Frontpage Aktuelt Aktuelt i Vindmølleindustrien news Q3 2017 Forstå debatten om landvind - opdateret

28.09.17

Forstå debatten om landvind - opdateret

26. september markerede sig som en mærkedag i dansk energipolitik, da regeringen og Dansk Folkeparti efter langstrakte politiske forhandlinger blev enige om en smal politisk aftale, der sikrer en udbygning med landvind og sol efter 21. februar 2018, hvor den nuværende tilskudsordning til landvind udløber.

Det har været centralt i forløbet, hvorvidt tilskuddet til landvindmøller, etableret efter udbud afholdt i 2018 og 2019, skal udbetales i form af et fast tilskud ovenpå elprisen i 20 år, eller om der skal vælges en model, hvor tilskuddet udbetales med fast afregning. Aftalen 26. september gav svaret - en fast afregning, imod Vindmølleindustriens anbefalinger, og for uambitiøst til, at andre end Dansk Folkeparti sikrede regeringen et flertal for aftalen.

Nedenfor kan du læse en gennemgang af forløbet, der gik forud for den politiske aftale. Et lignende overblik er tidligere bragt på windpower.org, og dette er derfor en opdateret artikel. Der er opdateret efter 24. august, hvor den første tidslinje blev bragt. 

1. december 2014 - Vindmølleindustrien efterlyser rettidig løsning 
Vindmølleindustrien kontakter daværende energiminister Rasmus Helveg (R) for at bede om en rettidig løsning på udløb af tilskudsordningen.

21. april 2016 - arbejdet officielt i gang 
I et udvalgsspørgsmål oplyser energiminister Lars Chr. Lilleholt (V), at arbejdet med en ny tilskudsmodel er i gang. Ministeren skriver i sit svar: ”Jeg er enig i, at det er vigtigt med en afklaring. Derfor er der igangsat et internt arbejde med at se på forskellige modeller for, hvordan støtten indrettes mest hensigtsmæssigt fremadrettet både under hensyn til omkostningseffektivitet og EU’s statsstøtteretningslinjer.” 

21. februar 2017 - Konference på Christiansborg 
Nøjagtigt ét år før tilskudsordningen til landvind udløber, afholder Vindmølleindustrien en konference på Christiansborg, for at sætte fokus på vigtigheden af en hurtig løsning, der vil muliggøre en fortsat stabil udbygning med landvind i 2018 og 2019. 

23. maj - Oppositionen efterlyser handling 
I et åbent brev efterlyser en samlet opposition handling fra energiministeren. Jens Joel, energiordfører, Socialdemokratiet siger: ”Landvind er den billigste form for vedvarende energi, men der sætter man jo udviklingen i stå nu, fordi de gamle regler udløber om så kort tid, at man ikke kan nå at ansøge om nye projekter, og man ved ikke, hvad der kommer i stedet for.” 

29. juni - Regeringsudspil 
Regeringen offentliggør et længe ventet udspil til, hvordan udbygningen med landvind, sol og havvind underlagt kommunal indsigelse skal foregå i de kommende par år. Kernen i forslaget er en teknologineutral konkurrence, hvor teknologierne ’kæmper’ om tilskudskronerne og kun de billigste projekter vinder. Regeringen lægger samtidig op til, at tilskuddet til de vindende projekter skal udbetales i form af et fast tillæg ovenpå elprisen, og i alt finder regeringen 1,3 mia. kr. til udbygning, svarende til i gennemsnit 65 mio. kr. årligt i 20 år. Et beløb, der ifølge regeringen selv, vil medføre en samlet udbygning med omtrent 200 MW landvind i 2018 og 2019. 

Læs mere: Uambitiøst regeringsudspil slækker på grønne ambitioner 

14. august - Udspil fra Vindmølleindustrien 
Vindmølleindustrien lancerer i Jyllands-Posten (paywall) et udspil, hvor organisationen appellerer til, at forligspartierne indretter tilskudsmodellen på en måde, så der skal findes færrest mulig penge på finansloven, og der samtidig udbygges med mere vedvarende energi. I Jyllands-Posten udtaler adm. direktør Jan Hylleberg: ”Vi har en forhåbning om, at Folketinget vælger den billigste model for skatteyderne. Der skal man helt klart vælge den model, man kender fra havvindmøller. Det er også den model, som tyskerne har.” 

Læs mere: Vindmølleindustrien ønsker mindre tilskud og flere vindmøller for pengene 

Beregningerne fra Vindmølleindustrien viser, at man for 40-600 mio. kr. (afhængigt af elprisudvikling) kan få 400 MW landvind i 2018 og 2019, og dermed signifikant mere end det, regeringen før sommer lagde op til. 

