Nyheder 2010

DELTA offentliggør i dag rapporten ”Low Frequency Noise from Large Wind Turbines”. Her er konklusionen, at store møller ikke udgør et specielt problem i forhold til lavfrekvent støjpåvirkning ved naboer.

Kaj Dam Madsen, Projektleder, DELTA Test & Consultancy, forklarer, at hvis man betragter støjpåvirkningen indendørs hos naboer til vindmøller, vil man opleve meget små forskelle i påvirkning fra små og store møller.

”Det er vigtigere, at man vurderer projekter ud fra de enkelte forhold såsom individuelle mølletyper, modeller og konfigurationer end, at man generaliserer ud fra, om det er små eller store vindmøller,” siger Kaj Dam Madsen.

Naboer bør således ikke frygte store vindmøller, og Kaj Dam Madsen pointerer, at gældende lovgivning for støj fra vindmøller jo også virker begrænsende for den lavfrekvente støj.

Vurderingerne bygger på nye målinger på 14 store vindmøller, der er repræsentative for de store vindmøller, der de sidste år er opstillet i Danmark.

Rapporten om lavfrekvent støj har været ventet med spænding, da naboer til kommende vindmølleprojekter har udtrykt bekymring for, hvad der ventede dem. Nu viser den grundige undersøgelse, at der ikke er noget at frygte.

Læs pressemeddelelse fra Delta (pdf)

Læs rapporten, Low Frequincy Noise from Large Wind Turbines, Delta (pdf)

Læs rapporten, Perception of Noise from Large Wind Turbines, University of Salford (pdf)

En fast pris på CO2, slut med tilskud til fossile brændsler og liberalisering af det globale marked for grønne produkter. Det er kravene fra 120 af verdens største virksomheder, der i dag kommer med en fælles erklæring til G20.

På sidste dagen for G20 topmødet i Seoul kunne en enig gruppe virksomheder fra den parallelle business konference, der rummer 120 af verdens største virksomheder, overrække en fælles erklæring til G20 lederne. De kræver en fast pris på CO2, en afvikling af tilskuddet til fossile brændsler og så ønsker de at fjerne handelsbarriere for de grønne produkter.

Det har igennem flere år været vindmølleindustriens håb, at der ville komme en fast pris på CO2, da det vil tilskynde til investeringer i vedvarende energi, der netop ikke udleder CO2.

”Det er et meget stærkt opråb som erhvervslivet her kommer med. Vi er parate til at styrke teknologiudviklingen af de grønne produkter globalt. Men det bliver ikke nemmere ved, at vi i dag honorerer nye investeringer i fossile brændsler og ved at vi fortsat ikke har de rigtige incitamenter til fremme af brugen af vedvarende energi. Den udfordring har vi også i Danmark og det bliver den helt store udfordring for det kommende energiforlig at få løst det dilemma, ” siger Jan Hylleberg.

Et af de helt store temaer i den fælles erklæring er behovet for mere frihandel. De 120 forskellige virksomheder, der tilsammen har en omsætning svarende til 4 trillioner dollars, ønsker mere gennemsigtig så handel mellem lande og virksomheder kan foregå på et oplyst grundlag.

Læs den fælles erklæring fra de 120 virksomheder (pdf)

Det globale offshore marked voksede rekordstort i 2009 med en 80 pct. vækst i forhold til 2008. Hele 620 nye MW blev installeret.

Markedet voksede til rekordniveau i 2009, og MAKE’s nye offshore business study viser, at den store vækst fortsætter i fremtiden. Markedet for offshore forventes at vokse med 43 pct. i snit i perioden 2010 til 2015. Specielt de europæiske markeder fører an. Storbritannien og Tyskland bliver de dominerende markeder, og de vil sammen stå for ca. 50 pct. af nye offshore parker i perioden.

I Asien drives vindmølleindustrien næsten udelukkende fra Kina. Det er også i Kina, at det næste store offshore marked kommer ifølge MAKE, mens USA stadig har sit første realiserede offshore projekt til gode.

Siemens Wind Power og Vestas Wind Systems er stadig markedslederne med en samlet markedsandel på tæt ved 90 pct. Andre spillere er dog ved at få fodfæste på offshore markedet, og flere fabrikanter har planer om at indtræde seriøst på offshore markedet.

Kan industrien levere?
Den forventede vækst i offshore industrien vil resultere i et pres på værdikæden. Fundamenter og installationsfartøjer kan blive en mangelvare, når industrien først rigtig får fart på. På samme vis, forudser MAKE, at tårne og vinger kan blive en flaskehals for offshore projekter, hvor der anvendes møller på 5 MW og derover i størrelse.

På trods af udfordringerne er offshore markedet ved at modnes, og i MAKE’s nye offshore business study kan man få et overblik over offshore vindkraft og de markedsdynamikker, der har indflydelse på industrien. MAKE’s rapport inkluderer bl.a. en analyse af nuværende og forventede markedsforhold, forventninger til det global markeds udvikling - specielt for 2010-2015 – og en detaljeret oversigt over trends i offshore værdikæden.

Læs mere
Teaser offshore business study (pdf)
MAKE Consulting

Dagens udmelding om de mange fyringer i Vestas og et Skykon i betalingsstandsning bør give anledning til en politisk diskussion om, hvordan vi fastholder og sikrer en udbygning af dansk vindmølleindustri i de kommende år. Ifølge Vindmølleindustrien er der ikke brug for flere flotte hensigtserklæringer og planer. Der er nu brug for beslutninger og konkrete handlinger.

”Det er en trist dag for den danske vindmølleindustri og det kommer især som en konsekvens af langsom global bedring og svagt europæisk marked ovenpå finanskrisen. Derfor bør regering og Folketing nu sætte ekstra tempo på de nødvendige politiske beslutninger såvel i EU som i Danmark. Vi må meget klart sige til vores europæiske kolleger, at det er nu målet for CO2 reduktionen fra 20 til 30 pct. skal træffes og det er nu vi i EU må drøfte, hvordan vi på EU plan understøtter en grøn energiindustri.” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

På det globale marked er det især Asien men også USA, der har trukket væksten i 2009. En tendens Vindmølleindustrien forventer, vil fortsætte 2010 ud, og hvor særligt nu den manglende europæiske vækst rammer danske virksomheder.

”Det manglende europæiske marked gør ondt på store dele af vindmølleindustrien i Danmark. Det bør give anledning til en diskussion af, hvordan vi får stimuleret det europæiske marked og sikrer, at mange af de projekter, der skal gennemføres også bliver gennemført. Det er et spørgsmål om politisk lederskab og konkrete handlinger,” siger Jan Hylleberg.

Danmark er fortsat helt i front når det gælder teknologiudvikling og Vindmølleindustrien forventer, at det vil give den danske industri et forspring, når der igen kommer gang i det europæiske marked. Og de danske politikere kan hjælpe aktivt til.

”Der foregår i dag et teknologisk kapløb blandt de mange lande der huser større eller mindre kompetencecentre indenfor vindmølleindustrien. I dag bliver den danske position kraftigt udfordret i et globalt marked, der ændres meget, meget hurtigt. Der er også behov for nye konkrete danske beslutninger, så Danmark stadig er førende og på forkant, når det gælder om at have et energisystem med mest mulig vindkraft. Regering og Folketing kan hjælpe til med en samlet langsigtet plan for udbygningen frem mod 2020. Ikke bare for vindkraft, men for hele vores energisystem. Beslutninger i dag frem for i morgen vil støtte op om en dansk vindsektor, der så afgjort fortsat kæmper med finanskrisens efterdønninger”, siger Jan Hylleberg og fortsætter,”

”Så mange tabte danske arbejdspladser må ikke gå tabt uden nye politiske beslutninger. Vi har i dag meget stærke kompetencer indenfor forskning og udvikling i Danmark. Det nye nationale testcenter i Østerild og den udvikling vi ser på Lindø af en ny stor dansk testfacilitet for naceller er helt nødvendige tiltag, der skal støtte op om dansk teknologiudvikling. Nu mangler en ambitiøs dansk handlingsplan for udbygningen af vindkraft frem mod 2020,” siger Jan Hylleberg.

En trist dag for den danske vindmølleindustri

Vestas har i dag offentliggjort, at ca. 2400 medarbejdere i Danmark bliver opsagt. Det er en trist dag for den danske vindmølleindustri, siger Vindmølleindustrien, der understreger af dette udover at være en konsekvens af den globale konkurrence også er en konsekvens af et svagt regionalt marked i EU.

”Det er en trist dag for den danske vindmølleindustri og jeg havde da håbet at vi havde været så store opsigelser foruden. Og at vi så småt var ved at være igennem finanskrisens betydning. Det skulle desværre ikke være sådan,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

De seneste 4-5 år har en stigende andel af de danske virksomheder oprettet afdelinger og fabrikker i bl.a. Kina og USA – tæt på de store vækstmarkeder eller de markeder der ventes at vokse mest i de kommende år.

”Vindmølleindustrien er de senere år blevet en mere og mere global industri, der operere på de globale vilkår – på godt og ondt. Når finanskrisen medfører et generelt fald i efterspørgselen, og et europæisk marked der er kommet svagt i gang igen, så får det desværre konsekvenser for dansk produktion og dermed arbejdspladser. Der er mange flotte udbygningsplaner i mange EU-lande, men meget få konkrete investeringsbeslutninger. Det er det der særligt tynger danske virksomheder i en situation, hvor det regionale marked har en større betydning end før finanskrisen. ,” siger Jan Hylleberg.

Dagens triste udmelding ændrer dog ikke ved, at brancheforeningen Vindmølleindustrien fastholder den positive udsigt til vækst.

Det er vigtigt for mig at understrege at dette ikke er en industri i krise. Det er en industri under omstilling og en omstilling der går meget meget hurtig. Det gør ondt i mange virksomheder og vil have både vindere og tabere i Danmark, men for vindmølleindustrien som branche er der fortsat udsigt til vækst – både på land og på hav.  Der vil være en kraftig efterspørgsel på energi også i Europa. Det ændrer dagens triste meddelelser ikke på, og vi vil i Danmark have vores markedsandel og dertil knyttet produktion og arbejdspladser. Vi kommer dog til at kæmpe lidt hårde for det end tidligere,” slutter Jan Hylleberg.

Deloitte og Vindmølleindustrien giver kvalificerede bud på, hvilke udfordringer og muligheder leverandørerne i branchen står overfor med henblik på køb, salg og kapitaltilførsel til at understøtte jeres vækststrategi.

På et eftermiddagsarrangement den 15. november i Kolding vil Vindmølleindustrien og Deloitte præsentere resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen sammen med Deloittes opfølgning på deres Brancheanalyse 2009. Deloittes Brancheanalyse er udarbejdet med baggrund i spørgeskemaundersøgelsen og virksomhedernes regnskaber, så der er et solidt grundlag for temperaturmålingen på branchens generelle finansielle situation.

Som leverandør får du på mødet indblik i, hvad der sker strategisk i branchen som helhed, og det kan hjælpe din virksomhed med den strategiske planlægning fremadrettet. Hvem er f.eks. din kunde om 2 år? Hvor vil væksten tage fart? I hvilken retning bevæger leverandørsegmentet sig i 2011; skal du købe, sælge eller samarbejde med konkurrenterne? Mødet vil anspore virksomhederne til at stille spørgsmålet: Hvad er det, jeg ikke ved, som jeg burde vide? Deloitte vil give deres bud på, hvordan virksomhederne kan løse nogle af de strategiske udfordringer, de står overfor.

Når du går fra mødet, vil du have et idekatalog med i bagagen og nogle gode input til dit interne strategiarbejde og den finansielle planlægning. 

Læs mere om arrangementet og find program her
 

Deloitte

Det latinamerikanske marked for vindenergi er i rivende udvikling, og startskuddet for udenlandske investorer og leverandører har lydt. Flere store virksomheder har allerede meldt deres ankomst til morgendagens vindmarked.
 
Et nyt globalt marked synes at åbne sig op for investorer og storstilede vindmølleprojekter i Latinamerika med Brasilien som spydspids. Latinamerika er normalt ikke kendt for at engagere sig i vedvarende energi, men et økonomisk opsving har hævet energiforbruget, og et fald i de mange vandkraftværkers energiproduktion pga. mindre nedbør har gjort, at man fra regeringens side satser stort på vindenergi.  

Den brasilianske regering vil årligt afholde auktioner for store vindprojekter som et led i deres plan om at installere 1000 MW vindenergi hvert år de næste ti år. Her vil udenlandske investorer have mulighed for at byde ind

Konference og udstilling var stor succes
I anledning af det voksende marked drog chefkonsulent fra Vindmølleindustrien, Dorte Burin Møller, til konferencen og udstillingen Brazil Windpower 2010 i Rio de Janiero. Her var flere store aktører fra industrien tilstede, og deres intentioner var klare: alle ville være en del af markedet og var ivrige for at skabe nye kontakter. Udstillingen og konferencen blev afholdt af brasilianske ABE Eólica og den globale organisation GWEC og fungerede som et startskud for næste års konference, der afholdes d. 29. - 31. august, ligeledes i The Wonderful City.

Den latinamerikanske kultur betyder, at man starter projekter op hurtigst muligt - og dernæst få det politiske på plads. Det forudsætter, at udenlandske virksomheder relativt hurtigt skal ind på markedet for at oparbejde et stærkt netværk og kulturforståelse.

”Konferencen i Rio gav internationale virksomheder en fremragende mulighed for at lære mere om det nye latinamerikanske marked”, fortæller Dorte B. Møller.

Blandt de i alt 1836 deltagende virksomheder fra 27 forskellige lande var bl.a. Vestas, Siemens, LM Wind Power, ABB, kk-electronic, Gamesa og Suzlon. Endnu flere ventes at deltage ved næste års konference.

Unikke muligheder for networking og videndeling
Dorte B. Møller understreger vigtigheden i at deltage til næste års konference i Rio og uddyber: ”Ved konferencen vil der være gode muligheder for networking og for at samle erfaringer om, hvordan ens virksomhed kan bryde igennem på dette spændende nye marked eller intensivere ens nuværende tilstedeværelse.”

Vindmølleindustrien har set sig varm på Latinamerika, og hovedaktører står i kø for at få en fod indenfor. Ført an af Brasilien, fokuserer Latinamerika nu stærkt på vindenergi og indledte det store vindeventyr med en international udstilling og konference i sensommeren.

Blot få dage inden konferencen Brazil Windpower 2010 i Rio de Janeiro, bragte den brasilianske regering en kontrakt med mere end 2000 MW vindenergi i stand. Dette sendte et stærkt signal til hele verden om, at Brasilien tager vedvarende energi uhyre seriøst, og at det brasilianske vindmarked ser meget lovende ud. Blandt Brasiliens nabolande synes tendensen at være den samme.

Fokus på vedvarende energikilder
I løbet af de seneste par år har Latinamerika oplevet et markant økonomisk opsving og derfor også en stigning i energiforbruget. Dette, kombineret med den konstante bevidsthed om klimaforandringer og problemer med mindre nedbør til de mange vandkraftværker, har gjort, at kontinentet nu retter fokus mod vindenergi.

Konferencen i Brasilien har derfor stor betydning. Det latinamerikanske marked adskiller sig fra det europæiske marked på mange måder, hvilket gør networking og videndeling vigtigt for udenlandske virksomheder. Da de virksomheder, som er først på markedet i udviklingslande, vil få en konkurrencefordel, og da processen ved at starte en virksomhed i Latinamerika både er tids- og ressourcekrævende, har flere virksomheder allerede nu meldt deres ankomst.

Danske virksomheder i kø for at gå ind på markedet
Blandt de virksomheder, som ser potentiale i Latinamerika, er kk-electronic a/s, som udstillede ved dette års konference. Sales Manager, Niels Kaas Christensen fra kk-electronic, siger: ”Vi ser det latinamerikanske marked som hastigt voksende, og i kk-electronic har vi et særligt behov for at være til stede på nye markeder i de tidlige stadier, fordi vi skal teame op med de rigtige partnere og deltage i udvikling af nye prototyper. Vi har været i Latinamerika før og har fulgt den seneste udvikling nøje.”

Niels K. Christensen fremhæver, at deres deltagelse i Rio var en stor succes og resulterede i nye mulige samarbejdspartnere. Han ser frem til næste års konference i Rio, hvor kk-electronic a/s endnu engang vil deltage.

Store fabrikanter ser også potentialet
Interessen fra store fabrikanter siges at være høj, og da Niels K. Christensen bliver spurgt om, hvorvidt kk-electronic følger deres indtog på markedet, svarer han: ”Vi ved, at Enercon og Suzlon er meget varme på markedet, og der er ingen tvivl om, at andre store møllefabrikanter følger det voksende marked i Latinamerika nøje, men det er ikke afgørende for vores interesse i markedet. Vi vil hellere være til stede et år for tidligt end et år for sent.”

Danmark har det seneste årti tjent 6,8 mia. kr. på at handle med el. Vindkraft er en vigtig faktor i succesen og kan styrke vores handelsposition yderligere.

Tallene fra Danmarks Statistik i tidsperioden fra 2001 til 2009 taler sit tydelige sprog. Danmark har en god forretning kørende med køb og salg af el med Norge, Sverige og Tyskland. Essensen er, at en kombination af effektiv elproduktion, herunder vindmøller, vores geografiske placering midt mellem de store elmarkeder i Norden og Tyskland samt gode kabelforbindelser tilsammen skaber det gode udgangspunkt for Danmark.

Handlen med el over grænserne er med til at sikre, at vi i de perioder, hvor vinden ikke blæser så kraftigt, kan importere el fra de af vores nabolande, hvor el i den enkelte time er billigst. Vi er dermed aldrig afhængige af et enkelt marked eller teknologi.

Vores elhandelsbalance er således positiv for hvert enkelt år fra 2001 – 2009, og det selv i de år, hvor vi netto fysisk har importeret el. Det årlige overskud på vores samhandel på el har svinget mellem 160 mio. kr. og 2,6 mia. kr. Samlet set over hele perioden var overskuddet på 6,8 mia. kr.

Mere vindenergi
Danmarks succes med at integrere 20 pct. vindenergi i elsystemet er en medvirkende faktor i historien om overskud på handelsbalancen, idet vindkraft har de laveste marginale produktionsomkostninger, og derfor byder ind med den mest konkurrencedygtige pris på elmarkedet. I takt med at vi i Danmark integrerer mere og mere vind, vil vi derfor kunne styrke denne handelsposition, hvis vi udbygger med transmissionsforbindelser til de markeder, hvor elprisen er høj, som f.eks. Tyskland og Holland.

Danmark som transitland
Danmark fungerer på grundlag af vores geografiske beliggenhed og især de gode kabelforbindelser som transitland for elhandel i Norden. Det vil sige, at vi ofte importerer el fra Norge og Sverige i vådår samtidig med, at vi eksporterer el til Tyskland, hvor prisen på el er højere i gennemsnit, end den er i Danmark. I tilfælde af tørår er det derimod Norge og Sverige, der importerer el fra os, og i 2006, som var et tørår, var handelsoverskuddet på el på ca. 2,6 mia. kr.

Graf over Danmarks nettohandel i volumen og kroner fra 2001 til 2009

For yderligere information kontakt Økonom Sune Strøm fra Vindmølleindustrien

Flere nye kabelprojekter sigter mod at opgradere nuværende forbindelser samt etablere nye forbindelser til udlandet. Det vil styrke Danmarks position på elmarkedet yderligere.

I Energinet.dk arbejder man målrettet med at udbygge Danmarks kabelforbindelser til vores nabolande, bl.a. for at øge det grænseoverskridende elmarkeds effektivitet. I takt med at Danmark på baggrund af Klimakommissionens udspil vil indføre meget mere vindenergi, skal elnettet udbygges markant.

Søren Dupont Kristensen, sektionschef for strategisk planlægning i Energinet.dk, forklarer: ”Vi arbejder for tiden med en stor portefølje af investeringsprojekter, herunder Skagerrak 4, som bliver endnu en jævnstrømsforbindelse mellem Jylland og Norge og får en kapacitet på 700 MW. Dermed bliver synergien mellem vindkraft og vandkraft endnu bedre udnyttet, idet vi i højere grad kan sælge vindkraft, når det blæser meget og købe vandkraft, når det er stille vejr.”

Forbindelse til det europæiske transmissionsnet
Energinet.dk arbejder sammen med hollandske Tennet om at etablere en forbindelse direkte mellem Danmark og Holland. COBRAcable, som forbindelsen hedder, har til formål at forbedre sammenhængen med det europæiske transmissionsnet. Kabelprojektet har modtaget støtte fra EU og arbejder med at undersøge muligheden for, at havmølleparker i Nordsøen i fremtiden kan kobles direkte til kablet.

Energinet.dk arbejder også sammen med det tyske selskab 50Hertz om at bygge en kombineret samhandelsforbindelse og nettilslutning af havvindmøller omkring Kriegers Flak. Dette projekt afventer dog endnu en dansk politisk beslutning om at etablere havvindmøller på den danske del af flakket.

”Den marginale produktionsomkostning fra vindkraft er meget lav. Når vindmøllerne er etableret, og vinden blæser - hvilket den jo gør meget i Danmark - er vindkraftproduceret el en meget konkurrencedygtig vare på det internationale elmarked,” siger Søren Dupont Kristensen.  

Ikke udelukkende internationalt fokus
”Lige så vigtigt som det er at udbygge kabelforbindelserne til udlandet og dermed få en stærkere sammenhængskraft til det internationale marked, lige så vigtigt er det at sørge for, at det indenlandske net kan følge med. Det er vigtigt, at transmissionsnettet kan opsamle og fordele den el, vi producerer til indenlandske forbrugere og det internationale marked og muliggøre import, når udenlandske producenter er mere konkurrencedygtige,” påpeger Søren Dupont Kristensen.

Energinet.dk lægger således stor vægt på, at det samfundsøkonomiske perspektiv konstant er i højsædet, når der træffes investeringsbeslutninger.

Industrien og forskningsverdenen behøver ikke frygte for, at størrelsen på forskningsmidlerne i 2011 vil tage et gevaldigt dyk som det ellers var forudset. I regeringens udkast til udmøntning af globaliseringspuljen fortsætter bevillingen på lige over en mia. kr. i 2011. Det svarer til niveauet fra 2010.

Regeringen har netop fremlagt årets finanslov, hvor der også er fundet midler i globaliseringspuljen til energiforskning. Dermed fortsætter niveauet fra 2010 i 2011. I Vindmølleindustrien glæder man sig over den besked.

”Det glæder mig meget, at det er lykkedes at genfinde niveauet for energiforskningen fra 2010. Og så er jeg meget tilfreds med, at der vurderet på tidligere meldinger ser ud til at være et bredt flertal i Folketinget, der bakker op om størrelsen på næste års forskningsmidler,” siger Jan Hylleberg.

Alt i alt er der afsat 1139 mio. kr. til forskning i energiteknologi i 2011, ligesom der var i 2010.

”På længere sigt havde jeg hellere set, at forskningsmidlerne indgik som en del af en flerårig strategisk plan, hvor der var sikkerhed om forskningsniveauet flere år frem. Det skulle med andre ord være et selvstændigt kapitel på finansloven. Men i første omgang må man glæde sig over, at pengene i 2011 er fundet,” siger Jan Hylleberg.

Af de 1139 mio. kr. skal størstedelen af pengene gå til programmet EUDP, hvor der er afsat 412 mio. kr. Herefter kommer det Strategiske Forskningsråd og Højteknologifonden, der har fået henholdsvis 276 mio. kr. og 162 mio. kr.

Klima- og Energiministeriets pressemeddelelse

Læs regeringens forslag til udmøntning af globaliseringspuljen til forskning 2011-2012 (pdf)

De danske kommuner har fundet plads til nye 1063 MW vindmøller, og det er en udmelding, der vækker glæde hos energiselskabet Vattenfall. Vattenfall vil fortsat gerne stille vindmøller op på land og ser frem til, at også de sidste kommuner får planlægningen på plads.

Et nyt notat udarbejdet af KL, By- og Landskabsstyrelsen, Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien viser, at kommunerne har udlagt nye 1063 MW til vindmøller, og at der allerede er vedtaget lokalplaner for 378 MW af dem. En udmelding, der vækker glæde i Vattenfall, der historisk har været meget aktive i at opsætte vindmøller på land i Danmark.

”Fra Vattenfall Vindkrafts synspunkt er det glædeligt, at de danske kommuner er ved at få planlægningen på plads, og at der åbnes op for landmøller i højere grad, end vi har set tidligere,” siger kommunikationschef hos Vattenfall Vindkraft, Arne Rahbek. Samtidig sender Arne Rahbek også en appel til de kommuner, der endnu ikke har fået planlægningen på plads.

”Vi ser frem til, at de kommuner, der endnu ikke har planlægningen på plads, inden længe er klar. Vattenfall vil meget gerne være med til at realisere møller på land i Danmark.”

I dag er der i alt installeret ca. 2800 MW på land i Danmark, hvoraf de 82 MW blev installeret i 2009.

Pressemeddelelse: Kommunerne siger stort ja til vindmøller
"Der er plads til vindmøller på land"
Notat: Kommunernes planlægning for vindmøller på land (pdf)

Statsministeren kunne i sin åbningstale til Folketinget fortælle, at regeringen har år 2050 som mål for, hvornår Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler. Det er en god start, siger Vindmølleindustrien, der er enig med Statsministeren i, at fokus skal være på de kommende års udbygning af vores energisystem med mere vedvarende energi.

Væk med de fossile brændsler og slut med uafhængigheden af olie, gas og kul. Det skal være slut med at belaste klimaet med CO2 fra fossile brændsler. Sådan sagde Statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin tale ved Folketingets åbning. Målet er 2050.

”Nu er der ingen tvivl om, hvad der er det langsigtede mål. Det er rigtig positivt og godt begyndt kunne man sige. Tilbage står, at vi nu mangler klarhed over, hvor vi skal hen på den korte bane og i hvilket tempo vi skal påbegynde rejsen ,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

”Det helt rigtige vil være allerede nu at ligge en handlingsplan frem med mål om, at vindkraft i 2020 skal udgøre 50 pct. af elforsyningen. Det vil skubbe teknologiudviklingen hos de mange danske virksomheder, der skal bidrage til at udvikle vores intelligente energisystem og dermed skærpe deres konkurrencedygtighed overfor deres udenlandske konkurrenter,” siger Jan Hylleberg.

I sin åbningstale sagde statsministeren ligeledes, at den fremtidige danske energiforsyning i høj grad kommer til at består af vedvarende energi som vind og biomasse. Fremtidens løsninger skal være de mest konkurrencedygtige.

”Det er selvfølgelig klogt at vælge de mest konkurrencedygtige og robuste løsninger og derfor er jeg også meget tilfreds med, at Klimakommissionen med deres rapport har fortalt regeringen, at vind er den billigste løsning både på kort og langt sigt,” siger Jan Hylleberg.

Regeringen har varslet, at de senere på året vil fremlægge deres energipolitiske udspil.

Læs hele statsministerens tale her
Læs Klimakommissionens rapport her
Læs Vindmølleindustriens anbefalinger Vind under energivisionen her

Det overrasker ikke Danmarks Vindmølleforening, at det går rigtig godt med planlægning for vind lokalt. Kommunerne har fundet nye vindmølleområder med plads til 1063 MW – og der er potentiale for mere.

Kommunerne har taget positivt og stærkt fat på den langsigtede vindmølleplanlægning. Det viser den nye opgørelse over status for kommunernes planlægning, hvor de, der på dette tidspunkt har afsluttet planlægningen, tilsammen har fundet nye vindmølleområder med plads til 1063 MW.

”Kommunerne viser med deres planlægning, at der er plads til vindmøllerne. Lokalplanlægningen med tilhørende miljøvurdering kan mindske antallet af MW, der bliver sat op, men til gengæld er der stadig mange kommuner, der ikke er færdig med planlægningen endnu,” siger Asbjørn Bjerre, direktør i Danmarks Vindmølleforening.

Han vurderer, at flere af de kommuner, der allerede har udlagt områder til vindmøller i deres planlægning, også vil kunne finde plads til endnu flere vindmøller. De skal blot have de rigtige signaler, så de ved, hvordan og hvor meget vindkraft de forventes at bidrage med plads til.

”Det er vigtigt, at regeringen og Folketinget sætter rammerne for vindkraftudbygningen ved at vedtage delmål for vindkraftudbygningen på land og hav frem mod 2020,” pointerer Asbjørn Bjerre.

”Konkrete mål er forudsætningen for en robust langtidsplanlægning hos kommuner, Energinet.dk og distributionsselskaberne. Klare landspolitiske udmeldinger sikrer ro i kommunernes planlægning og tillid hos investorerne. ”

Der er brug for det hele
Når Danmark skal gå en fossilfri fremtid i møde, får vi brug for det hele: Vindmøller til havs og på land samt biomasse. Ifølge Asbjørn Bjerre ligger vindmøller på land lige til højrebenet, da de er billige at udbygge med allerede nu.

”Vi får brug for at udnytte meget mere af vores egen vindenergi i Danmark de kommende år. Indtil havmølleparkerne forhåbentligt bliver billigere at opføre, har vi de nærmest kommende år brug for alle velegnede placeringer på land.”

Det betyder ikke, at vi skal vente med at udbygge med havvindmøller, men blot at det giver mening at udnytte alle de velegnede placeringer på land, der findes, så vi udbygger med vedvarende energi så samfundsøkonomisk som muligt.

Læs mere
Notat: Kommunernes planlægning for vindmøller på land (pdf)

Kommunerne har sendt et stærkt signal om, at de gerne vil vindenergi ved at udlægge områder til helt nye 1063 MW vindkraft. Det viser et notat udarbejdet af KL, By- og Landskabsstyrelsen, Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien.

Et nyt notat viser, at kommunerne har udlagt nye 1063 MW til vindmøller, og at der allerede er vedtaget lokalplaner for 378 MW af dem. I Vindmølleindustrien ser man det som et vigtigt signal om, at kommunerne gerne vil vindenergi.

”Kommunerne har meldt meget klart ud, at de gerne vil vindenergi, og at de tager planlægningsopgaven alvorligt. Det er i sig selv meget glædeligt,” siger Jan Hylleberg adm. direktør i Vindmølleindustrien.

”Når det er muligt at finde plads til 1063 MW indenfor gældende lovgivning, viser det mig, at vi er på rette vej, og at der nok skal komme vindmøller op på land i fremtiden, sådan at udbygningen med vedvarende energi også sker på den mest konkurrencedygtige måde.”

”Opgørelsen viser, at vi har et rigtig godt udgangspunkt i den fremtidige vindmølleplanlægning. Men der er fortsat mange områder, vi kan kigge på, når reglerne for vindmølleplanlægning løbende skal revurderes. Det kan være afstand til veje, jernbaner og anden infrastruktur.”

På trods af den meget opløftende opgørelse, så mener Vindmølleindustrien ikke, at det er tid til at hvile på laurbærrene.

”Der er fortsat behov for, at kommunalbestyrelserne aktivt bakker op om den lokale vindmølleplanlægning, så vi også sikrer, at der kommer vindmøller op på de udpegede placeringer.”

Kommunernes egen opgørelse viser, at der allerede er vedtaget 30 lokalplaner for 145 vindmøller med en samlet kapacitet 378 MW.

Notat: Kommunernes planlægning for vindmøller på land (pdf)

Se KL’s pressemeddelelse: Kommunerne har allerede skabt rammerne for mere vedvarende energi

Klimakommissionen pegede i dag på havvindmøller som rygraden i fremtidens grønne energisystem. 60-80 pct. af elforbruget skal dækkes af vind i 2050. Dermed er der brug for 10.000 MW – 18.500 MW vindkraft ifølge Klimakommissionens beregninger.

Det er ved hjælp af havvindmøller, biomasse, varmepumper og elbiler, at Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler. Det viser Klimakommissionens rapport, som blev præsenteret i dag.
Rapporten indeholder 40 konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan gøre sig fri af de fossile brændsler.
 
Ifølge Klimakommissionen vil nøgleelementerne i det grønne energisystem i 2050 være:
- Havvindmøller, der skal levere en stor del af den elektricitet, som bliver rygraden i vores fremtidige energisystem.
- Biomasse kommer til at spille en vigtig rolle. Både som brændstof i transportsektoren og som ”backup” for vindenergien, når produktionen svinger.
- Vi skal varme vores huse op med eldrevne varmepumper, hvor vindmøller leverer energien og med fjernvarme.
- Hele transportsektoren skal på sigt omlægges til el og biobrændsler.
- Vores forbrug af el i hjemmene, institutioner og i virksomheder skal være ”intelligent”. Det vil sige, at vi skal bruge energien på de tidspunkter, hvor der er meget af den.
 
De centrale anbefalinger
Klimakommissionen anbefaler blandt andet, at der i de kommende årtier sættes op til 10-20 gange så mange havvindmøller op, som der er opstillet i dag. De skal producere en stor andel af den elektricitet, som i fremtiden kommer til at dække op mod 70 procent af vores energiforbrug. De centrale anbefalinger i Klimakommissionens rapport er:

- Udbygning med havvindmøller med ca. 200 MW om året i perioden 2015-2025.
- En ny afgift på fossile brændsler skal sikre, at markedet bliver driver for udviklingen. Klar udmelding om gradvis indfasning skal skabe sikre rammer for investeringer.
- Afgiftsfritagelse for elbiler forlænges efter 2015, indtil der opnås en elbilpark på 100.000 biler.

Klimakommissionen påpeger, at det er vigtigt, at der besluttes og fastlægges langsigtede rammer for udbygningen med havmøller, da det fremmer planlægning af investeringer og potentielt reducerer omkostningerne til nye havmølleparker. Samtidig anbefaler Klimakommissionen, at der også fastlægges en langsigtet strategi for energiinfrastrukturen, da det er mest samfundsøkonomisk fornuftigt og nødvendigt for at integrere de store mængder vind på bedste vis.

Vindkraft billigste løsning
Klimakommissionen lægger i rapporten vægt på, at vindkraft ser ud til at være den billigste form for vedvarende energi til elproduktion, da biomasse er en knap ressource og dermed bliver dyrere, hvis også andre lande efterspørger mere af biomassen.

Klimakommissionens beregninger viser, at prisen næsten vil være den samme, hvad enten Danmark laver den store omstilling til et grønt energisystem, eller vi intet foretager os. Det skyldes blandt andet, at investeringerne kommer til at foregå over så lang tid, og at den øgede globale efterspørgsel efter energi vil gøre alternativet til grøn energi dyrere. Forskellen mellem at omstille samfundet til grøn energi eller ikke at gøre noget er på ca. 0,5 pct. af BNP.

Læs mere
Klimakommissionens rapport
Vindmølleindustriens anbefalinger "Vind under energivisionen"

Klimakommisionen offentliggjorde i dag den længe ventede rapport om, hvordan Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler i 2050. Her er et par af reaktionerne.

”Hvis den danske regering vælger at følge Klimakommissionens anbefalinger, vil det bidrage positivt til at fastholde Danmark som førende inden for teknologiudviklingen på vindkraftsområdet og sende et meget klart og vigtigt signal til andre lande, at vind bliver en bærende energikilde for vores fremtidige udvikling”
- Ditlev Engel, koncernchef i Vestas

” Vi har behov for løsninger, som skaber et udstillingsvindue for de grønne teknologier samtidig med, at Danmark kan opretholdes som et betydende produktionsland.”
- Ole Krog, viceadm. direktør i Dansk Industri

”Klimakommissionens udmelding er langt hen ad vejen helt i tråd med Dansk Energis målsætninger. Vi er også enige i den vægt, rapporten tillægger fremtidig udbygning med vind på havet og biomasse.”
- Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi

” Vindkraft på land er den billigste elproduktionsteknologi i dag. Og der er plads på land. Derfor er det fornuftig samfundsøkonomi at udnytte potentialet på land suppleret med havmølleparker.”
 - Asbjørn Bjerre, direktør i Dansk Vindmølleforening

”Danmark har brug for, at der politisk bliver taget ansvar for at sikre en bæredygtig klimakurs. Derfor vil vi i Landbrug & Fødevarer opfordre regeringen til at fremlægge en konkret handlingsplan for anvendelse af biomasse i Danmark. Uden langsigtet planlægning vil vi i praksis gå glip af de vækstmuligheder, der ligger i en aktiv udnyttelse af klimapolitikken.”
- Claus Søgaard-Richter, direktør i Landbrug & Fødevarer

”Min umiddelbare reaktion er, at det er et flot stykke arbejde, som klimakommissionen har leveret. For mig er det helt store spørgsmål i den her debat: Vil vi sende mange milliarder kroner ud af landet hvert år ved at fastholde afhængigheden af olie og gas, eller vil vi hellere bruge pengene i Danmark på grøn energi og vores egne teknologier. Jeg hælder så afgjort til det sidste.”
- Klima- og energiminister Lykke Friis

”Vi hilser Klimakommissionens rapport velkommen og opfordrer regeringen til at lytte til deres egne eksperter. I 2020 skal halvdelen af vores elektricitet komme fra vind. Det skal ske gennem en udbygning af vindmølleparkerne til havs samt flere og mere effektive vindmøller på land.”
- Fælles udtalelse fra Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten

Læs mere
Klimakommissionens rapport
Vindmølleindustriens anbefalinger "Vind under energivisionen"

En meget solid og robust plan mod et fossilfrit samfund, der bør give anledning til politisk handling. Sådan siger Vindmølleindustrien om den plan Regeringens Klimakommission netop har fremlagt.

Regeringens Klimakommission har netop præsenteret deres bud på, hvordan Danmark kan blive fossilfri. Blandt ingredienserne er mere biomasse og mere vindkraft primært på havet. Planen, der har analyseret de forskellige teknologiers konkurrencedygtighed, aftvinger respekt hos Vindmølleindustrien.

”Der er meget godt at sige om Klimakommissionens rapport. De har fat i nogle af de rigtige værktøjer, og sætter fokus på, at det kommende energiforligs indhold er meget afgørende. De har regnet på, hvilke teknologier der er mest konkurrencedygtige i dag og i fremtiden. Sådan må det være. Og så bliver konklusionen, at vindkraft får en central placering på vejen mod et fossilfrit samfund. Det er glædeligt at konklusionen er så klar som tilfældet er. Politikerne bør handle nu,” siger Jan Hylleberg adm. direktør i Vindmølleindustrien.

”Ved at handle nu opnår Danmark en hurtigere omstilling af vores energisystem væk fra fossile brændsler samtidig med at danske virksomheder får en fordel i udviklingen af de nye teknologiske løsninger som et fossiltfrit energisystem kræver. Det er der både sund fornuft og arbejdspladser i,” siger Jan Hylleberg.

Klimakommissionen ligger i deres rapport op til, at omstillingen skal understøttes af klare lovgivningsmæssige rammer, der sikrer det nødvendige investeringsincitament. 

Havvind rummer stor værdi
Klimakommissionen anbefaler at havvind får en central rolle i omstillingen af energisystemet i de kommende år.  Det er en anbefaling som Vindmølleindustrien deler.

”Det er dyrere at bygge på havet end på land. Men Klimakommissionens rapport viser, at havvind blive mere konkurrencedygtigt i de kommende år, og at det er samfundsøkonomisk fornuftigt at investere i havvind.” siger Jan Hylleberg. 

Mere forskning og udvikling
Blandt Klimakommissionens anbefalinger er også et forslag om, at der tages initiativ til en flerårig økonomisk plan indenfor forskning og udvikling.

”Det er helt rigtig set af Klimakommissionen at der er behov for en flerårig plan for finansieringen af forskning og udviklingsprojekter på energiområdet. Det vil dels bidrage til at positionere den danske Clean Tech industri som teknologiførende men det er også et nødvendigt supplement til omstillingen af energisystemet,” siger Jan Hylleberg.

Læs hele Vindmølleindustriens energivision og anbefalinger her

Læs Klimakommissionens fulde rapport, resumé og dokumentation her

Vi skal have klare, langsigtede mål for udbygningen med vedvarende energi. Sådan lyder et af kravene fra Vindmølleindustrien, der nu lancerer en række anbefalinger til politikerne, der snarest muligt skal træffe beslutninger om indretningen af vores energisystem.

Dagen som den samlede danske energibranche har ventet på i mere end 2 år, er endelig oprindet. Tirsdag, hvor Klimakommissionen offentliggør deres rapport, bliver startskuddet på en energipolitisk debat, der forhåbentligt snarest munder ud i et energipolitisk forlig. Det er det, sektoren har brug for. Det er det, Danmark har brug for.

Konkrete mål
I brancheforeningen Vindmølleindustrien håber man, at Kommissionens rapport vil være så klar i sine anbefalinger, at den umiddelbart kan skabe grundlag for en langsigtet politisk aftale, der vil sætte klare mål for, hvordan fremtidens energisystem skal se ud.
 
”Vi håber, at politikerne nu går i gang med forhandlingerne og heri træffer beslutninger bl.a. for udbygningen med vind de næste 10-15 år. Vi har brug for konkrete mål og beslutninger så sektoren ved, hvad vi skal navigere efter. Konkrete mål for udbygningen med vedvarende energi, vil samtidig skubbe den teknologiske udvikling og sikre fortsat vækst og eksport. Det har Danmark hårdt brug for,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Vindmølleindustrien har de seneste ti år ansat 1000 nye medarbejdere om året. Og ifølge Vindmølleindustrien er der på trods af finanskrisen fortsat mulighed for øget vækst og beskæftigelse – ikke kun i vindmølleindustrien, men i den brede danske Clean Tech branche.

Ambitiøse mål giver dansk vækst
For at sætte tempo under den teknologiske udvikling, der vil bringe Danmark helt i top i udviklingen af fremtidens teknologiske løsninger, foreslår Vindmølleindustrien, at Danmark straks beslutter, at EU hæver CO2 reduktionsmålet fra 20 til 30 pct. Det vil ikke blot stille skærpede krav til energibesparelser men også medvirke til en udbygning med vedvarende energi og deraf ny teknologi til håndtering af et mere og mere kompleks energisystem.

”Danmark er et af de lande, der i særdeleshed vinder ved, at EU udbygger med vedvarende energi. Vi er et af de lande, der har kompetencerne og produkterne, som de andre lande efterspørger. Ved at presse udviklingen i EU åbner vi døren for danske virksomheders eksport af produkter og serviceydelser ikke bare til EU, men globalt. Der er mange eksportkroner og jobs i at være ”first mover”. Det er den mulighed, vi skal gribe i Danmark,” siger Jan Hylleberg."

