Frontpage Aktuelt Aktuelt i Vindmølleindustrien news Q4 2017 Statoil og E.ON vælger Rønne Havn som servicehub

29.11.17

Statoil og E.ON vælger Rønne Havn som servicehub

Billedet viser, hvordan Rønne Havn vil se ud, efter en udvidelse.

For første gang er Rønne Havn valgt som servicehub for en havvindmøllepark. Fra april 2018 vil 220 teknikere have deres daglige gang på havnen og derfra stævne ud for at etablere den 385 MW store havvindmøllepark Arkona i den tyske del af Østersøen. Arbejdet ventes at tage seks måneder. 

I alt skal 60 havvindmøller installeres i farvandet mellem Bornholm og tyske Rügen. Til at levere strømmen er Siemens Gamesas 6,0 MW mølle valgt. Parken ligger nogenlunde midt mellem de to øer, og installationen foretages af det hollandske selskab VBMS. Om valget af Rønne Havn forklarer projektleder, Emile van der Heide:

”Da vi arbejdede på første fase af vores kabel-installationer til Arkona Offshore Wind Farm-projektet, opdagede vi de store logistiske fordele som Bornholm og i særdeleshed Rønne har at tilbyde. Med gode fly- og færgeforbindelser, overnatningsmuligheder og et hospital i baghaven, var Rønne Havn et oplagt valg.”

Arkona vil stå færdig i 2019 og ejes 50/50 af E.ON og Statoil.


Tilmeld dig nyhedsbreve.

Husk, at du kan tilmelde dig Vindmølleindustriens nyhedsbreve og modtage nyheder, medlemstilbud og invitationer via Megawatt Nyt, Medlemsnyt eller Market Watch.


Vindmølleindustrien

Vodroffsvej 59
DK-1900 Frederiksberg

Tel: +45 3373 0330
E-mail:

CVR-nr: 10401488

Dwarf