridt på vejen og cementerer vores førende position på det voksende marked for offshore vindmølleparker," siger Andreas Nauen, administrerende direktør hos Siemens Wind Power.

Når projektet står færdigt i slutningen af 2008, vil Lynn og Inner Dowsing være Storbritanniens største offshore vindmølleprojekt. Møllerne vil da være i stand til at forsyne omkring 130.000 af British Gas' og Scottish Gas' kunder med miljøvenlig vindstrøm.

Siemens Wind Power leverede også den 26 MW store landbaserede vindmøllepark Glens of Foudland nær Huntly i Skotland, som Centrica ligeledes driver.

Læs mere
Siemens Wind Power A/S

Et nyt center i Herning samler indsatsen for efter - og videreuddannelse i vindindustrien. Det styrker Danmarks position som Wind Power Hub.

Det nye kompetencecenter, Danish University Wind Energy Training (DUWET), som kommer til at høre under Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (AU-HIH), bliver landets førende udbyder af forskningsbaseret efter - og videreuddannelse til medarbejdere i vindmølleindustrien.

Centret samler viden og forskning fra Risøs Vinenergiafdeling (DTU), Aalborg Universitet samt Århus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen (AU-HIH). Dermed får industrien én samlet indgang til videreuddannelse.

"Vi samler kompetencerne for efteruddannelse, og dermed får virksomhederne sikkerhed for, at deres kursister møder de bedste på området. Vindmølleindustrien har længe ønsket, at efter - og videreuddannelse på vindmølleområdet blev mere samlet. Det ønske er nu efterkommet med etableringen af DUWET," siger Peter Rosenberg, manager og driftsansvarlig for DUWET.

Det er Århus Kommune og den århusianske tænketank for vindenergi, som har medtaget det nye kompetencecenter i sin strategi for udvikling af vindenergi. En strategi, der skal være med til at bevare Danmarks førende position på området.

"Vi er glade og stolte over, at Århus Kommune vil satse på vores erfaringer. Uddannelse er vigtig, når det handler om at beholde førertrøjen inden for vindenergi. Det er medarbejderne, der skal bære den innovation og nytænkning igennem, som er uundværlig for at hindre, at vi bliver sejlet agterud," siger Peter Rosenberg.

DUWET tilbyder kurser og specialistforløb til alle involverede aktører inden for vindkraft og bliver dermed den førende udbyder af forskningsbaserede kursusaktiviteter i Danmark og i udlandet. En del kurser vil bl.a. foregå i Indien og Kina.

Læs mere
Læs mere om det nye kompetencecentrum

Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti vil ikke indgå en ny energipolitisk aftale med regeringen, hvis ikke partierne får garanti for, at energiplanen fra 2004 bliver realiseret. Det blev gjort klart på et pressemøde torsdag under parolen "De fem spildte år".

På mødet redegjorde tidligere energiminister Svend Auken (S) samt energiordførerne Kim Mortensen (S), Martin Lidegaard (R) og Anne Grete Holmsgaard (SF) for den manglende gennemførelse af den energipolitiske aftale, der blev vedtaget i 2004.

Denne aftale indeholdt bl.a. en plan om, at to nye havvindmølleparker ved Horns Rev og Rødsand på hver 200 MW skulle stå klar i 2007 og 2008. Ligeledes skulle udskiftningsordningen for vindmøller på land sikre 350 MW ny kapacitet inden udgangen af 2009.

Faktum er, at der ved årets udgang kun var opstillet i alt 19 MW ud af de 350 MW på land. Og hvad angår havvindmølleparkerne har energiminister Flemming Hansen erkendt, at tidsplanen er skredet, og at de to nye havvindmølleparker forventes nettilsluttet i 2009 og 2010.

"Det har været fem spildte år, hvor alt er sat i stå på trods af indgåede aftaler. Og vores spørgsmål til regeringen er nu: Hvordan kan vi indgå en ny aftale, når vi kan se, at I ikke kan overholde jeres løfter? Derfor vil vi have garanti for, at aftalen fra 2004 indfries, før vi går ind i en ny aftale," sagde Svend Auken på mødet.