Læs hele energivisionen her

I Børsens analyse af Danmarks gazellevirksomheder 2010 indtager Siemens Wind Power førstepladsen som den mest jobskabende virksomhed set over de seneste fire år. Vestas er nummer to.

Regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen, er ikke i tvivl om vindsektorens betydning for hans region.

”Vestas og Siemens er to af de mest betydningsfulde virksomheder i Region Midtjylland. Både når det drejer sig om beskæftigelse, omsætning og eksport. De giver samtidig grobund og vækstmuligheder for en række underleverandører til vindmølleindustrien. Faktisk er 1/3 af samtlige beskæftigede indenfor energi og miljøområdet i Danmark beskæftiget i Region Midtjylland. Tilsvarende skabes 2/3 af den samlede danske omsætning og eksport indenfor energi- og miljøområdet her i regionen,” siger Bent Hansen (A).

Region Midtjyllands Vækstforum har vedtaget en særlig indsats på hele energi- og miljøområdet. Vækstforum sætter fokus på hele energisystemet, og hvordan man kan integrere de forskellige former for vedvarende energi på den mest hensigtsmæssige måde. Målet er, at 50 pct. af energiforbruget i 2025 i Region Midtjylland skal komme fra vedvarende energi (VE). I dag har Region Midtjylland allerede over 25 pct. af energiforbruget dækket af VE.

De fleste af regionens kommuner er ligeledes gået i gang med ambitiøse udbygningsplaner indenfor vedvarende energi, herunder vind. 

Virksomhedspleje
Region Midtjylland gennemfører forskellige tiltag, der primært fokuserer på at bistå de virksomheder, der allerede er placeret i regionen.

Bent Hansen forklarer, at de eksisterende initiativer ikke kommer til at stå alene.

”Regionsrådet har netop indgået et budgetforlig, hvor vi dels har valgt at sætte yderligere fokus på energi og miljøområdet, og dels har vi besluttet, at der skal etableres et center for energiteknologier på Århus Universitets afdeling i Herning.”

Derudover har Region Midtjylland i samarbejde med Region Nord og Region Syd har etableret en fælles investeringsfremmeorganisation i regi af Invest in Denmark.  Dette initiativ har specielt leverandører og fabrikanter indenfor vindmølleindustrien som målgruppe.

Læs mere
Gazellen A2SEA ser lyst på fremtiden

A2SEA placerer sig lunt i svinget i Børsens Gazelle kåring 2010. Virksomheden, der installerer vindmøller på havet, er tolvte bedst i Danmark til at skabe jobs.

A2SEA var en af de første virksomheder, der udelukkende beskæftiger sig med at installere vindmøller på havet. De startede op tilbage i 2000 og fik godt fat i markedet fra 2002, hvor offhore vind fik rigtig luft under vingerne i Danmark bl.a. med Horns Rev I projektet. Det gav dem så vigtig erfaring og know how, at de over de følgende år havde projekter i såvel Danmark som England og Holland.

Da markedet for offshore vind for alvor viste tegn på take off fra 2006 og frem, havde A2SEA opbygget stor erfaring og det rigtige udstyr til at installere vindmøller på havet, og dermed kunne de tage del i markedsekspansionen. Timing og de rigtige kompetencer er en væsentlig årsag til, at virksomheden har skabt vækst og er vokset anseeligt i antal medarbejdere i 2006-2009. Men også det faktum, at aktionærerne bag A2SEA har bakket op om visionen og gjort det muligt i 2007 og 2008 at investere i nye fartøjer til installationen af offshore vindmøller har haft afgørende betydning.

Ifølge Kaj Lindvig, CSO A2SEA, venter der også vindindustrien vækst og udvikling i fremtiden.

”Der er gode perspektiver i offshore vind, men der er også mange forskellige elementer, der skal gå op i en højere enhed. Projekter skal kunne finansieres. Der skal etableres elkabelforbindelser, der kan distribuere den producerede strøm til forbrugerne, gerne mellem landene. Og ikke mindst skal havne udbygges til at kunne håndtere den mængde af store komponenter, som bl.a. vi skal sejle ud og installere offshore, specielt i Nordsøen.”

Kaj Lindvig lægger vægt på, at vindindustrien skal fortsætte sin vej igennem en industrialisering af sektoren for også i fremtiden at kunne fastholde de flotte vækstrater og skabe flere jobs.

Læs mere
Siemens Wind Power og Vestas er Danmarks bedste jobskabere

En ny kortlægning af vindindustrien viser, at verdens kraftcenter ligger i Midtjylland. Her findes globale hovedsæder og udviklingskontorer.

Verdens vindmølleindustri styres fra Danmark. Især i Midtjylland findes de tungeste repræsentanter for vindselskaberne. Det skriver Børsen mandag om en ny kortlægning af industrien, foretaget af Mandag Morgen for Århus Kommune.

Striber af udviklingsafdelinger ligger på rad og række, flankeret af flere globale hovedsæder og talrige repræsentanter for de vigtigste underleverandører i den globale vindmølleindustri.

”Midtjylland er vindmølleindustriens kompetencecenter, og det er ikke for ingenting, at Århus kalder sig Wind Capital of the World,” siger Jan Hylleberg, direktør for Vindmølleindustrien.

Midtjylland er der, hvor vindmølleindustrien opstod for snart 40 år siden. Stille og roligt er regionen blevet overplastret med vindkraftvirksomheder. Derfor stod regionen stærkt, da vindmøller gik fra at være en dansk niche til et bud på et globalt alternativ til den energiproduktion, man kender i dag med f.eks. olie og kul – især båret frem af bekymringen for CO2-udledningen. Og Jan Hylleberg tror, at det midtjyske kraftcenter er langtidsholdbart.

”Det mener jeg bestemt, at det er. EU fremlægger netop nu planer for udbygningen af vedvarende energi i årene frem, og det viser en massiv udbygning af vindkraft. Derfor venter vi grundlag for både stigende forskning og udvikling samt produktion i Danmark fremover,” siger Jan Hylleberg.

Målt i omsætning er Midtjylland også totalt dominerende. 87 pct. af den danske omsætning i vindmølleindustrien kommer herfra, omsat i kroner drejede det sig i 2009 om 45 mia. kr. ud af den samlede omsætning i branchen på 52 mia. kr.

Det skriver Børsen den 20.9.2010.

Læs mere
Aarhus - Capital of Wind Energy

Vindmølleindustrien har fået et nyt kernemedlem. Det er den kinesiske vindmøllefabrikant Envision Energy, som har placeret sit nye innovationscenter i Silkeborg. Målet er bl.a., at de her vil udvikle næste generation af offshore vindmøller.

Lei Zhang, adm. direktør og stifter af Envision Energy, forklarer, at valget faldt på Danmark, fordi det er det rigtige sted at være, når man vil drive innovation og idéudvikle i vindsektoren.

"Danmark har hele supply chain, vigtige forskningsinstitutioner, gode testfaciliteter og de store, ledende spillere på markedet, Vestas og Siemens Wind Power. I det næste årti er det derfor stadig i Danmark, at konkurrencen om at være bedst på teknologiudvikling foregår - kombinationen af den historisk akkumulerede viden i Danmark og den fremtidige konkurrence er unik."

Lei Zhang startede Envision Energy op i 2006, og virksomheden tæller i øjeblikket lige under 300 medarbejdere globalt. Over 100 af disse arbejder med forskning og udvikling. Hovedkvarteret og produktionen ligger nordøst for Shanghai. Envision har et strategisk partnerskab med det kinesiske energiselskab, Longyuan, der er den største vindudvikler i Kina. Derudover har de bl.a. et strategisk partnerskab med LM Wind Power.

Indtil videre har Envision fokuseret på sites med lave middelvinde. Deres første mølletype var en 1,5 MW, og nu lancerer de en 2,0 MW med 115 meter rotordiameter. Det er en mølletype, som passer godt til bl.a. Kina, Polen og indenlandske tyske sites.

Offshore på en ny måde
Direktøren for Envisions Global Innovation Center i Silkeborg hedder Anders Rebsdorf. Han er nu indtrådt i Vindmølleindustriens bestyrelse, hvor han også tidligere har siddet - dengang som repræsentant for Gamesa.

På kontoret i Silkeborg har Anders Rebsdorf 17 medarbejdere - alle med ca. 15 års erfaring indenfor vind. Han regner med, at de vokser til 20 ansatte inden udgangen af 2010. Målet er at udvikle et nyt og smartere offshore produkt, og det er der villighed til at investere stærkt i. I øjeblikket arbejder de på højtryk for at udvikle en mølle mellem 3,5-4,0 MW, der gerne skulle stå klar til test i 2012.

"Normalt tager det ca. tre år at udvikle en ny mølle, men vi håber denne gang at kunne gennemføre det hurtigere med leverandørernes hjælp. Vi satser på at have møllen klar, så vi kan teste den f.eks. på Østerild, hvis vores ansøgning om en plads bliver imødekommet," siger Anders Rebsdorf.

Envision Energy forventer, at den nye offshoremølle skal bane vejen for at producere til de europæiske markeder - specielt de britiske og tyske offshoreprojekter er i fokus. Anders Rebsdorf fortæller, at de gerne vil tilføre noget nyt til den måde, hvorpå man ser offshore produkter.

"Vi vil være konkurrencedygtige på offshore vind og samtidig tilbyde et pålideligt produkt. Derfor arbejder vi med, at møllen skal have så få komponenter som muligt. Jo færre dele, jo mindre kan gå galt. Det er en af vores grundantagelser for, hvordan vi skaber et pålideligt produkt, der er let at servicere. Derudover arbejder vi med et koncept, hvor vi køber mange af vores komponenter fra leverandører i en global integreret supply chain, hvilket driver omkostningerne ned. Dvs. at langt størstedelen af møllen er produceret hos leverandører, og ideelt set vil møllens dele først mødes på havnen, hvor den samles og installeres ude havet. Vores strategi er at udvikle smarte og enkle løsninger."

Læs mere
Envision Energy

Danske kernekompetencer i vindenergi er eftertragtet i udlandet. Det står klart efter, at det dansk-kinesiske projekt Wind Energy Development(WED) Programme har nået sin ende.

Et nyligt gennemført miljøsamarbejde, som blev igangsat i 2006 mellem Danmark og Kina, har vist sig yderst frugtbart. Danida har støttet samarbejdet for at understøtte Kinas meget ambitiøse plan for en stigende anvendelse af vedvarende energi samt en erkendelse af Kinas enorme indflydelse på klimaforandringer på et globalt plan.

Projektet, Wind Energy Development(WED) Programme, har fokuseret på planlægning og udvikling af vindenergi samt drift af seks udvalgte vindmølleparker. Selvom Kineserne er gode til at opstille en masse møller, har de haft et stort behov for dansk ekspertise i forhold til at udnytte vindenergien optimalt, uden det ødelægger forsyningssikkerheden i elnettet.

Den danske hjælp har bl.a. resulteret i udviklingen af et vindatlas.Det betyder, at man kan udregne den forventede årlige elektricitetsproduktion fra et givent område. Dermed har man igennem WED-projektet kortlagt de mest optimale arealer for opstilling af vindmøller på landkortet. Vindatlasset, som er udarbejdet af Risø DTU, står som en af de helt store danske eksportsucceser inden for vindenergi.
Ydermere har man i samarbejdet udarbejdet et forslag til, hvordan det kinesiske elektricitetsnetværk bliver i stand til at kunne håndtere strømmen fra vindmøller.

Udover Risø DTU har flere af Vindmølleindustriens medlemmer deltaget i det omfattende projekt, bl.a. DONG Energy og Balslev. Desuden har Energinet.dk bidraget med sin ekspertise på vind. På baggrund af danske kernekompetencer står Kina nu markant bedre rustet i arbejdet på at sikre en optimal udnyttelse af vindenergiressourcerne.  

Den længe ventede højspændingsforbindelse over Storebælt blev åbnet i sidste uge.

Tirsdag i sidste uge indviede Dronning Margrethe officielt Den Elektriske Storebæltsforbindelse i Herslev på Vestsjælland. Åbningen foregik ved selve omformerstationen. Forbindelsen vil medvirke til en skærpet konkurrence på det danske elmarked samtidig med, at omkostningerne til det danske elsystem vil falde.

Der er således nu åbnet op for en elektrisk forbindelse mellem Øst- og Vestdanmark og forbindelsen, som er på 600 megawatt, bringer glæde hos flere i industrien:

”Storebæltskablet er den helt rigtige løsning. Kablet vil bidrage til et bedre elmarked, større forsyningssikkerhed og plads til mere vind i systemet. Kablet er således et kabel i rækken af de nødvendige investeringer, der danner basis for fremtidens grønne og integrerede elmarked, hvor vind og anden elproduktion skal nå markederne med størst behov.”, siger Sune Strøm, økonom i Vindmølleindustrien.

Til trods for at den nye omformerstation har været omkostningstung, forventer den danske systemansvarlige, Energinet.dk, at indtægterne på forbindelsen giver et trecifret årligt millionbeløb, og dermed vil forbindelsen også være en god investering for det danske samfund.
 
Udover de lavere elpriser, grundet den nu nemme tilgang af billig vindenergi fra vest, vil omformerstationen også sikre det sjællandske el-net mod strømsvigt, samtidig med at afhængigheden af Sveriges energiforsyning mindskes.

En af de store udfordringer, der skal findes svar på i løbet af efteråret, er, hvordan vi indretter et energisystem, der kan håndtere op til 50 pct. vindkraft i 2020. Det sagde klima- og energiminister Lykke Friis i en tale ved et seminar om fremtidens smart grid.

En stor del af energibranchen har netop været samlet til et seminar om det intelligente elsystem. Hovedtaler ved seminaret var klima- og energiminister Lykke Friis, der blandt andet kunne fortælle, at det er hendes vision at sikre, at Danmark får et nyt energisystem, der i langt højere grad kan indpasse, lagre og styre både el-forbrug og el-produktion. Det kræver et smart grid version 2.0.

En af de udfordringer, som et nyt energisystem skal imødekomme, er, hvordan det bliver muligt at indpasse op til 50 pct. vindkraft i 2020. Ministeren fortalte de fremmødte, at svaret på det spørgsmål bliver en del af den værktøjskasse, der skal følge op på Klimakommissionens anbefalinger.

”Lykke Friis har ret. Ved at udvikle energisystemet, så det kan håndtere store mængder vedvarende energi og vindkraft, får vi også banet vejen for den teknologiudvikling, der helt naturligt vil følge efter. Det vil sætte ingeniørerne på overarbejde, men det er helt sikkert en udfordring, vi vil tage op. For der er ingen tvivl om, at de lande, der kommer først med at vise, hvordan vi indpasser store mængder vedvarende energi, også vil være dem, der vinder det globale grønne kapløb og sikrer arbejdspladser og eksport,” siger Jan Hylleberg adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Det næste skridt hen mod et smartere energisystem og de såkaldte smart grid er et ”smart grid netværk”, som klima- og energiminister Lykke Friis netop har nedsat. Det er et netværk, der skal se på, hvad der skal til for at udrulle smart grid i Danmark. Og som ministeren forklarede, så er det nye netværk ikke blot et taleforum.

”Netværkets første opgave bliver at få afklaret vores vision for smart grids i Danmark og se på, hvad der er behov for af handling fra os politikere, og hvad branchen selv kan levere,” fortalte Lykke Friis.

”Jeg er meget tilfreds med ministerens nye initiativ og jeg er sikker på, at netværket vil komme med forslag til, hvordan vi får høvlet nogle af knasterne væk, så vi kan komme i gang med at udvikle fremtidens energisystem. Samtidig er det på tide, vi begynder at tage de første konkrete skridt hen imod at sikre fuld udnyttelse af et nyt intelligent energisystem. Det bliver den vigtigste opgave i forbindelse med de kommende energiforhandlinger,” siger Jan Hylleberg.

Klimakommissionen offentliggør deres rapport den 28. september 2010. Her vil de komme med deres bud på, hvordan Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler.

Læs Lykke Friis' tale ved seminaret om smart grids i Danmark

Energistyrelsen inviterer tirsdag den 21. september til informationsmøde om EU midler til demonstration af CCS og innovativ VE, populært kaldet NER300.

EU afsatte som en del af klima- og energipakken en kvotereserve på 300 millioner kvoter til demonstration af innovativ vedvarende energi og CCS. Nu er der udarbejdet nærmere kriterier for udvælgelse af projekter, og ca. fra september/oktober indkaldes forslag med en ansøgningsfrist på 3 måneder.

Energistyrelsen vil på informationsmødet kort gennemgå kriterierne mv. for udvælgelse og rangordning af projekter samt medvirke til identifikation af mulige danske projekter.

Tid og sted: 21. september, kl. 14-16, hos Energistyrelsen.
Tilmelding skal ske til inden den 17. september til Henrik Lawaetz på mail: hla@ens.dk

Læs mere
NER300
Kriterier (pdf)
Tidsplan (pdf)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen var hovedtaler ved den officielle åbning af LORC’s faciliteter på Lindø industripark. Med i bagagen havde statsministeren i sin åbningstale en lovprisning af vindkraften: Den danske vindmølleindustris eksport har løftet den samlede danske eksport.

Ved den officielle åbning af Lindoe Offshore Renewable Center var ca. 200 virksomhedsledere og samarbejdspartnere til LORC mødt frem til det, der kan være startskuddet til et nyt samlingssted for forskning og udvikling indenfor vindindustrien. De kunne bl.a. høre statsminister Lars Løkke Rasmussen fortælle om betydningen af den danske vindmølleindustri for det danske samfund.

”De danske virksomheders rolle som frontløbere er en af forklaringerne på, at eksporten af energiteknologi og teknologiudstyr i tiåret fra 1998 til 2008 er mere end tredoblet, medens den øvrige vareeksport til sammenligning steg med 75 pct. 75 pct. overfor en tredobling. Det er ganske markant,” sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen.

I 2009 havde den danske vindmølleindustri en eksport på 41,7 mia. kr. og udgjorde dermed ca. 8,5 pct. af den samlede danske eksport. Og ifølge statsministeren ser fremtidsudsigterne også gunstige ud. Der er brug for meget mere vedvarende energi i fremtiden.

”Omstillingen fra en økonomi baseret på fossile brændsler til mere vedvarende energi vil ikke bare være en omkostning. Hvis vi griber det rigtigt an, vil det også være en enorm mulighed. En enorm erhvervsmulighed. En eksportmulighed. Vi skal glæde os over Danmarks styrkeposition, men ligesom på andre områder, skal vi også forholde os realistisk til vores udfordringer. Vi må ikke hvile på lauerbærene. Der er også andre lande, der producerer vindmøller. Der er også andre lande, der kan noget med miljø. Og der er ikke mindst andre lande, der gerne vil kunne noget med miljø,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Lindoe Offshore Renewables Center, LORC, er et nyt center for udvikling, test og demonstration af havvindmøller og anden teknologi til udvinding af vedvarende energi på havet. Industrivirksomheden Skykon har allerede lejet sig ind på Lindø for at udvikle og producere fundamenter til havvindmøller, og folkene bag LORC venter, at flere virksomheder vil følge efter.

Lindoe Offshore Renewable Center

Energinet.dk analyserer i ny rapport fire forskellige udviklingsspor frem mod det fossilfrie eller CO2-neutrale samfund i 2050. Fælles for de fire spor er, at alle indeholder minimum 50 pct. vindkraft i elproduktionen.

I Energinet.dk’s nye rapport ”Energi 2050 – udviklingsspor for energisystemet” opstiller de fire mulige veje, der skal gøre Danmark fri af fossile brændsler eller CO2-neutral i 2050. De to spor, der kan gøre Danmark fri af fossile brændsler er henholdsvis et vind-spor med ca. 80 pct. vind i elproduktionen og et biomasse-spor med ca. 50 pct. vind i elproduktionen. De to spor, der kan give Danmark en CO2-neutral status er et CDM-spor og et CCS-spor, dvs. at Danmark enten køber sig til CO2-kredit i andre lande eller bruger CCS teknologi til at gemme CO2-udledninger i den danske undergrund.

Uanset spor vil vind udgøre minimum 50 pct. af elproduktionen ifølge Energinet.dk’s analyser. Dvs. at vind er en central forudsætning for at nå et fossilfrit eller CO2-neutralt samfund. Vind-sporet er den billigste løsning fremadrettet, men de fire spor er alle billigere end at fortsætte som hidtil. Hvis den nuværende måde at forsyne os selv med energi fortsætter, vil omkostningerne til energiforsyningen stige med ca. 90 pct. frem mod 2050. De fire spor vil til sammenligning kun tegne sig for en 60 pct. stigning i energiomkostningerne.

Forsyningssikker vind
Vind-sporet er som det eneste spor uafhængigt af nettoimport af brændsler, dvs. at forsyningssikkerheden er maksimeret. Investeringer i vindkraft er endvidere karakteriseret ved en lav risikoprofil, idet omkostningerne er kendte også på lang sigt, og der er ingen udgifter til brændsler og dermed ingen risiko for prisstigninger på brændslet. De øvrige spor vil andet lige medfører en betydelig risiko i forhold til fremtidige brændselspriser. Biomasse-sporet kræver en nettoimport af biomasse og flydende biobrændstoffer. CDM-sporet er afhængigt af import af naturgas og oliebaserede brændsler til transportsektoren, men CCS-sporet fordrer import af kul.

”Rapporten fra Energinet.dk viser i sammenhæng med den danske vindmølleindustris og øvrige green tech industriers styrkeposition, at Danmark bør sætte overliggeren højt og gå efter vind-sporet. Et oplagt mål på vejen er 50 pct. vind i elsystemet i 2020 og 80 pct. i 2050,” siger Sune Strøm, økonom i Vindmølleindustrien.

”Ambitiøse mål vil sikre en accelereret teknologiudvikling særligt inden for havvind, som i forvejen er en dansk spidskompetence og eksportsucces i stort hele værdikæden. Samtidig vil vind-sporet skabe grundlaget for en bredt funderet udvikling og styrkelse af den danske green tech industri, når smart grid’et skal implementeres via fleksible forbrugs- og produktionsløsninger samt intelligente styringskomponenter i elsystemet som helhed.”

Læs mere
Energinet.dk, ”Energi 2050 – udviklingsspor for energisystemet" (pdf)

Regeringen offentliggjorde 3. september vækstpakken ”Danmark i balance i en global verden”. Udspillet fokuserer bl.a. på styrkelse af vækstmulighederne for virksomheder i Vestdanmark, hvor vi i vindindustrien er stærkt repræsenteret med mange arbejdspladser.

Testcenteret i Østerild fremhæves i den forbindelse som et eksempel på styrkelse af erhvervsudviklingen i Nordjylland.

”Der er ingen tvivl om, at der er en klar sammenhæng mellem sikring af områder og faciliteter til teknologiafprøvning og fastholdelse af produktionsarbejdspladser i udkantsområderne. Vindmølleindustrien er i dag en vigtig bidragyder til erhvervsgrundlaget i udkantskommunerne, og det er rigtigt set at områder til test og afprøvning af vindmøller er en vigtig brik i puslespillet,” siger Karina Lindvig fra Vindmølleindustrien.

Der blev med den politiske aftale om Østerild før sommerferien samtidig igangsat et planlægningsarbejde for placering af testmøller, som fortrinsvis forventes placeret langs den jyske vestkyst.

Udspillet påpeger ydermere vigtigheden af, at vores behov for faciliteter i vindindustrien imødekommes for at fastholde Danmarks førerposition på markedet. Det igangsatte planlægningsarbejde for placering af testmøller frem mod år 2020 er et positivt skridt i den rigtige retning og det er derfor meget glædeligt, at det har fået en så central placering i regeringens udspil.

Det bakkes samtidig op af, at en række kommuner i det såkaldte Udkantsdanmark allerede har givet udtryk for interesse i planlægning af arealer til testmøller i deres lokalområder.
Ud over at flere testarealer vil bidrage til at styrke udviklingen af teknologi til danske vindmøller, vil det også skabe nye arbejdspladser inden for udvikling of produktion af vindmøller i Danmark.

Disse udsigter til øget fokus på testarealer og teknologisk udvikling fra regeringen imødekommes af Vindmølleindustrien og er en positiv udvikling for industrien.
 

Læs hele regeringens udspil ”Danmark i balance i en global verden” her (pdf)

Landbrugets interesseorganisation Landbrug og Fødevarer er netop kommet med deres udspil til, hvordan de mener fremtidens energiforsyning bør se ud. Blandt forslagene er bl.a. et stop for udbygningen med vindmøller. Den danske vindmølleindustri kalder forslaget for svært ubalanceret.

En massiv udbygning med biogas, biomasse og bioethanol er blandt forslagene til en ny energiforsyning. Men også et stop for opsætningen af havvindmøller frem til 2025 er at finde i det katalog som landbruget netop har præsenteret.

”Det kan da godt undre, at landbruget ikke vil tage ansvar for udviklingen af et sammenhængende energisystem, der er samfundsøkonomisk ansvarligt. I dag koster havvind og biomasse stort set det samme for forbrugeren set over en 20 årig periode. Men hvor forventningen til især havvind er et fald i omkostningerne, så er det svært at se, samme udvikling for biomasse, da denne ressource modsat vind er en knap ressource,” siger Jan Hylleberg.

Vindmølleindustrien har kontinuerligt gennem mere end 10 år skabt arbejdspladser og sikret en voksende dansk eksport, der i 2009 udgjorde mere 8,5 pct. af den samlede danske eksport. Siden 1999 har den årlige eksportvækst i gennemsnit været på mere end 15 pct. medens den tilsvarende samlede danske eksportvækst har været på 3,5 pct.

”Det er ikke mange steder i verden, der bliver sat havvindmøller op uden at danske kompetencer har været inde over og vi har i dag en betydelig eksport af teknologi og viden på det område. Det er en konkurrencefordel vi kun kan bevare, hvis vi også i fremtiden har rammerne i Danmark til at udvikle teknologien og kompetencerne. Derfor skal og vil der blive bygget mere havvind i Danmark i de kommende år ”

Vindmølleindustrien anbefaler ligesom landbruget, at der formuleres en national handlingsplan, der sætter mål for, hvor stor en andel af energiforbruget de enkelte teknologier forventes at bidrage med frem mod 2020. Hverken vind eller biomasse kan alene klare den udfordring, der ligger i at omstille vores energisystem væk fra fossile brændsler.

For at vindmølleindustrien i Danmark fortsat er førende teknologiudvikleranbefaler industrien et 50 pct. mål for vindkraft i elforbruget. Et 50 pct. mål for vindkraft vil i sig selv styrke den teknologiske udvikling hos energiselskaber, producenter og leverandører. En udvikling der samtidig skaber både jobs og eksport.

Læs Landbrug og Fødevares udspil her (pdf)

LAC engineering har succes. Efter kun to år, hvor finanskrisen blot har været én af udfordringerne, har LAC engineering udviklet deres eget simuleringsprogram til vindmøller, fordoblet omsætningen og øget antallet af medarbejdere.

LACengineering blev stiftet af Niels Fiil Brønnum, Bo Juul Pedersen og Anders Steen Nielsen i 2008, hvor vindmølleindustriens voldsomme vækstrater toppede. Trods Danmarks globale førerposition indenfor vindmølle teknologi var der dengang ikke en privat rådgiver i Danmark indenfor samspillet mellem møllens omgivelser og møllens design. Kunsten er at designe en så omkostningseffektiv mølle som muligt, herunder de undersystemer og komponenter møllen består af, med en høj grad af pålidelighed tilpasset de omgivelser, møllen skal fungerer i. Løsning af netop denne udfordring er LAC engineerings kernekompetence.

Det er vigtigt for Niels, Bo og Anders, at virksomheden er en uafhængig rådgiver på området. Derfor udvikler LAC engineering f.eks. ikke egne mølledesign, men fokuserer udelukkende på løsningen af kundernes specielle problemstillinger og behov. Det giver troværdighed som rådgiver og understøtter samtidig grundlaget for den altafgørende tillid mellem rådgiver og kunde.

De tre partnere gik straks efter etableringen af virksomheden i gang med at udvikle deres eget vindmøllesimuleringsprogram, LACFlex. Det har været en overvældende investering i tid og omkostninger, men også helt afgørende for at kunne yde effektiv rådgivning og opgaveløsning. LACflex er baseret på Flex5 koden, men med signifikante forbedringer udarbejdet med baggrund i partnernes mangeårige erfaring med lastberegninger og mølledesign.

Succes, men med udfordringer
Niels Fiil Brønnum fortæller, at de tre partnere hurtigt fik løbet virksomheden godt i gang og bl.a. deltog på Husum messen 08 arrangeret af DWEG, hvor de fik både konkrete opgaver og gode kontakter.
”Det har været meget værdifuldt at være medlem hos Vindmølleindustrien og Eksportforeningen, da det kobler os på vigtige netværk og aktiviteter,” siger han.

Virksomheden er vokset organisk og tæller i dag otte fuldtidsansatte med forventning om at skulle ansætte yderligere i år for at kunne følge med ordreindgangen. Selvom finanskrisen også ramte LAC engineering i sommeren 2009, kom aktiviteterne hurtigt tilbage hos virksomheden, der i år forventer endnu en fordobling af omsætningen og en øget indtjening. Lige nu ligger 50 pct. af aktiviteterne på eksportmarkederne, og næste år forventes det at stige til 60-70 pct.
Partnerne er imidlertid også stødt på udfordringer og masser af ny læring undervejs i deres iværksættervirksomhed. Bl.a. har det været en øjenåbner, hvor meget det betyder at kunne segmentere markedet.

”Det er utrolig vigtigt at kende sine kunder og møde dem der, hvor de er. Det kan lyde banalt, men det, du tilbyder, skal være svaret på kundens problemstillinger. Herudover er det afgørende at skabe et godt brand og ry – det kan man bl.a. opbygge gennem professionelle netværk men også på det personlige plan. I udlandet har danske vindvirksomheder yderligere det privilegium, at det danske vindbrand er stærkt. Det har været en ubetinget fordel som dansk iværksætter på det globale vind marked”.

Læs mere
LAC engineering

Deloitte og Vindmølleindustrien giver kvalificerede bud på, hvilke udfordringer og muligheder leverandørerne i branchen står overfor med henblik på køb, salg og kapitaltilførsel til at understøtte jeres vækststrategi.

Vindmølleindustriens medlemmer modtager i morgen et spørgeskema fra Vindmølleindustrien, hvor brancheforeningen i samarbejde med Deloitte tager temperaturen på leverandørernes fremtidsperspektiver.

På et eftermiddagsarrangement den 15. november i Kolding vil Vindmølleindustrien og Deloitte præsentere resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen sammen med Deloittes opfølgning på deres Brancheanalyse 2009. Deloittes Brancheanalyse vil blive udarbejdet med baggrund i spørgeskemaundersøgelsen og virksomhedernes regnskaber, så der er et solidt grundlag for temperaturmålingen på branchens generelle finansielle situation.

Som leverandør får du på mødet indblik i, hvad der sker strategisk i branchen som helhed, og det kan hjælpe din virksomhed med den strategiske planlægning fremadrettet. Hvem er f.eks. din kunde om 2 år? Hvor vil væksten tage fart? I hvilken retning bevæger leverandørsegmentet sig i 2011; skal du købe, sælge eller samarbejde med konkurrenterne? Mødet vil anspore virksomhederne til at stille spørgsmålet: Hvad er det, jeg ikke ved, som jeg burde vide? Deloitte vil give deres bud på, hvordan virksomhederne kan løse nogle af de strategiske udfordringer, de står overfor.

Mødet er en god mulighed for Vindmølleindustriens medlemmer til at teste egne strategier over for resten af branchens. Derudover kan du som leverandør få mere at vide om investormiljøet i Kina. En virksomhed med erfaring fra det kinesiske marked vil dele sin viden med deltagerne. På programmet for eftermiddagen den 15. november er desuden en kapitalfond, der giver sin vurdering af branchens investeringspotentiale.

Når du går fra mødet, vil du have et idekatalog med i bagagen og nogle gode input til dit interne strategiarbejde og den finansielle planlægning.

Du kan følge med på Vindmølleindustriens hjemmeside for det endelige program for dagen.

NB! Husk at besvare spørgeskemaet. De 9 spørgsmål i undersøgelsen tager kun ca. 5 minutter at besvare.

Den 4. oktober har din virksomhed muligheden for at deltage i et europæisk matchmaking event på Hotel Scandic i København. Som en del af eventen kan du arrangere en-til-en møder med virksomheder fra ni lande.

Copenhagen Capacity og Vindmølleindustrien arrangerer matchmaking eventen i fællesskab.

”Det er forventningen, at vi med dette matchmaking arrangement kan skabe fundamentet for nye partnerskaber inden for vindområdet på tværs af Europa. Der har fra starten været stor interesse fra hele landet i at deltage, men vi håber at få flere deltagere, der har deres base på Sjælland. Så jeg vil gerne opfordre de sjællandske virksomheder til at deltage,” siger Stephan Skare Nielsen, Business Development Manager – Cleantech, Copenhagen Capacity.

Matchmaking eventen inviterer virksomheder fra følgende ni lande: Østrig, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Sverige, Spanien, Holland, Ungarn og Finland. Virksomhederne er beskæftiget inden for en bred række af de centrale vindkompetencer f.eks. offshore, vinger, naceller, tårne, logistik mm.

Så uanset om din virksomhed er interesseret i at etablere samarbejder med europæiske virksomheder eller har til sinde at finde en europæisk partner til udviklingsprojekter, så er chancen her nu for at finde et match.

Tilmelding og deltagelse er gratis.
For at registrere din deltagelse til eventen skal du følge dette link

Deadline for tilmelding: d. 20. september

Niebuhr Gears, der har hovedkvarter i Ikast, holdt søndag den 29. august officiel åbning af deres nye fabrik i Kina.

På fabrikken i Tianjin, Kina, vil Niebuhr Gears producere tandhjul efter de samme principper som i den danske produktion. Dvs. at der udelukkende produceres efter kundens egne tegninger/anvisninger.

I sommeren 2008 indviede Niebuhr Gears en ny produktionshal i Ikast for at få plads til nye maskinindkøb og den øgede produktion, og på nuværende tidspunkt råder de over ca. 8400 kvm produktion i Danmark.

Åbningen af den nye fabrik i Kina er en del af virksomhedens strategi om at styrke vindforretningen i Niebuhr Gears.

Læs mere
Niebuhr Gears

Der har ikke været større aktivitet i udbygningen med vindmøller på land i de seneste 6 år end der er i dag og kommunerne planlægger for nye områder som aldrig før. Men der er intet nyt i, at DONG Energy foretrækker at investere i større projekter til havs frem for mindre projekter på land.

”Det er korrekt, at DONG Energy ingen konkrete planer har om opstilling af landmøller i Danmark, men der er intet nyt i, at vi investerer mere i offshore frem for mindre projekter på land. DONG Energy's portefølje af landmøller i Danmark har i dag en samlet kapacitet på 201 MW. Til sammenligning har havmølleparken Horns Rev 2's 91 møller en kapacitet på 209 MW. Det ændrer ikke på, at DONG Energy støtter op om en udbygning af vind på land, når en sådan udbygning sker i samarbejde med lokale myndigheder og befolkning, og vores arbejde med at etablere demonstrationssites i Frederikshavn og ved Kappel på Lolland fortsætter uændret,” siger Louise Münter, pressechef i DONG Energy

I 2009 blev der installeret 81 MW på land, hvilket er mere end de foregående seks år - tilsammen. Branchen forventer at sidste års installation vil blive overgået i år, hvor der på nuværende tidspunkt allerede er installeret 58 MW på land.

”Det var meget tilfredsstillende at se det danske vindmøllemarked begyndte at blomstre igen sidste år. Når vi nu kan se, at udbygningen formentlig bliver endnu større i år, så har jeg svært ved at genkende, at de lokale protester skulle sætte en stopper for udbygningen med vindkraft på land. Når vi ikke har set en større udbygning de forudgående fem år, så skyldes snarere at det først var i 2008 vi med energiaftalen fik skabt klarhed om rammerne for vind. Der har ikke været en større udbygning de seneste 6 år” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

En omfattende undersøgelse foretaget af Megafon i 2009 viste, at 85 pct. af danskerne helt eller delvist mener der bør udbygges med vindkraft i Danmark - også i deres eget lokalområde. Kun 8 pct. var enten helt eller delvist uenige.

I dag står der ca. 2750 MW på land. En rundringning rundt til kommunerne viste sidste år, at kommunerne allerede er meget langt i planlægningen af nye vindmøller land.

”Med de udbygningsplaner vi kan se, at kommunerne har planlagt for samt de svar vi får, når vi spørger lokalt, kan vi se at der fortsat er meget stor opbakning til at udbygge med vindmøller på land. I det omfang, der måtte være udfordringer lokalt skal de løses, da vindmøller på land er den hurtigste og billigste løsning,” siger Asbjørn Bjerre adm. direktør i Danmark Vindmølleforening.

Budskabet var rungende klart, da EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, talte på DSV konferencen i denne uge. Tingene kommer ikke af sig selv. Der skal sættes klare politiske mål for CO2-udledninger og vedvarende energi.

188 mennesker med interesse eller arbejde inden for vindenergi deltog i år på Dansk Selskab for Vindenergis to-dages konference. Det var et rekordstort fremmøde. Deltagerne benyttede sig i høj grad af lejligheden til at netværke.

Under indlæggene på konference kunne de mange deltagere bl.a. høre den danske klimakommissær, der tydeligvis trives i sin nye rolle. Hun talte stærkt for, at det kan betale sig for EU at være ambitiøse på vedvarende energi, da det er en sektor, der skaber jobs, vækst og innovation.

Men uden mål kommer man ikke nogle vegne, var budskabet. ”Mål er en driver for udvikling”, sagde Connie Hedegaard.
EU bør ifølge Connie Hedegaard ikke være bange for at gå alene til at starte med. Det har tidligere vist sig at give god mening. Da EU satte sine 2020 mål for bl.a. vedvarende energi før klimatopmødet i København, fulgte en lang række store lande trop med konkrete mål og planer. Næsten hele G20 kredsen.

Den økonomiske krise har gjort det billigere at nå EU’s 2020 målsætninger, og derfor var Connie Hedegaard rigtig godt tilfreds med, at Tyskland, Frankrig og Storbritannien har været ude at anbefale, at EU går fra en 20 til en 30 procents målsætning for CO2-reduktion. Det kunne Danmark stå sig godt ved at bakke op om ifølge den danske klimakommissær. Specielt da 12 pct. af Danmarks samlede eksport kommer fra energirelaterede produkter, specielt vind der alene står for 8,5 pct. af eksporten.

Connie Hedegaard sluttede med at give en anbefaling til vindmølleindustrien. Brug jeres vækst og gode business cases til at argumentere for, hvorfor der stadig skal satses på vedvarende energi. Vind er mere kriseresistent end andre sektorer. Investeringerne i vind steg på verdensplan med 14 pct. sidste år. Der er ikke mange andre sektorer, der kan fortælle samme historie under den nuværende krise.

Klima- og energiminister, Lykke Friis, pegede også på vindmøllerne som nutidens og fremtidens teknologi. Hun slog fast, at vindenergien er krumtappen i den danske energiforsyning, og at det er førsteprioriteten at fastholde den danske styrkeposition inden for kendte teknologier.

De to dage bød på en række spændende indlæg fra bl.a. KL, Energistyrelsen, virksomheder, universiteter og ph.d. studerende.

Læs mere
DSV hjemmesiden (hvor alle præsentationerne fra konferencen bliver lagt op snarest)

Nu kan du deltage i konferencen ’Industri i verdensklasse’. Med sit bud på de kommende års udfordringer og muligheder lægger Vestas’ koncernchef Ditlev Engel ud som en af hovedtalerne. Herefter følger en række workshops – herunder en workshop med centrale diskussioner og indlæg om vindmølleindustriens fremtid.

Med udgangspunkt i at de store vindmøllefabrikanter i Region Midtjylland i de senere år er blevet globale, fokuseres der på, hvad denne globalisering betyder for leverandørerne. Skal de satse på det danske marked eller følge med til Kina og USA? Samtidig diskuteres strukturændringerne i vindmølleindustrien – betyder de mange nye aktører, at det er nødvendigt at gå fra mange til få leverandører?

Som aktør i vindindustrien - særligt i Region Midtjylland - vil denne konference og workshop kunne agere som katalysator for tanker og ideer til videre udvikling. Med Jacob Skoubo fra Børsen som ordstyrer vil man bl.a. kunne opleve Tommy G. Jespersen, kk-electronics A/S, Kim Bertelsen, Electricon A/S samt Steffen Jespersen fra AH Industries A/S.

Læs mere
Konferencens hjemmeside, Industri i verdensklasse
Vindmølleindustriens aktiviteter

Med en kapacitet på henholdsvis 800- og 576 MW skal Siemens levere HVDC-kabelforbindelser til to vindkonsortier i Nordsøen. Sammenlagt har Siemens globale offshore kabelforbindelsesordrer på ca. 4,600 MW.

Begge ordrer til den tyske del af Nordsøen kommer fra tyske transpower og vil bestå af Siemens HVDC Plus teknologi. Det særlige ved denne teknologi er, at tabet af elektriske energi over længere distancer reduceres. Begge kabelforbindelser etableres i løbet af 2011, og i 2013 vil begge anlæg blive endelig forbundet til det landlige el-net.

Hver ordre har en værdi på ca. 500 mio. euro.

Læs mere
Pressemeddelelse BorWin2 projektet
Pressemeddelelse HelWin1 projektet

Missionen er at finde et ’next generation smart grid’, der møder udfordringerne i det 21. århundrede! Sådan lyder ordene i den åbne invitation til Ecomagination Challenge fra General Electric.

GE ønsker med en pulje på $200 mio. at støtte nytænkende ideer, der kan frembringe et innovativt smart grid. Alle kan deltage i innovationsudfordringen – det kræver dog en god idé. Ved tilmelding til udfordringen deltager man samtidig i ACES 2011.

Læs mere
http://www.sciencebusiness.net/aces/gesmartgridaward

ABB har vundet ordren på en $700 mio. kabelforbindelse mellem Tyskland og tre nye havmølleparker placeret i DolWin1-klyngen i Nordsøen. Kablet er den største kraftoverføringsordre i ABB's historie.

Kabelforbindelsen er bestilt af den tyske eloperatør Transpower og vil bestå af ABB’s miljøvenlige HVDC Light (high-voltage direct current)-kabelteknologi. HVDC-kablet vil overføre kraft fra den 400 MW Borkum West ll samt yderligere to kommende unavngivne havmølleparker.

