Forside Planlægning Nabo til en vindmølle Skyggekast

Skyggekast

English

Når solen skinner, vil vindmøller ligesom andre konstruktioner kaste skygger på deres omgivelser. Som nabo kan man dog kun risikere skyggekast i to årlige perioder på 4 til 6 uger - oftest omkring solhverv.

Vindmøllecirkulæret fra 2009 fastsætter, at en mølle ikke må opsættes tættere end fire gange møllens totalhøjde, hvilket mindsker rissikoen for skyggekast. Der vil dog i nogle tilfælde kunne optræde gener for nabobeboelser uden for denne minimumsafstand, og derfor skal der redegøres særligt for omfanget af gener i planlægningsprocessen.

Inden en vindmølle installeres er det muligt ved hjælp af avanceret software at beregne, hvornår vindmøllen vil kaste skygger. Dermed er det også muligt at forudse, hvornår møllen skal sættes i stå for ikke at kaste generende skygger.

Lovgivning
Der er ikke lovgivning omkring skyggekast i Danmark i dag. Miljøministeriet anbefaler dog i deres vejledning om planlægning og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, at naboer maks må udsættes for skyggekast i 10 timer årligt. Denne anbefaling følges i praksis.

Risiko
Problemet med skygger afhænger af fire faktorer:

  • I hvilket verdenshjørne møllen står set fra naboen
  • Afstanden mellem møllen og naboen
  • Hvor stor møllens rotor er
  • Til en vis grad vindmøllens navhøjde

I Danmark betyder det, at hvis du fx bor syd, sydøst eller sydvest for møllen, vil du aldrig blive påvirket af skyggekast fra en vindmølle. Området nord fra møllen fra cirka 6 gange møllens totalhøjde og udefter, vil heller ikke blive berørt.

I andre områder kan der være risiko for skyggekast. Der skal dog altid redegøres for skyggekastrisiko for nabobebyggelse, før en ny mølle opstilles.

Når solen står højt på himlen, er skyggen så tæt på vindmøllen, at den normalt ikke rammer naboer. Modsat, når solen står lavt, rækker skyggen så langt, at den kan risikere at ramme nabobeboelse.

 


  • Kommende aktiviteter

    Vi afholder løbende arrangementer for vores medlemmer, politikere, journalister og andre interessenter

  • Hvad du ønsker skal du få...

    ... så nu kan du følge Vindmølleindustrien på endnu flere platforme!

  • Vind med Møller

    Besøg Vindmølleindustriens undervisningsside udviklet til børn og unge!

  • Årsmøde 2010

    Vindmølleindustriens årsmøde d. 25. marts 2010


Vindmølleindustrien

Rosenørns Allé 9, 5. sal
DK-1970 Frederiksberg C

Tel: +45 3373 0330
Fax: +45 3373 0333
E-mail:

Dwarf