Partierne siger, at de er åbne for forhandlinger med regeringen om den nye energiplan. De vil blot ikke sætte deres underskrift på nogen ny aftale, før de har fået sikkerhed for, at aftalen fra 2004 gennemføres.

"Nu må vi have en plan, der gør det krystalklart, hvordan vi gennemfører aftalen fra 2004. De to nye havvindmølleparker skal levere el til det danske net i 2008 og 2009 - ikke senere. I modsat fald må et rimeligt krav være, at et års forsinkelse i forhold til aftalen sanktioneres med yderligere 100 MW ekstra vindkapacitet. Desuden må der udarbejdes et landsplansdirektiv til opfyldelsen af udskiftningen af landvindmøller," sagde Svend Auken om partiernes ønske.

Anne Grete Holmsgaard (SF) tilføjede:

"Hvis regeringen mener kontraktpolitik, så må regeringen sørge for at kvalitetssikre sine aftaler. Derfor vil vi have en ny energiaftale med bindende mål og effektive virkemidler, men ikke før der er skabt sikkerhed for, at den eksisterende aftale vil blive opfyldt fuldt ud."

Oppositionen er ikke bange for, at den med sine krav kommer til at stå uden indflydelse i den kommende energiaftale.

"Det vil blive svært for regeringen at indgå aftale alene med Dansk Folkeparti, fordi den har sagt, at den vil have en bred aftale på dette. Hvis regeringen kun går i aftale med DF, vil det være det største brud, regeringen har begået i sin regeringstid. Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at den vil risikere," sagde Svend Auken.

Læs mere
S, R og SF's oplæg "De fem spildte år - Energiskandalen"
Energiaftale fra 29. april 2004
Energistyrelsen

Kaj Lindvig, administrerende direktør hos A2SEA A/S, er blevet valgt som formand for European Offshore Wind konferencen, der afholdes i Berlin i december 2007.

Det var på et møde i sidste uge i Berlin, at komiteen omkring konferencen vedtog Kaj Lindvig som formand for konferencen. Hans job bliver bl.a. at åbne konferencen, når den begynder den 4. december og afslutte den, når den lukker den 6. december.

Kaj Lindvig er til daglig administerende direktør hos A2SEA A/S og sidder desuden i Vindmølleindustriens bestyrelse.

European Offshore Wind konferencen er et nyt koncept, som er udviklet på baggrund af Copenhagen Offshore Wind, der blev holdt i København i 2005. 

Konferencen i Berlin i december bliver den første af sin art og vil fremover blive holdt hvert andet år i et europæisk land. Fokus på

konferencen bliver - som navnet antyder - offshore vindenergi.

Læs mere
European Offshore Wind 2007

Der skal bygges et nyt innovationscenter for energi - Navitas Park - på Århus Havn. Opfordringen kommer fra den århusianske tænketank for vindenergi, der er nedsat til at komme med konkrete forslag, som sikrer vindbranchen i den midtjyske region gode vækstbetingelser.

Tænketanken, som blev etableret i efteråret med deltagelse fra blandt andre Vindmølleindustriens direktør Bjarne Lundager Jensen, har netop udgivet rapporten "Energi og energiteknologi - nye vinde til vækst", som består af konkrete forslag til, hvordan midtjysk energi forbliver i verdensklasse.

"Hvis Danmark også i fremtiden skal være kendt og anerkendt som det internationalt førende udstillingsvindue for vindmølleindustri, kræver det, at vi på tværs af industri, uddannelse - forsknings- og videninstitutioner samt offentlige myndigheder arbejder sammen om at finde nogle effektfulde og holdbare løsninger. At det godt kan lade sig gøre, synes jeg tænketankens rapport er et godt bevis på", siger Finn Strøm Madsen, President, Technology R&D, Vestas Wind Systems A/S og formand for tænketanken.