De tre havmølleparker vil sammenlagt reducere CO2-udledningen med tre mio. ton, og alle tre havmølleparker ventes at være i drift og forbundet til kablet i 2013. Spændingen i det 165 km lange kabel vil være 320 kilovolt.

Læs mere
ABB
Nyt 700 MW dansk-hollansk kabel vil sikre markant bedre indpasning af vindenergi

Swire Blue Ocean kan snart præsentere sit nye, specialdesignede skib, der skal installere havmøller. Skibet er bl.a. udviklet til at arbejde på dybere vand. Det er stort, stærkt og robust.

Det er Swire Blue Oceans moderselskab, Swire Pacific Offshore Operations (Pte) Ltd., der har bestilt det nye skib – designet specielt til at installere vindmøller til havs. Samsung Heavy Industries leverer skibet i juni 2012, og i aftalen er der en option på ét yderligere skib, der i så fald skal leveres i 2013.

Swire Blue Oceans nye skib er designet til at klare øgede udfordringer for møller til havs. Fokus har været på sikkerhed, effektivitet og pålidelighed. Det bliver nu muligt at installere møller til havs i dårligere vejr end tidligere. Desuden er skibet karakteriseret ved stor fleksibilitet, idet det har et dæk på mere end 4.000 m2 og en total jackup kapacitet på 8.400 tons. Kranen kan løfte 1200 tons. Dermed kan skibet installere havmøller og fundamenter af alle typer og størrelser.

Skibet er designet til at kunne arbejde på dybt vand. Op til 75 meter. Det hænger tæt sammen med, at flere lande er begyndt at placere havmøller længere og længere ude på havet – og dermed ofte på dybere vand. Der er plads til 111 medarbejdere om bord.

Der er generelt en rivende udvikling i gang på offhore vind. Mængden af havmøller, der skal sættes op, er en udfordring i sig selv, og teknologien går også mod større og bedre møller. Swire Blue Ocean vil med sit nye skib gribe udviklingen og har designet skibet efter forventningerne til fremtiden.

Læs mere på http://www.swireblueocean.com

Ja, naturligvis! Sådan lyder svaret fra otte ud af ti danskere hvis der spørges til om de er villige til at betale mere for strøm fra vedvarende energikilder såsom vindmøller. Da danskerne i 2009 blev spurgt om de var villige til at betale en merpris for at strøm fra vindmøller var der positiv tilkendegivelse fra knap seks ud af ti.

Børsen har i samarbejde med Greens Analyseinstitut spurgt danskerne om deres holdning til at betale en merpris for elektricitet, der er produceret af vedvarende energikilder, herunder vindkraft. Om den historiske opbakning på 79 pct. udtaler Vindmølleindustriens adm. direktør Jan Hylleberg:

”Det er utrolig glædeligt, at et så markant flertal af danskerne er villige til at bære den relativt lille merudgift, der er forbundet med, at Danmark kan udbygge sin position som verdens førende nation på området for vindkraft og så er det en rigtig god indikation på, at danskerne er meget klimabeviste”.

Tidligere målinger foretaget af Greens viser, at trods et stort flertal af danskerne har været villige til at betale en merpris for strøm fra vindmøller, så har opbakningen aldrig været så stor som nu. I maj 2007 sagde 65 pct. af danskerne ja til at betale en merpris, i juni 2009 var det tilsvarende tal 61 pct.

”Det er godt rygstød til politikerne, som straks burde beslutte, at Danmark bakker op om, at EU skal øge reduktionskravet på CO2 fra 20 til 30 som England, Tyskland og Frankrig foreslår. Bakker vi ikke op det mål, så siger vi samtidig, at Danmark frivilligt afleverer førerpositionen på vedvarende energi til skade for dansk teknologiudvikling, beskæftigelse og eksport,” afslutter Jan Hylleberg.

Greens analyse er bragt i dagbladet Børsen fredag den 13. august 2010

Læs mere
Vindmølleindustriens egen befolkningsundersøgelse

Aldrig tidligere har andelen af danskere, der er parate til at betale mere for grøn strøm været så høj. 79 pct. af danskerne er parate til at betale mere for grøn strøm fra eksempelvis vindmøller og det vækker stor glæde hos Vindmølleindustrien, der kalder det en historisk høj tilslutning til grøn strøm.

79 pct. af danskerne er parate til at betale mere for elektriciteten, hvis den er frembragt ved vedvarende energikilder som vindmøller. 16 pct. svarer nej mens 5 pct. har svaret ved ikke. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Greens Analyseinstitut, bragt i Børsen fredag.

”Danskerne vil gerne grøn strøm. Og vi er parate til at gå skridtet ekstra for at det bliver virkeligheden. Det er det som undersøgelsen viser når et så massivt flertal som 79 pct. af danskerne mener fremtidens energi skal være grøn og de også gerne vil betale for det,” siger Jan Hylleberg adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Tidligere målinger foretaget af Greens viser, at trods et stort flertal af danskerne har været villige til at betale en merpris for strøm fra vindmøller, så har opbakningen aldrig været så stor. I maj 2007 sagde 65 pct. af danskerne ja til at betale en merpris, i marts 2008 var det tilsvarende tal 59 pct.

”Opbakningen til grøn strøm og strøm fra vindmøller er historisk høj. Danskerne siger, at de er parate til at omstille vores energisystem så vi i fremtiden får vores energi fra vedvarende energi og at de godt ved, at det koster noget at omstille. Ved at vi allerede nu omstiller vores energisystem sådan at vi kan håndterer store mængder vedvarende energi, bringer vi os selv foran vores nabolande i kampen og at udvikle fremtidens grønne løsninger,” siger Jan Hylleberg og fortsætter,

”Når de danske politikere til efteråret skal diskuterer fremtidens energipolitik, så har de massiv rygdækning til at tage de nødvendige beslutninger, der skal give danskerne mere vedvarende energi og grøn strøm i vores stikkontakter.”

”Man kunne godt frygte at danskerne ovenpå Klimatopmødet havde fået nok af al den klimasnak, men undersøgelsen sender et helt klart signal om, at vi har forstået budskabet og vi er parate til at handle derefter. Det er godt rygstød til politikerne, som straks burde beslutte, at Danmark bakker op om, at EU skal øge reduktionskravet på CO2 fra 20 til 30 som England, Tyskland og Frankrig foreslår. Bakker vi ikke op det mål, så siger vi samtidig, at Danmark frivilligt afleverer førerpositionen på vedvarende energi til skade for dansk teknologiudvikling, beskæftigelse og eksport,” siger Jan Hylleberg.

Undersøgelsen er foretaget af Greens Analyseinstitut i august og bragt i Børsen fredag d. 13.8.2010.

COBRAcable er navnet på et fremtidigt, nyt kabel mellem Esbjerg og Eemshaven i Holland og er et første skridt på vejen mod et fremtidigt havbaseret elnet i Nordsøen. Særligt indtænkes energi fra havmølleparker i den nye stærke og dynamiske forbindelse.

”Med de meget store ambitioner om udbygning af havvindprojekter i Nordsøen og Danmark er kablet en glædelig nyhed for industrien. Forbindelsen vil i første omgang forbedre udnyttelsen af vindenergien i Danmark, og samtidig øge den danske forsyningssikkerhed. Samtidig er kablet et af de første skridt mod målet om et egentligt havbaseret elnet, som kan transportere energien fra vinden over Nordsøen til forbrugere på kontinentet og de Britiske øer” udtaler Jakob Lau Holst, Vicedirektør i Vindmølleindustrien.

Kablet er i tråd med EU's ambitioner om et mere sammenhængende elnet i Europa, og vil bidrage til udviklingen af et mere internationalt og bæredygtigt energimarked, som er en hovedprioritet i europæisk energipolitik. Således støttes nedlægningen af kablet med ca. 645 mio. kr. fra EU's økonomiske genopretningsplan.

Det er de systemansvarlige Energinet.dk og hollandske TenneT der har ansøgt den europæiske pulje. De to TSOer afholder selv den resterende del af udgiften på ca. 3,3 milliarder kr. 

”Det er positivt at energinet.dk er lykkedes med at få aktiveret EU’s genopbygningspulje til denne type projekter. Først med kablet via Kriegers Flak til Tyskland, og nu dette til Holland med TenneT” afslutter Jakob Lau Holst.

Hvis nedlægningen af det 275 km lange kabel gennemføres som planlagt og de nødvendige tilladelser opnås vil forbindelsen være klar i 2016.

Læs mere
Energinet.dk

118 nye havvindmøller er sluttet til det nordeuropæiske elnet i første halvdel af 2010. Det viser nye tal fra den europæiske vindorganisation EWEA. De 118 offshore vindmøller har en samlet kapacitet på 333 MW, og det er langt over halvdelen af de i alt 577 MW, som blev installeret sidste år. De nye tal viser, at det europæiske marked for havvind er i vækst og 2010 ser ud til at blive rekordår for udbygningen offshore.

I dag er 948 offshore vindmøller installeret i Europa fordelt på 43 havmølleparker. Det svarer til en samlet kapacitet på 2.396 MW. Foruden de nytilsluttede havvindmøller, er endnu 151 vindmøller blevet rejst på de nordeuropæiske vande. Det betyder, at yderligere 440 MW står klar til at blive sluttet til nettet og levere grøn strøm til europæerne.

Blandt udviklerne af den nye offshore kapacitet står E.ON for 64 pct., efterfulgt af DONG med 21 pct. og Vattenfall med 11 pct. Blandt fabrikanterne står Siemens for 55 pct. af den nye offshore kapacitet, der er blevet sluttet til nettet i første halvdel af 2010. Vestas står for 36 pct. og REpower for 9 pct. 

De nye tal lader ingen tvivl om, at offshore vind fortsætter med at være en industri i vækst og 2010 ser ud til at blive rekordår for udbygningen med offshore i Europa.   

Se tallene fra EWEA her

Lindø Offshore Renewable Center, LORC, har ansat Claus Hviid Christensen som administrerende direktør. Fra 1. august 2010 står han i spidsen for LORC’s udvikling af den grønne offshore energisektor.

”Kunststykket er selvfølgelig at bygge videre på de mange unikke kompetencer, der allerede eksisterer, så vi i fællesskab kan sikre, at Danmark også besidder førertrøjen i fremtiden. Det er ganske enkelt et dansk guldæg, der bør våges over med alle gode kræfter,” siger Claus Hviid Christensen om udfordringerne, der venter på det nye job.

”LORC er netop sat i verden for at sikre yderligere teknologisk fremdrift og innovation, så vedvarende energi kan høstes med væsentlig lavere omkostninger på havet. Det har bogstavelig talt alle en fælles interesse i. Og det bliver virkelig spændende at prøve at katalysere den udvikling og det nødvendige samspil,” tilføjer han.

Claus Hviid Christensen kommer fra en stilling som vice president, forskning og udvikling hos Haldor Topsøe A/S, hvor han har haft ansvaret for ny teknologi, og den nye direktør ser frem til at stå i spidsen for LORC’s udvikling af den grønne offshore energisektor.

”Professionelt og personligt er det et utroligt privilegium for mig at kunne bidrage til udbredelse af vedvarende energi gennem mere konkurrencedygtig teknologi og til samtidig at skabe nye, spændende danske arbejdspladser. Begge dele bliver der meget hårdt brug for i fremtiden, det kan alle vist være enige om – og ikke mindst derfor skal LORC blive en succes,” fortæller Claus Hviid Christensen og fortsætter:

”Vi arbejder netop nu målrettet med at finde den rette tekniske direktør til LORC, og i løbet af de næste få dage annoncerer vi de første to projektlederstillinger på LORC’s hjemmeside. Det drejer sig specifikt om at få kick-startet vores første udviklingsprojekt om fremtidens havvindmøllefundamenter og vores første uddannelsesprojekt omkring udnyttelsen af Lindø-Værftets ressourcer.”

Læs mere på LORC’s hjemmeside www.lorc.dk

Vi skal bruge rigtig meget energi i fremtiden. Energi til vores køleskabe, vaskemaskiner og tv. Energi til transport i bil, tog og fly og energi til at holde hjulene i gang på vores arbejdspladser.

Fra 2012 rykker Danmark for første gang i rigtig mange år over i gruppen af lande, der ikke længere er selvforsynende med energi. Det skyldes især faldende produktion fra olie- og gasfelterne. Heldigvis har den danske regering og Folketinget allerede nu truffet beslutninger, der vil sikre, at vi ikke det første stykke tid mangler el i kontakterne eller signal på tv'et. Gud forbyde det her under VM i fodbold.

Løsningen - både på kort og langt sigt - er vedvarende energi. Vi skal have meget mere vindkraft i fremtiden, mener regeringen og energibranchen; ja, klima- og energiministeren har beskrevet vindkraft som en krumtap i fremtidens energisystem.

Uffe Lindum er i Horsens Folkeblad den 6. juli ikke enig. Her beskriver Lindum, hvordan vindkraft er en dyr teknologi, og at vi næsten ingen gavn har af den. Blot 12-13 pct. af vores elforsyning kommer fra vindkraft, skriver Lindum.

Vi, der ikke er fakta-forskrækkede, kan på Energistyrelsens hjemmeside se, hvordan vindkraft i dag udgør mere end 20 pct. af den samlede elforsyning. Sandheden afholder imidlertid ikke Lindum fra fortsat at skyde mod vindkraft, der bliver beskrevet som "langt den dyreste el". Ifølge Energistyrelsens opgørelse er vindmøller på land den billigste form for vedvarende energi, vi råder over herhjemme i dag. Så også her rammer Lindum uden for skiven.

Faktisk ligger omkostningerne ved vindkraft på land på linje med omkostningerne ved at bygge et nyt gas- eller kulkraftværk. På havet er erfaringerne færre, og havmølleparker er stadigvæk dyrere end vindkraft opstillet på land. Men i takt med, at vi får flere erfaringer med møller på havet, kan prisen på strøm fra havmøller bringes kraftigt ned i årene frem mod 2020. Sker det, vil også havmøller kunne konkurrere med kul og gas.

Vindmøller - både på land og hav - er en god investering for Danmark. Vi skal sikre forsyningssikkerhed, så vi fortsat er uafhængige af fossile brændsler fra regimer i verden, vi ikke nødvendigvis deler værdifællesskab med. Og vi skal sikre Danmark som et førende udstillingsvindue for vindkraftteknologi. Det er en god idé fortsat at satse på en industri, der alene sidste år eksporterede for ca. 42 mia. kr.

Af Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Bragt i Horsens Folkeblad d. 10. juli

Bjørn Lomborg retter i sin kronik i Berlingske Tidende den 29. juni sit skyts mod den nylige Folketingsbeslutning om en kommende havmøllepark ved Anholt. Lomborgs logik er, at parken bliver for dyr, og at vi i stedet burde satse på at udvikle nye energiløsninger.

Det er Lomborgs velkendte synspunkt, han her giver ny luft. Vi skal hellere anvende penge på forskning og udvikling frem for at gøre noget ved udfordringerne her og nu. At synspunktet igen markedsføres bliver synspunktet ikke mere rigtigt af. Tværtimod vidner det ikke blot om en manglende anerkendelse af sagkundskabens vurdering af udfordringerne, men også om en manglende forståelse af, hvordan ny teknologi udvikles og gøres konkurrencedygtig.

Lomborgs barokke logik er, at vi bare kan vente til nye - og ifølge Lomborg mere effektive - teknologier står færdigudviklede og klar, i stedet for at anvende de teknologier, vi allerede har til rådighed. Ingen teknologi kan færdigudvikles på tegnebrættet.

Det ville svare til at man, da den første Ford T forlod samlebåndet, havde sagt, at nu producerer vi ikke flere Ford, førend vi har udviklet en Ferrari. Det er kafkask.

I virkelighedens verden modnes teknologi konstant gennem de erfaringer som høstes, når teknologien anvendes. Det gælder også for vindkraft. Vindkraft er en af de teknologier, som allerede i dag kan levere grøn strøm til forbrugerne og sikre at vi så omkostningseffektivt som muligt når vores mål om vedvarende energi. Opstilles vindmøllerne på land, er det ifølge Energistyrelsens beregninger den billigste form for vedvarende energi, vi råder over herhjemme i dag. Omkostningerne ved vindkraft på land ligger på linje med omkostningerne ved at bygge et nyt gas-eller kulkraftværk.

På havet er erfaringerne færre, og havmølleparker er stadigvæk dyrere end vindkraft opstillet på land. Det er der flere forklaringer på. Havmøllernes potentiale er uomtvisteligt, og lærer vi af erfaringerne, kan prisen på strøm fra havmøller bringes kraftigt ned i årene frem mod 2020. Sker det, vil også havmøller kunne konkurrere med kul og gas.

Parken ved Anholt kan synes dyr. Men faktisk viser Energistyrelsens beregninger, at der er en nettogevinst på ca. 11 kr.

om året i 25 år for en gennemsnitlig dansk familie. Det skyldes, ifølge Energistyrelsen, at strømmen fra møllerne vil presse prisen på el ned med 55 kr. om året i 25 år.

Vindmøller, både på land og hav er en god investering for Danmark. Vi skal sikre forsyningssikkerhed så vi fortsat er uafhængige af fossile brændsler fra regimer i verden, vi ikke nødvendigvis deler værdifællesskab med. Og vi skal sikre udviklingen af en industri, der alene sidste år eksporterede for ca. 42 mia. kr.

Af Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Bragt i Berlingske Tidende d. 5. juli

I en ny rapport om lavfrekvent støj konkluderer Aalborg Universitet at store vindmøller støjer forholdsvist mere end mindre vindmøller. Miljøstyrelsen er uenig i universitetets konklusioner.

Aalborg Universitet udsendte den 11. juni 2010 en rapport om lavfrekvent støj fra store vindmøller, der konkluderer, at store vindmøller støjer forholdsvist mere end mindre vindmøller. I Miljøstyrelsen mener man dog ikke, at rapporten bidrager med ny viden, der giver anledning til at forvente særlige problemer med lavfrekvent støj.

Rapportens konklusioner, der bygger på gamle data og ikke nye målinger, er ifølge Miljøstyrelsen baseret på nogle helt urealistiske forudsætninger.

Miljøstyrelsen skriver på deres hjemmeside: Rapportens betragtninger og konklusioner er i det væsentlige baseret på målinger, som instituttet DELTA har udført og analyseret indenfor rammerne af et projekt for Energistyrelsen, hvor også Aalborg Universitet deltog indtil oktober 2008.

Der er ikke tale om, at rapporten bygger på nye målinger, men om beregninger og betragtninger, som universitet har foretaget på et uddrag af eksisterende data fra Energistyrelsens projekt.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at den databehandling, Aalborg Universitet har udført på de kendte data fra Energistyrelsens projekt, ikke har tilført ny viden om lavfrekvent støj fra vindmøller.

Læs hele Miljøstyrelsens svar her

Nu vil skatteminister Troels Lund Poulsen se på, hvordan han kan sætte afgiften på varme fra el ned. Det betyder, at forbrugerne kan få billig el fra vindmøller i elradiatoren. Specielt om vinteren.

Vindmølleindustrien er positiv.

”Det er helt rigtigt set af skatteministeren. Afgiften på varme fra el er alt for høj i forhold til afgifterne på varme fra fossile brændsler, f.eks. olie og kul”, siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Han fortsætter: ”Det giver bedst mening at bruge den billige og rene energi fra vindmøllerne til elvarme i stedet for at anvende fossile brændsler blot fordi, de er mindre beskattet.”

Troels Lund Poulsen betoner da også, at de store forskelle i afgifter bremser forbruget af billig el fra vindmøller. Han har netop lagt en ny redegørelse frem. Den belyser, hvordan afgifterne på el er indrettet. Og hvordan han kan justere dem, så de støtter en bedre brug af vedvarende energi.

Produktionen af el fra vindmøller er størst om vinteren. Det presser elprisen ned. Om vinteren er behovet for varme også størst. Dermed er der al mulig grund til at bruge vindenergi til at varme boliger op. Det kræver, at skatteministeren lemper de nuværende afgifter og ordninger for varme fra el, så elvarmen bliver billigere. Det vil bl.a. bidrage til at udbrede varmepumper.

Redegørelse om dynamiske afgifter (pdf)

Vindkraft er skyld i, at elpriserne går amok. Sådan kunne man læse i Børsen torsdag d. 24. juni. Men er det nu også sådan, det forholder sig? Ikke hvis man ser nærmere på på de faktiske forhold.

Børsen refererer til en undersøgelse, der viser, at der henholdsvis den 22. januar og 7. maj var endog meget store udsving i de danske elpriser. Det får Børsen til at konkludere, at det er den, ifølge Børsen, meget ustabile vindkraft, der er skyld i de svingende priser.

Den 22. januar steg priserne helt op til 10 kr. pr. kWh. i Østdanmark og den 7. maj oplevede Østdanmark for første gang negative priser, fordi der var et overskud af el. Er der så en direkte kobling mellem de svingede priser, udviklingen i nye vindmøller og vindkraftens produktion? Næppe.

Hvis man kigger i Energinet.dk’s markedsrapport for henholdsvis januar og maj, vil man bl.a. kunne læse, at i januar var en stor del af de svenske kernekraftværker ude af drift, og der var derfor en meget stor efterspørgsel på energi.  Men hovedårsagen til de store udsving er ifølge Energinet.dk, at Østdanmark af Svenska Krafnät blev afskåret fra det fælles nordiske elmarked.

”Svenska Kraftnät begrænsede gentagne gange udvekslingen på Øresundsforbindelsen mellem Sjælland og Sverige, hvilket var hovedårsagen til de meget markante prisstigninger i Østdanmark,” står der i Markedsrapporten om prisspidserne den 22. januar. ”Desuden medvirkede udfald og revision af kraftværker på Sjælland også til betydelige prisspidser på enkelte dage i Østdanmark.”

Det er i øvrigt en forklaring, der går igen, når Energinet.dk skal beskrivelse, hvad der skete den 7. maj:

”Natten til 7. maj 2010 opstod der negative spotpriser for første gang nogensinde i Østdanmark. Dette skyldtes dels Svenska Kraftnäts begrænsninger af Øresundsforbindelsen i østgående retning og dels årligt vedligeholdsarbejde på Kontek (netforbindelse mellem Tyskland og Sjælland, red.), som betød, at forbindelsen ikke var til rådighed for markedet. Dermed var det ikke muligt at eksportere strøm fra Østdanmark, og lavt indenlandsk forbrug medførte manglende afsætningsmuligheder, hvorfor spotprisen nåede ned på DKK - 283/MWh i fire sammenhængende timer.”

Energinet.dk peger således på, at de svingende priser hovedsagligt skyldes svensk kernekraft, Svenska Kraftnät’s begrænsninger på forbindelsen til Sverige og reparationer på netforbindelsen til Tyskland.

At vindmøller derfor skulle have noget med de negative priser på de givne tidspunkter skyldes forhåbentlig blot manglende indsigt i de konkrete markedsforhold.

Energinet.dk’s markedsrapport januar (pdf)

Energinet.dk’s markedsrapport maj (pdf) 

Energistyrelsen har netop offentliggjort det danske bidrag til, hvordan Danmark agter at opfylde aftalen med EU om 30 pct. vedvarende energi i 2020 i Danmark. Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening finder det danske bidrag meget skuffende. Der er tale om en trist dag for vedvarende energi i Danmark.

Med handlingsplanen til EU var der en mulighed for at vise et højt dansk ambitionsniveau og samtidig sende et klart signal til alle aktørerne indenfor vedvarende energi om, at Danmark fortsat vil være en førende grøn energination. Den mulighed er nu forpasset.

"Kommunerne, investorer og industrien sukker efter at få udstukket langsigtede mål for udbygningen med vedvarende energi, så alle parter kan bidrage til at sikre forsyningssikkerheden og sikre billig grøn energi til forbrugerne," siger Jan Hylleberg adm. direktør i Vindmølleindustrien med henvisning til de manglende klare retningslinjer for udbygningen i handlingsplanen og fortsætter,

"Problemet er, at handlingsplanen klart undervurderer potentialet på f.eks. vind og derfor tegner et urealistisk lavt dansk ambitionsniveau."

Handlingsplanen bygger bl.a. på Energistyrelsens fremskrivninger fra april i år. Energistyrelsens fremskrivninger indregner ca. 1300 MW vindkraft frem til 2020, hvilket er langt mindre end det, der i dag er under planlægning i kommunerne og hos energiselskaber, projektudviklere og lokale initiativgrupper.

"Vi kan se, at kommunerne i dag er rigtigt godt i gang med at planlægge for vind i de kommende år. Derfor ville det have været naturligt, at Energistyrelsen havde lagt et højere dansk ambitionsniveau for 2020, end tilfældet er," siger Jan Hylleberg.

Såvel Vindmølleindustrien som Danmarks Vindmølleforening stiller sig uforstående over for energifremskrivningen fra Energistyrelsen og det meget lave danske ambitionsniveau for vedvarende energi.

"Selvom den politiske debat om fremtidens klima- og energimål er parkeret i Klimakommissionen indtil september i år, er det meget beklageligt, at Energistyrelsen med deres fremskrivninger lægger et så konservativt og lavt forventningsniveau ind i fremskrivningerne," siger Asbjørn Bjerre, direktør i Danmarks Vindmølleforening.

”Med et så lavt ambitionsniveau fra regeringen må vi glæde os over, at kommunerne har set værdien og potentialet i vindkraft. De ser ud til at arbejde mere aktivt for et grønt Danmark, end både Energistyrelsen og regeringen gør," siger Asbjørn Bjerre.

Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening har fremlagt planen ”Den rigtige Vindkraftudbygning”, der viser, hvordan det er muligt med ca. 2000 møller færre, end vi har i dag, at nå et mål om 50 pct. vindkraft i elsystemet i 2020. Et ambitionsniveau, der samtidig understøtter Energinet.dk’s strategiplan for det danske energisystem i 2025.

På land vil det kræve en årlig udbygning med 150-200 MW frem til 2016 og derefter 300-400 MW frem til 2020. Det svarer i gennemsnit til kun ca. 1 mølle pr. kommune pr. år.

National handlingsplan for vedvarende energi i Danmark (pdf)

Vi skal bygge endnu flere vindmøller i fremtiden, når regeringens målsætning om et fossilfrit Danmark skal indfries. Det er der ingen tvivl om. I hvert fald ikke når man spørger Professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet. 

I sit indlæg ved Dansk Selskab for Vindenergis konference tager han os bag om CEPOS rapporten.

”CEPOS rapportens budskab om, at vindmøllerne ikke kan bidrage væsentligt til energiforsyningen, er simpelthen forkert. Når Danmark skal være fossilfrit, skal der uden tvivl flere vindmøller op. Derfor nytter det ikke noget at gå sammen med den amerikanske olieindustri og fejlagtigt fortælle, at der ikke er meget at lære af den danske case,” fortæller Henrik Lund og påpeger, at vi allerede kan integrere 20 pct. vind og ved, hvordan vi kan gå videre med at integrere endnu mere. 

Integration er blot et af de temaer, der tages op ved årets DSV konference, som finder sted i slutningen af august.  Konferencen byder på et stærkt todages program, hvor der på den første dag sættes fokus på vindkraften i et 2020 perspektiv.

Danmark som Wind Power Hub er emnet for konferencens anden dag, hvor temaerne test og demonstration, videnspredning på tværs afgrænser, industri- og forskningssamarbejde samt centrale forsknings og innovationsprojekter belyses af en række eksperter fra både industri og forskningsinstitutioner.

Læs mere og tilmeld dig konferencen her

Tid og sted: 25. - 26. august 2010, Vingestedcentret, Vingested Skovvej 2, 7182 Bredsten

Den 6. oktober 2010 inviteres erhvervsledere fra industrien i Region Midtjylland til konferencen ’Industri i verdensklasse’.

Konferencen sætter fokus på industriens udfordringer og udviklingsmuligheder de kommende år, og arrangørerne spørger: Hvad kan vi sammen gøre i Region Midtjylland for at støtte industriens udviklingsmuligheder i en globaliseret verden? 

Erhvervsledere inviteres til at komme og få input til virksomhedsstrategi i en regional sammenhæng – men med et globalt udsyn. På konferencen vil blandt andet Koncernchef Ditlev Engel, Vestas Wind System A/S og Dr. Lee Burton, Stanford University holde oplæg.   

Konferencen vil blandt andet indeholde følgende workshops:

- Vindmølleindustrien
- Robotteknologi og automatisering
- Globale trends i sikkerhedsindustrien
- Bæredygtighed og CSR som forretningsstrateg
- Målrettet forskning på højt niveau

Målgruppe: Erhvervsledere fra Industrien i Region Midtjylland

Tid & sted: 6. oktober 2010, Herning Kongrescenter

Konferencen arrangeres af Region Midt, Dansk Industri og Vindmølleindustrien.
Invitation og program følger ultimo august.

Læs mere her

Energinet.dk har netop sendt udkast til ny teknisk forskrift for vindkraftværker i høring. Den nye forskrift, Teknisk forskrift 3.2.5 skal gælde for vindkraftværker større end 11kW, og høringen varer frem til 14. august 2010.

Den nuværende tekniske forskrift for tilslutning af vindmøller og vindmølleparker har været gældende siden efteråret 2004. 

Frem til i dag har der været en rivende udvikling af teknologien, der er tilgængelig i moderne vindmøller og vindmølleparker til understøttelse af stabiliteten af det kollektive elforsyningsnet.

Sideløbende med den teknologiske udvikling er der sket et stort skridt i standardiserings-arbejdet, som i dag danner fundamentet for design og afprøvning af vindmøller.

I samme periode er det internationale fokus på vindkraft øget markant. Her er det særligt den europæiske vindmølleorganisation, EWEA, der har været aktiv på harmonisering af kravene til nettilslutning. Derudover vil der i den europæiske TSO sammenslutning, ENTSO-E, blive arbejdet på en fælles europæiske forskrift for nettilslutning af vindmøller og vindmølleparker.  

Energinet.dk har fulgt denne udvikling tæt, og ved udgangen af 2008 blev det besluttet, at de danske krav for nettilslutning for vindmøller skulle revideres. Energinet.dk inviterede udvalgte deltagere fra vindmøllebranchen til deltagelse i en arbejdsgruppe, som skulle være med til at bringe de danske krav i overensstemmelse med de tekniske muligheder. 

Udkastet til den nye tekniske forskrift er resultatet af arbejdsgruppens indsats i første halvår af 2010. Arbejdsgruppen har bestået af deltagere fra vindmøllebranchen, vindmølleoperatørerne og netvirksomhederne i Danmark, som fremgår af udsendelseslisten.

”Det er første gang, vi etablerer en arbejdsgruppe med så bred en deltagelse med det formål at revidere en teknisk forskrift forud for den offentlige høring,” siger Søren F. Jensen, Energinet.dk.

”Alle parterne har bidraget konstruktivt i forbindelse med specifikationen af de skitserede krav i den tekniske forskrift, og på den måde har vi forsøgt at opnå konsensus i branchen inden den offentlige høring,” fortæller han.

”Arbejdsgruppens sammensætning har gjort det muligt både at diskutere, hvad der er teknisk muligt i dag, men samtidig også drøfte fremtidige perspektiver. Det har været en meget positiv proces, som vi håber bliver fulgt op af nogle gode høringssvar.”

Læs høringsbrevet her
Læs udkast til Teknisk forskrift 3.2.5 for vindkraftværker større end 11kW her

To prototype vindmøllevingers rejse fra Kina til Danmark slår alle rekorder og gør LM Wind Powers nye GloBlades på 42,1 meter hver til den længste fragt, der nogensinde er blevet transporteret med fly.

Vindmøllevingerne blev transporteret af Geodis Wilson, der udbyder international fragt og transport til blandt andet vindkraftindustrien. De to vindmøllevinger blev fløjet fra Kina til Danmark i verden største lastfly, det russiske AN-225. Flyet landede sikkert i Skrydstrup Flyvestation ved Vojens, som er den eneste flyveplads i Danmark, der kan håndtere så store fragter.

De to vinger er prototyper, som skal gennem omfattende tests ved LM Wind Power i Lunderskov. Her udsættes prototypevingerne for kræfter svarende til dem, som naturen udsætter vingerne for i hele deres tyveårs levetid.

Vingetransporten begyndte ved LM Wind Power fabrikken i Tianjin i Kina og sluttede 7480km eller 12 timer senere i Lunderskov.

Læs Geodis Wilson pressemeddelelse her
Læs LM Wind Power pressemeddelelse her

På den globale vinddag den 15. juni tog Vindmølleindustrien en gruppe på 92 studerende, undervisere og virksomhedsrepræsentanter med på tur til Lillgrund havmøllepark.

Turen til Lillgrund havmøllepark er en del af programmet under Talent Factory, der er Vindmølleindustriens netværk for virksomheder og studerende. Sejlturen gav de studerende og deres undervisere mulighed for at komme helt tæt på havvindmøllerne - og virksomhederne.

Undervejs kunne deltagerne høre mere om de udfordringer, der er forbundet med møller til havs og samtidig få et indblik i en af fremtidens væsentligste energiformer. Flere af de studerende havde en meget konkret interesse i at besøge de 48 stk. 2,3 MW Siemens Wind Power møller – heriblandt Mia Aabjerg, der til daglig studerer konstruktionsteknik ved Syddansk Universitet. Hun skal skrive sit speciale i samarbejde med A2SEA; en virksomhed som installerer havvindmøller fra deres specialbyggede skibe.

”Jeg tog med på denne tur, fordi det passer rigtig godt sammen med emnet for mit speciale, og så er A2SEA endda med på turen, så der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs, hvis der dukker nogle op,” siger Mia Aabjerg.

Mia skal konstruere en ny type fod til de ben, som installationsskibene bruger til at stå stabilt på havbunden, mens de installerer havvindmøllerne.

Morgendagens kollega sejler måske med
Tony T. Sinding, Sales manager, ABB A/S, forklarer, at virksomhederne også har en klar interesse i at deltage på turen til Lillgrund havmøllepark med de studerende:

“Her har vi som virksomheder mulighed for at møde studerende, der kan blive morgendagens kollegaer eller kunder. Det er vigtigt for os at vise, at ABB har kompetencer indenfor vind, og at vi er åbne for de studerendes henvendelser – vise vi har tid til dem!”

Engagementet fra de studerende fejler heller ikke noget. Frederik Holten-Tingleff, som til daglig studerer Sustainable Energy ved Risø-DTU og i øjeblikket tilbringer et semester på TU-Berlin, har skiftet sin flybillet til Berlin ud med sejlturen til Lillgrund havmøllepark:

”Da jeg opdagede turen til Lillgrund havmøllepark dagen før, den skulle finde sted, lavede jeg straks min flybillet til Berlin om. Jeg har altid gerne villet se en havmøllepark, og derfor var denne tur en oplagt chance. Når man står her og ser op på møllerne, synes det helt utroligt, at vi er i stand til at bygge og servicere dem et sådan sted.”

På turen blev Frederik interviewet af et tysk tv-hold, der er i gang med at udarbejde en undervisnings-dvd om energi til tyske skoleelever. Han gav dem i den forbindelse - på klingende tysk - følgende begrundelse for at deltage på turen, som mange af de studerende sikkert ville erklære sig enige i, nemlig: ”Jeg er med, fordi vind er en af fremtidens vigtigste energiressourcer.”

Se billeder fra turen

På Dansk Forskningskonsortium for Vindenergis årlige vinddag d. 17. juni var emnet denne gang offshore. Der blev taget fat på dagens emne fra alle leder og kanter, og deltagerne kunne bl.a. høre mere om den nyeste forskning på bølgelast og havbundsændringers påvirkninger af havmøller, hvilke nye fundamentstyper der er i spil, meteorologi offshore mm.

Vinddagen er en årlig begivenhed, hvor konsortiet præsenterer et udvalg af de seneste forskningsresultater fra danske forskningsinstitutioner inden for vindenergi. Deltagerne får et opdateret indblik i de danske forskningsinstitutioners ekspertise, aktiviteter og seneste resultater fra forskningen.

Temaet offshore havde trukket fulde huse, og flere af Vindmølleindustriens medlemsvirksomheder var mødt op for at følge med i den nyeste forskning på offshoreområdet.

Et væsentligt gennemgående tema på dagen var, hvordan man får omkostningerne på offshore vind ned. De store poster på offshore vind er fundamenter og kabler, og derfor havde flere indlæg forskellige vinkler på fundamenterne.

I britisk farvand skal der bygges 16.000 nye fundamenter frem til 2020 grundet deres ambitiøse offshore program på vind. Dermed er behovet for omkostningsreduktion på netop fundamenter stort, og Aalborg Universitet har været en del af et større britisk finansieret forskningsprojekt, der har haft til mål at finde det bedste fundamentskoncept for dybder på 30-60 meter.

Vinddagen sluttede med en reception for de to nye professorer på Risø DTU, Erik Lundtang Petersen og Niels N. Sørensen, der begge havde bidraget med indlæg på vinddagen.

I dag har en enig forligsgruppe på Christiansborg godkendt det bud på havvindmølleparken Djursland Anholt som DONG Energy har afgivet.

Djursland Anholt havvindmølleparken er et vigtigt skridt i retningen mod et fossilfrit samfund. Parken, der vil grøn energi til 400.000 danske husstande, vil bringe Danmarks andel af vindkraft i elsystemet op på 30 pct.

"Der er alt god grund til at glæde sig over, at arbejdet med at opføre Danmarks og verdens største havvindmøllepark nu kan gå i gang. Det er en park, der vil lave grøn energi til ca. 400.000 danske husstande, når den står fuldt opført, så det er en god dag for det grønne Danmark," siger Jakob Lau Holst, vicedirektør i Vindmølleindustrien.

"Det er værd at huske på, at trods det, at den endelige pris ligger noget over niveauet for de parker vi hidtil har opført i Danmark, så er det stadigvæk den laveste pris for havvindmølleparker under opførelse i hele Europa."

Vindmølleindustrien ser frem til at bidrage konstruktivt til at gøre danske model endnu bedre.

"Der er ingen tvivl om, at vi skal have meget mere vindkraft på havet. Når vi ved det, så bør vi allerede nu sætte mål for, hvor meget vindkraft vi skal have frem mod 2020 eller endda 2030. Længere planlægningshorisont, mere fleksibilitet og ny teknologi er blandt de afgørende parametre for at få endnu billigere energi fra havvind."

"Branchen fremlægger til efteråret en strategi for, hvordan vi skal gøre havvindkraft fuldt konkurrencedygtig med fossile energikilder inden 2020. Med dagens priser betyder det, at vi sigter mod at halvere prisen over de næste ti år."

Havvindmølleparken er en del af den energipolitiske aftale fra februar 2008 mellem den danske regering og alle Folketingets partier, bortset fra Enhedslisten. Når den 400 MW store havvindmøllepark er færdig, vil den levere miljøvenlig elektricitet svarende til det årlige elforbrug i 400.000 husstande. Dette svarer til ca. 4 % af den danske elproduktion.

Energistyrelsen: Grønt lys for en af verdens største havmølleparker

I Det Økologiske Råd bekymrer det, at man ikke får den egentlige danske VE-handlingsplan at se. Hvis planen alene baserer sig på Energistyrelsens energifremskrivninger, er det danske plan-bidrag til EU nemlig hverken tilstrækkelig ambitiøs eller fokuseret på den lange bane.

Når Danmark den 30. juni afleverer sin VE-handlingsplan til EU, er der ikke stor sandsynlighed for, at den vil vække begejstring hos Det Økologiske Råd:

”Desværre har vi ikke fået den egentlige danske VE-plan at se. Men vi frygter, at den ikke vil være ambitiøs nok, da Energistyrelsens energifremskrivning gør ret meget ud af snævert at fokusere på opfyldelsen af 2020 målet uden at sætte dette i sammenhæng med 2050 målet. Dette kan betyde, at VE-handlingsplanen hverken er tilstrækkelig ambitiøs eller fokuseret på den lange bane. For der er ikke tid til pauser i energibesparelser, VE-investeringer og planlægning i de næste år,” siger Søren Dyck-Madsen, energi- og klimamedarbejder i Det Økologiske Råd og fortsætter:

”Energistyrelsens energifremskrivning ser desværre kun frem til 2020. Det er simpelthen ikke godt nok. Vi ved, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler i 2050, hvilket kræver både energibesparelser og VE i meget større omfang, end vi ser i dag. At nå 2020 målene er kun et skridt på vejen, men et skridt, som klart må og skal pege i retning af opfyldelse af 2050 målet. Og hvis ikke VE indsatsen frem til 2020 ligger på den lige vej til 2050 målet, så vil de kommende 10 års investeringer i VE risikere at blive uforholdsmæssigt dyre.”

Langsigtet planlægning er eneste løsning
Uanset om målet i 2050 defineres som uafhængighed af fossile brændsler eller sagt med FN’s klimapanels ord ”reduktion af udledningen af drivhusgasser med 90 – 95 % i forhold til 1990-niveauet”, er der tale om sammenfaldende mål. Mål, som ifølge Det Økologiske Råd kun har én løsning.

”Kun en langsigtet planlægning med delmål kan føre Danmark til målet i 2050. Den langsigtede planlægning skal naturligvis ikke foretages i detaljer for de næste 40 år, men valg af teknologisammensætning baseret på danske energipotentialer (Vind, Geotermi, Biomasse, Biogas, Sol og Bølger etc.) og fravalg af andre (Atomkraft, Kul og Gas) vil være afgørende for omkostningen ved at nå målet. Vi skal simpelthen undgå, at der skal speedes voldsomt op til sidst, eller at der vil være en del strandede omkostninger, simpelthen på grund af fejlinvesteringer,” forklarer Søren Dyck-Madsen.

Søren Dyck-Madsen mener dog, at Danmark stadig har en chance for at tilbagevinde sin positive indflydelse på EU’s energipolitik:

”Danmark har spillet en stor rolle som foregangsland og har dermed haft stor indflydelse på EU’s energipolitik. Ikke i kraft af vores størrelse og mandater, men i kraft af vores eksempel, hvor vi tidligt var inde med VE og reguleringer, som fremmede denne udvikling. Vi må derfor have den danske udvikling tilbage på sporet gennem politiske beslutninger med langt perspektiv, og den deraf følgende udvikling af standarder og andre rammebetingelser. Herved vil Danmark igen få den positive indflydelse på EU’s energipolitik, også i forhandlingerne m.v.,” slutter han.

