- Hjem
-
Aktuelt
- Aktuelt i Vindmølleindustrien
- Megawatt Baggrund
- Debat
- Aktiviteter
- Planlægning
- Forskning
- Klima & Energi
- Viden
- Medlemmer
Forside › Klima & Energi› Energivisionen
Nyhedsbrev:
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:
Energivisionen
Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler. Det er det langsigtede mål. Visionen om, at Danmark skal være fossilfri vil mindske afhængigheden til lande vi ikke deler interesser med, men også sikre teknologi udviklingen til gavn for vækst og beskæftigelse.
I 2012 bliver Danmark nettoimportør af energi. Fra da af vil energiproduktionen for første gang siden 1997 være mindre end vores forbrug og Danmark skal fremover importere energi i stedet for at eksportere energi. Det stiller Danmark overfor nogle udfordringer, der vil vokse i takt med, at afhængigheden af importerede brændsler stiger.
Vejen til en sikker energiforsyning baseret på vedvarende energi åbner en række nye muligheder. Alene det at sætte nationale mål vil være drivende for den teknologiske udvikling og medvirke til at bringe Danmark længere frem i kapløbet om at udvikle de teknologier, der er så stort et globalt marked for i fremtiden.
Danmark er fortsat i front
Danmark er med helt i front, når det gælder udvikling af grønne teknologiske løsninger og vi ved godt at omstillingen af vores energisystem til et grønt system i meget stort omfang skal ske ved hjælp af biomasse, biogas og vind. Blandt disse industrier er vindmølleindustrien i særklasse en dansk succes. Vindmølleindustrien har gennem mere end 10 år skabt arbejdspladser og sikret en voksende dansk eksport, der i 2009 udgjorde mere end 8,5 pct. af den samlede danske eksport. Siden 1999 har den årlige eksportvækst i gennemsnit været på mere end 15 pct. medens væksten i den samlede danske eksport alene har været på 3,5 pct.
Og det skal vi blive ved med at være.
For at sikre, at vindmølleindustrien fortsat udvikler sig i Danmark og bidrager med attraktive vækstrater bør vi sætte et 50 pct. mål for vindkraft i el forbruget. Et fast mål for vindkraft vil styrke den teknologiske udvikling.
Visionen om 50 pct. vindkraft i elforbruget, vil drive den teknologiske udvikling generelt i el sektoren og i vindmølleindustrien specifikt og det vil samtidig være med til at øge danske virksomheders globale konkurrenceevne.
Et 50 pct. mål vil være drivende for en nødvendig omstilling af energisystemet, sådan at elnettet i fremtiden kan håndtere store mængder vedvarende energi herunder særligt vindkraft.
Samtidig vil et fast mål for vindkraft i 2020 drive udviklingen af nye møller, sådan at industrien i samspil med universiteter og forskningsverdenen udvikler og styrker Danmarks position på teknologi siden. Samtidig vil det være grundlaget for en sund og langsigtet lokal planlægning i kommunerne.
Det handler om forsyning, udviklingsmuligheder og vækst.
Vindmølleindustriens energivision
Læs mere
Læs mere
EA Energianalyse: Veje til en fossilfri energiforsyning (pdf) 2010
EA Energianalyse: 50 pct vind i 2025 (pdf) 2007
Energinet.dk's rapport: Effektiv udnyttelse af vindkraftbaseret el i Danmark (pdf) 2009
Energinet.dk: Energi 2050 - udviklingsspor for energisystemet 2010
-
Film
Vindmølleindustriens historie på film over fire kapitler.
-
6 gode grunde til medlemskab
Læs mere om fordelene ved et medlemskab af Vindmølleindustrien. Danmarks største brancheforening for vindenergi
-
Læs vores strategi
Sådan fastholder vi vækst og teknologiudvikling i vindmølleindustrien.
-
Tal med den rette
Se listen over medarbejdere i Vindmølleindustriens sekretariat