Rapporten indeholder forslag inden for tre hovedområder:

• Navitas Park: Navitas Park skal huse virksomheder, uddannelse og forskning, som kan være med til at skabe et åbent og levende innovationsmiljø inden for energi, hvor erhvervsfolk, forskere og studerende kan samarbejde og udveksle ideer på kryds og tværs.
• Profilering af Danmark som Wind Power Hub: Sammen med Vindmølleindustriens The Talent Factory skal der med målrettet PR og markedsføring tiltrækkes studerende, ingeniører og virksomheder til Danmark. Medarbejdere med den rette viden til industrien er nemlig afgørende for, at Denmark beholder sin position som Wind Power Hub.
• Forskning og uddannelse: Tænketanken foreslår en styrkelse af forskning og uddannelse. Uddannelsesinstitutioner, herunder bl.a. Århus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus, skal styrkes med flere energiteknologiske fag og nye professorater.

Læs mere
Navitas Park

Vil din virksomhed gerne være bedre til at se de muligheder og risici, der er i forbindelse med eksport, så deltag i seminaret "Export Risk Management - værktøjer til vækst og succes på eksportmarkederne".

Seminariet, der arrangeres i et samarbejde mellem Danmarks Eksportråd og Frisenfeldt Credit Management, foregår onsdag den 28. marts 2007 i Eigtveds Pakhus, København og torsdag den 29. marts i BIRC Estate, Herning.

Seminaret henvender sig til ansvarlige for salg og økonomi og sætter fokus på mulighederne og risiciene i forbindelse med eksport.

Der vil være fokus på to hovedområder:

Første skridt i eksportprocessen: Valget af markeder og kunder er i centrum i denne diskussion. Oplægget vil tage udgangspunk i, hvordan man finder og kontakter nye kunder på eksportmarkederne mest hensigtsmæssigt.

Sikring mod tab og finansieringsmuligheder: Seminariet vil se på nogle af de vigtigste værktøjer i forhold til at sikre sig mod tab, og se på hvilke finansieringsmuligheder der ligger i debitorer ved outsourcing. Værktøjerne, der vil blive diskuteret, er bl.a. aftalevilkår, agent- og forhandleraftaler, cash management, valutakursrisiko pg anti-korruption.

Efter seminariet vil der være mulighed for individuelle samtaler og sparring med oplægsholderne fra Danmarks Eksportråd.

Læs mere
Danmarks Eksportråd

Hvis Suzlon Energys køb af REpower bliver en realitet, vil der opstå en ny stærk spiller på markedet. En spiller med en kombination af REpowers stærke tyske teknologi med godt fodfæste i Europa og Suzlons stærke bagudrettede forretningsmodel.

Netop synergien - i form af komplementerende forretningsmodeller - er et væsentligt argument for, at Suzlon Energy har givet et bud på et køb af den tyske vindmølleproducent REpower.

"Hvis to virksomheder går sammen og udnytter hinandens ekspertiser, opstår der en force. En af fordelene er, at der ikke opstår kannibalisme på markedet, men at vi i stedet tilfører hinanden muligheder," siger Per Hornung Pedersen, adm. direktør hos Suzlon Energy.

REpower er karakteriseret ved ikke at have ret stor egen produktion, hvilket Suzlon kan bryste sig af. REpower har derimod ekspertise inden for en række teknologier, som Suzlon Energy ikke har markedsført sig på.

"REpower har stor erfaring inden for offshore og har lige nu den største mølle i offshore-kategorien. Med et køb af REpower kan Suzlon derved få adgang til ny ekspertise og nye teknologier. Suzlon kan godt selv skabe teknologien, men det vil gå hurtigere, hvis vi kan få ekspertisen fra REpower. Hastigheden er et væsentligt argument," siger Per Hornung Pedersen.

Suzlon Energy er efterhånden begyndt at positionere sig flere steder i Europa, men har ikke tidligere vist interesse for det tyske marked. Det vil ændre sig med et opkøb af REpower, som er stærkt integreret på det europæiske marked.

Også på dansk bane markerer Suzlon Energy sig. Etableringen af et nyt dansk innovationscenter er på vej, og det ventes, at godt 30-40 nye medarbejdere skal ansættes. Der skal rekrutteres medarbejdere dels fra forskningsverdenen, dels fra industrien.