Dansk Fjernvarme: Gentænk afgifts- og tilskudssystem

Dansk Fjernvarme opfordrer til, at man fra dansk side sikrer en samlet og koordineret planlægning af infrastrukturen på energiområdet. Afgifter og tilskud skal understøtte klimamålsætningerne.
 
Når den danske handlingsplan for vedvarende energi sidst i juni afleveres til EU, mener Dansk Fjernvarme, at det er vigtigt, at den tager højde for sammenhængen i energisystemet.

”Der er behov for at gentænke det danske afgifts- og tilskudssystem i et længere perspektiv. Afgifter er nødvendige for at sikre statens indtægter, men det vigtige er, at afgifter og tilskud understøtter de klimamålsætninger, som energipolitikken i øvrigt bygger på. Et helt konkret eksempel kan være incitamenter til store varmepumper i fjernvarmesystemet. Her er den eksisterende afgiftsstruktur en barriere. Ved at tilpasse afgiften kan varmepumper i fjernvarmesystemerne i kombination med kraftvarmekapaciteten være med til at balancere sol- og vindenergi,” siger Jørgen G. Jørgensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

Jørgen G. Jørgensen pointerer, at langsigtede retningslinjer for afgifter og tilskud desuden danner et stabilt fundament for en effektiv teknologisk udvikling.

Ressourcer skal udnyttes effektivt
”De begrænsede biomasseressourcer skal anvendes med omtanke, således at lokale løsninger ikke blot medfører national øgning af eksempelvis kulkondensdrift. Udbygning af affald, træ, biogas og vind bør gennemføres med prioritering af lagringsmuligheder på varmesiden, idet fleksible lagringsløsninger sikrer, at såvel brændsler som vindenergi udnyttes med størst mulig effektivitet,” forklarer Jørgen G. Jørgensen, og fortsætter:

”Dansk Fjernvarme har sammen med Danmarks Vindmølleforening her i foråret opfordret klima- og energiminister Lykke Friis til blandt andet at sikre, at der tages initiativ til en samlet og koordineret planlægning af infrastrukturen på energiområdet. Udviklingen af el-, gas- og fjernvarmesystemerne skal ses i sammenhæng med de langsigtede mål for indpasning af vedvarende energi.”

Samtidig betoner han, at selvom Danmark bruger mange midler til forskning, vil vi få større udbytte af indsatsen, hvis vi allerede fra start tænker i helheder. Kampen for at nå VE-målene, er ikke en kamp, som én teknologi alene kan løse.

”Det er væsentligt, at de brændsler og teknologier, der satses på, bidrager til et samlet set fleksibelt energisystem, således el- og varmesystemerne komplementerer hinanden.
Fjernvarme er en teknologi, der er til rådighed, og som rummer fleksibiliteten til at skabe samspil mellem alle energiteknologierne. Netop det er nødvendigt for at nå målet om at skabe et fossilfrit energisystem,” slutter Jørgen G. Jørgensen.

Det Økologiske Råd: 2020 kun et skridt på vejen!

Af Ditlev Engel, Koncernchef Vestas Wind Systems A/S, Jens-Peter Saul, adm. direktør Siemens Wind Power A/S og Jan Hylleberg, adm. direktør Vindmølleindustrien.

Beslutningen om testcenteret i Østerild er en milepæl for udviklingen af vindkraftteknologi i Danmark.

Takket være et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen, S, DF og SF kan Danmark fortsat være med helt i front, når fremtidens innovative vindkraftløsninger skal udvikles. Det er meget positivt, at så mange partier i Folketinget bakker op om Danmarks mulighed for at være førende i verden på vindkraft. Vi vil gerne kvittere for den brede opbakning.

Vi har nogle unikke kompetencer i Danmark og er et centrum af viden om vindkraft. Det trækker også udenlandske virksomheder og arbejdspladser til Danmark – specielt inden for forskning og udvikling. Der er ingen tvivl om, at andre lande fortsat vil kæmpe hårdt for både at erobre markedsandele og indhente vores teknologiske forspring. Derfor er det en klar fordel, at vi har en bred politisk og folkelig opbakning herhjemme.

Forud for vedtagelsen af anlægsloven for testcenteret i Østerild er der pågået et stort arbejde og en engageret indsats fra både den nuværende og tidligere miljøminister og fra embedsværket.  Regeringen har vist stor forståelse for vigtigheden af, at vi i Danmark kan tilbyde ”state of the art” testfaciliteter. Den slags testfaciliteter betyder, at vi og andre private virksomheder i fremtiden vil placere betydelige investeringer i forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark.

Med testcenteret kan vi udvikle morgendagens vindmøller og på et solidt grundlag deltage i den rivende teknologiske udvikling indenfor vindkraftteknologien, hvor kapløbet om de bedste løsninger er i fuld gang. Vi vil gøre alt, der står i vores magt for, at det fortsat bliver danske løsninger, der vinder.

Vestas Wind Systems og Siemens Wind Power vil investere milliardbeløb i forskning og udvikling i de kommende år, hvoraf en betydelig del fortsat investeres i Danmark. Det nye nationale testcenter er et stærkt signal om, at Danmark er værd at investere i, om end også teknologikonkurrencen er stærkt stigende.
Gode udviklingsmuligheder for vindindustrien er med til at fastholde arbejdspladser i Danmark – og det gælder for hele værdikæden af leverandører og producenter.

Selvom finanskrisen har givet vindmølleindustrien udfordringer, ser fremtiden lys ud. Vores rekordhøje eksport fra 2008 er blevet fastholdt på samme niveau i 2009, og det nordeuropæiske nærmarked med bl.a. Storbritannien, Tyskland og de nordiske lande forventes at aftage store mængder vindmøller i de kommende år.

Udbygningen med vindmøller på nærmarkederne forventes at blive ca. tredoblet i de næste ti år – og det på land alene. Dertil kommer udbygningen med offshore vind. Det er markeder, som vi i et betydeligt omfang kan levere til fra vores danske produktionsenheder. Dermed er det også danske hænder, der sætter deres aftryk på vindmøller opstillet i hele Nordeuropa. Så længe vi har det teknologiske forspring står vi godt på vores nærmarkeder trods den øgede konkurrence globalt.

I Danmark er hele værdikæden inden for vindmølleproduktion repræsenteret, og den danske vindindustri har vist sig robust i krisetider. Det gavner ikke kun vores virksomheder, men også det samfund, vi er en del af. Vores branches mange forskelligartede virksomheder er gode eksempler på det, vi i fremtiden skal leve af i Danmark.

Beslutningen om at placere centeret i Østerild har ikke været nem. Navnlig har behovet for skovrydning været en væsentlig anstødssten. Takket være en konstruktiv dialog mellem Vindmølleindustrien, Risø, Miljøministeriet og Folketingets partier er det lykkedes at reducere omfanget af rydningen til under halvdelen af det oprindeligt forventede, ligesom der plantes en halv gang mere erstatningsskov, end der fjernes i Østerild.

Vi ser frem til at indgå i det videre samarbejde med Folketingets partier om færdiggørelsen af testcenteret og håber på, at den brede opbakning til vindenergi kan genfindes, når de samme partier senere på året begynder drøftelserne af et energiforlig for årene frem mod 2020. Vi håber på et lige så bredt og visionært energiforlig til gavn for både energiforsyningssikkerhed, klima og den danske samfundsøkonomi.

Bragt i Jyllands-Posten den 11. juni 2010.

Med en forventet vækst på ca. 13 pct. og et offshore marked, der først nu for alvor bryder igennem, tegner 2010 til at blive alt andet end den maveplasker, der var frygtet i industrien ovenpå finanskrisen. Ikke mindst det meget lovende offshoremarked vil den danske industri få glæde af, siger Vindmølleindustrien i Danmark.

Den europæiske vindmølleorganisation (EWEA) offentliggør i dag nye tal for industriens forventninger til 2010. Industrien forventer at i alt 10 gigawatt vindmølleenergi vil blive installeret i Europa i 2010. Det svarer til en stigning på 13 pct. i forhold til 2009 og vil dermed bringe den samlede kapacitet op på 85 GW.

”Vi forventede at 2010 skulle blive det år, hvor industrien for alvor mærkede konsekvenserne ved den finansielle krise, da vi i år ser resultaterne af de aftaler, der er indgået i 2009 og 2008, altså medens krisen var på sit højeste. Nu ser vi, at væksten fortsætter i Europa, omend i et noget lavere gear end vi regnede med før krisen satte ind,” siger Jan Hylleberg adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Ikke alene holder vindkraften tilsyneladende kadencen i forhold til opsætningen af nye vindmøller i 2010. Især havmøllerne får fornyet medvind i år spår EWEA, der forventer at der i alt vil blive installeret ca. 1000 MW offshore vindkraft i 2010, mod 577 MW i rekordåret 2009.

”Offshoremarkedet er for alvor ved at tage fart i Europa. Det kommer især den danske industri og eksport til gavn, da vi i Danmark var first mover indenfor offshore området og dermed har nogle helt særlige kompetencer. Nu er det meget store offshore potentiale også gået op for landene omkring os, og især tyskerne og briterne arbejder benhårdt for at udvikle deres egen industri,” siger Jan Hylleberg”

Sidste år satte vindkraft for andet år i træk rekord ved at være den foretrukne teknologi i EU foran olie, kul og gas. I alt udgjorde vindkraft ca. 39 pct. af alt ny energiteknologi installeret i 2009. Men det var før den finansielle krise ramte industrien i Europa.

”Det er for tidligt at sige om vindkraft igen, for tredje år i træk, vil blive den teknologi, der installeres mest af i EU. Men vi forventer skarp konkurrence om førstepladsen i nye energiinstallationer med bl.a. gas.” udtaler Christian Kjær der er adm. direktør for EWEA.

EWEA forudser, at Frankrig og Italien hver vil installere ca. 1 GW i 2010. EWEA forventer dog at især det spanske marked vil gå tilbage men, at der vil blive kompenseret for tilbagegangen på nogle af nye markeder såsom Rumænien og Bulgarien, der fordobler deres kapacitet i forhold til 2009. Ydermere er Storbritannien på vej med store udbygninger på offshore, og landet indtager en andenplads over ny installation, kun overgået af Tyskland.

I Danmark byder 2010 foruden en fortsat udbygning på land på åbningen af havmølleparken Rødsand II, der tilføjer 207 MW til den danske kapacitet.

Læs mere
Statistik for det danske marked

Dansk Energi har netop præsenteret 41 konkrete forslag til en ny energipolitik under navnet Energi til mere. Vindmølleindustrien hilser udspillet velkommen og glæder sig over, at også Dansk Energi mener vindkraft bør udgøre en central del af fremtidens energiforsyning.

De 41 anbefalinger favner bredt og er fordelt på tre hovedudfordringer, Forsyningssikkerhed, Klima og Vækst. Fælles for de tre er, at vindenergi er en altafgørende faktor, både hvad angår forbedring af klima, fastholdelse af vækst og eksport i Danmark samt forbrugsmindskelse af fossile brændsler.

”Det er overvejende med glæde, at jeg læser Dansk Energis udspil. Det er et positivt og håndgribeligt indspark til de energipolitiske debatter, der vil komme i kølvandet på Klimakommissionens rapport til september, og jeg er sikker på, at størstedelen af Dansk Energis anbefalinger vil finde bred opbakning”, udtaler Vindmølleindustriens adm. direktør Jan Hylleberg om forslagene.

Blandt de 41 forslag ønsker DE at fordoble vindenergien i Danmark frem mod 2020, og vil således gøre vindenergi til en bærende kraft i det fremtidige danske energilandskab. Men også anbefalingen om en klar national strategi for forskning og udviklingsaktiviteterne indenfor vindindustrien hilses velkommen af Vindmølleindustrien. 

”Jeg er meget glad for det store fokus på vind i Dansk Energis anbefalinger, og især for opbakningen til industriens vedvarende behov for test- og demonstrationsfaciliteter”, kommenterer Jan Hylleberg og fortsætter ”Vi støtter desuden op om Dansk Energis forslag om, at omlægge energisystemet således, at vi i fremtiden i langt højere grad kan indpasse el i varme- og transportsektoren”

Regeringen vil fremlægge sit udkast til en kommende energipolitisk aftale i forlængelse af, at Klimakommissionen fremlægger sin rapport for, hvornår Danmark kan være fri af fossile brændsler d. 28. september 2010.

Læs mere
Energi til mere

Dansk Eksportforening og Vindmølleindustrien indgår nu et formelt samarbejde, der skal sikre begge organisationers medlemmer de bedste tilbud. Aftalen omfatter en række eksportfremmende aktiviteter – herunder fremstød på udstillinger og messer.

Hvert år arrangerer Dansk Eksportforenings sektion for vind, Danish Wind Energy Group (DWEG) og Vindmølleindustrien flere eksportfremstød verden over. Begge organisationer er stærkt optaget af at forbedre danske vindleverandørers eksportmuligheder, og derfor har man valgt fremover at samle kræfterne i et strategisk partnerskab, så de to organisationers ekspertise og ressourcer giver størst muligt udbytte til virksomhederne.

”De danske leverandører inden for vind har en unik position på det globale marked. Derfor vil vi nu i fællesskab gå efter at fastholde og udbygge denne position. Vi skal sælge de danske løsninger til de udenlandske kunder,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Et konkret eksempel på DWEG’s og Vindmølleindustriens samarbejde er AWEA 2010, der løb af stablen for to uger siden. Her stod Vindmølleindustrien og DWEG sammen for den fælles udstillingsstand og de tilhørende aktiviteter under den kombinerede konference og udstilling, mens Vindmølleindustrien derudover arrangerede en række sideevents.

Ulrik Dahl, adm. Direktør i Dansk Eksportforening, forklarer, hvilken værdi de to organisationer sammen skaber for deres medlemmer:

”Vindmølleindustrien og DWEG bliver nu endnu bedre til at bidrage til vores medlemmers eksportmuligheder i udlandet i og med, at vi pooler vores ekspertise. Vi skaber rammerne for at møde nye kontakter og udvide netværket både på studieture, sideevents, matchmaking og selve konference- og udstillingsdelen.  Vores aktiviteter sigter også på at øge kendskabet til nye markeder, og i bund og grund er det vores mål at gøre medlemmernes eksportarbejde nemmere, mere effektivt, billigere og sjovere. ”

Vindmølleindustrien er en brancheorganisation for virksomheder, der arbejder med vind, og har pt. 240 medlemmer. Sekretariatet varetager sine medlemmers politiske interesser og arrangerer faglige aktiviteter, eksportfremstød, studieture m.m. For yderligere information se: www.windpower.org

Danish Wind Energy Group (DWEG) er en sektion under Dansk Eksportforening, der samlet har 500 medlemsvirksomheder. Foreningen er en privat, landsdækkende forening, der sigter mod at danne eksportnetværk og arrangere eksportfremstød globalt for sine medlemmer. For yderligere information se: www.dk-wind.dk

I år er hele tre vindenergiprojekter blandt de i alt 19 udvalgte forskningsprojekter, som Højteknologifonden har uddelt bevilling til.

Bevillingen er den hidtil største i Fondens fem-årige historie, og 60 virksomheder og 31 forskningsinstitutioner står bag de forskningsprojekter, der nu sætter i gang i hele Danmark. I alt skal der investeres 550 mio. kr. i ny højteknologi, hvoraf erhvervslivet skyder 172 mio. kr. i puljen, universiteterne 92 mio. kr. og Højteknologifonden 286 mio. kr.

Offshore vind på nye dybder
Blandt de tre vindenergiprojekter er udviklingen af fundamenter til offshore vindmøller. Med et budget på 90 millioner kr. skal Vestas nu sammen med en række af de største spillere i den danske vindmølleindustri udvikle fundamenter, som skal tage havvindmøllerne med ud på vanddybder op til 70 meter. Projektets omdrejningspunkt er design, konstruktion og installation af fundamenter, hvor vindmølle og fundament skal betragtes som ét integreret system, og ikke som normalt to separate dele.

”Vinderne af det internationale kapløb om markedet for havvindmøller bliver dem, der udvikler teknologi, som kan installeres og drives på de planlagte sites på meget dybt vand. Vores projekt fokuserer på at udvikle fundamenter, der sikrer den højest mulige kvalitet til den lavest mulige pris, så kunderne kommer til at tjene mest muligt på deres Vestas vindmølleparker,” siger Finn Strøm Madsen, chef for Vestas’ udviklingsafdeling.

Projektet samler en række stærke spillere på markedet for havvindmøller: Vestas, Risø DTU, LORC, MTHøjgaard, DNV, Aalborg Universitet, 1st Mile, LICengineering, FORCE Technology og Bladt Industries.

Poul Nyrup Rasmussen, formand for LORC, Danmarks ny forsknings-,  innovations- og testcenter på Lindøværftet:
”Projektet er LORC’s første konkrete udviklingsprojekt og et reelt startskud for LORC’s udviklingsarbejde, så vi er utrolig glade for Højteknologifondens bevilling. Det er LORC’s ambition at hjælpe den grønne offshore industri med at nedbringe prisen på grøn offshore energi, og vi ved, at netop fundamentering af offshore havvindmøller er ekstremt kostbart, især når de i fremtiden skal ud på meget store vanddybder. Derfor er projektet om jacket fundamenter på op til 70 meters dybde helt centralt, og vi glæder os til at komme i gang sammen med Vestas og en række andre spillere i industrien.”

Pressemeddelese for de enkelte projekter:
Havvindmøller på nye dybder
Mindre støj og bedre funktion i ny vindmølleteknologi
Vestas satser på el-lagrings gennembrud

Otte meter lang, fem meter bred og tre meter høj, skrigende grøn og så lige midt i Århus. Borgmester i Århus, Niolaj Wammen kunne sammen med adm. direktør i Skykon, Jesper Øhlenschlæger, løfte sløret for den prisvindende kompositskulptur ”Den grønne pavillon” der fremover vil pryde Århus midtby.

Århus virksomheden Skykon har med en lang række samarbejdspartnere udviklet skulpturen ”Den Grønne Pavillon”, der udelukkende består af nedbrydeligt biologiske materialer som blandt andet kork, hørfibre, majsstivelse og sojabønner.

”Visionerne bag skulpturen er helt i tråd med Århus Kommunes målrettede indsats på klima- og energiområdet, og Kommunen glæder sig derfor over, at skulpturen nu får en midlertidig placering på plænen” sagde borgmester Nikolaj Wammen ved indvielsen af skulpturen.

Den Grønne Pavillon er netop blevet hædret med JEC Innovation Award 2010, der er den største internationale pris indenfor kompositter. Den prestigefyldte innovationspris tildeles skulpturen, fordi den består af en kombination af bæredygtige og intelligente materialer.

”Vi er meget stolte over at kunne vise dette symbol på vindmølleindustriens hjerte og hjerne i Århus,” sagde Jesper Øhlenschlæger ved offentliggørelsen af skulpturen på plænen i Århus.

Skykon siger til Vindmølleindustriens nyhedsbrev, at de nu vil udvikle teknikken til at kunne anvende det hårde og lette kompositmateriale i vindmølleindustrien i forhold til naceller eller eksempelvis spindere.

Skykon A/S

Skykon A/S hovedsponsor bag prisvindende komposit innovation

Hvordan kan det hårdt ramte Udkantsdanmark skabe fornyet vækst? Måske med Vindmølleindustrien som springbræt: Den grønne vækstindustri er nemlig stærkt repræsenteret med mange arbejdspladser i udkantsområderne fra Frederikshavn Kommune i nord til Aabenraa Kommune i syd samt på øerne.

Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande Kommune har flere tusinde arbejdspladser inden for vind, mens kommuner som Varde, Aabenraa, Lolland og Vordingborg alle har mellem 500-999 arbejdspladser inden for vind. Se kort med alle kommuner.

Dermed er Vindmølleindustrien en vigtig del af Udkantsdanmarks levegrundlag, men når fremtiden spår om stor vækst på nærmarkederne for vind f.eks. i Tyskland, Holland, Sverige og Storbritannien, har vindmølleindustrien potentialet til at blive springbræt for fornyet vækst i udkantsområderne i Danmark. Senest har vi set den danske leverandør, Skykon, placere ny produktion på Lindø i en satsning på det kommende boom i offshore vind, mens Testinglab Denmark har etableret nyt fuldskala lyntestcenter ved Herning.

Hvordan holdes balancen?
Regeringen barsler snart med sin plan for et Danmark i balance, hvor de bl.a. vil give deres bud på, hvordan man fastholder og tiltrækker arbejdskraft til udkantsområderne, og hvordan man sikrer vækst i Udkantsdanmark.

I Vindmølleindustrien håber man på, at planen indeholder initiativer, der giver virksomhederne incitament til at fastholde eller etablere arbejdspladser, udvikling og produktion i det Udkantsdanmark, der populært kaldes ”den rådne banan”.

”Vores industri er et af vitaminerne i den rådne banan, og hvis vi skal formå at udnytte det til fælles bedste, kalder det på en meget tæt dialog med politikerne både lokalt, regionalt og nationalt. I den forbindelse afholdt vi sammen med Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark dialogmøder i starten af 2010, der satte fokus på fælles behov, initiativer og muligheder for samarbejde,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Møderne viste, at der er stor vilje til at udvikle vindindustrien til fordel for regional vækst, lokale arbejdspladser og virksomhedernes globale konkurrenceevne.

”Ved at satse målrettet og strategisk på udbygningen af Danmarks nuværende teknologiske styrkeposition på vind, vil der næsten med ”statsgaranti” følge mere vækst og arbejdspladser i Udkantsdanmark. En stor del af virksomhederne, der vil indgå i en sådan satsning, befinder sig allerede i udkantsområderne og vil være de første til at samle den fornyede vækst op, ” slutter Jan Hylleberg.

Dansk Metal: Sats på eksisterende styrker

Udkantsdanmark har brug for, at vækstindustrier etableres og fastholdes i udkantsområderne. Forbundsformand i Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, lægger i et interview med Megawatt News bl.a. vægt på, at der satses på eksisterende styrkepositioner, og at myndighederne driver effektiv sagsbehandling.

Hvordan skal man fastholde og tiltrække arbejdskraft til udkantsområderne i Danmark?

Thorkild E. Jensen: ”Overordnet er det vigtigt, at de generelle rammevilkår for virksomhedernes forbedres. Det handler i høj grad om uddannet arbejdskraft med relevante kompetencer samt en forsknings- og innovationsindsats i både offentligt og privat regi, der gør det muligt for danske virksomheder at udvikle og afsætte produkter højt i værdikæden på de globale markeder.”

”Når det er sagt, skal det naturligvis sikres, at også udkantsområderne i Danmark kommer med på væksttoget. Det kræver geografisk spredning af uddannelsesinstitutioner, så vi sikrer os, at alle unge i hele landet har reel adgang til både faglærte og videregående uddannelser. Det kræver også, at vi sikrer en effektiv vidensspredning fra forsknings- og udviklingsaktiviteter på universiteter og andre vi-densmiljøer ud til de enkelte virksomheder. Ikke mindst de små og mellemstore virksomheder vil have stor gavn af at samarbejde med forskningsmiljøerne. I den forbindelse er en udvikling af det succesrige arbejde i GTS-nettet vigtigt.”

”Gode og varierede uddannelsesmuligheder vil sammen med en fremsynet erhvervsudvikling bidrage til at gøre udkantsområderne mere attraktive for både borgere og virksomheder.”

Hvordan kan regeringen og kommunerne støtte op om, at vækstindustrier fastholdes eller etableres i udkantsdanmark?

Thorkild E. Jensen: ”Igen skal der fokus på de generelle rammevilkår. Der skal satses på eksisterende styrkepositioner. Derudover skal myndighederne være opmærksomme på virksomhedernes behov for effektiv sagsbehandling. Sagsbehandlingstider i fx miljø- og byggesager skal være kort, ligesom den kommunale erhvervsservice skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov.”

”Yderligere bør det undgås, at lokalpolitikere forsøger at bruge den kommunale planlægning til at pres-se industrien ud af kommunerne for at gøre plads til nye boliger, som det fx er set i både havne og al-mindelige industriområder.”

”For at fremme produktionen af vedvarende energi samt udvikle den grønne industri har Dansk Metal tidligere forslået at oprette en række energizoner rundt om i landet, hvor forholdene er særligt gunstige for eksempelvis vind-, bølge- eller solenergi. Er disse zoner først etableret, kan det gå hurtigt at få tilla-delse til at opstille vedvarende energianlæg inden for rammerne af energizonen. Energizonerne vil yderligere være attraktive som produktionsområder, da det giver mulighed for en tæt sammenhæng mellem udvikling, test og produktion.”

Vitaminet i den rådne banan

Den globale vinddag 2010 finder sted i hele verden d. 15. juni.
Vinddagen sætter fokus på vindkraftens positive budskab som moderne grøn energiteknologi. 

Dagen byder på en masse forskelligartede arrangementer i hele Europa og i lande som Canada, Argentina og Brasilien. Arrangementerne varierer fra åbent hus i vindmøller, konferencer, udstillinger, workshops og shows.

I Danmark får vi blandt andet besøg af den vandrende udstilling ’Fascination Offshore’ på museumsskibet Greundeik. Her har du mulighed for at opleve vindenergiens verden på det åbne hav. Den interaktive udstilling sætter fokus på offshore, miljø og teknologi.

Der er fri entré, og d. 9. og 10. juni er skibet i Esbjerg, mens det den 12. -15. juni ligger ved Rømø, hvor Global Wind Day også fejres.

Den flydende udstilling sejler rundt ved den dansk-tyske vesterhavskyst og i Østersøen. I august er der mulighed for at besøge udstillingen i Nyborg, hvor den lægger til d. 10. Endelig ligger udstillingen i Sønderborg havn fra d. 16. – 20. august.

Læs mere om dagen og se, hvor Global Wind Day fejres i resten af verden via www.globalwindday.org
  
Læs udstillingsfolderen 'Fascination Offshore' her (pdf)
Læs mere om udstillingen ’Fascination Offshore’ her (pdf)

Den 28. maj modtog Vestas besøg af Hua Jianmin, vicepræsident i Kinas Nationale Folkekongres, som er det højeste statsorgan og øverste lovgivende forsamling i Kina.

Hua Jianmin var med en delegation af Folkekongressens medlemmer blevet inviteret på goodwill besøg af regeringerne i Estland, Danmark og Sverige.

Hau Jianmins besøg hos Vestas gav parterne unik mulighed for videndeling, blandt andet i forhold til integration af vind i energisystemet. Delegationen blev modtaget af Peter C. Brun, Senior Vice President i Government Relations i Vestas, og Jakob Lau Holst, vicedirektør i Vindmølleindustrien. Den danske vindmølleindustris mangeårige erfaring med vindkraft både i Danmark og globalt gjorde den kinesiske delegationens besøg til en værdifuld mulighed for erfaringsudveksling, der kan drive en bæredygtig og langsigtet udvikling af vindindustrien i Kina.

”Vi er meget stolte over, at Hua Jianmin og denne meget vigtige, kinesiske delegation har valgt at lade sig guide af Vestas i Danmark,” siger Peter C. Brun. ”Den dialog, vi har haft med delegationen fra Folkekongressen, viser, at Kina har interesse i at indhente viden, der kan støtte op om udviklingen af vedvarende energi, og det er et privilegium for Vestas, at vi er del af den videndeling.”

Et af de emner, der blev diskuteret under delegationens besøg hos Vestas, var udviklingen af offshore vindenergi, som endnu er et relativt nyt felt i Kina.    

Vinddagen fra Dansk Forskningskonsortium for Vindenergi er en årlig begivenhed, hvor konsortiet præsenterer et udvalg af de seneste forskningsresultater fra danske forskningsinstitutioner inden for vindenergi. Deltagerne får et opdateret indblik i de danske forskningsinstitutioners ekspertise, aktiviteter inden for området vindenergi og seneste resultater fra forskningen. I år er temaet offshore vindenergi.

Tid & sted: Torsdag d. 17. juni kl. 9 – 16. Niels Bohr Auditoriet, Risø DTU, Frederiksborgvej 399, Roskilde.

Se programmet her
Læs indbydelsen her

Deltagelse er gratis, og tilmelding kan ske her

En aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti om et nyt nationalt testcenter for vindmøller er nu faldet på plads. Aftalen betegnes af Vindmølleindustrien som en milepæl, der tegner godt for den fremtidige udvikling på området.

Regeringen har netop indgået en bred politisk aftale om et nationalt testcenter for vindmøller som en del af en helhedsløsning for test og demonstration af nye vindmøller i Danmark. I aftalen understreges det, at den fremtidige udvikling af vindmølleindustrien står centralt, og at Østerild er den rigtige placering for et nationalt testcenter. Østerild er en del af en helhedsløsning, hvor også industriens behov for yderligere testpladser tilgodeses.

”Aftalen om et nationalt testcenter kommer til at stå som en milepæl i forhold til at fastholde og udvikle den danske vindmølleindustri. Der, hvor man tester møllerne, er også der, hvor man udvikler dem, og det nationale testcenter i Østerild til prototypemøller er en vigtig forbedring af de danske vilkår for fortsat teknologiudvikling.  Det er en vigtig dag for den danske vindindustri,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

I aftalen indgår, at der foruden det nationale testcenter i Østerild, skal udpeges et antal områder til de resterende ca. 10 testpladser, som industrien forventer at få behov for i de kommende år. Denne udpegning skal være afsluttet inden udgangen af 2010, mens pladser til de såkaldte 0-serie møller, der er den første, mindre produktionsserie af en ny mølletype, skal være udpeget senest 1. juni 2011.

”Det har været en svær beslutning at få placeret testcentret på grund af de forskellige hensyn til industri, naboer og natur. Det har vi i Vindmølleindustrien fuld forståelse for. Derfor er jeg meget tilfreds med, at der nu er en meget bred opbakning til testcentret i Østerild og dermed også til at udvikle industrien i Danmark. Regeringen har lagt mange kræfter i at hjælpe os med tidssvarende testfaciliteter. Forude ligger en afklaring i forhold til at finde de sidste pladser, som jeg med afsæt i den brede enighed er sikker på, at vi også kan finde i en dialog med de kommuner, der gerne vil hjælpe med at finde plads til disse møller ” siger Jan Hylleberg.

Et af stridspunkterne i de politiske forhandlinger har været i hvor høj grad, der skal fældes skov, og hvor meget erstatningsskov, der skal etableres. Det oprindelige udgangspunkt var, at der i værste tilfælde skulle fældes 1200-1500 ha skov, men på baggrund af et forslag fra industrien er det lykkedes at reducere behovet for skovfældning til maks. 450 ha. Der er dog mulighed for, at der på sigt kan ryddes yderligere 100 ha, men det forudsætter en godkendelse fra forligskredsen. Samtidig betyder den indgåede aftale, at der skal etableres væsentlig mere erstatningsskov, end der var lagt op til i det oprindelige forslag fra regeringen.

”Det har naturligvis aldrig været et selvstændigt mål for industrien at fælde skov, men placeringen i Østerild kræver desværre nogen fældning. Vi har gennem hele forløbet arbejdet målrettet på at reducere fældningen til et absolut minimum. Det glæder mig derfor meget, at politikerne har taget konstruktivt imod vores forslag om at bevare skoven ved to af de syv pladser. En løsning, der muliggør helt nye og spændende testforløb samtidig med, at det reducerer behovet for fældning betragteligt. At vi oveni så også har måttet acceptere at bidrage væsentligt mere til finansieringen af den nye erstatningsskov end ventet, anerkender Vindmølleindustrien som en nødvendig del af den samlede politiske løsning,” siger Jan Hylleberg.

Ifølge planen skal lovforslaget om testcentret i Østerild nu behandles færdig i Folketinget med henblik på endelig vedtagelse den 4. juni 2010.

For mere information kontakt:
Pressechef, Rune Birk Nielsen, tlf. +45 61 33 36 53 email. rbn@windpower.org

Læs Miljøministeriets pressemeddelelse her

Klimakommissær Connie Hedegaard har netop fremlagt et forslag om at skærpe EU’s CO2 reduktioner fra 20 til 30 pct. i 2020. Det vil uden tvivl øge andelen af vedvarende energi og dermed styrke den danske eksport af energiteknologi til glæde for den danske samfundsøkonomi, mener Vindmølleindustrien.

Vindmølleindustrien lavede i forbindelse med klimatopmødet i København, en beregning af, hvilken betydning et løft fra 20 til 30 pct. vedvarende energi i EU vil betyde for Danmark og den danske vindindustri.

En stigning fra 20 til 30 pct. vedvarende energi i EU vil ifølge Vindmølleindustriens beregninger betyde, at antal dansk producerede MW øges fra 3.900 til 4.750 MW. Altså en stigning på 850 MW årligt.

”Med det her konservative skøn over, hvad vi forventer væksten for de danske virksomheder vil blive, svarer det til en stigning i eksporten fra 62 mia. kr. til 79 mia. kr. Altså 17 mia. kr. årligt i mereksport. Der er med andre ord alt at vinde for de danske virksomheder og for samfundet, hvis Connie Hedegaards forslag vedtages i EU,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

”Et løft fra 20 til 30 pct. vil skabe en betydelig større efterspørgsel på energiteknologi. Ikke mindst fra nærmarkederne, der typisk betjenes fra de danske virksomheder.” fortæller Jan Hylleberg.

Analysen er baseret på, at de danske virksomheder har en markedsandel i Europa på 37 pct.

Tidligere i dag har også Brancheorganisationen Dansk Energi været ude og rose forslaget fra klimakommissær Connie Hedegaard.

”Energisektoren er den største investor i teknologi og udvikling, der kan fremme det CO2-fattige samfund. Men den nuværende kvotepris motiverer ikke til den udvikling. Et strammere CO2-mål kan skabe politisk troværdighed om målene og derfor langsigtet sikkerhed for investeringerne,” siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi i en pressemeddelelse.

Læs Vindmølleindustriens notat (pdf)

Dansk Energi: Strammere klimamål vigtige for energiinvesterringer

Bedre sent end aldrig. Sådan kunne man sige om den udmelding, der onsdag lod ramme Dagbladet Informations læsere. Her kunne man læse, at Brancheorganisationen Dansk Energi nu også er tilhængere af, at EU hæver ambitionerne på CO2 reduktion fra 20 til 30 pct. i 2020. Nu bør målet hæves ”ubetinget”.

Det er en udmelding, der glæder Vindmølleindustrien, der længe har slået til lyd for højere ambitioner.

”Ved at hæve ambitionerne fra 20 til 30 pct. CO2 reduktion i EU hæver man også ambitionerne for hvor stor en andel, der skal komme fra vedvarende energi og skaber derved et nyt og større marked for vedvarende energi. Det vil i høj grad komme Danmark og danskerne til gavn, da vi netop har spidskompetencer i forhold til at levere de teknologiske løsninger,” siger adm. direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg og fortsætter,

”Der er ingen tvivl om, at fremtiden i den europæiske energisektor er grøn. Derfor er det kun glædeligt, at også Dansk Energi kan følge os andre i arbejdet for højere ambitioner.”

Ambitiøs klimaaftale millarder værd for Danmark

I dag indvies Falck Nutecs nye højderedningscenter i Esbjerg. Vindmølle- & offshore-industrien får dermed et træningscenter, der dækker alle aspekter af sikkerhedstræning inden for højderedning og faldsikring.

Danmark er helt i front med udviklingen af sikkerhedskoncepter og har nu træningsfaciliteter, der er unikke i europæisk sammenhæng.

Det nye højderedningscenter gør det muligt at træne højderedning i 26 meters højde – dermed kan man simulere autentiske og potentielt farlige redningssituationer.

Centeret består af tre elementer. Det første er et 26 meter højt tårnmodul, hvor kursister trænes i højderedning fra vindmøller – og der kan simuleres hvilken som helst vingetype. Det andet er et mastemodul med platform til træning af alle former for højderedningsudstyr. Det tredje er et modul til træning i små eller lukkede rum samt moduler til brandtræning og vingetræning.

Falck Nutec har siden vindmølleindustriens spæde start været med til at udvikle de allerførste sikkerhedskurser i samarbejde med industrien. Der er i årerne frem til i dag blevet trænet flere tusinde montører indenfor sektoren på Falck Nutecs træningskurser.

Jakob Lau Holst, vicedirektør i Vindmølleindustrien, betonede ved indvielsen i dag, at ”Falck Nutec er fortsat med helt fremme i udviklingen af sikkerhedskoncepter, hvilket dette nye højderedningscenter er et tydeligt bevis på. Centerets udformning er blevet til i tæt samarbejde med branchen og fremstår sammen med de øvrige træningsfaciliteter som unikke i Europa.”

Falck Nutec er meget aktive i udviklingen af sikkerhedskoncepter til vindmølleindustrien med sin deltagelse i forskellige udvalg og grupper, hvor emnet sikkerhed og træning til vindmølleindustrien er på agendaen, nationalt og internationalt. Bl.a. er man med til at arbejde for etableringen af en fælles europæisk standard for sikkerhedstræning.

Mød bl.a. Connie Hedegaard, Lykke Friis, KL, Energistyrelsen, Vestas, Siemens, Envision, Norwin, Aalborg Universitet og mange flere i en række spændende oplæg over to dage i Vingstedcentret den 25.-26. august.

Årets DSV konference byder på et stærkt to-dages program, hvor du på førstedagen bl.a. kan møde Connie Hedegaard, EU kommissær for klima, og Lykke Friis, klima- og energiminister, der sammen med blandt andre KL, Energistyrelsen og Aalborg Universitet kigger på planlægning, integration af vind samt vind og klima internationalt i et 2020 perspektiv.

Dag to står i forskningens og udviklingens tegn. Her kan du bl.a. møde den nye direktør for LORC Claus Hviid Christensen, Anders Rebsdorf, adm. direktør i Envision Energy og Per Hessellund Lauritsen, forskningschef i Siemens Wind Power samt flere oplægsholdere fra producenter, leverandører og forskningsinstitutioner. På dagen vil du kunne høre meget mere om nye alliancer, industri- og forskningssamarbejde, videnspredning på tværs af grænser, innovationsprojekter og Østerild.

Faglige input og netværk
Det tæt pakkede faglige program skulle give rigelig lejlighed til at udfordre de faglige kompetencer, ligesom der vil være god mulighed for at netværke med den øvrige energibranche.

Jesper Engesgaard, salgschef i BTI Light Systems, der deltog på DSV konferencen 2009, siger om konferencen:

”Jeg var ny i branchen, da jeg deltog sidste år, og jeg fandt konferencen meget alsidig, med indlæg fra mange forskellige sider af branchen. Konferencen gav dermed et bredt billede af, hvad der rører sig inden for vind, og hvilke udfordringer og muligheder der er i industrien. Emnerne var spændende, og selv om finanskrisen var på sit højeste, så oplevede jeg en branche fuld af drive, engagement og optimisme. De to dage giver også rig mulighed for at netværke, hvilket er rigtig vigtigt.”

Dansk Selskab for Vindenergis konference 2010 løber af stablen den 25.-26. august i Vingstedcentret ved Vejle.

Se program og tilmelding her

Globalisering, øget konkurrence og behovet for at være fysisk tilstede på de nye eksportmarkeder er udfordringer, som mange underleverandører i vindmølleindustrien kan nikke genkendende til.

Den 17. juni stiller seminaret ’Outsourcing i den globaliserede verden’ skarpt på processen omkring outsourcing. Professor Torben Pedersen, Copenhagen Business School holder indlæg om nuværende trends og tegner et billede betydningen af outsourcing.

Derudover vil en række virksomheder dele erfaringer med outsourcing i Kina, Indien og Østeuropa. Endelig vil Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, IFU fortælle om de investeringsstøtteordninger, der er relevante for outsourcing projekter.

Læs programmet her

Tid & sted:
17. juni kl. 13.00-15.30 på Århus Rådhus
Seminaret er gratis og foregår på engelsk.

Tilmelding kan ske på outsourcing2010@um.dk

Testinglab Denmark A/S, der er kendt for sit rullende lynlaboratorium, etablerer nu et af verdens største kommercielt drevne testfaciliteter til fuld skala lyntest. Gennem simulering af lynnedslag kan vindmøllekomponenter fra de mindste kabler til de største møllevinger eller -tårne nu testes.

Testinglab Denmark har tidligere holdt til i højspændingslaboratoriet på DTU i Lyngby, men nu bliver ny administration og testfaciliteter etableret i erhvervsområdet HI-Park mellem Ikast og Herning i Midtjylland. Testbygningen forventes at stå færdig allerede til Skt. Hans.

Kim Bertelsen, direktør i konsulent- og ingeniørvirksomheden Electricon A/S, ejer Testinglab Denmark sammen med Søren Find Madsen, der står bag ingeniørvirksomheden Highvoltage.dk Aps.

”Vi er overbeviste om, at vindmølleindustrien i stigende grad vil efterspørge test og verifikation på nye vindmølle typer,” siger Kim Bertelsen, General Manager i Testinglab Denmark, og fortsætter:

”Mange af de ledende vindmølleproducenter har etableret deres udviklingscentre i Danmark, og vi er forberedte på at støtte dem med vores erfaring og knowhow inden for lynbeskyttelse og tilhørende levetids- og pålidelighedstest.”

Den samlede investering er på omkring en halv snes mio. kr. Hovedparten bruges på teknik, som bl.a. kan lave stødstrømme på en kvart mio. ampere eller stødspændinger på over to mio., volt.

Testinglab har desuden mobile testfaciliteter, så de kan teste ude hos kunderne. Det kan være en fordel, når det kommer til enormt lange vinger eller mølletårne, som kan være svære at flytte med.

”Mange af vores kunder foretrækker imidlertid, at testene gennemføres udenfor deres eget regi. Også selv om store emner skal flyttes over lange afstande til eksempelvis det midtjyske. Vi forventer således, at der kommer store møllevinger fra f.eks. Spanien til vores nye testfacilitet. Der findes nemlig ikke noget tilsvarende i Europa,” forklarer Kim Bertelsen.

Klima- og energiminister, Lykke Friis, vil sikre, at de nationale handlingsplaner sender et klart politisk signal for vedvarende energi, så VE-sektoren kan planlægge investeringer i produktionskapaciteten.

Den 30. juni skal den danske regering aflevere de handlingsplaner til EU, hvor en konkret beskrivelse af, hvordan Danmark agter at nå sine VE mål, er udført. Det bliver en handlingsplan, hvor vindkraft kommer til at udgøre en betydelig del af udbygningen, siger klima- og energiminister Lykke Friis.