15. august - Prisfald i Tyskland
De tyske energimyndigheder offentliggør de vindende budpriser på det seneste udbud af landvind i Tyskland. Priserne er faldet 25 pct. fra maj til august og ligger i gennemsnit på 31,8 øre/kWh, og buddene er indgivet med den forudsætning at tilskuddet betales som fast afregning.

I forbindelse med offentliggørelsen af de tyske priser udtaler Martin Risum Bøndergaard, politik og analysechef: ”Tyskland har formået at lave en meget effektiv model for tilskud til landvind, hvor investorerne i landvind oplever en lav grad af risiko, og derfor til gengæld byder ind med stadigt lavere priser i de store tyske budrunder. Det bør de danske energipolitikere efterligne, hvis de vil have så billig grøn strøm fra landvindmøller som muligt.” 

Læs mere: Tyskland viser vejen for dansk tilskudsmodel til landvind

17. august - Forhandlingerne starter 
Energiforligspartierne bliver på det første møde i kredsen forelagt et ’faktatjek’ udarbejdet af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (EFKM), hvori Vindmølleindustriens udspil kritiseres på en række punkter. Her tager sagen en drejning mod det mere energi-nørdede. ’Faktatjekket’ er nemlig i Vindmølleindustriens optik faktuelt forkert og kritiserer Vindmølleindustriens udspil på et forkert grundlag. Bag ved uoverensstemmelserne mellem Vindmølleindustrien og EFKM er bl.a. det faktum, at EFKM ikke anerkender vigtigheden af risiko for en vindmølleopstiller og hvad det betyder, hvis denne eksponeres over for risikoen for fremtidige udsving i elprisen eller ej. 

Læs også: Usikkerhed om elpris bestemmer regningens størrelse

22. august – DI og Vindmølleindustrien i fælles appel
Sammen med DI gentager Vindmølleindustrien argumenterne om en CfD-model i netmediet Altinget.

23. august - Mediedebatten tager til
Børsen (paywall) bringer artikel om uenigheden om mellem regeringen og Vindmølleindustrien. Til avisen udtaler Jan Hylleberg bl.a.: "Jeg forstår slet ikke, at ministeren forsvarer en model, der er så ringe, som tilfældet er." 

I samme artikel udtaler Lars Chr. Lilleholt, om årsagen til, at regeringen ikke vil påtage sig risikoen for elprisen, at: ”Det betyder, at vi kan styre omkostningerne.” 

23. august offentliggør Vindmølleindustrien et responsum, hvor EFKM’s argumenter imod Vindmølleindustriens udspil slavisk tilbagevises. Responsummet kritiserer desuden, at EFKM benytter en for teoretisk tilgang i sine analyser, der ikke har inddraget branchens perspektiver eller gjort brug af tilstrækkelige analyser af markedet. 

24. august - forhandlinger igen 
Partierne bag energiaftalen mødes til møde nummer to om fremtiden for landvind. Mødet ender uden politisk aftale. Partierne præsenteres for en ny udlægning af Vindmølleindustriens beregninger, som blev lanceret 14. august. Regeringen påstår, at Vindmølleindustriens udspil kan koste op imod 20 mia. kr. frem for de 40-600 mio. kr., som Vindmølleindustrien har udregnet vil være tilstrækkeligt, for at fastholde tempoet i den grønne omstilling med ca. 200 MW landvind årligt.

28. august – tyskerne rykker igen
Et nyt testcenter for testvindmøller åbner i Husum i Tyskland. Testcenteret er fuldt udlejet og tilbyder attraktive vilkår for test. Historien bringes i Danmark bl.a. af Energiwatch.

Primo september – fokus også på testvilkår
Det står på nuværende tidspunkt klart, at regeringen ikke har taget hensyn til testvindmøller, som ikke meningsfuldt kan deltage i udbud. Af den grund er de undtaget herfor i Tyskland, hvor de automatisk får samme tilskudsniveau og -periode som ’almindelige’ møller. Samtidig kommer det frem, at Lars Chr. Lilleholt ønsker at prioritere danske ressourcer som bidrag til at åbne testfaciliteter for havvindmøller i Kina. Det skriver Reuters.

Paradokset mellem at forringe mulighederne for test af vindmøller i Danmark samtidig med at man vil forbedre mulighederne i Kina, får Vindmølleindustrien til at reagere. Til Energiwatch siger Jan Hylleberg: "Vi er noget overraskede over, at regeringen tilsyneladende vil forringe vilkårene på dette område så kraftigt. Vi savner en reel begrundelse for ikke at undtage denne type møller fra de udbud, man skal holde efter årsskiftet, fordi det vil få en konsekvens.”

For de virksomheder, der opstiller testvindmøller i Danmark er det særligt vigtigt at blive undtaget for de udbud, samt at vilkårene i Danmark ikke forringes markant ift. Tyskland.