"Vi er nødt til at satse fremadrettet og se på, hvordan vi skaber de møller, der skal op om fem år. Centret vil derfor arbejde med nye materialer og teknologier og se på metoder, der kan overføre teknologi til design," forklarer Per Hornung Pedersen.

Det er endnu ikke offentligt, hvor og hvornår Suzlons nye center står klar. Det er dog sikkert, at placeringen bliver i Danmark.

"Vi har stadig en tro på, at danskerne har noget at byde på rent teknologisk, fordi de har så stærke kompetencer. Derfor bliver vi i Danmark," siger Per Hornung Pedersen.

Suzlon Energy forventer en afgørelse af REpower-købet inden for de kommende to uger.

Læs mere
Suzlon Energy

Med overtagelsen af installationsriggen Jumping Jack er den danske offshore-entreprenør A2SEA med ét blevet den største og mest erfarne inden for installation af offshore vindmølleparker. Det giver nye muligheder for A2SEA.

"Vi er nu i en position, hvor vi kan byde ind på større og mere udfordrende projekter, end A2SEA og Mammoet van Oord hver især var i stand til. Desuden giver købet os mulighed for at tilbyde et bredere udvalg af ydelser, som f.eks. en bedre dækning af farvandet vest for Storbritannien, hvor vi oplever stigende aktivitet," siger Kaj Lindvig, adm. direktør for A2SEA.

Riggen, som A2SEA har købt, har tidligere tilhørt den hollandske offshore-entreprenør Mammoet van Oord. I forbindelse med købet har Mammoet van Oord og A2SEA indgået en aftale om, at de to virksomheder i en periode vil arbejde tæt sammen for at overføre den nødvendige viden og de relevante kompetencer.

A2SEA har i forvejen en flåde på to skibe og med det nye skib bliver virksomheden nu i stand til at kunne installere hele vindmølleanlæg fra fundamenter til selve møllerne.

Købet giver altså A2SEA mulighed for at byde ind på et langt større antal offshore-kontrakter, hvor fartøjerne enten kan bruges sammen eller hver for sig.

A2SEA overtager med øjeblikkelig virkning det forretningsmæssige ansvar for alle fremtidige aktiviteter for riggen, og overtager de maritime operationer så snart Mammoet van Oords igangværende kontrakter er afsluttet.

"Vi arbejder i øjeblikket på at sikre en række nye kontrakter til riggen fra efteråret 2007, som vil muliggøre ansættelse af nøglemedarbejdere og sikre fastholdelse af den viden og know-how, som Mammoet van Oord har opbygget gennem de seneste fire år," siger Kaj Lindvig.

A2SEAs omsætning forventes at blive tredoblet over de næste år, så den vil passere 300 mio. kr. Til den tid vil A2SEA som entreprenør være involveret i over halvdelen af de igangværende offshore-vindmølleprojekter.

Læs mere
A2SEA

Vestas Wind Systems A/S etablerer en vingefabrik i Castilla-La-Mancha i Spanien. Det sker for at fremme vindenergiens fortsatte udvikling i Middelhavsområdet.

Vingeproduktionen vil være til V90-vindmøller, da disse møller er særdeles konkurrencedygtige på det spanske marked. Den totale investering i produktionsudstyr, grund og bygninger forventes at være på EUR 47 mio.

Opførelsen af Vestas' ny vingefabrik begynder i 2007, og forventes at stå produktionsklar i andet kvartal af 2008. Ved fuld kapacitet kan fabrikken producere godt 1200 vinger om året, og den 20.000 m2 store fabrik vil beskæftige ca. 400 medarbejdere.

Spanien er et af de førende lande i Europa med en akkumuleret installeret kapacitet på 11.600 MW. I Castilla-La Mancha var der 1. januar 2006 en installeret kapacitet på mere end 2.300 MW. Vestas har allerede installeret tre vindkraftværker i Castilla-La Mancha med en kapacitet på mere end 80 MW.

