Nyhedsbrev:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:

EU og verden

Danmark er ikke en ø. Udviklingen af energisystemer og politikker i Europa er et centralt element for fortsat udbygning med vindenergi i Danmark.

Udbygning med vindenergi i landene omkring os, det indre marked for energi, elmarkedsdesign, investeringer i elnettet og ikke mindst udviklingen i CO2 kvoteprisen er alle aspekter, der influerer afgørende på en omkostningseffektiv omstilling og fortsat udbygning med vindenergi i Danmark. Det strategiske fokus i EU på udvikling af Energiunionen vil sætte rammerne for tiden efter 2020 og etablere virkemidlerne for realisering af de europæiske 2030-klima- og energimål. Danmarks finansiering af den grønne omstilling og design af støttesystemer  til vedvarende energi sker derfor også i en EU ramme.

Samtidig er det danske markeds rolle som udstillingsvindue afgørende for vindmølleindustrien dels i form af et stabilt kommercielt hjemmemarked til opstilling af nye moderne vindmøller tæt på udviklings- og produktionsfaciliteterne og dels til illustration af et effektivt og grønt energisystem, hvor vindenergi udgør en stadig større del af energiforsyningen. Det er afgørende for udbredelsen af vindenergi globalt og de dertilhørende eksportindtægter for Danmark, at vise den sammenhæng vindmøllerne indgår i. 

Vindenergi er i kraftig vækst verden over, og et stort antal lande ser mod Danmark for at lære, hvordan store mængder strøm fra vindmøller indfases i energisystemet, hvilket understreger vigtigheden af markedets rolle som udstillingsvindue.

Vindenergi er udfordret på en række politiske og teknologiske områder. Vindmølleindustrien samarbejder med en række partnere om at fremme vindenergi i Europa og globalt. Du kan læse mere om de aktuelle europæiske og globale dagsordener på vores samarbejdspartneres hjemmesider og følge med i vores nyheder.

WindEurope

WindEurope er Vindmølleindustriens næreste samarbejdspartner i Europa og bistår i arbejdet med at fremme vindenergi fra deres kontor i Bruxelles. 

windeurope.org

GWEC

Vindmølleindustrien er medlem af Global Wind Energy Council. Derigennem arbejder vi med International Energy Agency og International Renewable Energy Agency, der er nære samarbejdspartnere med GWEC. Vindmølleindustriens fokus på de løbende internationale forhandlinger på klimaområdet er også funderet i GWEC.

www.gwec.net

 

  • Bliv medlem

    Vindmølleindustrien er branchens talerør og omdrejningspunkt. Læs om fordelene ved at være medlem.

  • Kommende aktiviteter

    Vi afholder løbende arrangementer for vores medlemmer, politikere, journalister og andre interessenter

  • Én branche - én stemme

    Læs om hvordan vi i Vindmølleindustrien varetager dine interesser i både Danmark og Europa.

  • Tal med den rette

    Se listen over medarbejdere i Vindmølleindustriens sekretariat


Vindmølleindustrien

Vodroffsvej 59
DK-1900 Frederiksberg

Tel: +45 3373 0330
E-mail:

CVR-nr: 10401488

Dwarf