Bliv medlem
Vindmølleindustrien er branchens politiske talerør i Danmark og Europa. Foreningens vigtigste mål er at sætte dagsordenen i den erhvervs- og energipolitiske debat herhjemme og sikre branchen de bedst mulige arbejdsvilkår. Foreningen repræsenterer i dag vindmøllefabrikanter med tilstedeværelse i Danmark samt en bred vifte af underleverandører og andre aktører på vindkraftområdet. Bredden og dybden i medlemsskaren er med til at sikre gennemslagskraft i vores politiske arbejde.
I de seneste år har foreningens arbejde haft tre vigtige politiske succes’er:
-
Vindkraft fik en stor rolle i den gældende energipolitiske aftale fra maj 2004. I perioden frem til 2009 betyder aftalen vindkraftinvesteringer for godt 9 mia. kroner i Danmark.
-
Væsentligt bedre afregningspriser for vindkraft i perioder med høj vindkraftproduktion. Det sikret gennem en skatteteknisk ændring, der tillader decentrale kraftvarmeværker mulighed får at bruge billig strøm til at lave varme.
-
Vedtagelsen af Copenhagen Strategy, som på europæisk plan holder den politiske damp oppe for at strømline myndighedsbehandling om offshore vindkraft projekter i Europa.
Vindmølleindustrien er aktiv på den europæiske scene gennem vores arbejde i den europæiske vindkraftforening EWEA, hvor Vindmølleindustriens direktør Bjarne Lundager Jensen er vicepræsident.
De kommende år byder på store udfordringer
-
Vi skal have møller op på land igen. Det er afgørende for at bevare og udvikle Danmark som kompetencecentrum. Med strukturreformen er planlægningen for vindmøller på land imidlertid ved et vadested. På Vindmølleindustriens opfordring nedsætter Miljøstyrelsen og Energistyrelsen nu et landsplanudvalg, som skal se på området. Vindmølleindustrien sidder med ved bordet.
-
Vi skal sikre fortsat dansk forskning og udvikling, og styrke samarbejdet mellem industrien og de offentlige institutioner med Risø, DTU, HIH, Aarhus og Aalborg universiteter i spidsen.
-
Vi skal sikre at flere talenter uddannes til de arbejdspladser industrien skal besætte i de kommende år. Det drejer sig især om ingeniører, og vi iværksætter en målrettet kampagne til efteråret.
Foreningens medlemsarbejde er blevet en øget kraftigt de seneste år
-
Foreningen har siden januar 2005 øget medlemsskaren med over 200 %. Det betyder, at vi i dag er omkring 170 medlemmer med individuelle kompetencer.
-
Foreningen danner rammen om industrien og inviterer til debat om industriens udfordringer. Årsmødet i marts er et unikt mødested.
-
Foreningen har gennem professionelle netværk været med til at hjælpe medlemsvirksomheder ud på den globale scene, bl.a. gennem eksportsamarbejder og fællesstande.
Vores Hovedsponosorer og Kernemedlemmer udpeger hvert et medlem til bestyrelsen. Industrimedlemmerne vælger på den årlige generalforsamling tre bestyrelsesmedlemmer.
Kontingent
Kernemedlemmer betaler på basis af deres årsomsætning.
Industrimedlemmer betaler 35.000 DKK/år.
Branchemedlemmer betaler 6.000 DKK/år. (Et branchemedlemskab er for virksomheder, som omsætter for mindre end 20 mio. i vind/år.)
Kontakt
Kontakt venligst Anja Pedersen for oplysning om medlemskab på tlf.: +45 3373 0336. Vedtægter og indmeldelsesblanket kan også fås fra sekretariatet.
Relaterede links
Download indmeldelsesblanket for et Industrimedlemskab (da)
Download indmeldelsesblanket for et Branchemedlemskab (da)