Frontpage Aktuelt Aktuelt i Vindmølleindustrien news Q3 2017 Regeringsudspil styrker dansk konkurrenceevne på havet

30.08.17

Regeringsudspil styrker dansk konkurrenceevne på havet

Regeringens erhvervs- og iværksætterudspil lægger op til at lempe beskatningen for besætningen på installationsfartøjer. Dermed står danske rederier nu mere lige i konkurrencen med udlandet om at installere fremtidens havvindmølleparker.

Vindmølleindustrien er global og konkurrencen benhård i jagten på at gøre havvindmølleparker endnu billigere. Derfor har det stor betydning, at regeringen i sit erhvervs- og iværksætterudspil i dag lægger op til at tilføje bl.a. installations-, supply-, kabellægningsskibe til listen over skibe, hvor sømændene er underlagt DIS-ordningen, der giver lavere beskatning. Dermed sidestilles danske rederier, der arbejder med installation og service af havvindmølleparker, med rederier fra bl.a. England, Holland, Tyskland og Norge, hvor beskatningen hidtil har været lavere end i Danmark.

”Vi har i Danmark nogle helt unikke kompetencer på området for havvind, herunder også inden for installation og vedligehold af havvindmølleparker. Regeringens forslag baner vej for, at vi fremover kan stå stærkere i den globale konkurrence og dermed sikre danske arbejdspladser og installationsskibe under dansk flag. Det er meget positivt for såvel vindmølle- og rederibranchen og det skal regeringen have stor ros for,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør for Vindmølleindustrien.

”Vi har i en årrække kæmpet for at ligestille de danske rederiansatte med dem i vores nabolande, og det er jeg glad for, at regeringen nu har lyttet til,” siger Jan Hylleberg.

Udsendt som pressemeddelse.

Om vindmøllebranchen i Danmark

I 2016 beskæftigede vindmøllebranchen i Danmark 33.000 ansatte, svarende til 2,2 pct. af de privatansatte i Danmark. Branchen omsatte for 118 mia. kr., hvoraf der blev eksporteret varer og services for 55,6 mia. kr. I 2016 blev der nettilsluttet 344 havvindmøller i de europæiske farvande, og alle var produceret og udskibet fra Danmark.


Tilmeld dig nyhedsbreve.

Husk, at du kan tilmelde dig Vindmølleindustriens nyhedsbreve og modtage nyheder, medlemstilbud og invitationer via Megawatt Nyt, Medlemsnyt eller Market Watch.


Vindmølleindustrien

Vodroffsvej 59
DK-1900 Frederiksberg

Tel: +45 3373 0330
E-mail:

CVR-nr: 10401488

Dwarf