”Der er ingen tvivl for mig om, at både landplacerede og havplacerede vindmøller skal have en vigtig placering i udbygningen med vedvarende energi de kommende år. Jeg vil sørge for, at dette politiske signal kommer klart til udtryk i den nationale handlingsplan for vedvarende energi, som vi skal sende til Kommissionen til sommer. Signalet vil indgå både i beskrivelsen af den danske energipolitik på området og i de udviklingsforløb, der skal indberettes om den forventede fremtidige udbygning med vedvarende energi,” siger Lykke Friis.

Der er i øjeblikket 2804 MW vindkraft på land, og klima- og energiministeren ser en efterspørgsel på ny vindkraftkapacitet ligge klar:

”Jeg kan som eksempel nævne, at der i Energistyrelsens seneste fremskrivning, som tager udgangspunkt i de politiske initiativer, der allerede er taget, efterspørges 1100 MW ny vindkraftkapacitet på land frem til 2020. Det er en større udbygning på land end set i mange år.” (Red. Energiforliget løber til og med 2011, og derfor har Energistyrelsen ikke medregnet nye politiske initiativer efter 2012 endnu).

Lykke Friis udtrykker desuden forståelse for, at det er væsentligt for investorerne i Europas energisektor med klarhed over de politiske rammer, der opstilles for sektoren. Hun pointerer, at der igennem en god politisk proces kan skabes en sådan klarhed både på EU-niveau og i nationalt regi og uddyber:

”Vores indspil til EU’s kommende energipolitik skal også ses som et bidrag til at skabe en sådan god proces på EU-niveau. Hvis vi blandt andet kan få en fælles, langsigtet vision for et Europa uafhængig af fossile brændsler, vil det være et væsentligt bidrag til at sikre et stabilt grundlag omkring udviklingen i Europas energisektor.
Samtidig er det i nationalt regi en del af regeringens arbejdsprogram, at vi vil præsentere en plan for, hvordan Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler. Det vil vi gøre, når Klimakommissionen har barslet med sine tanker, så vi har et oplyst grundlag at gøre det på.”

”Der skal ikke være tvivl om opfyldelsen af vores forpligtigelser – selvfølgelig vil vi opfylde vores forpligtigelse til at nå 30 pct. VE i 2020,” slutter klima- og energiministeren.

Vindmølleindustrien roser det danske EU indspil

Lykke Friis: Kriegers Flak er interessant

En massiv udbygning med vind frem mod 2020 vil reducere den europæiske elmarkedspris med 2-17 øre per kWh. Samtidig vil den europæiske CO2-kvotemarkedspris - og dermed driftsudgifterne på kul- og gaskraftværker - falde betydeligt.
 
”Den europæiske vindmølleorganisation, EWEA, har bedt os undersøge, hvordan en massiv udbygning med vind i Europa vil påvirke elmarkedsprisen i 2020, hvor EU har fastlagt klare mål for andelen af VE og reduktion af CO2-udledning,” siger Jesper Munksgaard, Senior Consultant i Pöyry.

”Det er en fejlagtig opfattelse, hvis man tror, at vindkraft er en dyr løsning for samfundet. Vindmøller i drift leverer både billig og CO2-venlig strøm. Når vindmøller bliver en del af et samlet elsystem, skubber vindmøllerne dyrere elproduktionsanlæg som f.eks. gas og kulkraft ud af produktionen, fordi vindmøller har meget lave driftsomkostninger. Derved falder markedsprisen på el, og CO2 udledningen fra elproduktionen bliver mindre.”

Samstemmende resultater
Undersøgelser for Tyskland, Belgien og Danmark fastslår, at vindkraft vil reducere elmarkedsprisen med 3-23 Euro per MWh - svarende til 2-17 øre per kWh.

”Vores igangværende analyser for hele det europæiske elmarked baseret på data fra EWEA tyder på en reduktion af markedsprisen i niveau med de eksisterende undersøgelser - svarende til en årlig besparelse i milliardklassen. Det er desuden vigtigt at fremhæve, at CO2 kvotemarkedsprisen falder, når der udbygges med vindkraft i Europa. Vores analyser viser, at den europæiske kvotemarkedspris falde betydeligt på grund af vindkraftudbygningen i 2020. Derved reduceres driftsudgifterne på både kulkraft- og gaskraftværker,” forklarer Jesper Munksgaard. Undersøgelsen for EWEA forventes offentliggjort i juni.

Udfordringer undervejs
EU skal imidlertid ikke regne med, at man får en massiv udbygning med vind og billigere elpriser uden en aktiv indsats.

”Der ligger en udfordring i at sikre, at der fortsat er incitamenter til at investere i vindkraft i takt med, at elmarkedet bliver mere liberaliseret og i takt med, at vindkraften kommer til at udgøre en langt større andel end i dag. Der kræves en større fleksibilitet i både produktionen og forbruget for, at vindkraft i fremtiden ikke blot erstatter eksisterende vindkraft, når der udbygges massivt. Denne tilpasning vil både indebære nogle omkostninger, men også fordele,” pointerer Jesper Munksgaard.

”En større fleksibilitet kan bl.a. opnås gennem elbiler, men specielt elpatroner på kraftvarmeværker er en billig og effektiv løsning og dermed en god samarbejdsparter for vindmøllerne. Derudover bliver samspillet mellem biomasse og vindmøller vigtigt. Biomassen kan nemlig forsyne de regulerbare kraftværker, som skal stå til rådighed for vindmøllerne.
En særlig fælleseuropæisk udfordring bliver at lave et mere harmonisk og integreret markedsdesign, end det man har i dag, hvor f.eks. støttepolitikken til havmøller i England er mere lukrativ end i Danmark. Det europæiske elnet skal ligeledes designes til at kunne transportere store elmængder rundt i Europa, når det f.eks. blæser meget i nogle områder, men ikke i andre,” slutter Jesper Munksgaard.

I regeringens indspil til EU’s fremtidige energipolitik er der stor fokus på integrationen af VE i energisystemet. Udvidede netforbindelser mellem EU landene skal medvirke til at sikre øget kapacitet med vindkraft. Lykke Friis kalder i den forbindelse Kriegers Flak for et interessant projekt.

Klima- og energiminister, Lykke Friis, betoner i et interview med Megawatt News, at indpasningen af mere vindkraft og en udbygning af netforbindelsene på det europæiske elmarked med henblik på at sikre konkurrencen på markedet kræver nye initiativer.

”En af mulighederne er større kapacitet på elforbindelserne mellem landene. Der er mange planer, og EU støtter bl.a. med genopretningsplanen mange af projekterne. Energinet.dk har bl.a. søgt at forstærke forbindelsen til Norge og arbejder med et nyt kabel til Nederlandene og forstærkning af forbindelsen mellem Jylland og Tyskland. For hvert enkelt projekt analyseres samfunds- og selskabsøkonomi nøje forud en eventuel beslutning,” siger Lykke Friis.

På spørgsmålet om, hvordan ministeren ser mulighederne for udvikling af et europæisk offshore supergrid, herunder planerne for at etablere nye forbindelser mellem Danmark og Tyskland vha. en havmøllepark på Kriegers Flak, svarer Lykke Friis, at det fortsat er et interessant projekt:

”En ny forbindelse mellem Danmark og Tyskland via Kriegers Flak er et af de projekter, EU har givet tilsagn om at støtte med midler fra genopretningsplanen. Projektet hænger snævert sammen med etablering af havmøller både på tysk og dansk sokkel. Det er et meget interessant projekt. Der arbejdes på et beslutningsgrundlag, som kan tjene som grundlag for efterfølgende politiske drøftelser.”

”Danmark deltager desuden i North Sea samarbejdet, hvor både myndigheder, systemansvarlige virksomheder og energitilsyn fra 10 europæiske lande bl.a. vil se på mulighederne og økonomien i et eventuelt europæisk offshore net.”

Lykke Friis: Land- og havmøller får en vigtig placering i fremtidens udbygning

Vindmølleindustrien roser det danske EU indspil

Regeringen har netop fremlagt sit indspil til EU’s fremtidige energipolitik. I indspillet har man både øje på det korte, mellemlange og helt lange sigt. Vindmølleindustrien roser indspillet for, at de teknologier, der kan levere fra dag ét er tænkt ind i indspillet samt det stærke fokus på udbygning af infrastrukturen i Europa.

”Det er selvfølgeligt vigtigt, at ministeren også tager scenarierne ned på det konkrete plan og sætter detaljerede teknologimål for at sende klare signaler til investorerne inden for de respektive VE-teknologier – herunder vind.” På det felt havde vi gerne set, at ministeren er mere ambitiøs end tilfældet er her og nu, men vi må samtidig acceptere, at det først er med Klimakommissionen, at de ambitiøse planer kommer på bordet.”

Behov for signaler
”En 50 pct. målsætning for vind i det danske elsystem er på alle måder en både fornuftig og robust løsning på EU’s 2020 VE-mål og det danske mål om et fossilfrit samfund i 2050. Det er en forudsigelig og sikker investering, som har den fordel, at driftsudgifterne er små, da der ingen udgifter er til brændsler.  Både fossile brændsler og biomasse lider desværre under svingende priser og efterspørgsel samt et prisniveau, der forventes at stige betydeligt,” pointerer Jakob Lau Holst og fortsætter:

”Der er gode forslag i det indspil, som regeringen er fremkommet med. Vi vil gerne anbefale, at man sammen med forslagene bruger den nationale handlingsplan til juni til at beskrive konkrete stier for andelen af energi fra de enkelte VE-teknologier, herunder vind. Det vil sende nogle nødvendige og meget klare signaler til markedet og ikke mindst til virksomhederne, så de kan planlægge for ny produktion og nye arbejdspladser i forhold til de forventede investeringer fra markedsaktørerne.”

Lykke Friis: Land- og havmøller får en vigtig placering i fremtidens udbygning

Lykke Friis: Kriegers Flak er interessant

Det går væsentlig hurtigere i EU at få byggetilladelse til en vindmøllepark på havet end til en på land, viser resultaterne fra det europæiske projekt Wind Barriers. Danmark ligger generelt lunt i svinget i forhold til de øvrige europæiske lande. Men alligevel er der plads til forbedring. Bl.a. i forhold til nettilslutningen, der ofte er en barriere for udbygningen på land, mener Arne Rahbek, kommunikationschef i Vattenfall Wind Power.

”Vi kommer aldrig i mål med vores klimamålsætning i Danmark, hvis ikke vi begynder at stille flere vindmøller op på land,” siger Arne Rahbek. En afgørende årsag til at lade udbygningen med vindkraft på land tage fart, er prisen.  ”Vi kommer ikke uden om, at det er meget billigere at stille vindmøller op på land. Det betyder, at det får konsekvenser for den danske industri, hvis man udelukkende vil stille møller op på havet, ligesom nogle lægger op til,” siger Arne Rahbek.

”Tingene koster tre gange så meget på vand som de gør på land, og derfor er det forkert at tro, at vi kan dække behovet for vindkraft ved hjælp af havvind alene,” siger Arne Rahbek og fortsætter: ”Vi skal selvfølgelig have vindkraft på havet, men placeringen af vindmøller er nødt til at være delt, og mindst halvdelen af den danske vindenergi er nødt til at være placeret på land,” fortæller han. I den forbindelse er planlægning ude i kommunerne helt central, og netop inden for denne valgperiode skal kommuneplanerne laves. Her påpeger Arne Rahbek, at det er mest hensigtsmæssigt, hvis kommunerne er forpligtet til at offentliggøre VVM rapporterne, når de har sat arbejdet i gang.

Lange udsigter til nettilslutning
I dag forsinkes mange vindmølleprojekter på land, fordi nettilslutningen tager meget lang tid. Det er, ifølge Arne Rahbek, et stort problem. ”Nettilslutningsproblematikken udgør en stor barriere for udbygningen på land,” siger han. ”Nettilslutningsselskaberne bør være forpligtet til at sørge for, at møllerne bliver sluttet til nettet inden for en overskuelig tid. Det er langt fra optimalt, som det er nu, hvor det kan vare op til to eller tre år.”

Som alternativ til at gennemføre nettilslutningen ved mølleparkens færdiggørelse, pointerer Arne Rahbek, at det kan overvejes at indføre en kompensation. ”Hvis ikke det er muligt at gennemføre nettilslutningen ved mølleparkens færdiggørelse, kan man overveje at forpligte netselskaberne til efterfølgende at godtgøre mølleopstilleren for det tab, der sker, når mølleparkens produktion ikke kan afsættes,” afslutter han.  

EWEA pressemeddelelse

Det tager i gennemsnit 42 måneder at få grønt lys til at opføre vindmølleparker i EU. Italien, Belgien og Storbritannien er blandt de lande, hvor det går hurtigst, mens ventetiden er længst i Spanien og Portugal. I halvdelen af da danske vindmølleprojekter afsluttes processen på under 20 måneder. Det viser de første resultater fra det EU-finansierede Wind Barriers projekt.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt byggetilladelser til onshore vindmøller i Europa tildeles. Processens længde varierer fra mindre end 10 måneder til mere end 50 afhængig af, hvilket af de 27 EU-lande møllen skal rejses i. Projektet kaster lys på to af de årsager, der kan forklare de nationale forskelle. Den ene er antallet af myndigheder, som inddrages i processen. Den anden er de administrative retningslinjer.

Italien, Belgien og Storbritannien er, med gennemsnitlige procedurer på henholdsvis 18, 20 og 26 måneder, blandt de lande der klarer sig bedst. Blandt de lande, hvor udviklerne for alvor skal væbne sig med tålmodighed er Polen, Grækenland, Spanien og endelig Portugal, hvor det i gennemsnit varer mere end 58 måneder.

”Hvis de europæiske målsætninger om 20 pct. vedvarende energi i 2020 skal indfries, er der god grund til at strømligne de administrative procedurer i en række af de europæiske lande,” siger Sune Strøm, økonom i Vindmølleindustrien. ”Wind Barriers projektet kaster lys over udfordringen blandt EU-landene og angiver samtidig en række tiltag, som medlemslandene kan gennemføre, hvis de enkelte lande skal nå deres VE-mål i 2020.”

”I Danmark får halvdelen af vindmølleprojekterne på land byggetilladelse, inden der er gået 20 måneder. Samtidig er vi det land i EU, hvor færrest myndigheder inddrages i processen,” siger Sune Strøm.

Hvor vi i Danmark inddrager fem myndigheder, så inddrager man tilsvarende 41 myndigheder i Grækenland. Sammenhængen mellem tid og antallet af involverede myndigheder er imidlertid ikke entydigt. Spanien ligger for eksempel i gruppen af lande, hvor færrest myndigheder kontaktes (blot ni), mens det i gennemsnit varer 57 måneder at modtage den endelige tilladelse.

Erfaringerne fra offshore sektoren er mere positive, da det i gennemsnit kun tager 18 at indhente byggetilladelsen til offshore projekter. Resultaterne fra Wind Barriers projektet peger på, at forklaringen er effektive og mindre komplekse beslutningsprocedurer for offshore vindmøller med færre myndigheder involveret.  

Næste skridt i Wind Barriers projektet er at undersøge, hvor lang tid tager at få vindmøllerne sluttet til nettet i EU-landene. Resultaterne ventes at blive offentliggjort til juni i år.

EWEA pressemeddelelse
Wind Barriers

Oppositionen har netop fremlagt et energiudspil, KlimaDanmark 2050 – en energivision, hvor de giver deres bud på, hvornår Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler som olie, kul og gas. Blandt initiativerne i visionen er et mål om, at 50 pct. af vores el skal komme fra vind i 2020. Vindmølleindustrien roser planen, men efterlyser øget fokus på udenlandske transmissionsforbindelser, der er en nødvendig del af en ambitiøs energiplan.

”Et nationalt mål om 50 pct. vindkraft i 2020 er et godt og ambitiøst udspil. Det vil ikke alene bane vejen for et udvidet markedspotentiale, da vi her kan vise, at det godt kan lade sig gøre at integrere store mængder vindkraft, men også bane vejen for teknologiudviklingen hos de danske virksomheder i energibranchen bredt set. Hele energibranchen vil med 50 pct. målet få et værdifuldt udstillingsvindue til glæde for eksport og beskæftigelse i Danmark,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Vindmølleindustrien efterlyser dog større fokus på nogle af de tiltag der i praksis skal gøre det muligt at integrere de store mængder vedvarende energi.

”Det er meget fint, at overgangen til mere el i systemet får så stor opmærksomhed, for det er der brug for i fremtiden. Men jeg savner mere fokus på nogle af de værktøjer, der i praksis skal gøre det muligt at integrere de store mængder vedvarende energi. Det handler om øget brug af varmepumper og elbiler. Men det handler også om, at vi får styrket netforbindelserne til udlandet så vi gør markedet for handel med el endnu større og dermed udnytter værdien af det store vindpotentiale Danmark har” siger Jan Hylleberg, og fortsætter,

”Vi ser frem til, at Regeringen fremlægger sit bud og dato for Danmark som fossilfrit samfund, der kommer i forlængelse af Klimakommissionens rapport, der offentliggøres sidst i september. Vi håber på, at de to udspil vil danne grundlag for en ambitiøs dansk plan om Danmark som fossilfrit samfund,” slutter Jan Hylleberg.

Klimakommissionen fremlægger deres rapport den 28. september 2010.

Læs Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustriens plan for 50 pct. vind i 2020

Læs udspillet fra A, B, F og Ø, KlimaDanmark 2050 (pdf)

Den samlede danske eksport af energiteknologi beløb sig i 2009 til 58 mia. kr.. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Energistyrelsen og DI Energibranchen. Den danske vindmølleindustri eksporterede sidste år for i alt 41,7 mia. kr. og udgjorde derfor i alt mere end 72 pct. af den samlede danske energieksport.

Ifølge den ny undersøgelse er eksporten af energiteknologi faldet fra 65,8 mia. kr. i 2008 til 58 mia. kr. i 2009. Det svarer til et fald på ca. 11,8 pct. i 2009.

Til sammenligning faldt eksporten af vindkraftteknologi med 0,7 pct. fra 42 mia. kr. i 2008 til 41, 7 mia. kr. i 2009.

”Vindmølleindustrien har fastholdt det høje eksportniveau i 2009 som vi havde i 2008. Det skyldes primært en stor og god ordrebeholdning inden finanskrisen brød ud, samt at den danske vindmølleindustri i dag er tilstede globalt Eksporten af vindmøller er drevet af en stærk efterspørgsel på energi, hvor vindkraft i EU igen i 2009 udgjorde den største andel af den nyinstallerede kapacitet foran sol, kul og gas ,” siger Jan Hylleberg.

Den samlede danske eksport tog et dyk i 2009, hvorfor vindmølleindustrien med det samme høje eksportniveau gik fra at udgøre en andel på 7,2 pct. i 2008 til 8,5 pct. i 2009.

For at fastholde de danske kompetencer i forhold til integration af vindkraft i energisystemet og dermed sikre at Danmark fortsat vil være et internationalt forgangsland, efterlyser Vindmølleindustrien de langsigtede målsætninger, der skal drive udviklingen på energiområdet i de kommende år.

”Et nationalt mål om at vores energisystem skal kunne håndtere 50 pct. vindkraft i 2020 vil bane vejen for teknologiudviklingen hos de danske virksomheder og give dem et værdifuldt udstillingsvindue på de internationale markeder. Dette gælder bredt for den danske energibranche og ikke kun vindmølleindustrien” siger Jan Hylleberg.

Vindmølleindustriens Branchestatistik 2010

Ved siden af det pågående arbejde med etableringen af et nationalt testcenter for prototyper er der samtidig en proces i gang omkring fabrikantdrevne pladser til prototyper.

Regeringen besluttede i september 2009 at igangsætte et planlægningsarbejde for at lokalisere de fabrikantdrevne områder til prototyper. Områder der som udgangspunkt vil kunne rumme 2-3 møller.

Fabrikantdrevne pladser er områder, hvor fabrikanterne kan teste og afprøve prototyper. Kommunerne blev tidligere på året bedt om at melde ind med arealer, og flere kommuner har i medierne udtrykt interesse for etablering af fabrikantdrevne pladser. Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, som på tværs af ministerierne koordinerer udpegningen af områder, og arbejdsgruppen forventes at afslutte udpegningen af områder i løbet af 2010.

Megavind partnerskabet kortlagde i 2008 industriens behov for prototype-pladser. Det blev her anbefalet, at der blev etableret et nationalt testcenter og fabrikantdrevne pladser, så det samlede antal prototypepladser er ca.20.

”Et nationalt testcenter som foreslået i Østerild giver industrien mulighed for at etablere fælles afprøvningsfaciliteter og giver gode rammer for samarbejde med forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Fordelen ved fabrikantdrevne pladser er, at den enkelte fabrikant her frit kan langtidsafprøve sine prototyper og opstille særudstyr uden at have konkurrenten som nærmeste nabo,” forklarer Karina Lindvig, konsulent i Vindmølleindustrien.

Den offentlige debat om vindmølleprojektet i Østerild er desværre præget af en del myter. Her er svar på fire af de mest hyppigt forekommende.

Sandt eller falskt: Der er bedre forslag til testcenterets placering

Falskt. Danmarks Naturfredningsforening (DN) har stillet 15 forslag, der alle er blevet analyseret af By- og Landskabsstyrelsen og fundet for lette. DN tog med forslagene udgangspunkt i for små arealer, flere forslag ville kræve for mange ekspropriationer og andre forslag gav ikke mening, da der enten ikke var vind nok eller ingen plads til vindfelt. Andre igen var placeret sådan, at vindfeltet lå i nationalparker, fuglebeskyttelsesområder eller Natura 2000 områder.

Sandt eller falskt: Vi mister et nationalt naturklenodie i Østerild

Falskt. Naturen består for øjeblikket af en plantet skov, der ved etableringen for 70-80 år siden skulle sikre imod sandfulgt og bidrage med tømmer. Derudover består naturen bl.a. af klithede, som er medtaget i den danske naturkanon. Efter skovfældningen i Østerild vil naturen blive genoprettet i sin oprindelige form som klithede, og samtidig bliver vandstanden hævet, så der opstår flere småsøer og vandløb. Dette vil bidrage til et varieret fugle- og dyreliv. Desuden erstattet de fældede træer af nye træer andre steder i forholdet 1 til 1. Læs mere på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside om testcenteret.

Sandt eller falskt: Testcenteret får ingen indflydelse på beskæftigelsen i Danmark

Falsk. Virksomhedernes forsknings- og udviklingsafdelinger placeres helt naturligt i nærheden af testfaciliteterne. I Danmark har Vestas og Siemens Wind Power alene 1700 højtuddannede medarbejdere indenfor forskning og udvikling på nuværende tidspunkt. Derudover er placeringen af F&U afdelinger og produktionen ikke uafhængig af hinanden. I Danmark arbejder er der ca. 24.500 beskæftigede i vindmølleindustrien. Testcenteret har derfor også betydning for ansatte hos leverandører til vindmølleindustrien.

Sandt eller falskt: Havvindmøller bør testes på havet

Falsk. Vindmøller – uanset om de senere skal stå på havet eller på land – skal testes på land, fordi det kun er på land, at man kan få de vind- og turbulensforhold, som er nødvendige at teste under.. Test af prototypemøller, som dem der planlægges for i Østerild, sker i perioder og kræver hyppig besøg af teknikere, der løbende justerer og forandrer på møllerne. Det fordrer nem adgang til møllerne. Sammenholdt med de helt nødvendigt krævede vindforhold giver det derfor ikke mening at teste vindmøllerne på havet. Det kan kun være på land.

Få svar på dine spørgsmål på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside: http://www.blst.dk/Testcenter/

Inden der kan tegne sig et klart flertal for testcenteret i Østerild, skal der nu foretages en grundig undersøgelse af to alternative placeringer, nemlig områderne ved Kallesmærsk Hede og Stauning. Kallesmærsk Hede var Vindmølleindustriens 1. prioritet, men blev valgt fra i processen af hensyn til såvel forsvarets interesser som det faktum at dele af området er EU-fuglebeskyttet område. Området er således tidligere vurderet af de involverede parter.

Vindmølleindustrien håber stadig på et færdigbehandlet lovforslag inden sommerferien med et så bredt flertal som muligt bag testcenteret.  

Behovet for de rigtige udviklingsrammer er akut
Vindmøllebranchen redegjorde allerede i rapporten ”Afprøvning og Demonstration af Vindmøller”(juni 2008) for branchens behov for områder til afprøvning af møller. Branchen anbefalede på baggrund af rapporten, at der etableres en større national prøvestation med ca. 10 møller med mulighed for fuldskalademonstration af møllernes samspil med energisystemet, samt mindst 2 fabrikantdrevne områder med plads til 5 møller hver. Det vurderes dermed, at der er behov for ca. 20 pladser til prototyper på op til 250m frem mod 2020.

Lovforslaget om etablering af det nationale testcenteret for vindmøller i Thy er efter førstebehandlingen i Folketinget henvist til udvalg, og det er endnu ikke fastlagt, hvornår anden behandlingen i Folketinget vil finde sted.

I lovforslaget foreslås det, at loven træder i kraft den 1. juli 2010. Vindmølleindustrien håber på en smidig proces og et fortsat godt samarbejde, så dette mål realiseres.

Vindmølleindustrien er enig med regeringen i valget af Østerild på baggrund af de kriterier og krav, der er stillet til projektet og ser ikke andre alternative placeringer. Vindmølleindustrien er også af den opfattelse, at det beskrevne testcenter i udkast til lovforslag vil give det bedst mulige testcenter for prototyper i Danmark.

Den 19. april har Vindmølleindustrien sendt et brev og et medfølgende notat til miljøminister Karen Ellemann.  I brevet gør Vindmølleindustrien rede for en mulighed for ved hjælp af ny og kommende teknologi at reducere skovfældningen, sådan at et mindre skovområde end hidtil vurderet berøres. 

Vindmølleindustriens forslag har til formål at understøtte en vedtagelse af lovforslaget inden sommerferien og håber fortsat på et flertal bag lovforslaget. Det er afgørende for såvel planlægning af virksomhedernes fremtidige testbehov som den fysiske etablering af prototype-testpladser, at der politisk snarest træffes beslutning om den konkrete placering af nye testpladser.

Vindmølleindustrien har i notatet beskrevet en mindre teknisk justering af Østerild projektet, der vil kunne reducere mængden af fældet skov væsentligt i forhold til VVM og lovforslag og således måske fremme lovforslagets vedtagelse.

Rent teknisk vil det justerede projekt være den næstbedste tekniske løsning, eftersom virksomhederne ikke kan gennemføre alle nødvendige målinger i Østerild, men er afhængig af at kunne sammenligne med målinger andetsteds fra. Ændringen forudsætter endvidere, at virksomhederne påtager sig væsentlige investeringer til en hurtigere og mere omfattende udvikling af de anvendte måleteknikker. Virksomhederne er villige til at påtage sig de nævnte ulemper og investeringer, hvis det kan fremme vedtagelsen af lovforslaget om Østerild.

Af det fremsatte lovforslag fremgår det, at der, inden skovfældningen påbegyndes, skal foretages en evaluering af de vindmålinger, der allerede er iværksat af Risø DTU. Det ventes foretaget senest medio juli 2010.

Vindmølleindustriens brev (pdf)
Notat (pdf)

Der var i sidste uge en faglig høring i Folketinget vedrørende testcenteret i Østerild. Der var ca. 20-25 MF’ere, primært fra Miljø- og Planlægningsudvalget samt Energipolitisk Udvalg, tilstede samt repræsentanter fra pressen og oplægsholdere. Høringen tog udgangspunkt i en række oplæg med efterfølgende spørgsmål fra MF’erne.

Miljøministeren fastslog både ved mødets start og afslutning, at regeringen er overbevist om, at Østerild er den rigtige placering til et stort testcenter, og at planlægningsgrundlaget er i orden.

I forbindelse med Vindmølleindustriens indlæg blev der bl.a. spurgt ind til behovet for prototyper og dokumentationen herfor, hvor Vindmølleindustrien kunne henvise til, at det intensive arbejde med at formulere kriterier og screene for egnede områder går halvandet til to år tilbage. Der blev ved høringen desuden stillet spørgsmål til Vindmølleindustriens seneste forslag til en teknisk justering af Østerild projektet, og hvad det reelt betyder. Vindmølleindustriens forslag indebærer bl.a., at mængden af skovfældning reduceres, men at virksomhederne dermed påtager sig væsentlige investeringer i udviklingen af måleteknikker og samtidig ikke vil kunne gennemføre alle nødvendige målinger på Østerild.

Vicedirektør i By- og Landskabsstyrelsen gav bl.a. en gennemgang af grundlaget for den screening, der går forud for valget af Østerild som det bedst egnede område som det nationale testcenter. Herunder en gennemgang af de områder i Danmark, der har de nødvendige vindforhold sammenholdt med de områder, hvor færrest mulige beboere bliver mærket i form af ekspropriering eller lign.

Indlæggene fra Danmarks Naturfredningsforening, Frede Hvelplund og DMU rejste kritik af forslaget og de tidligere fremlagte alternativer til placeringen af testcenteret.

Under førstebehandlingen i Folketinget torsdag, stod det klart, at der bredt blandt partierne på Christiansborg var anerkendelse af behovet for et nationalt testcenter, men at der også er behov for yderligere beskrivelser af alternativer, inden der kan samles det nødvendige flertal bag Østerild.

Vindmølleindustrien er enig med regeringen i valget af Østerild på baggrund af de kriterier og krav, der er stillet til projektet og ser ikke andre alternative placeringer. Vindmølleindustrien er også af den opfattelse, at det beskrevne testcenter i udkast til lovforslag vil give det bedst mulige testcenter for prototyper i Danmark.

Vindmølleindustrien har den 19. april sendt vedlagte brev og notat til Miljøminister Karen Ellemann.  I brevet gør Vindmølleindustrien rede for en mulighed for ved hjælp af ny og kommende teknologi at reducere skovfældningen, sådan at et mindre skovområde end hidtil vurderet berøres.

Vindmølleindustriens forslag har til formål at understøtte en vedtagelse af lovforslaget inden sommerferien og håber fortsat på et flertal bag lovforslaget. Det er afgørende for såvel planlægning af virksomhedernes fremtidige testbehov som den fysiske etablering af prototype-testpladser, at der politisk træffes beslutning om den konkrete placering af nye testpladser inden sommerferien.

Vindmølleindustriens brev (pdf)
Notat (pdf)

Ved udgangen af 2009 blev Alliancen for Grøn Offshore Energi stiftet. Den grønne erhvervsalliance har som erklæret mål at fastholde Danmarks position som førende nation inden for vedvarende offshore energi. Forskning, udvikling og innovation står derfor øverst på dagsordenen i samarbejdet, der nu er klar til at udvide sekretariatet med to medarbejdere.

Alliancen for Grøn Offshore Energi er ét samlet, nationalt forum, hvor der udveksles synspunkter og opdateres viden på højeste niveau om grøn offshore energi. Den overordnede opgave er at skabe synergi blandt alle danske parter for at sikre, at forskning og innovation i teknologiske løsninger til udvinding af grøn offshore energi bliver direkte anvendelig for danske virksomheder.

Alliancen skal desuden skabe et centralt dialogforum om den overordnede strategiudvikling for den grønne offshore branche i Danmark og styrke Danmarks samlede placering i ansøgerfeltet vedrørende EU-støttemuligheder.

Sekretariatet for Alliancen for Grøn Offshore Energi søger nu to konsulenter, der skal hjælpe med at udarbejde og implementere alliancens strategier.

Se stillingsopslagene her
Læs mere om Alliancen for Grøn Offshore Energi her

Skykon A/S er hovedsponsor bag udviklingen af den nyskabende komposit skulptur Den Grønne Pavillon, som netop er blevet hædret med JEC Innovation Award 2010. Den prestigefyldte innovationspris tildeles skulpturen, fordi den består af en kombination af bæredygtige og intelligente materialer.

JEC er den største internationale pris inden for kompositter og retter sig dermed mod innovative virksomheder fra både vind-, bil- og flyindustrien. Den Grønne Pavillon består af nedbrydelige biologiske materialer, hvor kombinationen udgør en helt ny biokomposit, der er udviklet specielt til dette projekt. 

”Projektet begyndte som et forsøg, hvor mulighederne for at lave konstruktioner af biokompositmaterialer kunne testes, ” siger Jesper Øhlenschlæger, direktør i Skykon A/S.

 ”Der er behov for vedvarende udvikling i vindmølleindustrien,” fortæller han og uddyber: ”Kravene til de materialer, vi anvender til at fabrikere møllerne med, skærpes. Derfor har vi involveret os i dette innovative projekt sammen med 3XN Architects, COWI og Stage One.”

I det nye kompositmateriale er traditionelle syntetiske materialer skiftet ud med biologiske. Materialets overflade er selvrensende og kan endda bidrage til at rense den luft, som omgiver det. Den Grønne Pavillon er designet til udstillingen ”The Architecture of the Future in Green”, som var udstillet på Lousiana Kunstmuseum sideløbende med klimatopmødet i København i december 2009.

JEC prisen blev overrakt i Paris den 13. april 2010

Læs mere om JEC Innovation Award 2010 her
Læs pressemeddelelsen fra Skykon A/S her

I mange udkantsområder i Danmark kæmper industrierne for at fastholde arbejdspladser. Således også i Region Nordjylland. Vindkraftbranchen er en af de få brancher, der allerede i 2010 igen forventer vækst og etablering af nye arbejdspladser i Danmark, og denne positive udvikling vil Hub North gerne sikre på den lange bane.

Det handler ikke kun om, hvor den kommende udvikling inden for offshore skal placeres i Danmark, når Hub North nu etablerer sig som aktør på den danske vindscene. Det handler også om at fastholde den danske førerposition på offshore vind og blive yderligere konkurrencedygtig på området, når den danske vindmølleindustri sammenligner sig med de globale aktører.

”Regionalpolitisk og lokalpolitisk har vi opbakning til vores initiativ, og det sætter vi selvfølgelig stor pris på,” siger Claus Holstein, adm. direktør Aalborg Havn, og fortsætter:

”Det giver lidt anledning til bekymring, når nationalpolitikere begynder at agere lokalt, da det ikke sikrer lige konkurrencevilkår for de forskellige regionalpolitiske initiativer, men vores største udfordring kommer dog fra de større stater omkring os.”

Ole Brøndum, salgs- og marketingdirektør Aalborg Havn supplerer: ”Det er vigtigt, at politikere og industri står samlet og skaber gode, nationale udviklingsvilkår i fællesskab. Vi står på nærmarkedet over for en gruppe af lande med Storbritannien i spidsen, hvor staten investerer heftigt i F&U centre og havmølleparker for at tiltrække bl.a. danske virksomheder.”

”Test- og demonstrationsmuligheder er helt afgørende for de danske vindvirksomheders konkurrenceevne, da teknologiudvikling er alfa og omega. Derfor er det også af stor nødvendighed med et testcenter som f.eks. Østerild. Derudover er det væsentligt, at der stadig udvikles projekter i Danmark med den nyeste teknologi, og et hjemmemarked som udstillingsvindue til verden må man ikke underkende værdien af,” pointerer Claus Holstein.

Ifølge Ole Brøndum er det samtidig essentielt, at der bliver udviklet de rigtige uddannelser inden for vind, så videnkompetencerne altid er blandt verdens bedste.

”Samarbejdet med universitetsverdenen styrker virksomhedernes konkurrenceevne, og derfor er det en vigtig kobling at optimere løbende. Vi arbejder selv tæt sammen med Aalborg Universitet, og hvis Danmark skal vinde konkurrencekapløbet på vind, er det nu, vi skal blive gode til at teame op, politikere, industri og forskningsverden.

Konkurrence gør stærk

Hub North’s initiativtagere fra Aalborg Havn ved, at regional konkurrence i Danmark styrker landets industri. Det har blandt andet sikret de danske havne en femteplads i konkurrencedygtighed globalt. Nu skal vejen banes for, at verden tænker Aalborg, så snart talen falder på offshore vind.

Der er små 70 virksomheder i Region Nordjylland, som arbejder inden for vind. 25 af disse virksomheder er allerede tilmeldt det nye regionale netværk, Hub North, efter kick off mødet, der fandt sted i marts. Det er målet at få etableret et regionalt videncenter i nord, som kan tiltrække virksomheder og fastholde arbejdspladser i det nordjyske.

”I Nordjylland er vi vant til at organisere klynger af virksomheder, hvor udviklingen af nye løsninger og konkurrencedygtige produkter er i centrum,” siger Claus Holstein, adm. direktør Aalborg Havn, og fortsætter:

”Men erfaringen har lært os, at man ikke kan lade en succes ”passe sig selv”, selvom det går godt. Det så vi med mobiltelefonindustrien, der var samlet heroppe, men blev mistet.

Aalborg Havn, Region Nordjylland, Aalborg Universitet, Dansk Industri i Nordjylland, Invest in Denmark og Aalborg Kommunes Erhvervsafdeling udgør tilsammen netværkets bagland og står for finansieringen af netværkets første år.

”Det, vi skal i gang med nu, er at sikre bred repræsentation i netværket ved at snakke med flere virksomheder om deltagelse,” fortæller Ole Brøndum, salgs- og marketingsdirektør Aalborg Havn.
”Vi har lige ansat en heltidsmedarbejder, der skal arbejde med at bygge en formaliseret organisation op. Der skal skaffes nogle midler til at drive netværket de næste år, og så er vi i gang med at arbejde vores vision på plads. Vi etablerer i den nærmeste fremtid sammen med de andre virksomheder i netværket en styregruppe, som skal beskrive kommissorium. Vi skal blive helt skarpe på, hvad det nøjagtigt er, som Hub North kan gøre en forskel på! Bl.a. regner vi med, at logistik bliver centralt for os.”

Udfordringer globalt og regionalt
Den globale konkurrence på vind er blevet betydelig i løbet af det sidste par år. Det er i sig selv en stor udfordring og smitter desuden af på den regionale konkurrence i Danmark.

”Der vil altid være regional konkurrence, og det er også godt, da det holder os på tæerne og gør os stærke over for globale spillere. Vi er på den anden side fælles om det nationale perspektiv, som har førsteprioritet hos os alle. Det er nødvendigt, da vi er oppe imod store spillere som Storbritannien, Tyskland m.fl.,” pointerer Claus Holstein.

Ifølge Claus Holstein og Ole Brøndum er universiteterne på sin vis et forbillede for regionernes nye konkurrence på vindklynger og specielt offshore vind. Universiteterne har til dels en national arbejdsdeling, så der ikke fokuseres på helt identisk forskning, men de konkurrerer samtidig om nogle af de samme menneskelige og økonomiske ressourcer.

Politikere og industri i et ”Team VindDanmark”

Den danske vindmølleindustri kan gå gode tider i møde, for der er blæst nok til alle.

Inden 2020 skal der rejses tre gange så meget vindkraft på de nære danske markeder, end der er installeret i dag. Der ligger et kæmpe markedspotentiale på land og i farvandene omkring os som uafværgeligt vil komme danske hænder og hoveder til gode, hvis ellers vi tager de rigtige beslutninger allerede i dag. Den gode nyhed er, at vi har et rigtigt godt udgangspunkt for at få en stor del af de meget attraktive markedsudsigter.

Vindmølleindustrien har netop offentliggjort den årlige branchestatistik for industriens omsætning, eksport og beskæftigelse. Jeg er glad for at repræsentere en branche, der står stærkt, på trods af, at vi nu står ved udgangen af en finansiel krise, hvis vingesus har sat sit kraftige præg på vores sektor.
I 2009 eksporterede den danske vindmølleindustri vindmøller, komponenter og tjenesteydelser for 41,7 millarder kroner. Det svarer til det samme høje niveau, vi eksporterede for i rekordåret 2008, men må skulle ses i lyset af den finansielle krise, der har været hård ved den danske eksport.

Vindmølleindustriens andel af den samlede danske eksport er således steget fra 7.2 procent i 2007 til 8.5 procent i 2008. Det er alt sammen eksport fra virksomheder i Danmark leveret til udenlandske kunder og markeder.

Jeg bliver fra tid til anden mødt af et vist sortsyn uden for sektoren, der varsler, at det blot er et spørgsmål om tid, før snart den ene dims snart den anden bliver produceret i Kina eller USA, fordi de kan lave det samme langt billigere, end vi kan. Det er en opfattelse, jeg gerne vil udfordre lidt.

Hvis vi kigger på de markeder omkring os, som danske producenter og leverandører allerede i dag leverer til, er det svært ikke at blive bare en anelse optimistisk. Vi forventer, at de danske nærmarkeder vil vokse fra 35 GW i dag til minimum 117 GW i 2020. Det svarer til en vækst på mere end ti procent årligt frem mod 2020.

I Tyskland skal der cirka dobbelt så meget op som i dag. I Sverige går de fra cirka 1.000 MW i dag til 9.000 MW i 2020. I England planlægger de for cirka syv gange så meget som i dag. Der er ingen grund til at sidde på hænderne i den danske vindmølleindustri.

Jeg afslører ingen statshemmeligheder, når jeg siger, at Danmark i de seneste par måneder er blevet forbigået af et par af de helt store spilleres placering af ny produktion.

Senest har Siemens Wind Power valgt at placere deres kommende ekstra produktionsfaciliteter i Storbritannien, mens GE Energy har placeret sig i stort set alle lande omkring Danmark.
Jeg havde naturligvis allerhelst set, at det var i Danmark, de produktionsfaciliteter blev placeret. Men vi må også sige, at markedspotentialet omkring Danmark på enkelt markeder er så stort, at det for virksomhederne kan begrunde selvstændige produktionsfaciliteter. Men med de særdeles attraktive markedsforventninger, der er til markederne omkring os, er jeg fuld af fortrøstning; der er marked nok til os alle.

Når nye produktionsfaciliteter placeres i England, kommer det stadigvæk danske hænder og hoveder til gavn. Intet andet sted i Nordeuropa end i Danmark er stort set hele fødekæden inden for vindindustrien samlet ét sted. Alt fra udvikling, produktion, rådgivning, logistik og transport ligger inden for vores landegrænser.

På trods af at 2009 på nogle områder har været et hårdt år for industrien, hvor flere virksomheder har måttet tilpasse arbejdsstyrken, står de danske virksomheder som klynge stadigvæk stærkt rustet til at udnytte det enorme potentiale, der ligger på de danske nærmarkeder. Vores branchestatistik viser da også, at industrien allerede i 2010 forventer at ansætte cirka 2.000 nye medarbejdere og dermed vinde nogle af de tabte arbejdspladser tilbage.