"Vi er overbeviste om, at vi har valgt den rigtige placering til vores nye vingefabrik i Spanien, og vi ser frem til at arbejde tæt sammen med bystyret i Daimiel på dette nye spændende projekt," siger Ole Borup Jakobsen, adm. direktør for Vestas Blades A/S.

Ebbe Funk, adm. direktør for Vestas Mediterranean A/S, er enig:

"Vi har et fantastisk samarbejde med Castilla-La Mancha, og sammen med byen Daimiel vil vi alle arbejde for at fremme vindenergi som en konkurrencedygtig energikilde."

Sammen med nacellesamlefabrikken i Galicien og styrefabrikken og nacellesamlefabrikken i Castilla y León vil den nye fabrik øge Vestas Wind Systems' produktionskapacitet fra Spanien yderligere.

Læs mere
Vestas Wind Systems A/S

Vindmølleindustriens The Talent Factory er det seneste halve år blevet udvidet og repræsenterer nu 15 af vindmølleindustriens mest interessante virksomheder. Det betyder, at The Talent Factory nu har endnu flere attraktive tilbud til studerende og undervisere på ingeniøruddannelserne.

Helle Jakobsen er en de studerende, som har gjort brug af The Talent Factory. Hun udarbejdede sit afgangsprojekt fra Ingeniørhøjskolen i København i samarbejde med ABB A/S og DONG Energy. Projektet handlede om vindmøllers nettilslutning, og Helle Jakobsen beskriver forløbet således: "

"Det har været et rigtigt positiv forløb, som jeg har fået meget ud af. Det betød meget at komme ud i en anden verden, end den jeg kendte på skolen.

De 15 virksomheder er alle på jagt efter flere talentfulde ingeniørstuderende, som har mod på at indgå i projektsamarbejder eller praktikophold. Og The Talent Factory har således en lang liste med konkrete tilbud til de studerende.

The Talent Factory ønsker også at komme tæt på de studerende, og inviterer derfor studerende på Wind Power Tour den 12. og 20. april 2007. På de to ture bliver der mulighed for at komme på besøg i en vindmølle og senere blive udfordret i en workshop omkring vindkraft sammen med The Talent Factorys virksomheder.

The Talent Factory gentager ligeledes sidste års succestur med undervisere og inviterer på nye besøg onsdag den 30. maj. Her får undervisere mulighed for komme tæt på vindmøller og virksomhederne bag The Talent Factory.

The Talent Factorys tilbyder desuden muligheder for gæsteforelæsninger og virksomhedsbesøg, da det er en unik måde til at bringe konkrete problemstillinger ind i den daglige undervisning.

For yderligere information kontakt Anders Mika Dalegaard på amd@windpower.org eller tlf.: 33 73 03 30.

Regeringens udvalg for vindmøller har nu afleveret sine anbefalinger. Anbefalingerne skal ligge til grund for kommunernes fremtidige planlægning for vindmøller.

Udvalget, som bl.a. tæller Vindmølleindustrien, kommer med anbefalinger til kommunerne, fordi kommunerne fra årsskiftet har overtaget ansvaret for planlægningen fra amterne.

Anbefalingerne går bl.a. på, hvilke landskabelige hensyn der bør indgå i kommunernes planlægning, herunder opstillingsmønstre og afstande mellem de enkelte møller og afstande mellem grupper af møller.

En konkret anbefaling er bl.a., at balancen mellem hensynet til naboer, klimapolitik og landskab bør findes gennem en model, der sikrer den mest effektive udnyttelse af de valgte områder ved en større koncentration af møller i grupper.

"Jeg har især bemærket mig udvalgets anbefalinger om en større koncentration af møllerne bestemte steder i landet frem for en fortsat spredning i alle landskaber. Staten og kommunerne må i fællesskab løfte opgaven. Vi har nu fået et solidt fagligt grundlag til at sætte gang i placeringen af fremtidens vindmøller," siger Connie Hedegaard i en pressemeddelelse.

Udvalget anbefaler ligeledes, at kommunerne fortsat er centrale aktører i at sikre planlægningsgrundlaget for opstilling af vindmøller og i at sikre lokalbefolkningens opbakning. Derfor er udvalget også kommet med anbefalinger om at styrke informationen, rådgivningen og dialogen om vindmøller.

