Frontpage Aktuelt Aktuelt i Vindmølleindustrien news Q3 2016 Vattenfall vinder udbud og skal bygge Europas billigste havvindmølleparker

12.09.16

Vattenfall vinder udbud og skal bygge Europas billigste havvindmølleparker

Med en historisk lav budpris på 47,5 øre/kWh sikrer Vattenfall sig retten til at bygge de kystnære havvindmølleparker, der med prisen bliver Europas til dato billigste. Inden byggeriet kan gå i gang, skal finansieringen til parkerne dog endeligt sikres.

Med budprisen på 47,5 møre/kWh er de kystnære havvindmølleparker samlet set 3.420 mio. kr. billigere end der er kalkuleret med i udbudsbetingelserne, hvor prisloftet var sat til 70 øre/kWh. Dermed er det næsten en halvering ift. det forventede tilskudsomkostning.

”Vattenfall har leveret et historisk lavt bud, som sætter nye standarder for havvind. Det er meget glædeligt og flot og prisen er med til at understrege at det er i Danmark, at vi går forrest med at drive omkostningerne ned,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør for Vindmølleindustrien.

”Jeg regner stærkt med, at politikerne med denne pris vil være med til at sikre finansieringen og opbakningen til de kystnære møller.”

Vattenfall har valgt områderne Vesterhav Syd (180 MW) og Vesterhav Nord (170 MW) som placering til det 350 MW store projekt.

Læs også: De Konservative: ingen økonomiske argumenter imod havmøller


Tilmeld dig nyhedsbreve.

Husk, at du kan tilmelde dig Vindmølleindustriens nyhedsbreve og modtage nyheder, medlemstilbud og invitationer via Megawatt Nyt, Medlemsnyt eller Market Watch.


Vindmølleindustrien

Vodroffsvej 59
DK-1900 Frederiksberg

Tel: +45 3373 0330
E-mail:

CVR-nr: 10401488

Dwarf