Af Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien

Bragt i Erhvervsbladet, 15.  april  2010, 1. sektion, side 44

Med en samlet eksport i 2009 på 41.7 mia. kr. holdt vindmølleindustrien det høje eksportniveau fra rekordåret 2008. Og det på trods af den finansielle krise.

Vindmølleindustriens eksport udgør i dag 8,5 pct. af den samlede danske eksport mod 7,2 pct. i 2008.

Film: Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien udlægger Branchestatistikken 2010

”Hvis det ikke havde været for Kina, ville vi have haft en tilbagegang i 2009. I stedet oplevede vi en tocifret omsætningsstigning i forhold til 2008."

I Svendborg Brakes A/S er man kommet godt ud af finanskrisen og et udfordrende 2009.
”Vores 2009 var rimelig tilfredsstillende. Vi havde en tocifret omsætningsstigning i forhold til 2008, og vi forventer op til 20 pct. stigning i omsætningen i 2010 i forhold til 2009,” siger Claus Sejersen, adm. direktør i Svendborg Brakes, og fortsætter:

”Der har selvfølgelig været udfordringer i 2009, men der er heldigvis altid en eller anden form for udfordringer, ellers blev det jo kedeligt og uden fremdrift. I 2009 har vi imidlertid oplevet et kæmpe prispres fra kunderne – et prispres i en størrelsesorden vi ikke tidligere har set. Som en positiv udfordring kan nævnes, at der er mange nye, spændende designprojekter i gang, der spænder fra 3MW til 10MW.”

Flere markeder spiller med i 2010
I Kina fordoblede Svendborg Brakes omsætningen i 2009, og da der var en tilbagegang på de andre markeder, er der ingen tvivl om, at Kina spillede en væsentlig rolle for virksomhedens positive resultat i 2009. Således ændrede virksomheden også fokus og foretog de fleste nyinvesteringer i Kina.

”Det vil stadig være Kina, der trækker udviklingen i 2010, men vi forventer også, at USA og Europa kommer med igen i 2010,” slutter Claus Sejersen.

Læs Vindmølleindustriens Branchestatistik her

Rådgivningsfirma venter vækst i 2010
Danske nærmarkeder for vindmøller boomer

Vindmølleindustrien fastholdt i 2009 det høje eksportniveau fra rekordåret 2008. Med en samlet eksport på 41.7 mia. kr. faldt eksporten kun med små 0,7 pct. fra 42 mia. kr. i 2008. Og det på trods af den finansielle krise.

Vindmølleindustriens eksport udgør i dag 8,5 pct. af den samlede danske eksport på 492 mia. kr. (kilde: Danmarks Statistik) mod 7,2 pct. i 2008. Dermed vejer vindmølleindustriens eksport stadig tungere på Danmarks samlede eksportvægt.

”Vi har fastholdt samme høje eksportniveau, som vi havde i rekordåret 2008. Eksporten af vindmølleteknologi udgør i dag 8.5 pct. af den samlede danske eksport mod 7.2 pct. i 2008. Omvendt så har industrien kunnet mærke finanskrisen ved, at flere virksomheder i industrien måtte tilpasse antallet af medarbejdere i 2009,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

I 2009 faldt antallet af beskæftigede i vindmølleindustrien fra 28.400 personer til 24.700. Det giver et fald i beskæftigelsen på 13 pct. Det er primært job i produktionen, der er blevet ramt af nedskæringerne. I 2010 forventer branchen imidlertid at ansætte op mod 2000 nye medarbejdere og dermed skabe en fornyet medarbejdervækst.

”Når vi kigger fremad forventer branchen, at beskæftigelsen vil stige med lige over 8 pct. i 2010 til i alt ca. 26.700 og dermed indhente halvdelen af de tabte arbejdspladser i 2009,” forklarer Jan Hylleberg.

God i global konkurrence
Den samlede omsætning for vindmølleindustrien placeret i Danmark faldt med 3,6 pct. fra 53 mia. kr. i 2008 til 51,1 mia. kr. i 2009. I perioden 1999 til 2009 har vindmølleindustrien ellers oplevet en gennemsnitlig årlig vækst på 15 pct. Faldet i 2009 skyldes primært finanskrisen og et vigende europæisk marked.

På verdensplan var den samlede danske vindmølleindustris omsætning på 91,4 mia. kr. i 2009. Sammenlignet med 2008 er det en vækst på 9,1 pct., idet omsætningen i 2008 var på 83,8 mia. kr. Vindmølleindustrien høster dermed gevinsten ved at have investeret i produktionsfaciliteter lokalt i udlandet og viser, at de danske vindvirksomheder er konkurrencedygtige på de globale markeder.

I 2010 forventer vindmølleindustrien en samlet national vækst i omsætningen på knap 5 pct. Men politiske mål kan gøre vejen fremad mere skridsikker.

”I dag udgør vindkraft lige over 20 pct. af den danske elforsyning. Vindmølleindustrien har tidligere vist, hvordan 50 pct. af elforsyningen kan komme fra vindkraft i 2020,” siger Jan Hylleberg og fortsætter.

”Et nationalt mål om 50 pct. vindkraft i 2020 vil ikke alene bane vejen for et udvidet markedspotentiale, da vi her kan vise, at det godt kan lade sig gøre at integrere store mængder vindkraft. Det vil også bane vejen for teknologiudviklingen hos de danske virksomheder og give dem et udstillingsvindue til glæde for industri, eksport og beskæftigelse i Danmark.”

Læs Vindmølleindustriens Branchestatistik her

Se film hvor Jan Hylleberg udlægger statistikken

Rådgivningsfirma venter vækst i 2010
Danske nærmarkeder for vindmøller boomer
Kina sikrede Svendborg Brakes fremgang i 2009

I mange sektorer ramte finanskrisen hårdt i 2009. I vindmølleindustrien har man også mærket krisens kolde vinde men med en samlet eksport på 41.7 mia. kr. blev niveauet fra rekordåret 2008 fastholdt. Nogle virksomheder har endda været i vækst trods krisen, og det gælder blandt andet rådgivningsvirksomheden COWI, hvis kompetencer efterspørges i stadig stigende grad.

”2009 var et rigtig fint år, hvor vi oplevede vækst inden for alle vores hovedområder med vindenergi,” siger Marc Normann, afdelingschef for vind hos COWI. ”Efterspørgslen efter de kompetencer og erfaringer, vi har i virksomheden, er vokset i 2009. Det betyder, at vi har haft fremgang inden for alle vores ydelser lige fra vindressourcevurdering, rådgivning på offshore og til vores samarbejde med producenterne.”

COWI opererer ikke kun I Danmark men over hele kloden og i 2009 udbyggede rådgivningsfirmaet internationalt. ”I 2009 organiserede vi os med vindfolk i både Kina og USA, hvor vi har etableret afdelinger, så vi er til stede på de større markeder globalt,” fortæller Marc Normann, som forventer et godt 2010 for folkene i rådgivningsfirmaet. ”Vi forventer at 2010 bliver et år med yderligere vækst, hvor vi også skal have fat endnu i flere nye folk til vores vindafdelinger,” afslutter han. 

Læs Vindmølleindustriens Branchestatistik her

Vindmølleindustrien har fast greb om eksporten
Kina sikrede Svendborg Brakes fremgang i 2009

Vindmølleindustrien forventer, at det danske nærmarked vil vokse fra 35 GW i dag til minimum 117 GW i 2020. Det svarer til en forventet vækst på mere end 10 pct. årligt frem mod 2020.

”De danske virksomheder står stærkt rustet til at udnytte det enorme potentiale, der ligger på de danske nærmarkeder i særligt Nordeuropa. Der eksisterer et stort uudnyttet potentiale såvel på land som på havet,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

I 2009 blev der opstillet 4.546 MW på de danske nærmarkeder. Men ifølge Vindmølleindustriens opgørelse vil udbygningen på nærmarkederne være på minimum 7.314 MW årligt i perioden frem mod 2020.

Nærmarkederne udgøres af Belgien, Danmark, Estland, Finland, Holland, Irland, Letland, Litauen, Polen, Tyskland, Sverige og Storbritannien, hvortil danske virksomheder i lige så høj grad som andre kan levere services og produkter.

Bagsiden af de lyse markedsudsigter er tiltagende konkurrence i industrien. På markederne er der en tendens til, at man foretrækker at investere i egen produktion. Det handler derfor om at være den foretrukne udenlandske leverandør.

”Hvis vi i Danmark i løbet af i år træffer beslutning om den nationale udbygning frem mod 2020, vil vi støtte op om teknologiudviklingen hos de danske virksomheder,” siger Jan Hylleberg og fortsætter: ”En beslutning om, at Danmark i 2020 skal have et energisystem, der skal være i stand til at håndtere 50 pct. vindkraft, vil drive teknologiudviklingen yderligere fremad hos både producenter, leverandører og energiselskaber. Samtidig vil det give et meget interessant udstillingsvindue til glæde for industri, eksport og beskæftigelse i Danmark.”

Markedsvæksten ventes at blive særlig stor i Storbritannien, hvor den samlede kapacitet vokser fra 4.051 MW i 2009 til 26.000 MW i 2020. Det tyske marked forventes ligeledes at vokse kraftigt fra en samlet kapacitet på 25.777 MW i 2009 til 49.000 MW 2020. Også i Sverige, Polen og Holland forventes markederne at vokse kraftigt.

Se opgørelsen vedrørende de danske nærmarkeder her(pdf)

Læs Vindmølleindustriens Branchestatistik
Se film hvor Jan Hylleberg udlægger tallene fra statistikken

Med en samlet eksport i 2009 på 41.7 mia. kr. holdt vindmølleindustrien det høje eksportniveau fra rekordåret 2008. Og det på trods af den finansielle krise. Vindmølleindustriens eksport udgør i dag 8,5 pct. af den samlede danske eksport mod 7,2 pct. i 2008.

Vindmølleindustrien har netop offentliggjort deres årlige branchestatistik med dugfriske tal for industriens omsætning, eksport og beskæftigelse. Tallene viser, at det har været et rigtig godt år for den danske eksport medens antallet af medarbejdere i industrien er blevet reduceret i 2009.

”Vi har fastholdt samme høje eksportniveau, som vi havde i rekordåret 2008. Eksporten af vindmølleteknologi udgør i dag 8.5 pct. af den samlede danske eksport mod 7.2 pct. i 2008. Samtidig har industrien kunnet mærke finanskrisen ved, at markedsudviklingen gik i stå med færre antal medarbejdere som resultat,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien og fortsætter,

”Når vi kigger fremad forventer branchen, at beskæftigelsen vil stige med ca. 8 pct. i 2010 til i alt ca. 26.700 og dermed indhente halvdelen af de tabte arbejdspladser i 2009. Det er meget glædeligt, at virksomhederne venter at genansætte så mange.”

Vindmølleindustrien forventer, at det danske nærmarked vil vokse fra 35 GW i dag til minimum 117 GW i 2020. Det svarer til en vækst på mere end 10 pct. årligt frem mod 2020.

”De danske virksomheder står stærkt rustet til at udnytte det enorme potentiale, der ligger på de danske nærmarkeder i særligt Nordeuropa. Der eksisterer et stort uudnyttet potentiale såvel på land som på havet. Hvis vi i Danmark i løbet af i år derudover træffer beslutning om den nationale udbygning frem mod 2020, vil vi yderligere støtte op om teknologiudviklingen hos de danske virksomheder. Danmark har altid været først med næste generation af både møller, komponenter og net. En beslutning om, at Danmark i 2020 skal have et energisystem, der skal være i stand til at håndtere 50 pct. vindkraft, vil drive teknologiudviklingen yderligere fremad,” siger Jan Hylleberg.

I dag udgør vindkraft ca. 20 pct. af den danske elforsyning. Vindmølleindustrien har tidligere vist, hvordan 50 pct. af elforsyningen kan komme fra vindkraft i 2020.

”Et nationalt mål om 50 pct. vindkraft i 2020 vil udover et vist markedspotentiale bane vejen for teknologiudviklingen hos de danske virksomheder. En teknologiudvikling, der vil foregå hos såvel producenter, leverandører som energiselskaber, og som samtidig vil give et meget interessant udstillingsvindue til glæde for industri, eksport og beskæftigelse i Danmark,” fortæller Jan Hylleberg.

For yderligere information kontakt:
Adm. direktør Jan Serup Hylleberg på tlf.: 33 73 03 30 eller 40 33 44 45
Pressechef Rune Birk Nielsen, rbn@windpower.org, tlf.:  33 73 03 39 / 61 33 36 53
 

Hvordan er Jeres 2009 gået?
2009 var et nedgangsår, men det er faktisk svært for os entydigt at skyde skylden på krisen, når vi skal forklare, hvorfor projekter er blevet skubbet.

Hvad er forventningerne til 2010?
Det går fremad. Halvdelen af det vi tabte i 2009 har vi genvundet her i 2010.

Er din virksomhed en kriseknuser?
Vi har en lang tradition for at tænke nyt og det foregår bedst under pres. Vi omsætter meget på vej ud kriser. 

Hvordan er Jeres 2009 gået?
2009 har været en udfordring, så vi har ændret strategi med hensyn til indkøb og internationalisering. En klar opbremsning fra kundernes side gør ondt. Vores produktion kræver rigtig god planlægning. Vi er forpligtede til at kunne levere og det binder kapital til lageret.

Hvad er forventningerne til 2010?
Vi er optimistiske fordi vi forventer, at bunden er nået. Vi er desuden ved at starte op i Kina, så det har vi afsat tid og ressourcer til.

Er din virksomhed en kriseknuser?
Vi knuser krisen ved at starte op i Kina. Uden krisen var det muligvis ikke sket men nu er vi nødt til at være til stede ude på det marked.

Hvordan er Jeres 2009 gået?
Vores salg og produktion var væsentlig mindre i 2009. Vi havde en nedgang på 15 – 20 pct. og tilpassede derfor omkostninger og ressourcer i forhold til markedet. Dog valgte vi at holde fast i flere medarbejdere end nødvendigt, da vi så at 2010 vil byde på vækst. Vores medarbejderes kompetencer er afgørende, og det ville være for omkostningsfyldt at afskedige for så at genansætte.

Hvad er forventningerne til 2010?
2010 ser sundt ud og vi er i gang med at bygge op igen. Vi sigter mod at ansætte op mod 20 pct. i administrationen og produktionen og forventer en vækst på +30 pct. 

Er din virksomhed en kriseknuser?
Ja, det synes jeg. Vi brugte 2009 på at optimere egen supply chain, at kvalitetssikre, optimere produktionslinjerne, uddanne medarbejderne og gøre os klar til den vækst vi ser forude. Vores funktionærer har hver især skulle identificere en vedvarende besparelse, vi har fundet nye kunder og udarbejdet konkrete planer om internationalisering, som er blevet effektueret.

Over halvdelen af Vindmølleindustriens 234 medlemsvirksomheder - helt nøjagtigt 120 virksomheder – fandt i går vej til Vindmølleindustriens årsmøde. De mere end 200 deltagere tog favntag på dagens tema: Er Vindmølleindustrien en kriseknuser?

Deltagerne på Vindmølleindustriens årsmøde fik i løbet af dagen input fra forskellige indlægsholdere, der alle forholdte sig til udfordringerne for industrien i de kommende år – prispresset fra kunderne og et voksende marked, men også flere konkurrenter udefra.

Bedre produkter til lavere priser
I et hæsblæsende tempo, lagde både Carlos Hernández Lázaro, der er Sourcing Systems and Processes Manager i Gamesa, og Jesper Øhlenschlæger, direktør Skykon, i deres indlæg vægt på, at leverandørerne står over for nogle nye krav. Det er krav fra kunderne (fabrikanterne), der har dem fra deres kunde (energiselskaberne), som har dem fra den ultimative kunde (elforbrugerne).

Omkostningerne skal reduceres, så vind ikke bare bliver fuldt ud konkurrencedygtig med konventionel energi, men endda bliver den bedste løsning, der både er billigst og ”sundest/grønnest”. Det kræver innovation fra leverandørernes side.

Jesper Øhlenschlæger betonede, at det er tid til at handle i stedet for at hænge fast i selvynk. Efterspørgslen er der på den lange bane, selvom det går lidt langsommere lige nu.

”Det er nye tider for leverandørerne. Vi må specialisere os – dvs. smide alt det ud, der ikke handler om vindmølleindustrien. Der skal laves aktiv R&D, og det betyder, at der skal investeres i det. Vi må som leverandører bidrage med nye løsninger,” sagde Jesper Øhlenschlæger og fortsatte:

”Fabrikanterne har behov for at optimere omkostninger og nedbringe transaktionsomkostninger, og det vil resultere i, at de vil bruge færre og bedre leverandører. Det handler om at skabe en optimeret værdikæde.”

Jesper Øhlenschlæger brugte LORC (Lindoe Offshore Renewables Center) som eksempel på, at flere af vindmølleindustriens virksomheder i samarbejde med bl.a. forskningsinstitutioner opretter institutioner, der skal arbejde med at gøre – i dette tilfælde – offshore vind mere effektivt/billigere.

Partnerskaber mellem grupper af virksomheder evt. med politisk opbakning/engagement var en af dagens bud fra de tre runder workshops på fremtidige løsninger, der kan fastholde Danmarks førerposition på vind.

Læs mere
De største talenter i Vindmølleindustrien kåret
Se billederne fra årsmødet

”Årets talenter er rollemodeller for fremtidens ledere i Vindmølleindustrien.” Sådan karakteriserer Programchef i CfL Center for Ledelse, Charlotte Pontoppidan de to vindere af Vindmølleindustriens Talentpris 2010. Vinderne skulle findes hos henholdsvis DONG Energy i kategorien for store virksomheder og A2SEA i kategorien for mindre virksomheder.

Den fire mand store jury havde en bred skare af talentfulde unge medarbejdere at vælge imellem, da Vindmølleindustriens største talenter i 2010 skulle kåres. Men to skilte sig ud, og fællesnævneren er deres evne til at tilvejebringe ny viden til branchen.

”Vi har på årsdagen i dag hørt fra flere indlægsholdere, hvordan evnen til at tænke nyt, innovere og skabe nye, omkostningseffektive løsninger er det, der vil definere morgendagens vindere og tabere blandt virksomhederne. De to talentprismodtagere fra DONG Energy og A2SEA viser med deres flotte resultater, at de er med til at skabe vindervirksomhederne,” siger Jan Hylleberg.

I kategorien for store virksomheder vandt Klaus Baggesen Hilger, Senior Innovation Manager i Group R&D, DONG Energys Innovationscenter.  Klaus er 38 år og har bl.a. en PhD fra DTU i anvendt statistik. 

I begrundelsen for valget af Klaus lagde Charlotte Pontoppidan Vest, programchef CfL Center for Ledelse, vægt på, at juryen fandt ham ”visionær og en brobygger mellem erhvervsliv og forskning.”

”Klaus arbejder vedholdende på at omsætte forskning til forretning og er allerede lykkedes med at gennemføre projekter, som resten af verden kigger på,” sagde Charlotte Pontoppidan Vest ved overrækkelsen af prisen.

Mindre virksomheder, men ligeså store talenter
Som noget nyt uddeltes i år også en talentpris i kategorien for virksomheder under 250 medarbejdere.

Her blev vinderen Thomas Gellert fra A2SEA A/S, der bl.a. har en bachelor i Architectural Tecnology and Construction Management. Charlotte  Pontoppidan Vest begrundede juryens valg af Thomas Gellert med følgende ord:

”Thomas har markeret sig med flotte resultater i en ung alder af blot 31 år. Han har f.eks. allerede stået i spidsen for projekter, som har dannet skole i branchen og blevet til industriel standard. Det er ganske unikt, og vi tror på, at årets vinder vil stå som en rollemodel for fremtidens ledere i vindmølleindustrien og vil kunne bidrage positivt til det syn, andre har på industrien.”

Begge talentprisvindere modtager - udover titlen som årets talent(er) - en gavecheck til et lederudviklingsforløb hos CfL Center for Ledelse.

I juryen sidder:
DTU – Henrik Carlsen – Institutdirektør
IBM – Anders Quitzau – Innovationschef
Carlsberg – Steen Petersen – HR Manager
CfL Center for ledelse – Charlotte Pontoppidan Vest - Programchef

Læs mere om Vindmølleindustriens årsmøde

Som man kan læse i dag i Wonderful Copenhagens pressemeddelelse har den europæiske vindorganisation, EWEA, valgt København som værtsby for foreningens kongres i 2012. Det cementerer endnu en gang Danmarks position som vindnation nummer 1, og Vindmølleindustriens medlemmer får en unik mulighed for at møde verden på hjemmebane.

Om to år vil op mod 10.000 forskere, videnskabsmænd, virksomhedsledere, studerende og mange andre være i København for at deltage i konferencen EWEA Wind Power.
 
Wonderful Copenhagen og Vindmølleindustrien, der i samarbejde har vundet kongressen til København, vurderer, at de mange gæster vil generere en omsætning til byen på omkring 134 millioner kroner. Men effekten for den danske vindindustri forventes at blive endnu mere markant.

”For industrien betyder valget af København som værtsby i 2012, at der i branchen er en stor anerkendelse af Danmarks position som verdens førende vindnation. Ikke blot i forhold til at integrere store mængder vindkraft i energisystemet, men også i forhold til, at vi hele tiden udvikler nye teknologiske løsninger og dermed fastholder vores position i toppen af vindindustrien,” siger Jan Hylleberg adm. direktør i Vindmølleindustrien og fortsætter:

”Vi ser frem til at sætte et godt program sammen i samarbejde med vores partnere og sikre, at alle får fuldt udbytte af kongressen i København.”
 
Hjemmebanefordel tæller
Der er ingen tvivl om, at Vindmølleindustriens medlemmer står over for en unik mulighed for at vise verden, hvorfor Danmark har verdens bedste løsninger på vindkraftområdet. Vi har de bedste fabrikanter, leverandører og energiselskaber og også vores konsulenthuse er kendt verden over.
 
COP15-effekten
Den internationale efterspørgsel på bæredygtige møder er stigende, og Københavns grønne profil gør, at man hos Wonderful Copenhagen har et mål om at blive verdens førende inden for bæredygtige møder. Steen Jakobsen, kongreschef, siger:

”COP15 forandrede måske ikke verden, men den har forandret mødebyen København. Vi tilbyder et langt mere grønt produkt nu, end før COP15. Derfor er det også naturligt for os at satse målrettet på at tiltrække kongresser med bæredygtighed på programmet som EWEC Wind Power, men også kongresser, der skal afvikles ud fra bæredygtige principper.”
 
Læs mere
Wonderful Copenhagens pressemeddelelse

Vindmølleindustrien har gennemført en medlemstilfredshedsundersøgelse i januar 2010. 85 pct. af medlemmerne udtrykker tilfredshed med deres medlemskab. Fordelt på områder scorer kommunikationsområdet størst tilfredshed med hele 93 pct.

”Det er glædeligt, at så mange medlemmer har taget sig tid til at evaluere foreningens arbejde, og at der er stor opbakning til vores arbejde. Det er meget værdifuldt for os i sekretariatet, så vi hele tiden har ”fingeren på medlemspulsen” og kan tilrettelægge vores aktiviteter herefter. Det glæder mig oprigtigt, at medlemmerne i så høj grad kan genfinde sig selv i den eksterne kommunikation, da det er vigtigt for mig som den daglige talsmand,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Når medlemmerne skal prioritere de strategiske, politiske fokusområder, siger over 90 pct., at forskning og udvikling er relevant for dem - stærkt efterfulgt af planlægning. Medlemmerne sender dermed et klart signal om, hvor de synes, at den politiske og kommunikative arbejdsindsats skal lægges.

Medlemsmøder med fagligt fokus i højsædet
Medlemmerne peger på, at de mest relevante aktiviteter for dem er medlemsmøder med fagligt fokus og aktiviteter, der fokuserer på ledelse og forretning.

Flere medlemmer foreslår i kommentarerne, at der kommer endnu mere fokus på underleverandører og de mindre virksomheder. Derudover er der medlemmer, som anbefaler, at man faciliterer samhandel og matchmaking mellem medlemsvirksomhederne.

”Alle de indkomne kommentarer og svar vil vi arbejde videre med i sekretariatet og i vid mulig omfang inddrage i arbejdet mod at styrke brancheforeningen til glæde for alle medlemmer. Det er sekretariatets opgave at sikre en passende balance mellem de forskellige medlemsinteresser, og også her giver undersøgelsen værdifuldt input,” pointerer Jan Hylleberg.

Lakmus-testen
En af de vigtigste indikatorer for, hvorvidt et medlem finder sit medlemskab værdifuldt, er spørgsmålet, om de vil anbefale andre virksomheder at blive medlem af Vindmølleindustrien. Det er der hele 89 pct., som vil gøre. Det positive svar begrunder medlemmerne bl.a. med:

- Sammen løfter vi mere, og jo flere som deltager, jo større pres kan vi lægge for at få forbedrede betingelser.
- Fordi det styrker vores politiske vægt i energipolitiske forhandlinger
- Det er en god investering for virksomheden, såfremt man vælger at deltage aktivt i branchen. Man finder mange nye netværk og relationer samt får en god viden med sig retur til brug i egen virksomhed.
- Informative nyhedsbreve. Netværk. Gode medlemsmøder og arrangementer.

Læs mere
Medlemstilfredshedsundersøgelsen (pdf)

Den amerikanske olielobby IER har taget ansvaret for den rapport om dansk vindkraft, som CEPOS lagde navn til, og som udkom sidste efterår. Det får nu Vindmølleindustrien til at bede om en forklaring i et åbent brev til formand for CEPOS, Bernt Johan Collet.

I en pressemeddelelse fra den amerikanske olielobby IER tager President Thomas J. Pyle ansvaret for den rapport, som CEPOS sidste år lagde navn til, og som de umiddelbart inden offentliggørelse i Danmark turnerede rundt i USA med.

”Jeg vil ikke blande mig i, hvilke faglige krav CEPOS har til de rapporter, de ligger navn til. Men jeg synes, det er stærkt kritisabelt, at CEPOS turnerer rundt i et af de vigtigste eksportmarkeder for den danske vindindustri med et budskab om dansk vindkraft, der er fejlagtigt og mangelfuldt,” siger Jan Hylleberg adm. direktør i Vindmølleindustrien og fortsætter,

”Man må spørge sig selv om, hvad CEPOS motiv er til på den måde at skade danske virksomheders forretningsmuligheder i USA?”

Vindmølleindustrien har netop sendt et brev til CEPOS’s bestyrelsesformand, Bernt Johan Collet, med en opfordring om at forholde sig til den massive kritik af CEPOS’s foretagende i USA. Senest har en gruppe af uafhængige forskere og eksperter fremlagt en omfattende kritik af CEPOS rapporten.

”Jeg synes ikke, det er for meget forlangt at spørge til, hvorfor CEPOS har handlet, som de har gjort. Skyldes det en generel modstand mod den danske vindmølleindustri? Eller har CEPOS blot ukritisk optrådt som talerør for den amerikanske olielobby?” siger Jan Hylleberg.

I et svar til Folketinget har klima- og energiminister Lykke Friis for nylig skrevet, at hun mener, at ”CEPOS rapporten Wind Energy - The Case of Denmark giver et fortegnet billede af vindkraft.”

Læs mere
Vindmølleindustriens brev til Bernt Johan Collet (pdf)
IER på Wikipedia
IER’ pressemeddelelse om rapporten som CEPOS har lagt navn til
Forskernes modsvar: Danish Wind Power Export and Cost (pdf)

Dermed er klima- og energiministeren enig med de 14 energieksperter og forskere fra danske universiteter, forsknings- og analyseinstitutioner, der forkaster CEPOS’ rapport om dansk vindkraft. Rapportens konklusioner og beregninger er ifølge forskerne ukorrekte og misvisende.

Indtil videre er det kun den amerikanske kul- og olieindustri, der har jublet over CEPOS rapporten, der kritiserer dansk vindkraft. Det var således også den amerikanske lobbyorganisation for kul- og olieindustrien, IER, der bestilte og først offentliggjorde rapporten. IER inviterede senere CEPOS-direktør, Martin Ågerup, og rapportens forfatter, Hugh Sharman, til at rejse rundt i USA som deres gæster for at sprede budskabet om vindkraftens utilstrækkelighed.

Fejl på fejl i CEPOS rapport
Herhjemme har en gruppe af energieksperter og energiforskere samt uafhængige konsulenter imidlertid taget til genmæle, da de kunne konstatere, at rapporten er baseret på en forkert fortolkning af statistik og en udpræget mangel på forståelse af, hvordan det internationale elmarked fungerer.

De fastslår i rapporten ”Danish Wind Power Export and Cost”, at strømmen fra vindmøller udgør ca. 20 pct. af elforbruget i Danmark – og næsten alle 20 pct. forbruges i Danmark, da der kun eksporteres ca. 1 pct. eller derunder til udlandet. Dermed afvises CEPOS rapportens påstand om, at store dele af den danske vindmøllestrøm eksporteres til udlandet.

Gruppen bag rapporten har desuden gennemført en analyse, der viser, at danskerne kun betaler 1-3 pct. ekstra for el fra vindmøller i perioden 2004-2008. Desuden viser analysen, at vindmøllestrømmen faktisk reducerede danskernes elpriser en smule i 2008. Således viser energieksperternes og forskernes resultater, at CEPOS rapporten også på dette punkt er fejlagtig. CEPOS rapporten påstår nemlig, at vindkraften har været årsag til høje priser på el for de danske forbrugere. Det er langt fra sandheden.

Kan usandheder skade dansk eksport
CEPOS lemfældige omgang med fakta og deres rundtur i USA hvor de berettede om problemerne med vindkraft i Danmark, fik Mette Gjerskov, miljø- og klimaordfører (S), til at stille følgende spørgsmål til klima- og energiminister Lykke Friis:

"Mener ministeren, at det skader danske eksportinteresser, når den libe­ralistiske tænketank CEPOS spreder usandheder om dansk vindenergi i USA?"

Lykke Friis tog i sit svar afstand fra CEPOS rapporten:

”Jeg mener CEPOS rapporten ”Wind Energy – The Case of Denmark” giver et fortegnet billede af vindkraft. Jeg har i øvrigt ikke nogen mulighed for at vurdere hvilken effekt CEPOS’ rapport har for danske eksportinteresser.”

Tilbage står spørgsmålet, i hvilket omfang CEPOS’ rundrejse i USA har skadet dansk vindteknologieksport.

Læs mere
Pressemeddelelse: "Amerikansk olielobby har bestilt CEPOS rapport om vindkraft" (pdf)
Vindmølleindustriens brev til Bernt Johan Collet (pdf)

Mette Gjerskov, miljø- og klimaordfører (S), er bekymret over, at Danmark ser ud til at have fået en ”ny generation Lomborg”. CEPOS’ rundrejse i USA underminerer Danmarks position på det internationale marked for grøn energi og skader både danske interesser og omdømme ifølge Mette Gjerskov.

Når CEPOS rejser rundt og fremstiller dansk vindkraft som besværligt og dyrt, er det ifølge Mette Gjerskov ”i høj grad i modstrid med Danmarks interesser og vores omdømme som grøn nation.” Et omdømme, hun synes, allerede er blevet noget ramponeret. ”Men det gør det bestemt ikke bedre, at CEPOS rejser rundt, som de gør. De har selvfølgelig ret til at sige deres mening, men det der er direkte usagligt,” siger Mette Gjerskov.

”Derfor er jeg glad for, at der er 14 velrenommerede forskere, som har sat sig ned og gået det her efter i sømmene. Det er virkelig positivt, og det var der brug for. Jeg synes, at rapporten, som gruppen af energieksperter og forskere har udarbejdet, er meget saglig og velfunderet, og den viser også en ganske anden virkelighed, end den CEPOS fremstiller,” pointerer Mette Gjerskov og fortsætter:

”Det er svært at finde ud af, hvem der har om ikke godkendt så i al fald peer reviewed CEPOS informationer. Det kunne være interessant at vide. De har jo indrømmet, at noget af det havde de taget fejl af.”

Værn om dansk omdømme
Mette Gjerskov stillede klima- og energiminister Lykke Friis et spørgsmål i relation til CEPOS rundrejse i USA, da hun ville vide, om Lykke Friis mener, at det skader danske eksportinteresser, at ”CEPOS spreder usandheder om dansk vindenergi i USA.” Lykke Friis har svaret, at rapporten giver et fortegnet billede af vindkraft.

Mette Gjerskov kunne godt ønske sig mere af svaret: ”Lykke Friis lægger afstand til rapporten, og det er sådan set fint nok. Men jeg synes, at det have været relevant, at en dansk klima- og energiminister tog mere ansvar og bekymrede sig om Danmarks omdømme. Hun kunne f.eks. udtrykke, at hun synes, det er rigtig ærgerligt, at CEPOS rejser rundt og siger noget forkert om Danmark. At det er uheldigt, og det selvfølgelig har en betydning for Danmarks omdømme.”

”Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor CEPOS bruger deres kræfter på at underminere Danmarks position på det internationale marked for grøn energi,” slutter Mette Gjerskov.

Læs mere
Pressemeddelelse: "Amerikansk olielobby har bestilt CEPOS rapport om vindkraft" (pdf)
Vindmølleindustriens brev til Bernt Johan Collet (pdf)
CEPOS rapport vækker forundring hos V

Medens klima- og energiministeren mener, at CEPOS rapporten giver et fortegnet billede af dansk vindkraft, så siger Venstres energiordfører Lars Chr. Lilleholt, at rapporten giver anledning til forundring, og at dansk vindkraft er et godt alternativ til fossile brændsler.

I et interview til Megawatt News siger Venstres energiordfører Lars Chr. Lilleholt, at CEPOS rapporten giver anledning til forundring, og at han er helt på linje med ministeren, når hun skriver, at rapporten giver et fortegnet billede af dansk vindkraft.

”Det vækker undren,” siger Lars Chr. Lilleholt, der mener, at høj faglighed er et nødvendigt udgangspunkt at diskutere ud fra. ”Det er vigtigt, at der er en høj troværdighed omkring de informationer, der gives videre.

Umiddelbart inden offentliggørelse af rapporten i Danmark har CEPOS direktør Martin Ågerup turneret rundt i USA med et meget negativt budskab om dansk vindkraft.

”Jeg er forundret over det. Men det er ikke noget, jeg kan stille CEPOS til regnskab for. CEPOS er en selvstændig organisation, som bidrager til den politiske debat. Men jeg synes jo, at den politiske debat bliver bedst, hvis det grundlag, vi diskuterer ud fra, også holder,” siger Lars Chr. Lilleholt.

Om indholdet i rapporten er Lars Chr. Lilleholt heller ikke udelt begejstret:

- Er du enig i det faglige indhold i CEPOS rapporten?

”Så vidt jeg har set, så har klima- og energiministeren taget afstand fra rapporten. Har hun ikke det?”

- Klima- og energiministeren har skrevet, at hun mener rapporten giver et fortegnet billede af dansk vindkraft?

”Det er jeg helt enig med ministeren i.”

Vindkraft mindsker afhængighed af fossile brændsler
Lars Chr. Lilleholt slutter af med at fastslå, at han ikke deler CEPOS’s syn på dansk vindkraft. Det budskab, han tager med, når han skal berette om dansk vindkraft, er, at det er godt alternativ til fossile brændsler:

”Det er jo, at dansk vindkraft bidrager til at gøre os mindre afhængige af fossile brændsler, og at dansk produceret vindkraft er et godt alternativ til de fossile brændsler. Og en energi som med årene har udviklet sig til at blive mere konkurrencedygtig også i forhold til de fossile brændsler.”

Læs mere
Vindmølleindustriens pressemeddelelse: "Amerikansk olielobby har bestilt CEPOS rapport om vindkraft" (pdf)
Vindmølleindustriens brev til Bernt Johan Collet (pdf)
Mette Gjerskov: CEPOS skader vores omdømme som grøn nation

Den danske vindkraftindustri har længe haft akut behov for pladser til test og demonstration af ny teknologi, og netop denne problematik var i fokus, da Partnerskabet Megavind d. 15. marts inviterede til konferencen ”Danmark som grønt teknologilaboratorium”. Konferencen, med mere end 100 deltagere, kastede både lys på danske initiativer på området men også på nogle af de konkrete muligheder, industrien har til rådighed i udlandet.

Første halvdel af konferencen havde fokus på danske initiativer på området. Deltagerne fik blandt andet mulighed for at høre om Megavinds arbejde med planlægning af større test- og demonstrationsanlæg i Danmark. Karina Lindvig fra Vindmølleindustrien gav en status på processen vedrørende udpegning af Østerild, mens Henrik Vikelgaard fra Vestas Wind Systems A/S holdt oplæg om afprøvning af nettilslutning på Østerild.

Videre præsenterede Morten Pedersen fra Klima- og Energiministeriet Green Labs DK, som er et nyt program for test- og demonstrationsfaciliteter. Første afdeling blev afsluttet med en præsentation om Partnerskabet Megavinds offshorestrategi ved Jakob Lau Holst, vicedirektør i Vindmølleindustrien.

I anden halvdel af konferencen blev fokus rykket til udlandet, hvor der var der inspiration at hente fra både Europa og USA. Stephan Barth fra ForWind i Tyskland fortalte om testfaciliteter i Bremerhaven og Nordtyskland, hvor det muligt blandt andet er muligt at udføre tests og målinger vha. en vindtunnel.

Flemming Rasmussen fra Risø DTU præsenterede NREL og den kommende teststand på 15-20 MW i Charleston, USA. Ved denne komponentteststand skal det blandt andet være muligt at teste naceller og generatorer ved fuld last.

Ole Graabæk fra Energinet.dk gav et rids af den aktuelle status for Kriegers Flak- projektet og et indblik i projektets udfordringer og muligheder. I et europæisk perspektiv kan Kreigers Flak, som pilotprojekt for europæisk vindkraftsamarbejde, understøtte den danske satsning på VE-området. Videre præsenterede Peter Hauge Madsen fra Risø DTU de norske offshore initiativer NOWITECH og NORCOWE.

Afslutningsvis blev opmærksomheden rettet mod England, hvor Stuart Herbert gav et indblik i testfaciliteterne ved NaREC, hvor de britiske myndigheder bl.a. har givet bevillinger til et offshore  demonstrationsområde til 100 MW eller 20 vindmøller. Konstruktionen forventes at begynde i 2012.

Endelig præsenterede Jørn Scharling Holm, fra DONG Energy, Carbon Trust, som er et selvstændigt non-profit firma, der blev etableret af den britiske regering i 2001. Firmaets erklærede mission er at accelerere Storbritanniens omstilling til en low-carbon-economy, med bl.a. målrettet teknologiudvikling, der skal reducere omkostningerne ved offshore vindkraft.

Læs mere
Præsentationer fra konferencen

Den britiske regering har sat ambitiøse mål for udbygningen med vedvarende energi frem mod 2020. Målene følges op af en ambitiøs udbygning af F&U aktiviteterne i England for at tiltrække industrien og de attraktive videnstunge arbejdspladser.

Gennem massive investeringer i testfaciliteter og teknologiudvikling håber den britiske regering på at stimulere grøn vækst, som kan gå hånd i hånd med udbygningen med vedvarende energi. Grøn vækst er et strategisk satsningsområde.

Danske virksomheder er inviteret med
De britiske myndigheder har netop offentliggjort, hvilke selskaber, der har vundet retten til at opføre havvindmøller i de kommende 9 parker frem til 2020. ”En af årsagerne til, at der gives denne støtte, er den engelske runde 3 og for at møde regeringens 2020 mål,” siger Business Development Manager Stuart Herbert fra NaREC, der er det nationale center for R&D og test af nye vedvarende energi-teknologier.

Støtten omfatter også bl.a. danske virksomheder, der ønsker at deltage. ”Virksomhederenes reaktioner er meget positive. De udviser stor interesse for vores faciliteter og indtil videre har det bl.a. fået amerikanske Clipper til at slutte sig til os”, udtaler Stuart Herbert og fortsætter, ”Hvis vi skal udbygge sektoren i England, skal industrien bakkes op, og i den forbindelse håber vi selvfølgelig, at vi kan gøre det attraktivt for industrien at investere hos os.”

De engelske faciliteter
Stuart Herbert, der holdt oplæg ved Megavind konferencen i København mandag den 15. marts, gav et indblik i faciliteterne ved NaREC, hvor det de sidste fire år har været muligt at teste vinger op til 60m, mens konstruktionen af en ny testfacilitet for vinger på op til 100m er under opførelse.

Yderligere planlægges test og demonstration af hele naceller og generatorer på op til 15 MW.

100 kommunale politikere og embedsmænd har netop været på temadag i det vestjyske for at se og høre om vindkraft. Det overordnede emne var: Hvilke muligheder og rammer gælder, når der skal installeres vindmøller i Danmark.

Kommunerne spiller en afgørende rolle i Danmarks klimapolitik. De målsætninger, der besluttes i Folketinget, kan ikke blive til virkelighed, medmindre kommunerne går aktivt ind i planlægningen af fremtidens energisystem. 

På den baggrund drog 100 kommunale politikere og embedsmænd til det vestjyske for at se på vindmøller og høre om de gode og mindre gode eksempler på planlægning, som de, der arbejder med vindmølleplanlægning i praksis, oplever.

Dagen startede med et indlæg fra Vindmølleindustriens adm. direktør, Jan Hylleberg, der gav et indblik i vindkraftens potentiale samt muligheder for det danske samfund. Jan Hylleberg fortalte bl.a., hvordan det i 2020 er muligt at have 50 pct. vindkraft i elsystemet. I den sammenhæng er det vigtigt, at kommunerne engagerer sig i den lokale planlægning for at sikre en smidig og kontinuerlig udbygning i Danmark.

Herefter fortalte Danmarks Naturfredningsforening - ved henholdsvis Janne Wichard Petersen og Nora Skjernaa Hansen - om sammenhængen mellem udbygning med vindkraft i Danmark og bibeholdelse af naturen i Danmark.

Endelig gav Asbjørn Bjerre, adm. direktør i Danmarks Vindmølleforening, politikere og embedsmænd indsigt i, hvordan den danske VE-lov, der blev vedtaget i 2008, har indvirket på vindmølleplanlægningen i Danmark. En af hovedkonklusionerne var, at en god proces til glæde for såvel kommune som naboer og developere er en smidig og ikke mindst åben proces. Der skal så tidligt som muligt i processen informeres om, hvilke konsekvenser det enkelte projekt vil have i lokalsamfundet.

