Frontpage Aktuelt Aktuelt i Vindmølleindustrien news Q3 2016 De Konservative: ingen økonomiske argumenter imod havmøller

12.09.16

De Konservative: ingen økonomiske argumenter imod havmøller

Vindmølleindustriens alternative PSO-besparelser får de Konservative til at konstatere at ”der er ikke længere nogle økonomiske argumenter imod de kystnære havmøller.” Det siger partiet finansordfører Brian Mikkelsen til Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans.

Konkret har Vindmølleindustrien fremlagt beregninger, hvormed der kan spares 7,3 mia. kr. på PSO’en, dog uden at pengene findes ved at aflyse de kystnære havvindmølleparker, sådan som regeringen har foreslået.

”Vores forslag vil give den besparelse, som regeringen er ude efter. Dermed er det muligt at bevare de kystnære havmølleparker, uden at der pilles ved regeringens økonomiske råderum,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien til avisen.

Læs også: Alternative PSO-besparelser sikrer kystnære havvindmølleparker

Forslaget fra Vindmølleindustrien er finansieret krone til krone, hvilket får Brian Mikkelsen til at stille krav til energi-, forsynings- og klimaministeren.

”Derfor vil vi også bede klima- og energiministeren om at indgå en koncessionsaftale med vinderen af udbuddet på de kystnære havmøller, når vinderen bliver kendt mandag,” siger Brian Mikkelsen.

Det forventes, at ministeren udpeger en vinder i løbet af mandag formiddag. 


Tilmeld dig nyhedsbreve.

Husk, at du kan tilmelde dig Vindmølleindustriens nyhedsbreve og modtage nyheder, medlemstilbud og invitationer via Megawatt Nyt, Medlemsnyt eller Market Watch.


Vindmølleindustrien

Vodroffsvej 59
DK-1900 Frederiksberg

Tel: +45 3373 0330
E-mail:

CVR-nr: 10401488

Dwarf