"I regeringens langsigtede energiudspil peger regeringen på, at vi i 2025 mindst fordobler andelen af vedvarende energi til 30 %. Det betyder flere vindmøller både til vands og lands. Rapporten fra Vindmølleudvalget er et vigtigt skridt på vejen for at kunne virkeliggøre energiudspillet," siger miljøminister Connie Hedegaard.

Regeringens udvalg for vindmøller på land består af repræsentanter fra Energistyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Energi, Landsforeningen naboer til vindmøller, Sammensluttede danske energiforbrugere, Kommunernes Landsforening, Energinet.dk, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien.

Højteknologifonden har påbegyndt en ny ansøgningsrunde, hvor virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner kan søge om midler til højteknologiske samarbejder. Fristen for ansøgning er den 13. marts 2007.

På finansloven for 2007 er der afsat 280 millioner kroner til uddeling fra Højteknologifonden. Uddeling af midler i 2007 vil ske i tre runder: en runde for højteknologiske platforme og to runder for højteknologiske projekter.

Højteknologifonden kører nu en ny runde vedrørende højteknologiske platforme, som kan få mellem 15 og 25 millioner kroner i støtte.

En højteknologisk platform karakteriseres som et strategisk samarbejde mellem en eller flere virksomheder og en eller flere offentlige forskningsinstitutioner. De deltagende parters bidrag skal gøre det muligt at skabe et springbræt for fremtidige kommercielle aktiviteter inden for områder med betydelige forretningsmæssige potentialer.

Platformen tager udgangspunkt i nuværende styrkepositioner, såvel forretningsmæssige som forskningsfaglige.

Tildeling af midler til højteknologiske platforme finder sted ultimo september 2007. Fristen for ansøgning er den 13. marts.

For yderligere information kontakt venligst kommunikationschef Thomas Bjerre Pedersen på telefon 33 63 72 85 og e-mail tb@hoejteknologifonden.dk eller projektkoordinator Signe Rømer Holm på telefon 33 63 72 80 og e-mail srh@hoejteknologifonden.dk.

Med dagens artikel "Bag facaden: Stormfuld debat om vind-energien" fordrejer Jyllands-Posten endnu engang fakta om økonomien i vindenergi.

Vindmøller bliver igen gjort til hovedansvarlig for høje elregninger i Jyllands-Postens skildring af den energipolitiske situation i Danmark, og sår tvivl om det rentable i, at Danmark i højere grad skal satse på vedvarende energi.

Vindmøller får skudt i skoene, at de er "hundedyre" i drift og er afhængige af tilskudsordninger, og at det kan læses på forbrugernes elregning via den såkaldte PSO-ordning.

Når Jyllands-Posten skriver, at udgiften på årsbasis efterlader en regning til en typisk jysk husstand på 600 kr., efterlader det derfor læseren med det indtryk, at vindmøller alene udgør PSO-omkostningerne.

"Det er langt fra sandheden, idet vindmøller i 2005 kostede en gennemsnits husstand 180 kr. Restbeløbet op til de 600 kr., som Jyllands-Posten fokuserer på, er omkostninger til andre vedvarende energiformer. Det er uanstændigt, at Jyllands-Posten undlader dette perspektiv i sin dækning," siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien.

Med ordene "Således mener Vindmølleindustrien at vide, at forbrugerne i 2005 ville have betalt mere end en mia. kr. mere for deres strøm, hvis det ikke havde været for vindmøllestrømmen" sår Jyllands-Posten ligeledes tvivl om Vindmølleindustriens lødighed.

"Den undersøgelse, som Vindmølleindustrien bruger som dokumentation, er udarbejdet i samarbejde med Århus Universitet, Aalborg Universitet og forskningscenter Risø. Konklusionen om vindmøllernes prissænkende effekt på forbrugernes elregning er derfor ikke Vindmølleindustriens, men resultatet af en række eksperters analyse af elmarkedet," siger Bjarne Lundager Jensen.