Efter indlæggene fik de mange deltagere mulighed for at komme på en rundvisning på Vestas Nacelle fabrik i Ringkøbing, hvor de kunne se, hvordan verdens nr. 1 på vindmølleområdet producerer vindmøller.

Dagen sluttede med en bustur ud til to vindmølleparker med henholdsvis Siemens Wind Power og Vestas Wind Systems’ møller, så deltagerne ved selvsyn og hørelse kunne opleve vindmøllerne i deres naturlige omgivelser.

Se billederne fra Temadagen

Læs mere
Planlægning i Holbæk Kommune
Planlægning i Tønder Kommune

I Holbæk Kommune er man gode til at planlægge for vind. Det skyldes bl.a., at man fremlægger kommunens planer åbent og ærligt over for borgerne og inddrager dem i processen.

John Harpøth (DF), formand for Klima- og Miljøudvalget i Holbæk Kommune, var en af deltagerne på sidste uges ”Temadag om vindmølleplanlægning”, der fandt sted i Ringkøbing-Skjern Kommune. Som repræsentant for en kommune, der har gode erfaringer med planlægning for vind, var der ikke meget nyt information under solen for John Harpøth, men han synes alligevel, at han havde noget med hjem i bagagen.

”Det er rart at komme ud at få syn for sagen, da man jo ikke hver dag er ude at besøge vindmølleparkerne. Samtidig synes jeg, at det var vigtigt at høre Danmarks Naturfredningsforening melde ud, at der ikke er noget givet modsætningsforhold mellem vindmøller og naturhensyn, da det har været svært at vide, hvor de står på vindmøller. Deres fokus på borgerinddragelsesprocessen er jeg helt enig i, da det er noget, vi i Holbæk Kommune har lagt stor vægt på at finde en praksismodel for,” siger John Harpøth.

Lovgivning kan hindre smidig planlægning
Umiddelbart er åben og ærlig dialog fra branchen til kommuner og borgere det vigtigste, som vindmølleindustrien kan bidrage med i planlægningsprocessen udover de tekniske aspekter ifølge John Harpøth.

Men der er udfordringer for den kommunale planlægning som følge af, at landspolitikken og lovgivningen ikke i enhver henseende understøtter en smidig vindmølleplanlægning i kommunerne.

”I Holbæk Kommune er der f.eks. en motorvej på vej, som jeg synes, at det giver god mening at placere vindmøller tæt ved. Det er sund logik, at en motorvej støjer, og dermed vil møller i nærheden ikke være yderligere til gene. Der er ikke noget teknisk til hinder for en sådan løsning. Men Vejdirektoratet har stadig ikke færdiggjort lovgivningen om, hvor tæt man må placere møller på veje, så vi har ikke mulighed for at kunne planlægge optimalt,” forklarer John Harpøth.

Fin linje mellem succes og fiasko
Holbæk Kommunes succes med vindmølleplanlægningen er funderet på en god dialog med borgerne. John Harpøth fremhæver, at det er noget lettere at komme ud til borgerne og fremlægge en plan, når de ved, at de bliver inddraget i processen, og den jævnlige kontakt til borgerne gennem de 17 lokalfora og Holbæk by drager han selv stor nytte af. Derfor genkender han også årsagen, når tingene går knap så godt.

”I vores samarbejde med Odsherred Kommune om vindmøller ved Lammefjorden, havde de to udvalg ikke gjort nok ud af dialogen med borgerne. Desuden var lodsejerne blevet spillet ud mod hinanden, og resultatet er blevet derefter. Så læren må være, at der skal være fælles møder, så ingen føler sig ført bag lyset – åbenhed og dialog, det kan ikke betones nok.”

Læs mere
Planlægning i Tønder Kommune
Temadag om planlægning og vindkraft

I fredags kunne Skykon Offshore A/S og Lindø Industripark løfte sløret for resultatet af deres forhandlinger. Skykon Offshore lejer et areal på 100.000 kvm på Lindø svarende til 10 pct. af det samlede areal og ansætter 200-300 nye medarbejdere i opstartsfasen.

Lindø har dannet rammen om et stykke dansk og internationalt erhvervspolitisk historie i tiden, mens værftet har bygget skibe. Nu starter imidlertid et nyt dansk erhvervseventyr i de maritime omgivelser: Offshore vind.

Plads til vækst
Solen skinnede, og himlen var lysende blå på Lindø i fredags, hvor Skykon Offshore kunne bekendtgøre, at de vil give Lindø-værftet en saltvandsindsprøjtning af de helt store.

Skykon Offshore lejer sig ind i Lindø Industripark over minimum en 10 års periode, og der er tale om en investering på et betragteligt trecifret millionbeløb. Skykon Offshore foretager indledningsvis ombygninger og vil allerede i første kvartal 2011 være klar til udskibning af de første havmøllefundamenter fra Lindø.

Niels Brix, vicedirektør i Skykon, forklarer, at der er helt centrale strategiske betragtninger bag beslutningen om at etablere offshore-produktion på netop Lindø-værftet:

”Den geografiske placering i forhold til de største offshore-markeder er perfekt. Fundamenterne kan let udskibes til Skandinavien, Storbritannien, Holland og Tyskland. Lindø er desuden unikt, idet man kan udskibe i al slags vejr. Derudover har Lindø en kapacitet uden sammenligning. Man kan flytte rundt på de store fundamenter efter behag med den krankapacitet, der er til rådighed, og det er muligt at flytte fundamenterne fra f.eks. en ”svejsehal” til en ”malehal” og videre ud på et skib.”

Men det er selvfølgelig heller ikke uvæsentlig for den hastigt voksende og ambitiøse virksomhed, at der er plads til vækst på Lindø. Niels Brix konstaterer samtidig, at det også vil være naturligt for andre aktører i vindmølleindustrien at etablere produktion på Lindø.

Arbejdspladser reddes på målstregen
Der er ingen tvivl om, at både Lindø Industripark og hele Fyn og Trekantsområdet håber, at Niels Brix har ret i den antagelse. Skykon har nævnt adgangen til kompetent arbejdskraft som et vigtigt parameter for at etablere ny produktion på Lindø, og Skykon Offshores ankomst sikrer de første 200-300 arbejdspladser i det fynske. Pt. er der 2000 mennesker ansat på Lindø, og mange af dem går en uvis fremtid i møde efter 2012, hvor skibsproduktionen stopper.

Både Lindø Industripark, Kerteminde Kommune og Odense Kommune bød Skykon Offshore velkommen, og Michael Nymark Hansen, divisionsdirektør, Lindø Industripark, lagde stor vægt på, at han håber, at Lindø kan blive et foretrukket sted for vindmølleindustrien. Nu har Skykon taget første skridt.

Skykon Offshore er den tredje division af Skykon. De to andre divisioner producerer henholdsvis vindmølletårne og transitionsstykker til koblingen af tårn og fundament.

I Tønder Kommune har man store mængder af vindkraft, men meget af denne kapacitet vil blive udfaset i løbet af de næste ti år. Det burde dog ikke være et problem for den vindrige kommune, da der allerede er op imod 30 indkomne projektansøgninger til nye projekter. Men hvordan sikrer man, at planlægning og udbygning går op i en højere enhed?

Bo Jessen (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Tønder Kommune, er positivt indstillet over for den nye generation af vindmøller, der stilles op i det danske landskab.

”Sidste uges ”Temadag om vindmølleplanlægning” gav mulighed for at opleve de store møller i deres naturlige omgivelser og vurdere det visuelle og lydmæssige på egen hånd,” siger Bo Jessen og fortsætter: ”Lyden er bestemt ikke skræmmende, og ved høje vindhastigheder overdøves møllerne helt af rusken i buske og træer.”

Dagens forskellige indlæg om de nye VE-regler gav en gennemgang af grundlaget for planlægning, og bl.a. rammerne for lokalt medejerskab fandt Bo Jessen interessant, da det optimerer muligheden for at planlægge for vindmøller i nærheden af bebyggede området med accept fra borgerne.

”Både mht. projekter i nærheden af bebyggede områder og andre steder er det vigtigste i planlægningsøjemed, at borgerne inddrages så tidligt som muligt. De fleste borgere er positive over for vindkraft, hvis de føler sig inkluderet i processen. Derfor er dialogmøderne centrale. Beskriv og præsenter gerne projektet allerede i idéfasen – og hav altid VVM og dokumentationen i orden,” pointerer Bo Jessen.

Fleksibilitet er vejen frem
Bo Jessen efterspørger mere fleksibilitet, når der skal planlægges for vindmøller, natur og mennesker. Han ser vindmøller og natur som to ting, der går hånd i hånd, og derfor vil han gerne indgå i dialog med f.eks. Danmarks Naturfredningsforening om, hvordan man kan sikre både mere natur og mere ren energi fra vindkraft.

”I Tønder Kommune er 19 pct. af arealerne udlagt til Natura 2000 områder, og det giver ikke mening, at vi ikke kan sætte møller op i nogle af disse områder, hvor naturen ikke vil lide skade. Man kan forstille sig løsninger, hvor vi ”låner” arealer til vindmøller i et Natura 2000 område og til gengæld udlægger andre arealer til natur til gavn for alle parter,” forklarer Bo Jessen.

Kommuneplan med vind
Tønder Kommunes plan er at bevæge sig mod CO2-neutralitet, og det kræver både fokus på vind og biomasseanlæg. Den kommende kommuneplan vil da også indeholde vind.

”Vi er begunstiget med gode vindressourcer og folk, der gerne vil investere i vindkraft i vores kommune. Allerede nu ligger 30 projektansøgninger i forvaltningen, som skal op til vurdering. Og jeg kan da heller ikke udelukke, at vores kommune også selv vil investere i vind i fremtiden,” slutter Bo Jessen.

Læs mere
Planlægning i Holbæk Kommune
Temadag om planlægning og vindkraft

Der er ingen grund til at gå over åen efter vand, hedder et gammelt mundheld. Og det er netop baggrunden for, at Vindmølleindustrien har taget initiativ til at afholde fem regionale møder om vindindustriens vækstpotentiale og udviklingsvilkår i Danmark.

Vi har været pionerer på vindmølleområdet og det er en position, vi bør værne særligt om. Især nu hvor succesen med vindkraft sætter os under pres fra vores udenlandske naboer.

DE DANSKE VINDMØLLEPRODUCENTER dominerede det europæiske offshoremarked i 2009. Vi leverede 90 pct. af de 577 MW, der blev opsat i europæiske farvande, og forventningerne til fremtidens marked er store. Frem mod 2020 forventer vi således, at det europæiske offshore marked vokser fra ca. 2 GW i dag til ca. 50 GW.På det marked er det meget at forlange, at vi fastholder den nuværende markedsandel.

Men det europæiske offshore eventyr er ikke blot en fjern drøm for den danske industri.

Allerede i år forventer vi en europæisk offshore markedsvækst på op mod 1000 MW eller 75 pct. Der er med andre ord et enormt potentiale for de, der formår at udnytte det.

I DET LYS har den finansielle krise blot medført en endnu skarpere konkurrence for danske vindvirksomheder, idet flere lande nu satser målrettet på at etablere deres egen vækstindustri med fokus på vedvarende energi. Det betyder, at mange virksomheder både bliver presset for at flytte egne investeringer og arbejdspladser til andre lande samtidig med, at der kommer nye konkurrenter på banen. Og det fordrer en målrettet indsats, som de regionale møder kan medvirke til at udstikke rammerne for.

VÆKST-OG UDVIKLINGSSAMARBEJDER mellem offentlige og private virksomheder er netop et tema, når vi sammen med hver af de fem regioner inviterer regionsrådspolitikere, MF'ere og industrien til gå-hjem-møder. Vi ønsker ganske enkelt at få gang i debatten om mulighederne for samarbejde, udvikling og vækst på tværs af private og offentlige aktører. Med møderne er vi med til at skabe en platform, hvor politikere kan få et hands-on indtryk af industriens muligheder og behov og industrien vice versa kan få øjnene op for de mange muligheder, der findes i offentlig-private samarbejder.

8. JANUAR BLEV det første møde afholdt i Region Syddanmark. Det var et møde præget af en livlig debat og masser af god energi. Og jeg ser frem til de kommende møder og debatten om, hvordan vi som industri kan være med til at sikre, at den fortsatte kraftige vækst fortsætter på danske hænder. Jeg er sikker på, at et tæt samarbejde mellem den danske vindindustri og de danske regioner være en betydelig del af svaret.

Af adm. direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg

Bragt i Erhvervsbladet den 5. marts 2010

Fiberline Composites modtog i dag Energiforum Danmarks Energi- & miljøpris. Under mottoet ”ansvarlig energianvendelse” er prisen blevet tildelt for en energispareindsats præget af omtanke, engagement og ikke mindst økonomisk snusfornuft.

Det er bl.a. den store ihærdighed, som har givet Fiberline Composites årets Energi- & miljøpris. En anden vigtig faktor er bredden i Fiberline Composites indsats. Formand for Energiforum Danmark Mads Bo Bojesen udtaler:

”Fiberline laver ikke bare energieffektive produkter, de sørger også for at nedbringe eget CO2-udslip i produktionen og inspirerer medarbejdere og omverden til at gøre det samme – de bruger simpelthen hele paletten af muligheder”.

Fiberline Composites’ indsats er blevet rost for at være gennemtænkt, systematisk og baseret på økonomisk snusfornuft.

Benedikte Jørgensen, Corporate Sustainability Manager i Fiberline Composites, forklarer da også, at det ikke behøver at være raketvidenskab, men mest af alt handler om at vælge at fokusere på området. Og der er mange lavt hængende frugter at hente ved at stille de rigtige spørgsmål.

”Når man laver stopmålinger på energiforbruget, dukker der nogle spørgsmål op, som man ikke har tænkt over tidligere. Man opdager ofte et spild, og så må man jagte kilden,” siger Benedikte Jørgensen.

Generelt er styring af lys, ventilation og varme efter behov gode eksempler på oplagte besparelser, men i en produktionsvirksomhed som vores, er der så mange steder, der kan spares energi og CO2, og selv når du har været hele møllen igennem, kan du blive ved at finde nye besparelser,” pointerer Benedikte Jørgensen.

Benedikte Jørgensen fremhæver, at det er en konstant proces at tjekke, at alting spiller sammen, og hvorvidt der er nogle steder, hvor energiforbruget kan optimeres. Selvom Fiberline Composites startede med en helt ny fabrik, der levede op til alle standarder, kunne de alligevel finde de første 30 pct. besparelser, så snart bygningen stod færdig.

Motiverende med anerkendelse
Med Energi- og miljøprisen er Fiberline Composites kommet i fint selskab. Benedikte Jørgensen lægger heller ikke skjul på, at det er motiverende at modtage prisen.

”Det forpligter os på at blive ved med at gøre det godt og mon ikke, det også forpligter internt – som prismodtager kan man jo ikke åbne vinduerne med radiatorerne tændt,” siger Benedikte Jørgensen.

Bag prisen ligger et værdisæt, som præger virksomhedens måde at agere på. Når man kan reduceres sit energiforbrug med 80 pct. pr. m2 og samtidig skåne miljøet for 1.300 tons CO2 pr. år giver det både mening for bundlinjen og stemmer overens med virksomhedens værdier.

”Som en del af Vindmølleindustrien og med de produkter, vi producerer, er det vigtigt at kunne vise ”eget hus” frem. Vi laver energirigtige løsninger, og det bør vores egen virksomhed afspejle. Vi vil gerne tage et medansvar for, at Danmark gør sig uafhængig af fossile brændsler”, siger Benedikte Jørgensen.

Gode råd fra Fiberline Composites
Se både på strøm- og varmeforbrug
Tjek at anlæg ikke modarbejder hinanden
Se på styring og samspil mellem varme- og kølesystemer
Husk at vedligeholde, skifte filtre etc. f.eks. på ventilationsanlæg

Fiberline Composites modtog i dag Energi- & miljøprisen på Hotel Nyborg Strand i forbindelse med konferencen Energiforum 2010. Det var Klimakommissionens formand Katherine Richardson, der overrakte prisen.

Det er den helt rigtige vej og nogle af de rigtige instrumenter klima og energiministeren på Regeringens vegne anviser i en ny redegørelse om forsyningssikkerheden i Danmark. Det eneste der nu mangler er de konkrete milepæle for, hvornår de enkelte skridt skal tages.

Regeringens nye redegørelse for forsyningssikkerheden i Danmark viser bl.a. at vi går fra en periode, hvor der blev produceret efter forbrug til nu, i højere grad at forbruge efter produktion. Det skyldes bl.a. fremtidens indpasning af store mængder vedvarende energi herunder vindkraft. Udfordringen er at få ændret forbruget af energi væk fra fossile brændsler over til el samtidig med at vi skal benytte mest mulig el fra vedvarende energi, når produktionen af el er størst.

”Hvis vi for alvor skal flytte danskerne forbrug så kræver det, at det bliver gennemsigtigt, hvornår det kan betale sig at forbruge og ikke forbruge energi. Det skal vi bruge de intelligente målere til,” siger Jan Hylleberg adm. direktør i Vindmølleindustrien og fortsætter,

”Den helt store adfærdsændring kommer dog først den dag at afgiften på el ændres, så den klimavenlige el ikke uretsmæssigt afgiftsbelægges hårdere i forhold til forbruget af olie, kul og gas. Skal danskerne ændre adfærd til fordel for energi fra vind, sol og halm må el-afgiften ændres.”

Det frie marked skal udvides
I rapporten slår Klima- og Energiministeriet fast, at der er et stort fokus på at styrke infrastrukturen og udbygge elnettet til nye lande og markeder. Vindmølleindustrien er helt enig.

”Det er en glædelig melding, at der skal fart på udbygningen af nettet til udlandet. I dag sælges den dansk producerede el på det frie nordiske marked. Hvis vi i fremtiden kunne udbrede det frie marked og hurtigere transportere den producerede el derhen, hvor der er mest brug for den, som oftest er syd for grænsen, vil vi også kunne indpasse meget større mængder vedvarende energi i energisystemet,” udtaler Jan Hylleberg.

Kommer der en havmølleplan?
I rapporten anslår regeringen, at der ligger et uudnyttet potentiale for havvindmøller på mere end 200 gange den kapacitet, der i dag er installeret. Teoretisk set, står der i rapporten, vil havvindmøller alene kunne dække det danske bruttoenergiforbrug.

”Der er et enormt potentiale i energien på havet, ligesom der er et enormt fokus fra elselskaberne i at udnytte det potentiale. Igen er der kun en ting der mangler; den konkrete plan for, hvad skal op hvornår. Hvor, hvornår og hvor meget vindkraft skal der installeres på havet frem mod 2020?” siger Jan Hylleberg

For yderligere information kontakt:
Adm. direktør Jan Serup Hylleberg på tlf.: 33 73 03 30 eller 40 33 44 45
Pressechef Rune Birk Nielsen, rbn@windpower.org, tlf.:  33 73 03 39 / 61 33 36 53
 

- Påstand: De danske forbrugere har betalt ågerpriser for den danske vindkraft.
- Fakta: De danske forbrugere har i gennemsnit over perioden fra 2004-2008 betalt ca. 1-3 pct. mere for at få ren strøm fra vindmøller i deres stikkontakt afhængig af om skatter og afgifter medregnes. Den danske industri har i gennemsnit betalt 3 pct. mere for at få strøm fra vindkraft.

- Påstand: Det er en myte, at Danmark får 20 pct. af sin elektricitet fra vindkraft. Danskerne får i virkeligheden kun gavn af 9,7 pct. af strømmen fra vindmøllerne.
- Fakta: De danske forbrugere fik i gennemsnit 20 pct. af deres strøm fra vindmøller over perioden fra 2004-2008. Kun 1 (læs én) pct. blev eksporteret til udlandet.

- Har CEPOS selv lavet rapporten?
- Fakta: Nej. Rapporten er lavet af konsulent Hugh Sharman fra konsulentfirmaet Incoteco (Oil and energy industry).

Læs hele rapporten; Danish Wind Power - Export and Cost (pdf)

Gennem en analyse af det danske energisystem og vindkrafts indvirkning på systemet, konkluderer forskerne og professorerne bag rapporten ”Danish Wind Power – Export and Cost”, at ca. 20 pct. af det danske elforbrug kommer fra vindkraft mens kun ca. 1 pct. bliver eksporteret.

”Forskerne bag rapporten har bekræftet, at det gennemgående er et udmærket energisystem vi har, hvor vi i Danmark har integreret 20 pct. vindkraft i elsystemet. Og de viser, at Danmark og det danske energisystem tjener som et godt eksempel for udlandet når det kommer til at integrere vindkraft,” siger jan Hylleberg adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Elektricitet i Danmark bliver handlet på det fælles frie nordiske marked NordPool Spot, hvor den producerede el handles til markedspris.

”Rapporten viser, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem, hvornår der produceres meget el fra vind og hvornår der eksporteres el til udlandet. Forskerne viser at der i forhold til eksport af el ikke er forskel på om der produceres el fra konventionelle kraftværker, decentrale kraftværker eller vind. Det er altid et spørgsmål om udbud og efterspørgsel om danskerne selv benytter alt den producerede el eller om noget af det sælges til udlandet. At det er markedet der som afgør, hvor den bedste pris på el opnås er grundlæggende et godt og sundt system,” siger Jan Hylleberg.

I rapporten slår forskerne og professorerne fast, at 20 pct. vindkraft i elsystemet i perioden fra 2004-2008 højest har øget prisen på el med mellem 1 og 3 pct. I 2008 var vindkraft oven i købet medvirkende til at presse prisen på el ned.

Læs hele rapporten; Danish wind Power - Export and Cost (pdf)

Det er en af konklusionerne i en ny rapport, som en række af landets fremmeste forskere og eksperter på energiområdet i Danmark har lavet. Ca. 20 pct. af det danske elforbrug kommer fra vindkraft, mens kun ca. 1 pct. bliver eksporteret/solgt til udlandet.

Sidste efterår lagde tænketanken CEPOS navn til en rapport, hvor de påstod, at vindkraft dels var dyrt for de danske forbruger og at langt størstedelen af produktionen i Danmark blev eksporteret eller foræret væk. Nu har en række forskere, professorer og energieksperter lavet et modsvar, hvor de så at sige piller forudsætninger, metode og konklusioner i CEPOS rapporten fra hinanden.

CEPOS har i deres rapport hævdet, at kun 5 pct. af elforbruget i 2006 i Danmark kom fra vindkraft og over de seneste fem år kun 9,7 pct.. Resten bliver eksporteret eller foræret væk til udlandet.

Forskerne bag den nye rapport skriver i deres rapport, at denne påstand er meget langt fra sandheden. I et normalt vindår kommer ca. 20 pct. af det danske elforbrug fra vindkraft. I 2008 var det 19,3 pct.

Samtidig, skriver forskerne bag rapporten, at det kun er ca. 1 pct. af den danske produktion, der går til eksport. Resten bliver forbrugt af de danske forbrugere.

CEPOS skriver i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af deres rapport, at ”det står udenfor diskussion, at vind udgør en stor del af den danske el-eksport. ”Det må formodes, at det ikke er en diskussion CEPOS har haft med gruppen af forskere, professorer og energieksperter bag den netop udkomne rapport, ”Danish Wind Power – Export and Cost”.

CEPOS hævder samtidig, at vindkraft er en teknologi, der, unødvendigt forstås, har været medvirkende til at gøre prisen på el dyrt for de danske forbrugere.

Igen svarer den samlede gruppe af forskere, at det er en påstand uden hold i virkeligheden. For at sikre, at 20 pct. af den samlede elproduktion kommer fra grøn vindkraft, er prisen på el i gennemsnit over perioden 2004-2008 øget med 1-3 pct. I 2008 var vindkraft medvirkende til at sænke prisen på el til glæde for de danske forbrugere.

Generelt, skriver forskerne, vidner CEPOS rapporten om en meget ringe forståelse af det danske energisystem og det frie nordiske elmarked.

Rapporten er udarbejdet af forskere, professorer og eksperter fra Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Copenhagen Business School ,Risø DTU, EMD International, Pöyry Energy Consulting og EA Energianalyse.

Læs rapporten: Danish Wind Power – Export and Cost (pdf)

Efter et hårdt år for beskæftigelsen i den danske vindmølleindustri i 2009, så tegner 2010 og de kommende år sig positivt. En aftagende finanskrise og de europæiske 2020 målsætninger vil igen stimulere markedet og de gode vækstvilkår for danske vindvirksomheder. 

Danske vindmølleproducenter gjorde sig i 2009 godt på det europæiske marked for offshore vindkraft. Konkret var 89,5 pct. af alle nye MW opsat i europæiske farvande af dansk fabrikat. For det samlede marked blegnede 2009 i forhold til 2008 grundet finanskrisen og den manglende investeringslyst, og året bød derfor på færre vindmøller rent antalsmæssigt.

”Vi har i 2009 kæmpet en sej kamp med finanskrisen, som har ført til en opbremsning af de europæiske markeder, men for året 2010 er vi optimistiske og vi forventer igen en svag vækst,” udtaler Vindmølleindustriens adm. direktør Jan Hylleberg.

Positiv håndgribelig fremtid
Det Nordeuropæiske offshore marked, der hovedsagligt vil blive supporteret fra de danske produktioner, er især interessant for de danske producenter og leverandører. Især Storbritannien og Tyskland har meget ambitiøse målsætninger for udbygningen med offshore vindkraft. Alene i Tyskland er der for nærværende planlagt 8.589 MW offshore mens der i Storbritannien allerede er påbegyndt installationen af knap 1.600 MW svarende til ca. tre gange den samlede danske kapacitet.

”Med de udbygningsplaner som vores nabomarkeder har fremlagt, så er det tydeligt, at vi som industri går en rigtig lys fremtid i møde, med særdeles attraktive vækstvilkår på nærmarkederne. Dette vil også have en afsmittende effekt på den danske beskæftigelse, ” konkluderer adm. direktør Jan Hylleberg.

Læs mere
Hårdt 2009 for industrien vendes til vækst i 2010
Læs notatet bag beskæftigelsesundersøgelsen (pdf)
EWEA's offshore rapport 

2009 var et hårdt år for vindmølleindustrien, der måtte sige farvel til godt 4000 medarbejdere - et fald på 15 pct. Industrien forventer i 2010 svag vækst på ca. 4 pct. og størstedelen af vindmølleindustrien forventer tocifrede vækstrater igen frem mod 2015.

I en foreløbig undersøgelse af beskæftigelsen ultimo 2009 blandt Vindmølleindustriens medlemmer, står det klart, at vindmølleindustrien blev hårdt ramt af den finansielle krise og opbremsningen af det europæiske marked for vindkraft efter de gode vækstår frem til og med 2008. Dog blev 2009 ikke helt så hårdt som industrien havde ventet.

”Jeg er faktisk glædeligt overrasket over tallene. Jeg havde frygtet, at vi skulle endnu længere ned, men nu viser industrien, at bunden er nået” kommenterer adm. direktør Jan Hylleberg på situationen.

Opruster til vækst
På baggrund af Vindmølleindustriens undersøgelse, så står det klart, at forventningerne til 2010 er positive. Blandt de adspurgte forventes en vækst i beskæftigelsen på ca. 4 pct. hvilket vil bringe den samlede danske beskæftigelse i vindrelaterede jobs til ca. 25.000. Dette er kun overgået af rekordåret 2008.

Komponentleverandører, rådgivere, transportfirmaer og andre leverandører i Vindmølleindustrien har ikke mistet troen på fremtiden. Knap halvdelen af de adspurgte forventer, at ansætte flere medarbejdere i 2010.

”2009 var et meget hårdt år for os, men det positive er, at virksomhederne har været hurtige til at skære til og at de stort set alle tilpassede omkostningerne sidste år. Virksomhederne er så at sige blevet trimmede til at imødekomme den vækst de fleste forventer allerede vil være på vej i år. Derfor glæder det mig, at vi nu ser ud til at få et fornuftigt 2010” udtaler adm. direktør Jan Hylleberg.

Nærmarkederne er afgørende
Med omkostningstrimmede virksomheder er den danske vindmølleindustri klar på den konkurrence, der i de kommende år vil finde sted på de nære europæiske markeder.

Læs mere
Den europæiske vækst og dansk beskæftigelse

Regeringen har netop fremlagt sit arbejdsprogram og visioner frem mod 2020. Grøn vækst er, ifølge regeringen, i høj grad et af redskaberne til at styre Danmark sikkert ud af krisen. Vindmølleindustrien deler regeringens syn på grønne investeringer som jobskabende.

”Regeringen ønsker at gøre Danmark til et grønt vækstlaboratorium ved at skabe de bedste rammer for, at vi kan udnytte vores særlige kompetencer. Jeg kunne næsten ikke være mere enig. Og samtidig ser jeg det som et signal om, at vindmølleindustriens vedvarende fokus på forskning, udvikling og demonstration er det helt rigtige, og at det også er et fokusområde, som vi skal styrke endnu mere i fremtiden,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien og fortsætter,

”Vi har alle muligheder for at give udviklingen mod et grønt vidensamfund et skub, sådan at vi kan skabe endnu flere grønne arbejdspladser i Danmark, og her er regeringens arbejdsprogram bestemt et godt skridt. Der mangler nogle konkrete initiativer til for alvor at sætte gang i udviklingen, men vindmølleindustrien har med de seneste års kraftige vækst og dermed øgede investeringer i Danmark vist, at grøn vækst og grønne initiativer er jobskabende - og at det er jobskabende for både højt- og lavtuddannede. Vi hjælper derfor gerne med at give regeringens visioner et konkret indhold.”

”Jeg noterer derudover med tilfredshed, at regeringen med planen bekræfter, at der skal gennemføres en fortsat udbygning af den vedvarende energi i Danmark, herunder også mere vind. En plan for dette frem mod 2020 hjælper vi også gerne med og håber, at Regeringen allerede til sommer afleverer en ambitiøs plan til EU, som anviser, hvordan denne udbygning ventes at foregå. Det vil være et meget stærkt signal at sende til de øvrige EU-lande men i særdeleshed til de virksomheder der skal investere i den nye danske kapacitet.

En forlængelse af afgiftsfritagelsen for el-biler er et af de fokusområder, som regeringen har beskrevet i det nye arbejdsprogram.

”Der er rigtig og fornuft skridt, og som statsministeren sagde i sin fremlæggelse, vil el-biler netop sikre en effektiv anvendelse af vindmøllestrømmen. En afgiftsfritagelse for el-biler er derfor et rigtigt godt udgangspunkt, hvis vi vil fremskynde danskernes lyst til at køre i eldrevne biler, og hvis vi vil udbygge den grønne vindenergi i Danmark, næste skridt bliver at få sat maksimalt skub i udskiftningen af oliefyret til fordel for eldrevne varmepumper.,” siger Jan Hylleberg.

Læs regeringens arbejdsprogram her

For yderligere information kontakt:
Adm. direktør Jan Serup Hylleberg på tlf.: 3373 0330 eller
pressechef Rune Birk Nielsen, rbn@windpower.org, tlf.:  3373 0339 / 6133 3653

Vindmølleindustrien ønsker det nye regeringshold velkommen. En af de fremmeste opgaver som det nye hold skal løfte, netop som rokaden har fundet sted, bliver at styre Danmark sikkert ud af krisen. 

Udbygningen af vidensamfundet er centralt for Danmark, og her er der god grund til at se på vindmølleindustriens potentiale som kriseknuser.

”Den danske vindmølleindustri har været ledende på et internationalt marked i vækst. Det er en position vi skal værne om, og det er både i samfundets og industriens interesse, at den danske vindmølleindustris rolle i den globale verden styrkes. Jeg er sikker på, at det nye hold vil fastholde og udbygge fokus på forskning og udvikling, test og demonstration for netop at fastholde de attraktive vidensarbejdspladser i Danmark,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien. ”Gør vi det rigtigt, kan vores industri i årene, der kommer, sikre både nye jobs og øget eksport”.

Markedet for vedvarende energi er i kraftig vækst globalt med vindkraft som den kraftigst voksende teknologi - ikke mindst i EU. Industrien forventer fortsat pæne vækstrater i tiden frem mod 2020 og med Danmarks position på markedet, ser Vindmølleindustrien alt god grund til at fremme udviklingsmulighederne i Danmark, så de kommende års vækst fører til arbejdspladser og øget eksport til glæde for Danmark og danskerne.

”Danmark har alle gode grunde til at satse på vind som kriseknuser, og jeg er overbevist om, at vi i samarbejde med regeringen kan finde nye veje til at styrke Danmarks rolle som globalt kompetencecenter for vindkraft,” afslutter Jan Hylleberg.

Henrik Svanholm beder mig i sit indlæg 3. februar om en uddybning af grundlaget for valget af Østerild som nyt testcenter for store vindmøller. Vindmølleindustrien har gennem mange år haft et stort behov for at teste prototyper, som ikke har kunnet dækkes fuldt ud i Danmark.

AF JAN HYLLEBERG, adm. direktør, Vindmølleindustrien

Vi har derfor efterspurgt et område, hvor der er gode vindforhold, langt til nærmeste nabo og plads til etablering af et større antal møller.

Der er i forbindelse med dette arbejde foretaget screeninger af samtlige private og offentlige arealer i Danmark for at finde større områder, hvor vindforholdene muliggør test af prototyper, og med god afstand til den nærmeste nabo.

Der er blevet gennemgået en række områder både ved hjælp af kortgennemgang og konkrete besøg på udvalgte steder. Denne gennemgang er foretaget i dialog med de respektive myndigheder samt Risø DTU og har været baseret på de kriterier, der på forhånd var opstillet. På det grundlag er Østerild udpeget som værende det bedst egnede, de forskellige kriterier in mente.

Afventer høringen
Det har gennem processen været vindmølleindustriens holdning, at det i videst muligt omfang fortsat skal være muligt at benytte de eksisterende landbrugsarealer og have adgang til naturen i området.

Vi har gjort opmærksom på, at selve testområdet også vil være et arbejdsområde, hvor der af og til i korte perioder foretages store løft med kraner eller anvendes andre maskiner, hvor det af sikkerhedsmæssige hensyn er nødvendigt at begrænse eller helt lukke adgangen.

Vilkårene for adgang til området og den forudgående proces for beslutningen om Østerild er gennemgået i VVM’en, som er i høring frem til 5. marts. Det er i høringsfasen muligt at komme med forslag og kommentarer til materialet, og vi afventer nu resultatet af høringen. Det er Vindmølleindustriens håb, at projektet realiseres, samtidig med at der tages størst muligt hensyn til borgere og natur i området.

Vi har ingen interesse i, at området permanent lukkes for offentligheden, som Henrik Svanholm skriver. Ej heller ønsker vi at jævne sandklitter. Det, der giver problemer for Østerilds kvalitet som testcenter, er dele af skoven, som skaber en for stærk og uforudsigelig turbulens til at give den rigtige kvalitet af målinger i test.

Derfor er det nødvendigt, at noget af denne skov fældes. Alle involverede parter ønsker at fælde mindst muligt skov, og det vurderes fortsat, hvordan omfanget af skovfældning minimeres.

Bragt i Børsen, fredag 19. februar 2010

Siden klimatopmødet har amerikanerne for alvor fået øjnene op for danske løsninger til integration af vedvarende energi og særligt vindkraft. I samarbejde med Klimakonsortiet og Energinet.dk har Vindmølleindustrien derfor arrangeret et firedages seminar med fokus på, hvordan danske og europæiske erfaringer med integration af vedvarende energi kan anvendes i en amerikansk kontekst.

”Vindkraftpotentialet er stort i USA, og det er den amerikanske interesse for den danske vindkraft-case også,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien. ”Amerikanerne efterspørger erfaringer og teknologiske løsninger, og her kan vi inspirere til at vælge fornuftige løsninger ved at vise danske kompetencer frem”.

Seminaret blev skudt i gang i dag med en sejltur til Middelgrunden, hvor mere end 20 nøglespillere fra den amerikanske energisektor deltog. Sejlturen ud til de 20 stk. 2 MW vindmøller gav de amerikanske deltagere en hands-on oplevelse af, hvordan vindkraft virker på havet.

Gennem en række præsentationer, workshops og ekskursioner får deltagerne i seminaret unik mulighed for at få indsigt i en række centrale, strategiske aspekter ved implementeringen af et sikkert og intelligent forsyningsnet. Deltagerne vil videre beskæftige sig med, hvordan markedet for elektricitet kan indrettes, så klimahensyn og målsætninger for vedvarende energi ikke går ud over forsyningssikkerheden. 

”I Danmark har vi vist, hvordan vi kan integrere 20 pct. vind i elsystemet. Det har inspireret amerikanerne til at undersøge den danske vind-case, og jeg er sikker på, de kan bruge vores erfaringer hjemme til at udbygge med vind og drage nytte af de danske kompetencer,” siger jan Hylleberg.

For at sikre, at erfaringerne fra den europæiske kontekst bedst kan anvendes i forbindelse med de amerikanske udfordringer på området, deltager en stribe amerikanske co-chairs i seminaret, herunder bl.a. Leon Sijbers, Business Manager Smart Grid Europe ved GE.

Seminaret varer frem til og med på torsdag og er arrangeret af Klimakonsortiet i samarbejde med Vindmølleindustrien og Energinet.dk.

Mandag eftermiddag bød på en sejltur til Middelgrunden offshore park for de mere end 20 amerikanere, der er kommet til Danmark for at se og lære om den danske vind-case i et seminar, der varer frem til torsdag.

”De amerikanere, som er kommet til Danmark, er med til at bestemme, hvilke politikker der skal gennemføres i de enkelte stater,” fortæller Finn Mortensen, direktør i Klimakonsortiet. ”Vi kan inspirere dem til at vælge de rigtige løsninger og samtidig vise de danske leverandørers kompetencer frem.”

Selvom vi kun er fem mio. indbyggere i Danmark, er deltagerne imponerede over vores helhedstænkning inden for elektricitet. Formiddagen havde de amerikanske gæster tilbragt på Avedøreværket og i løbet af de fire dage, som seminaret varer, vil de blive introduceret for danske løsninger inden for både elproduktion, distribution og forbrug.

”Vi er her både for at studere de danske politikker og teknologier, ” forklarer Mark Spitzer fra The Federal Energy Regulatory Commission i USA.” Vi er meget interesserede i at se, hvordan det kan lykkes at skabe et konkurrencedygtigt marked for elektricitet, hvor det giver økonomisk mening at bygge andet end kul- og atomkraftværker.”

Et programpunkt i seminaret, som flere af deltagerne ser frem til, er det danske forsøg med elbiler. ”Elbiler vil kunne rykke ved efterspørgslen på el og dermed også på marginalerne ved at investere i vedvarende energi,” siger Mark Spitzer og afslutter: ”Danmark har skabt en succes med vindkraft og har i mange år været ledende. Nu hvor vi amerikanere får øjnene op for elsektorens bidrag til forurening, er danske løsninger meget spændende at se på.”

Nu er tilmeldingen åben til Vindmølleindustriens årsmøde og generalforsamling 2010.

Årsmødet og generalforsamlingen foregår den 25. marts 2010 fra kl. 9.30-18.00 på Hotel Scandic i København. Temaet for dette årsmøde er, Vindmølleindustrien som kriseknuser.

Som noget nyt inviterer vi samtidig til en gratis sejltur ud til havvindmølleparken Lillgrund. Det foregår dagen før årsmødet, atlså den 24. marts (gælder kun for Vindmølleindustriens medlemmer).

Du kan læse det foreløbige program her

Tilmelding til årsmøde, generalforsamling og sejltur her

Vi danskere har en tendens til at udråbe os selv til verdensmestre i alt muligt. Hvis vores kollektive kåring af os selv som verdens bedste fører til selvtilstrækkelighed, så sløves vores sanser og det er nok det farligste, som kan ske for en verdensmester.

Økolariet i Vejle formår at holde balancen  i sin nye udstilling ”Verdensmester i Vind”. Når det gælder vindkraft og vindkraftteknologi, så er det sandt, at vi bestemt er i verdenseliten. Og det fejrer Økolariet. Men ligesom i sportens verden, så kommer man ikke sovende til at blive verdensmester. Og man holder sig kun på toppen, hvis man skærper sit talent hele tiden.

Det er med den hensigt, at Økolariet har taget initiativ til denne udstilling, der er udviklet i samarbejde med Vestas og Vindmølleindustrien. ”Verdensmester i Vind” har til hensigt at oplyse og skabe interesse hos børn, unge og deres forældre for vindkraft forstået som et meget bredt fagfelt: ingeniører, maskinmestre, elektrikere, økonomer, byplanlæggere, etc. Listen er lang, og det afspejler udstillingen.

Udstillingen blev åbnet fredag d. 12. Februar af Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) med god hjælp fra 6a fra Gauerslund Skole. Udstillingen løber frem til udgangen af august 2010.

Læs mere her

Sidste år steg installationen af vindmøller globalt med mere end 31 pct. og 2009 blev derfor endnu et rekordår for Vindmølleindustrien. Det viser en ny opgørelse af den globale vindkraftorganisation GWEC.

I 2009 steg antallet af MW med mere end 37 GW og bragte derfor den samlede globale kapacitet op på tæt ved 158 GW. Det er en stigning på mere end 31 pct. i forhold til 2008.

Det var især Kina der trak væksten ved at installere ca. 13.000 MW, hvilket svarer til en stigning på i alt 34,7 pct. I Kina er der i dag installeret mere end 25.000 MW og er dermed nr. tre på listen over de lande der har flest MW installeret.

Helt i front er fortsat USA med mere end 35 GW efterfulgt af Tyskland med knap 26 GW og Kina med 25 GW.

I Danmark blev der sidste år installeret i alt 350 MW. På land blev der installeret 113 MW og på havet blev der installeret i alt 237 MW

Dermed er der i alt installeret 3.480 MW i Danmark.

Figurer og grafer bag den globale statistik (pdf)

Statistik om det danske marked

Stop nummer to på vindmølleindustriens regions-turné bliver hos kk-electronic i Region Midtjylland. Igen, vil temaet for mødet omhandle et forbedret grundlag for regional udvikling og vækst samt et øget samarbejde mellem vindvirksomheder og regioner.

