Frontpage Aktuelt Aktuelt i Vindmølleindustrien news Q3 2018 Grillbaren i Brejning får større rundkørsel

05.09.18

Grillbaren i Brejning får større rundkørsel

Fremover kan det blive en lidt mere begivenhedsrig oplevelse af indtage en flæskestegssandwich på grillbaren i Brejning. Snart er en udvidet rundkørsel nemlig klar til at lægge asfalt til særtransporter, der kører med vindmøllevinger fra Vestas’ fabrik i Lem og videre ud i verden.

Rundkørsler øger trafiksikkerheden og sikrer et uafbrudt tempo i trafikken. For særtransporter, med nutidens vindmøllevinger på mere end 70 meter, er rundkørsler dog en brat stopklods.

Derfor har Vestas’ anmodet Vejdirektoratet om en udvidelse af en rundkørsel og en række andre dele af vejnettet, sådan at vindmøllevinger fra Lem kan transporteres mere hensigtsmæssigt fra fabrikken i Lem og ud på Herning-motorvejen og videre mod Tyskland eller Esbjerg Havn. 

”Samarbejdet mellem Vejdirektoratet og i dette tilfælde Vestas er helt nødvendigt for, at vi i Danmark kan fastholde en produktion af vindmøller og vigtige komponenter som vinger,” forklarer Anja Pedersen, chefkonsulent i Vindmølleindustrien.

”Det er afgørende, at rammevilkår også for transport i Danmark er attraktive og smidige, sådan at de mange vindmølletårne, -vinger og -naceller, som vi producerer kan komme gnidningsfrit ud på eksportmarkederne. Uden denne mulighed ville industrien i sidste instans være nødsaget til at flytte deres fabrikker.”

I tilknytning til udvidelsen af rundkørslen ved Brejning kommer der også udvidelser i form af shunts, bl.a. syd for Højmark. En shunt muliggør, at særtransporter ikke skal foretage skarpe sving, men derimod kan følge en særlig blød drejebane. Alle omkostningerne i forbindelse med vejudvidelserne betales af Vestas.


Tilmeld dig nyhedsbreve.

Husk, at du kan tilmelde dig Vindmølleindustriens nyhedsbreve og modtage nyheder, medlemstilbud og invitationer via Megawatt Nyt, Medlemsnyt eller Market Watch.


Vindmølleindustrien

Vodroffsvej 59
DK-1900 Frederiksberg

Tel: +45 3373 0330
E-mail:

CVR-nr: 10401488

Dwarf