Læs også: Benspænd for dansk udvikling og test af vindmøller (6. september, windpower.org)

Medio september – der regnes og tales
Der udestår fortsat en politisk aftale, og ambitionerne er fortsat en bred aftale. I lyset af problemerne med testvindmøller regnes der på ny i EFKM.

22. september – nye politiske forhandlinger

Der afholdes energiforligskredsmøde med bl.a. punkt om tilskuddet til landvind på dagsordenen. Punktet bliver dog taget af mødedagsordenen kort inden mødet og punktet udskydes til ugen efter.

26. september – morgen
Hvad der skal vise sig at være sidste forligskredsmøde afholdes. Regeringen vælger at indgå en smal aftale med Dansk Folkeparti, der efter endt møde fortsat mangler enkelte detaljer. Partierne kan ikke enes om en bred aftale, da der ifølge oppositionen ikke kommer nok vedvarende energi for den pulje penge, der skal afsættes.

26. september – eftermiddag
S, RV, SF og EL udsender en fælles pressemeddelelse og advarer regeringen mod at lave en smal aftale med DF, da den vil skade tempoet i den grønne omstilling og gøre prisen for vedvarende energi opstillet i 2018 og 2019 unødigt høj.

I meddelelsen siger energiordfører fra S, Jens Joel bl.a.: ”Det absurde er, at man for færre penge kunne have fået betydelig mere vedvarende energi ved at vælge en anden udbudsmodel, hvor producenterne garanteres et vist beløb for hver kilowatttime elektricitet”. ”Socialdemokratiet ønsker en bred aftale, men når regeringen hverken vil fastholde de grønne ambitioner eller imødekomme erhvervslivet, så er det svært at nå et kompromis.”

Vindmølleindustrien advarer ditto mod en politisk aftale, der vil være for dyr og resultere i for lidt sol og vind. 

”Jeg synes det er meget bedrøveligt, at Danmark går en anden vej end det øvrige Europa. Regeringens model garanterer ikke et stabilt tempo i den grønne omstilling og giver ikke mest vedvarende energi for pengene,” udtalte Jan Hylleberg.

Læs mere: Dyr politisk aftale om sol og vind

26. september - tidlig aften
Regeringen har forhandlet om eftermiddagen og lancerer kl. 17.30 en politisk aftale med DF. På spørgsmålet om, hvorfor regeringen og DF har valgt en model med fast tillæg siger, Lars Chr. Lilleholt til Ritzau:

”Det er alene et spørgsmål om budgetusikkerhed. Er det byderen eller de danske skatteborgere, der skal bære risikoen? Ved at give et fast tillæg, så er det byderen, der bærer risikoen.”

”For os at se giver det her budgetsikkerhed. Der er en milliard kroner til rådighed. Og spørgsmålet er så, hvem der kan levere mest grøn energi for de penge."

Med citatet er kimen til uenighederne mellem regeringen og oppositionen meget klar, da regeringen har vægtet budgetsikkerhed over en stabil grøn omstilling.

27-28. september – blækket er tørt og konklusionerne drages
Til Energiwatch udtaler Vestas’ kommunikationsdirektør Morten Dyrholm bl.a.: "Både med hensyn til volumen og testmøller er det et skuffende resultat. Vi ser ind i et par år med væsentlig lavere udbygning, end vi har været vant til, og med nogle ordninger omkring testmøller, der stiller Danmark meget ringere end f.eks. Tyskland."

Altinget konstaterer Klimarådet, at tempoet med den nye aftale bliver for lavt. Peter Birch Sørensen udtaler: ”Jeg har forståelse for, at regeringen har behov for at have en vis kontrol med statens udgifter. Men det er ikke hensigtsmæssigt, at det hensyn skal være altdominerende. Man bliver nødt til at være villig til at revurdere budgettet til vedvarende energi hen ad vejen i lyset af, hvordan det så faktisk går med omstillingen.”

Hvad nu?

Nu skal den politiske aftale laves til dansk lov, tilskudsmodellen skal godkendes i EU, og nye rammer for udbygning med landvind og sol, skal klargøres i udbudsbetingelser og nettilslutningsregler. Det ventes, at det første udbud kan finde sted i slutningen af 2018.


Tilmeld dig nyhedsbreve.

Husk, at du kan tilmelde dig Vindmølleindustriens nyhedsbreve og modtage nyheder, medlemstilbud og invitationer via Megawatt Nyt, Medlemsnyt eller Market Watch.


Vindmølleindustrien

Vodroffsvej 59
DK-1900 Frederiksberg

Tel: +45 3373 0330
E-mail:

CVR-nr: 10401488

Dwarf