Ovenpå Vindmølleindustriens første succesfulde møde i Region Syddanmark fortsætter turnéen videre til Region Midtjylland. Især den globale finansielle krise er baggrund for Vindmølleindustriens regions-turné, da den har medført en endnu skarpere konkurrence for danske vindvirksomheder, idet flere lande nu satser målrettet på at etablere deres egen vækstindustri med fokus på vedvarende energi. Det betyder, at mange virksomheder både bliver presset for at flytte egne investeringer og arbejdspladser til andre lande samtidig med, at der kommer nye konkurrenter på banen.

”Det betyder, at vi i Danmark skal ’løbe endnu hurtigere’, når vi udvikler næste generations teknologi og dermed de forsknings- og udviklingsvilkår, som er nødvendige for virksomhederne. Det kalder på en meget tæt dialog med politikerne både lokalt, regionalt og nationalt.” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

På mødet vil virksomhederne få mulighed for at forklare, hvilke udviklingsmuligheder de har behov for, når de skal kunne modstå global konkurrence, mens regionerne kan fortælle om deres muligheder for at støtte op om virksomhedernes fremtidige udvikling til gavn for regionen.

Udfordringerne og mulighederne for vindmølleindustrien vil blive diskuteret blandt et bredt udsnit af deltagere. Til mødet er inviteret, regionsrådspolitikere, folketingsmedlemmer fra Region Midtjylland, Vindmølleindustriens medlemmer samt andre interessenter.

Mødet bliver afholdt 9. marts 2010 i Ikast.

Læs mere
Om erhvervsudviklingsmødet samt tilmelding
Om det første møde, afholdt i Region Syddanmark, d. 28. januar. Yderligere information og download af præsentationer kan findes her

I Region Syddanmark er energiområdet udpeget som et af de særlige forretningsområder, som regionen prioriterer særlig højt i fremtiden. I et interview med Megawatt News fortæller Regionsrådsformand Carl Holst kort om hvordan regionen medvirker til at skabe regional vækst indenfor energiområdet.

Region Syddanmark har med en 2-årig handlingsplan blandt andet fokus på energi som en vigtig faktor for fremtidens erhvervsudvikling. Carl Holst forklarer, at der bag handlingsplanen ”Omstilling til højere vækst” ligger et øget fokus på især offshore vindkraft og teknologier til energieffektiviseringer.

Syddansk Vækstforum støttede i 2009 et bredt spektrum af perspektivrige udviklingsprojekter. ”Et af projekterne var offshore-projektet ”Energi på Havet”, som vi støttede med 27 mio. kr. Her er der tale om en stor ambitiøs satsning på tværs af offshore-branchen, som både vil fokusere på udvikling af offshore, olie & gas ligesom offshore vindbranchen vil få tilført ny viden, der understøtter udviklingen” udtaler Carl Holst.

Svaret er klynger
”Projektet er en klyngeindsats med godt 50 parter. Netop klyngesamarbejder vægter vi højt i regionen, da klyngesamarbejde er et klart bevis på, at det betaler sig at arbejde sammen. Det gør vi, fordi klyngesamarbejder har en bedre indtjening end virksomheder, der ikke indgår i klyngesamarbejder”, understreger Carl Holst.

Denne erfaring er blandt andet sikret gennem det nationale klyngesekretariat, kaldet RegX. Her er fokus rettet mod at udvikle spirende klynger og på sigt være med til at skabe flere arbejdspladser i regionen.

”I kraft af regionens styrkeposition indenfor teknologier til energieffektivisering har Region Syddanmark understøttet etableringen af en energieffektiviseringsklynge: Lean Energy Denmark. Lean Energy Denmark er en alliance af virksomheder, viden og myndigheder, der anvender, udvikler og markedsfører omkostningseffektive og intelligente energieffektiviseringsløsninger. Lean Energy Danmark skal være den nationale anerkendte klynge for intelligent energieffektivisering og - innovation”, konkluderer Carl Holst.

Forum for Danmark som førende nation for grøn energi
Da Vindmølleindustrien og Region Syddanmark d. 28 januar holdt gå-hjem-møde om erhvervsudviklingen i regionen blev ” Alliancen for Grøn Offshore Energi” fremhævet. Alliancen er etableret med det overordnede mål at sikre, at Danmark også i fremtiden er en førende nation for grøn offshore energi. Det er intentionen at alliancen jævnligt skal samle alle relevante forsknings- og innovationsaktiviteter indenfor grøn offshore energi - dvs. alle relevante interessenter, som har offentlig, erhvervsmæssig eller branchemæssig indsigt, kompetence og erfaring med at styrke den virksomhedsrettede grønne innovation.

Læs mere
Carl Holst
Kommende møde i Region Midtjylland

Det gik ikke som vi havde håbet på Klimatopmødet. Vi fik ikke den store forkromede aftale Men heldigvis fik vi så meget andet.

Jeg tror de fleste af os havde sat næsen op efter, at klimatopmødet i Bella Centret skulle sluttes af med brede smil, store skåltaler og lykønskninger. Sådan gik det ikke. De mange udenlandske stats-og regeringschefer havde ikke den fornødne politiske vilje med i kufferten til København. Desværre.

TIL GENGÆLD FIK vi så meget andet. I tiden op til topmødet fulgte en stærk international eksponering af danske energiteknologiske løsninger. Ikke mindst eksponering af vindkraft. Da var det naturligvis rart at kunne fortælle, at der i 2009 nu igen sker lidt på det danske marked. Ikke mindst offshore markedet, hvor vi nu kan se, at den længe ventede europæiske vækst tager sit afsæt.

VI HAR KUNNET glæde os over færdiggørelsen af to danske offshore vindmølleparker samt en vækst på det europæiske marked ulig tidligere år. I 2009 blev 577MW installeret, hvilket er en vækst på 58 pct. Aldrig tidligere er der sat så meget vindkrat op i de europæiske farvande.

SET MED DANSKE øjne er der især grund til begejstring. De to nye danske havvindmølleparker Horns Rev II og Sprogømøllerne leverer grøn strøm til mere end 215.000 danske husstande og bidrager dermed til, at danskerne tager endnu et skridt mod en fossilfri og grønnere hverdag.

SET MED INDUSTRIENS, ja og samfundets, øjne er der ligeledes grund til begejstring.
De to danske vindmølleproducenter Siemens Wind Power og Vestas Wind Systems leverede tilsammen 89,5 procent af de nye europæiske MW. De danske producenter og med dem de danske leverandører sidder med andre ord massivt på det nye spændende offshore marked.

NÅR VI SER på de udbygningsplaner, vores nabolande og nærmarkeder allerede har formuleret på både kort og lang sigt, er der god grund til optimisme. Alene i 2010 forventer vi, at det europæiske marked vil forøges med ca. 75 pct. til mere end 1000 MW og i 2020 kan vi forvente, at kapaciteten forøges med mellem 40 og 55 GW.

DER ER MED andre ord et kæmpe potentiale for de, der forstår at udnytte de muligheder, som de kraftigst voksende markeder bærer med sig. Jeg ser naturligvis helst, at det bliver den danske vindmølleindustri, der med vores nuværende teknologiske forspring får stor andel i de nye markeder.

DERFOR ER VI netop nu i gang med at afholde en række erhvervsregionale møder, hvor vi i tæt samarbejde mellem virksomheder og regioner kan udvikle industriens vilkår, så vi er endnu bedre rustet til fremtiden. En ting er sikkert: Vi får travlt i den danske offshoreindustri i de kommende år. Og hvis vi hele tiden sikrer virksomhederne de bedste udviklingsmuligheder og udnytter de muligheder vi har i Danmark, kan det blive en stor forretning til glæde for de danske virksomheder og det danske samfund. 

Af adm. direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg.

Bragt i Erhvervsbladet d.1. februar 2010.

Hvis vi fortsat skal udvikle og udbygge vindmølleindustrien i Danmark, er det en forudsætning, at industrien har adgang til at teste og afprøve den nyeste teknologi i Danmark. Industrien kan i dag udelukkende teste nye møller og teknologi ét sted i landet - på den nationale prøvestation ved Høvsøre i Lemvig Kommune. Derfor er behovet for et nyt testcenter for vindmøller akut.

Da prøvestationen ved Høvsøre blev vedtaget tilbage i 2000, blev der årligt sat ca. 3.760 MW op globalt.
Den danske industri havde ca. 16.000 ansatte, og den eksporterede for 10,1 mia. kr. om året. I dag 10 år senere er den danske vindmølleindustri stadig blandt verdens førende - men på et voksende marked med et stigende antal konkurrenter. Sidste år blev der installeret 27.051 MW. Altså mere end syv gange så meget som i 2000. Eksporten fra Danmark er mere end firedoblet til i alt 42 mia.
kr., og antallet af ansatte er vokset til ca. 25.000 i dag - på trods af den aktuelle finanskrise.

Der et stort behov for at kunne afprøve nye vindmøller under bedst mulige vilkår, og det særegne ved Østerild er, at det er et af de eneste steder i landet, hvor de nødvendige forhold, god vind, plads og få naboer, er til stede. Da Danmark har en høj befolkningstæthed, er det meget svært at finde andre områder til brug for vores testbehov end Østerild. Vi havde håbet på plads til 10 testmøller, men har måttet acceptere, at vi kun kunne finde plads til syv.

Afgørende for industrien
Adgang til afprøvning og demonstration af nye prototyper er et altafgørende parameter og en vigtig del af grundlaget for den fortsatte eksport af vindmøller og dermed beskæftigelse i den danske vindmølleindustri.

Nye mølletyper skal kunne opstilles og afprøves så tæt på virksomhedernes udviklingsenheder som muligt. Testcentret i Østerild og rammerne i Thy er derfor meget vigtige for industrien.

Det nye testcenter vil få afgørende betydning for udviklingen af den danske vindmølleindustri, de danske arbejdspladser og dermed den danske eksport af energiteknologi.

Forskning, udvikling og det at kunne teste sine produkter bliver - og er - et af de vigtigste konkurrenceparametre. Forskning og udvikling er en af forudsætningerne for at fastholde danske arbejdspladser og den brede værdikæde af virksomheder i den danske vindmølleindustri fra fabrikant over komponentleverandører, rådgivere, transportører til energiselskaber.
Her er testcentret ved Østerild af national vigtighed.

Hånd i hånd
At der samtidig ved placeringen af testcentret ved Østerild skal tages hensyn til naturen og naboerne, er vi enige i, og vi mener, at vindmøller og natur sagtens kan gå hånd i hånd. Vi vil ved placeringen af mølleren ved Østerild tage hensyn til naturen og f. eks.
kun fælde den skov, der er nødvendig.

Danmark er førende på vindområdet, herunder også i at tage de hensyn, der skal til, for at natur og vedvarende energiudvikling kan fungere sammen. Det viser bl. a. den udarbejdede VVM og den ændrede opstilling i forhold til den først præsenterede på Østerild.

Jeg håber på, at vi på baggrund af den gennemførte høring af VVM-undersøgelsen kan foretage de sidste justeringer af projektet, så det kan gennemføres med færrest mulige gener for både naboer, vildt og natur i øvrigt.

Af adm. direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg.

Bragt i Jyllands-Posten d. 28. januar 2010.

Med Vindmølleindustriens adm. direktør Jan Hyllebergs ord: ”… i 2009 har vi også lært betydningen af finanskrise og global recession”, var stemningen ved det regionale paneldebatmøde i Region Syddanmark sat. Vindmølleindustrien og Region Syddanmark satte 28. januar 2010 en række Regions- og Folketingspolitikere i stævne sammen med lokale vindvirksomheder, for at diskutere branchens vækstpotentiale.

Vindmølleindustrien har grundlæggende et enormt vækstpotentiale, men den globale finansielle situation har medført en række udfordringer for industrien. Vært for mødet, Richard Bevan, Vicepresident LM Glasfiber, sagde: ”Vi har set et globalt skifte i vores marked og i de kunder vi betjener. Det har givet vores virksomhed meget store udfordringer, og derfor glæder det mig, at vi i dag har denne regionale diskussion, for der er meget vi kan gøre regionalt for sikre arbejdspladser.

En samlet branche
Ved mødet blev der ført en livlig og konstruktiv debat mellem de 65 deltagere, og deltagerne blev under dette forløb hurtigt enige om at der i Syddanmark er en særlig kompetence inden for vedvarende energi og særligt offshore vind. Flere af deltagerne lagde vægt på at regionens sikre veje er ideelle, hvad angår høje og tunge mølletransporter til havnene.

Politisk opbakning
Mikkel Hemmingsen, Region Syddanmarks udviklingsdirektør fortalte om regionens mange satsninger for at støtte omstilling og udvikling af regionens virksomheder med gode vækstpotentialer. Særlig interesse samlede sig om planerne med at stifte Alliancen for Grønne Offshore Energi, hvis hovedformål vil være at hjælpe virksomheder indenfor grønne offshore energier med at søge midler fra EU.

Fremtidige møder
Adm. direktør Jan Hylleberg udtrykte til sidst på mødet sin tilfredshed med fremmødet og glæde over samarbejdet med Region Syddanmark.
Vindmølleindustrien arbejder på at opsætte lignende møder i de resterende regioner. Møderne vil blive annonceret løbende gennem 2010. Fokus på de kommende møder vil ligeledes være på industriens udfordringer og muligheder.

Læs mere
Præsentationerne fra mødet 

USA formåede i 2009 at sætte endnu en rekord i installeret vindkraft. Knap 10.000 MW vindenergi blev opstillet i USA i det forgangne år, og dermed er der nu ”vind nok” til at forsyne 9,7 millioner hjem med grøn strøm.

Den amerikanske vindorganisation, AWEA, har offentliggjort sin årlige rapport for udbygningen på det amerikanske marked. Den viser, at vindkraftkapaciteten nu er vokset til over 35.000 MW, og dermed står vindenergien for tæt ved 2 pct. af den samlede elforsyning i USA.

Forsyningssikkerhed og meget svingende energipriser i USA har været et tema længe, og AWEA er derfor meget tilfredse med den kraftige udbygning i kapacitet i 2009.

Fremtiden er stadig usikker
På trods af et forrygende 2009 frygter AWEA dog for væksten i 2010, da der endnu ikke er fastlagt langsigtede politiske mål for udbygningen. Derfor appellerer AWEA den amerikanske administration til vedtagelse af en konkret national RES ordning (Renewable Electricity Standard), men den lader vente på sig.

Klimagevinsterne er til at tage at føle på
Den amerikanske vindmølle-flåde fortrænger estimeret 62 millioner tons CO2 årligt, hvilket svarer til at fjerne 10,5 millioner biler fra vejene. Derudover sparer man ca. 91 milliarder liter vand årligt, som konventionelle kraftværker ville have brugt til køl eller damp.

Læs mere
AWEA
AWEA's 4. kvartal rapport her (pdf)

Torsdag den 28. januar afholder Region Syddanmark og Vindmølleindustrien et regionalt møde om fremtidens erhvervsudvikling. Virksomheder, regionalt valgte Folketingspolitikere, medlemmer af Regionsrådet samt andre interesserede sætter sammen fokus på, hvordan den globale konkurrence og finanskrisen skal imødegås.

Gå-hjem-mødet skal give deltagerne mulighed for at diskutere, hvordan virksomheder og region sammen skaber de bedste rammer for erhvervsudvikling og vækst. Mødet tager udgangspunkt i en række korte indlæg fra Vindmølleindustrien, BTM Consult, LM Glasfiber, Region Syddanmark samt Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Mange virksomheder i vindmølleindustrien har en dansk base for udvikling og vækst på globalt plan – derfor er netop vindmølleindustrien i Danmark et vigtigt grundlag for regional vækst. Gennem et integreret samspil mellem regioner og virksomheder kan bedre erhvervsudviklingsmuligheder skabes.
 
Derfor er dette det første af en række møder, som Vindmølleindustrien afholder i samarbejde med regionerne. Virksomhederne får mulighed for at forklare, hvilke udviklingsmuligheder de har behov for, når de skal kunne modstå global konkurrence, mens regionerne kan fortælle om deres muligheder for at støtte op om virksomhedernes fremtidige udvikling til gavn for regionen.

Læs mere
Vindmølleindustrien vil bidrage til regional udvikling

Sidste år blev der installeret i alt 97 MW vindmøller på land. Ikke siden 2002 er der sat så mange møller op på land. I brancheorganisationen Vindmølleindustrien ser man med glæde på udviklingen.

I løbet af 2009 blev der i alt installeret 97 MW vindmøller på land og 237 MW på havet. Samtidig er der taget 32 MW ned på land i 2009. I Vindmølleindustrien er man meget begejstret for den udvikling.

”De nye tal viser, at nogle af de politiske initiativer, der er taget for at få gang i opsætningen af vindmøller, nu begynder at virke. Samtidig er kommunerne så småt ved at finde deres rolle i vindmølleplanlægningen efter de har overtaget ansvaret fra amterne. Derfor tror jeg også vi kan forvente, at udbygningen vil fortsætte i 2010 og de kommende år. Interessen for at opføre vindmølleparker i Danmark er i den grad til stede,” siger Jan Hylleberg.

I dag udgør vindkraft ca. 20 pct. af det samlede elforbrug i Danmark, men Vindmølleindustrien har tidligere vist, hvordan 50 pct. vindkraft i 2020 er muligt. Det vil bl.a. kræve en årlig udbygning på ca. 160 MW på land frem til 2015.

”Der er grund til at glæde sig over udviklingen i 2009, for det var et godt år set i forhold til de seneste år. Men vi kan også se, at der er et stykke fra de 97 MW der blev installeret i 2009 til de i gennemsnit 160 MW vi skal op på for at sikre en langsigtet udvikling af det danske vindmøllemarked,” udtaler Jan Hylleberg som samtidig efterlyser en politisk afklaring af, hvor meget vindkraft der skal op i årene frem til 2020.

”En af de knapper som politikerne kan skrue på for styrke udbygningen af vindkraft i Danmark og styrke det danske udstillingsvindue, hvor industrien kan fremvise den nyeste teknologi, er ved en ambitiøs opfyldelse af de nationale handlingsplaner, der skal afleveres til EU til sommer. Handlingsplanen skal beskrive, hvordan Danmark vil udbygge med vedvarende energi frem til 2020 og er derfor et vigtigt redskab hen imod at sikre en langsigtet planlægning med vindkraft lokalt i kommunerne,” siger Jan Hylleberg.

De i alt 5.082 møller der i dag er installeret i Danmark producerede i 2009 grøn el svarende til i alt 1,7 mio. danske husstandes gennemsnitlige forbrug.

Læs mere
Fakta om de danske vindmøller 2009
Det danske marked i tal og grafer

Vindmølleindustrien afholder i de kommende måneder erhvervsudviklingsmøder sammen med de danske regioner. Målet er at fremme samarbejdet mellem danske vindvirksomheder og regionerne og dermed i fællesskab skabe et bedre grundlag for regional udvikling og vækst.

”Vindmølleindustrien har i en længere årrække været en vækst industri, og det betyder, at virksomhederne i vindbranchen er med til at skabe lokal og regional vækst i Danmark, når de producerer, bygger forsknings- og udviklingsfaciliteter og ansætter medarbejdere,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

”Virksomheder i Vindmølleindustrien har som regel en dansk base for udvikling og vækst i et globalt marked. Mange virksomheder i vindmølleindustrien samarbejder desuden bredt med uddannelsesinstitutioner, andre virksomheder i og uden for branchen, hvilket stiller de danske virksomheder godt i den globale konkurrence. Det er en sund udvikling vi skal fortsætte. ”

”Et tættere samarbejde med regionerne kan lede til en endnu bedre erhvervsudvikling og vækst i de enkelte regioner til alles bedste. Det er vigtigt, at virksomhederne kan kommunikere deres udfordringer ved at stå i en global konkurrencesituation direkte til politikerne i regionerne. Det øger muligheden for at finde fælles løsninger, så virksomhederne får optimale udviklingsbetingelser, og regionerne kan fastholde de attraktive investeringer og arbejdspladser,” pointerer Jan Hylleberg.

Finanskrisen har medført en endnu skarpere konkurrence for virksomhederne, idet flere lande nu satser målrettet på at etablere sin egen vækstindustri med fokus på vedvarende energi. Det betyder, at mange virksomheder både bliver presset for at flytte egne investeringer og arbejdspladser til andre lande samtidig med, at der kommer nye konkurrenter på banen.

”Det betyder, at vi i Danmark skal ”løbe endnu hurtigere”, når vi udvikler næste genrations teknologi og dermed de forsknings- og udviklingsvilkår, som er nødvendige for virksomhederne. Det kalder på en meget tæt dialog med politikerne både lokalt, regionalt og nationalt.”

Vindmølleindustrien beskæftigede i 2008 godt 28.000 personer i Danmark, mens tallet er faldet til ca. 25.000 under finanskrisen.
”I dag er der noget, der tyder på, at beskæftigelsen er stabiliseret, og vi håber på, at beskæftigelsen i løbet af 2010 kan øges igen. Visse virksomheder er ved at ansætte nye medarbejdere, og Siemens Wind Power er et eksempel på denne udvikling,” slutter Jan Hylleberg.

I 2008 eksporterede Vindmølleindustrien i Danmark for i alt ca. 42. mia. kr.

Læs mere
Region Syddanmark møder vindmølleindustrien

Her er tallene for, hvor meget der er installeret i Danmark i 2009 og hvor meget der taget ned til lands og til vands.

Onshore
Opstillet på land:                        97 MW (52 stk.)
Nedtaget på land:                      32 MW (153 stk.)

Offshore
Opstillet på havet:                     237 MW (100 stk.)
Nedtaget på havet:                   0 MW

I alt er der ved udgangen af 2009 installeret 3.412 MW, heraf. 2.804 MW på land og 609 MW til havs.

I alt er der ved udgangen af 2009 installeret 5.082 vindmøller fordelt på 4.789 på land og 293 til havs.

De 3.412 MW producerede i 2009 i alt 6.654 GWh, hvilket svarer til i gennemsnit ca. 1,7 mio. husstandes årlige forbrug.

Det danske marked i tal og grafer

Kilde: Energistyrelsens stamdataregister

Et enigt Folketing har netop vedtaget en ny grøn fond til omstilling og erhvervsmæssig fornyelse med i alt 760 mio. kr. over tre år. I Vindmølleindustrien ser man med meget stor tilfredshed på oprettelsen af den ny fond og ser frem til, at en bestyrelse bliver nedsat så midlerne kan komme ud og arbejde i konkrete projekter.

”Vi har igennem det seneste års tid set en række virksomheder skære ned i antallet af medarbejdere på grund af manglende efterspørgsel. Derfor er jeg meget tilfreds med at Folketinget har set med stor alvor på den udfordring finanskrisen har haft for virksomhedernes udvikling og vedtaget den grønne fond, der netop skal styrke virksomhedernes muligheder indenfor grøn teknologiudvikling,” siger Jan Hylleberg.

Lindø Offshroe Renewable Center er et af flere konkrete initiativer som målrettet vil styrke de danske virksomheders muligheder for at komme først med fremtidens teknologiske løsninger. En gruppe af virksomheder indenfor dansk offshore industri går målrettet efter at udnytte de muligheder, der er opstået på Lindø som følge af lukningen af skibsværftet, så Danmark kan tage del i det store offshore potentiale.

I den grønne fond er der bl.a. afsat penge til omstilling i hårdt ramte områder med henblik på at understøtte lokalt og regionalt forankrede projekter.

”Vi skal blive bedre til at omstille os for at imødekomme de udfordringer som globaliseringen og ikke mindst finanskrisen medfører. Virksomhederne skal være omstillingsparate, men samtidig skal vi være i stand til at give et strategisk og industripolitisk svar på de erhvervs- og vækstmuligheder virksomhederne har behov for . Danmark er et vidensamfund og det skal vi udnytte. LORC er et af de initiativer der skal til for at understøtte den fortsatte udvikling af den danske vindmølleindustri som en af verdens absolut førende kompetencecentre på vind. Den position er meget værd for Danmark i forhold til investeringer og arbejdspladser vi har fremtiden foran os og ikke bag os,” siger Jan Hylleberg.

Efterspørgslen på energi vil stige markant i de kommende år. Eksperter forventer, at alene på vindkraftområdet er en tyvedobling af kapaciteten globalt i løbet af de næste tyve år ikke urealistisk. Her vil især offshore vindkraft stå for en meget stor andel af udbygningen, når det gælder Nordeuropa. Det åbner op for et meget stort erhvervspotentiale – ikke mindst for de danske virksomheder, der i dag har en stærk position på det globale vindmarked.

”I Danmark har vi historisk haft et teknologisk forspring indenfor vindkraft og ikke mindst offshore vindkraft. Men vi bliver pustet i nakken af nogle af vores nabolande, der ligeledes har set det store erhvervspotentiale. Vi skal derfor turde satse sådan, vi også i morgen og dagen efter i morgen ligger i den teknologiske superliga og sådan at det er i Danmark vi fortsat udvikler teknologien, skaber arbejdspladser og løfter den danske eksport,” udtaler Jan Hylleberg.

For yderligere information kontakt:
Adm. direktør Jan Serup Hylleberg på tlf.: 33 73 03 30 eller 40 33 44 45
Pressechef Rune Birk Nielsen, rbn@windpower.org, tlf.:  33 73 03 39 / 61 33 36 53

Økonomi- og Erhvervsministeriet: Grønne millioner klar til virksomhederne

Ny grøn fond vil styrke Danmark i den globale konkurrence

25. marts 2010 afholder Vindmølleindustrien generalforsamling og årsdag, så husk at sætte kryds i kalenderen.

Generalforsamlingen og årsdagen kommer til at foregå som et heldagsarrangement, inkl. middag.

Program for dagen følger snarest muligt.

Evt. forslag fra medlemmerne til behandling på generalforsamlingen skal være sekretariatet i hænde senest 15. februar, jf. vedtægterne § 7, stk.2. For mere information kontakt vicedirektør Jakob Lau Holst, jh@windpower.org

Læs mere
Vindmølleindustriens vedtægter
  

Så er det igen blevet tid til at indstille kandidater til Vindmølleindustriens Talentpris. Dette er årets bedste lejlighed til at anerkende talentfulde medarbejdere og give dem chancen for at vinde et lederudviklingsforløb hos CfL Center for Ledelse.

”Vi har i år valgt at uddele to talentpriser, da det er vigtigt at sætte fokus på talenter fra både små og store virksomheder,” siger Anders Mike Dalegaard, konsulent i Vindmølleindustrien.

”Derfor har vi som noget nyt to kategorier af kandidater: Kandidater fra virksomheder under 250 medarbejdere og kandidater fra virksomheder over 250 medarbejdere. Både større og mindre virksomheder i Vindmølleindustrien ligger inde med store kompetencer og potentielle topledere og -specialister.”

Har du ansatte, der er en del af talentmassen i DK?
Nu har vindmølleindustriens medlemsvirksomheder muligheden for at vise, at deres virksomhed kan få talenter til at trives. Vindmølleindustriens Talentpris er en enestående chance for at ”skubbe” dygtige medarbejdere længere ud ad den rette vej og medvirke til, at personen kan tage næste skridt i karrieren. Vinderen af årets Talentpriser får nemlig et valgfrit lederudviklingsforløb hos CfL Center for Ledelse.

En jury udvælger blandt indstillede kandidater i alt seks finalister fordelt på de to kategorier, som portrætteres i ugerne op til og på Vindmølleindustriens årsdag den 25. marts.

Praktisk info
Talentprisen uddeles på Vindmølleindustriens årsdag den 25. marts 2010. Sidste frist for nominering af kandidater til prisen er den 10. februar.

Har du spørgsmål vedrørende Talentprisen, er du velkommen til at kontakte Anders Mika Dalegaard på tlf. 33 73 03 41 eller amd@windpower.org.

Læs mere
Vindmølleindustriens talentpris
CfL Center for Ledelse
 

Den 4. marts 2010 inviterer britiske The Crown Estate og en række engelske ministre, herunder Ed Milibrand, Secretary of State for Energy and Climate Change, til UK Offshore Wind Supply Chain Event i England. Eventet samler de udviklere, der har indgået zone-aftaler med The Crown Estate samt hele forsyningskæden inden for offshore vind.

Supply chain eventet giver virksomheder mulighed for at få mere viden om de muligheder, som de store offshoreprojekter i det østlige England byder på.

Få mere information om eventet her 

For mere information vedrørende offshoresektoren i Østengland se www.eeia.com eller kontakt Jackyholtby@eeia.com, +44 (0) 1223 450450.
 

Den århusianske transportvirksomhed BaltShip A/S, som blandt andet er specialist i vindmølle-projekttransporter, fortsætter den internationale ekspansion.  ”Med etableringen af BaltShip (China) Co. Ltd. i Beijing i Kina ønsker vi at forstærke og udbygge vores tilstedeværelse på et af verdens vigtigste markeder for projektlast,” fortæller Claus Holk Poulsen, Direktør for International Business Development, BaltShip A/S.

Som medinvestor i det nye selskab har BaltShip A/S indgået samarbejde med Investeringsfonden for Udviklingslande – IFU, som rådgiver og investerer med danske virksomheder, der ønsker at etablere sig i udviklingslande. 

Gennem de senere år har BaltShip udført opgaver for ledende vindmølleproducenter og den omfangsrige supply-chain. Med etableringen af Baltship (China) Co Ltd, som er under daglig ledelse af danske Peter Viig Christensen, positionerer selskabet sig til at udvide aktiviteterne inden for især vindmøllesektoren.

I takt med den globaliseringsproces, BaltShip A/S befinder sig i, er kontoret i Kina en væsentlig brik i det puslespil af partnere og egne kontorer i Denmark, USA og Australien, som er under udvikling.

I takt med de krav kunderne stiller til transportvirksomhedens ydelser, har BaltShip A/S netop opnået certificering i henhold til ISO14001 (Miljøcertificering), OHSAS18001 (Arbejdssikkerhed) samt SA8000 (Social Ansvarlighed). ”Således er der ikke kun fokus på at være til stede i de regioner, hvor vore services efterspørges. Den overordnede kvalitet af vores produkter skal naturligvis følge med,” slutter Claus Holk Poulsen.

Nissen flytter med. Djævlen ligger i detaljen. Husk at læse det med småt. Kært barn har mange navne.

Vindmølleindustriens medlemsmøde på KPMG torsdag den 14. januar handlede om skat, moms, personalejura og andre forhold, som man skal være særligt opmærksom på, når virksomheden placerer aktiviteter i udlandet.

For de 40 deltagere bød dagen hos KPGM både på en grundig rundtur i juraens verden samt på præsentationer af konkrete erfaringer. Det var blandt andre direktør Søren Niebuhr, som delte rundhåndet ud af de erfaringer, Niebuhr Gears er ved at gøre sig under etablering af datterselskab i Kina. 

Hvis du ønsker at vide mere om de juridiske aspekter ved etablering i udlandet, så kontakt Julie Gerdes, KPMG, juliegerdes@kpmg.dk.

Se præsentationerne fra seminaret her

2009 var et rekordår for den danske offshore vindmølleindustri, der både kunne glæde sig over færdiggørelsen af to danske offshore vindmølleparker samt en vækst på det europæiske marked ulig tidligere år.

På det europæiske marked blev der i 2009 opsat 577 MW i otte separate vindmølleparker, hvoraf 230 MW blev opsat i Danmark. De to danske vindmølleproducenter Siemens Wind Power og Vestas Wind Systems leverede tilsammen 89,5 procent af de nye europæiske MW. Det stiller de danske producenter og leverandører meget gunstigt i fremtidens globale konkurrence.

”Det er glædeligt at se, at den danske vindmølleindustri er så massivt til stede på det europæiske og danske offshore marked. Det har været et ualmindeligt godt år, og det bestyrker Danmarks førende position som vindmølleland” kommenterer Vindmølleindustriens adm. direktør Jan Hylleberg på statistikken.

Danmark er førende
Danmark har med udgangen af 2009 opsat og tilsluttet sammenlagt 305 offshore-møller og er dermed det land i Europa med flest vindmøller, efterfulgt af Storbritannien med 287 møller. Denne position vil dog inden for nær fremtid blive overtaget af Storbritannien, der er i gang med en hidtil uset udbygning.

”Det er særdeles positivt at der efterhånden er kommet rigtig godt gang i offshore-markedet - det afføder et kæmpe potentiale for de fabrikanter og leverandører, der tager del i den europæiske udvikling” udtaler adm. direktør Jan Hylleberg.

På europæisk plan er der for nuværende godkendt ca. 16.000 MW udover de allerede igangsatte, hvoraf Danmark med Anholt vindmøllepark står for knap tre procent, mens Tyskland tegner sig for 52 procent.

”For at fastholde den danske vindmølleindustris gunstige position kræver det, at vi får en politisk afklaring for de langsigtede mål for udbygningen frem mod 2020 samtidig med at vi får udviklet den nødvendige infrastruktur” afslutter adm. direktør Jan Hylleberg.

Vindmølleindustrien forventer, at offshore-markedet i Europa vil vokse med 75 procent til ca. 1.000 MW i 2010 og at offshore-møller vil tegne sig for omkring 10 procent af den årlige opsætning af vindmøller.

Læs mere
Læs hele offshore rapporten her (pdf)

Taksationsmyndigheden har afgjort 18 ansøgninger om værditab ved Lem Kær. Fem naboejendomme har fået tildelt erstatning og tretten er blevet afvist. Erstatningerne ligger i størrelsesordenen 25.000-125.000 kr.

Vindmølleindustrien tager afgørelserne til efterretning og anerkender, at afgørelserne ser ud til at være bedømt på ”rene” visuelle kriterier, og dermed respekterer, at det er de gældende regler for vindmølleplanlægning, der regulerer øvrige forhold såsom støj og evt. skyggekast.

Den seneste afgørelse fra taksationsmyndigheden, der er den myndighed, der behandler erstatningsspørgsmålene, viser med al tydelighed, at de gældende regler for støj og afstand til vindmøller virker efter hensigten. Når støj og afstandskrav er overholdt, er der ingen gener fra vindmøllerne, og ejendomme tæt på møllerne, dvs. inden for 4-6 gange møllens totalhøjde, bliver derfor heller ikke tilkendt erstatning, blot fordi de er beliggende tæt på møllerne.

Frit udsyn til møller kan udløse erstatning
”Det er ikke overraskende, at vi bliver bekræftet i, at de gældende regler på planlægningsområdet beskytter naboer til vindmøller mod gener,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien. 

”Af princip er vi imod naboerstatningerne, da planlægningsreglerne netop beskytter naboerne mod evt. gener. Da et flertal i Folketinget har ønsket en værditabsordning, tager vi afgørelserne til efterretning og anerkender, at afgørelserne fra Taksationsmyndigheden vedr. Lem Kær modsat tidligere afgørelser stort set udelukkende forholder sig til det visuelle indtryk, møllerne har for de nærmeste naboer. Det tyder derfor på, at der efterhånden er et grundlag for at kunne fastsætte nogle objektive kriterier for, hvornår en ejendoms udsigt vurderes at blive påvirket af møllernes synlighed i landskabet.”

Umiddelbart tyder Taksationsmyndighedens afgørelse på, at der skal være et helt og uforstyrret frit udsyn til møllerne fra vigtige opholdsarealer på ejendommen f.eks. terrassen, før erstatning kan udløses. Hvis derimod f.eks. gylletanke, driftsbygninger, bevoksninger eller lignende helt eller delvist skærmer udsigten mod møllerne tilkendes ejendommene ingen erstatning.

”Når ordningen om værditab nu eksisterer, så giver disse kriterier umiddelbart mening. Det virker dog uforståeligt, at to ejendomme så langt væk som 1100 meter og 1400 meter fra nærmeste mølle tildeles erstatninger på 50.000 og 75.000 kr. Møller så langt væk stiller jeg mig helt uforstående over for skulle have betydning for værdien af de pågældende ejendomme,” siger Jan Hylleberg. 
  

Der blev i lørdags afholdt borgermøde om det foreslåede testcenter for prototype vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy. På et velbesøgt møde præsenterede Miljøministeriet VVM’en for projektet, som er i høring frem til 5. marts. Der er siden den første fremlægning af projektet sket en tilpasning af hensyn til de indkomne forslag i den afsluttede idéfase.

Miljøministeriets VVM bliver fulgt op af et forslag til anlægslov for projektet, som ligeledes forventes i høring frem til primo marts.

”Etableringen af et testcenter med mulighed for afprøvning af 7 prototype vindmøller er afgørende for industriens fremtidige teknologiudvikling. Der er et stort udækket behov for afprøvning af forsøgsmøller, og regeringens forslag om at placere et testcenter i Østerild er i den forbindelse et meget vigtigt skridt,” siger Jan Hylleberg adm. direktør i Vindmølleindustrien.

”Vi støtter op om, at den endelige placering af møllerne skal tage størst mulig hensyn til lokalbefolkning og natur i området, og hilser derfor ændringerne i VVM’en velkommen. Vi ser frem til at fortsætte dialogen om etableringen af testcentret med Thisted Kommune, regeringen og Folketingets partier. ”

Læs mere
Afprøvning og demonstration af vindmøller på Vindmølleindustriens hjemmeside 
 
VVM på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside

Info om testcenter på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside

Vattenfall og ScottishPower Renewables skal sammen udvikle Storbritanniens næststørste offshore vindmøllepark med potentiale til at forsyne fire millioner husstande med grøn elektricitet i Nordsøen ud for Englands østkyst.

De britiske myndigheder offentliggjorde i sidste uge vinderne af ”Round 3” i britiske Crown Estates program for udvikling af offshore vindkraft. Vattenfall er blandt de vindende selskaber og fik sammen med ScottishPower Renewables rettighederne til at udvikle en stor offshore vindmøllepark ud for East Anglias kyst.

”Resultatet af tredje udbudsrunde har utrolig stor betydning for os og kommer til at udgøre en milepæl i vores strategi for vedvarende energi, hvor vindkraft netop er en af hjørnestene,” siger Anders Dahl, direktør i Vattenfall Wind Power.

”Vi har erfaring med vindudvikling i både Norden, Tyskland, Polen, Holland, Belgien og Storbritannien, og det britiske marked har meget stor betydning, så det er perfekt at kunne planlægge for perioden efter 2015, hvor vi forventer at kunne igangsætte byggeriet,” siger Anders Dahl.  

Vattenfall og ScottishPower Renewables har i det seneste år gennemført beregninger af områdets potentiale, og undersøgelserne tyder på, at der potentielt kan opnås en kapacitet på 7.200 MW.

Parterne har til hensigt at arbejde sammen med lokale virksomheder og ansætte lokal arbejdskraft til projektet, men opførslen af den britiske offshore park kommer også til at have betydning for Vattenfalls aktiviteter i Danmark.

”Vores vindteknikafdeling har hovedbase i Danmark, så det kommer selvfølgelig til at have en effekt på vores aktiviteter i Fredericia. På længere sigt venter vi selvfølgelig også en positiv effekt på vores aktiviteter i Esbjerg, hvorfra vores drift og overvågning af vindkraftparkerne sker,” siger Anders Dahl.  

East Angelia er en af ni zoner, som er blevet tildelt i The Crown Estates tredje licensrunde.  

De britiske myndigheder har netop offentliggjort, hvilke selskaber, der har vundet retten til at opføre havvindmøller i de kommende 9 parker frem til 2020. De 9 projekter er i alt på 32 GW.

Det var ventet at den samlede størrelse på de nye projekter ville blive på ca. 25 GW, men de britiske myndigheder har nu offentliggjort at det samlede udbud ligger på i alt 32 GW, altså ca. 10 gange så meget som den samlede danske vindmøllepark udgør.

De danske producenter og ikke mindst leverandører, der må siges at være førende i verden i forhold til offshore teknologi, ventes i høj grad at skulle bidrage med kompetencer og teknologi i en del af de kommende projekter.

- De nye udbud kan forhåbentligt være med til at give den nødvendige størrelse pipeline af projekter, der kan kickstarte en bølge af investeringer i at udvikle værdikæden, og modne teknologien yderligere. Der ligger et enormt potentiale for de danske producenter og leverandører i de mange nye projekter, siger Jan Hylleberg adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Det er tredje gang, at de britiske myndigheder udbyder offshore projekter, men det er første gang, at projekter antager den størrelse som de nu gør. Den britiske vindkraftorganisation BWEA har tidligere anslået, at hvis blot den tredje runde blev på 20 GW ville de private investeringer beløbe sig til ca. 60 mia. pund.

- De samlede investeringer i runde 3 er en kæmpe mulighed for Danmark og de danske leverandører. Det er derfor af afgørende betydning, at vi i Danmark formår at bevare det forspring vi har i forhold til offshore teknologi og jeg mener derfor, at vi aktivt bør arbejde på en samlet national og regional erhvervsfremmestrategi for at fastholde en så stor en markedsandel på danske hænder som muligt, siger Jan Hylleberg.

Vindmøllerparkerne i dette tredje udbyd forventes at skulle opføres fra 2013.

For yderligere information kontakt:
Adm. direktør Jan Serup Hylleberg på tlf.: 3373 0330 eller
Pressechef Rune Birk Nielsen, rbn@windpower.org, tlf.:  3373 0339 / 6133 3653

Læs hvilke selskaber, der har vundet de 9 udbud her

95 pct. af de havmøller som er installeret globalt er af dansk fabrikat og har danske leverandører af fundamenter og installationsløsninger. For at fastholde denne position som førende nation inden for vedvarende offshore teknologi har Lindøe Offshore Renewables Center, Offshore Center Danmark og Region Syd taget initiativ til at danne Alliancen for Grøn Offshore Energi.

Alliancen for Grøn Offshore Energi er en grøn erhvervsalliance, der alene koncentrerer sig om udvikling af vedvarende offshore energi. Forskning, udvikling og innovation står derfor øverst på dagsordenen i det nyetablerede samarbejde.

Formålet er at sikre, at fremtidens udfordringer inden for grøn offshore teknologi imødegås, så industrien gennem samarbejde og nytænkning får det maksimale udbytte af eksportmulighederne på markedet.

Med alliancen skabes ét nationalt forum for videndeling på højeste faglige niveau inden for grøn offshore teknologi, hvor relevante interessenter såsom myndigheder, forskningsinstitutioner, organisationer og virksomheder kan samarbejde. Det nye samarbejdsforum henvender sig bredt til erhvervslivet og ønsker også at inddrage små og mellemstore virksomheder med interesse i vedvarende offshore teknologi.

Videre skal alliancen samle viden om de EU-støttemuligheder, industrien har og styrke Danmarks position i feltet af ansøgere, bl.a. ved at yde kvalificeret bistand i forbindelse med ansøgning om midler til enkelte projekter.

Læs mere her