Frontpage Aktuelt Aktuelt i Vindmølleindustrien news Q3 2016 Dansk know-how ligger til grund for verdens længste vinge

21.06.16

Dansk know-how ligger til grund for verdens længste vinge

35 års erfaring og en stærk tradition for udvikling har sikret, at LM Wind Power endnu engang har slået verdensrekord med verdens længste vindmøllevinge på knap 90 meter. 
 
LM Wind Power har netop færdigbygget og lanceret det næste store skud på teknologistammen – en 88,4 meter lang vindmøllevinge. Vingen er udviklet i samarbejde med producenten Adwen til selskabets 8 MW havmølle - AD 8-180.
 
”Hver gang vi ønsker at skubbe grænserne ved vindteknologi, er der mange nye udfordringer undervejs. Vi har igennem 35 år arbejdet med udvikling af vindmøllevinger, og vi har derfor stor know-how og erfaring på området. Men for at vi fortsat kan forny os, kræver det også, at de rette rammer er til stede, og det er de i Danmark. Vi har de nødvendige testfaciliteter, hele værdikæden er tæt på og vi har et stærkt samarbejde med underleverandører og kunder, der besidder de rette kompetencer,” siger Allan Riber, senior director for product, design and engineering i LM Wind Power.
 
Vingen er bygget i LM Wind Power’s faciliteter i Lunderskov ved Kolding, og skal nu transporteres til Aalborg, hvor den skal i gennem en række test, inden den tages i brug.
 
Driver prisen på vindenergi ned
I vindindustrien er et af de helt store fokuspunkter at drive prisen på vindenergi ned og derved styrke teknologiens konkurrencedygtighed i forhold til fossile forsyningsformer. Det er dette mindset, der ligger bag den nye vinge, der med sin størrelse vil øge den årlige energiproduktion gennem øget effektivitet og pålidelighed.
 
”Havvind er stadig dyrere end både landvind og nogle fossile forsyningsformer, men det arbejder vi benhårdt på ved at drive Cost of Energy yderligere ned på havvindteknologi gennem fortsat udvikling og forskning samt forbedring af energiproduktion og pålidelighed,” siger han.
 
I Danmark forstår vi at bygge stort
LM Wind Power er dog ikke de eneste i Danmark, der ser potentialet i de store vinger. SSP Technology fra Fyn er på nuværende tidspunkt også i gang med at bygge en vindmøllevinge på ’knap 90 meter’. Den særlige know-how og erfaring, der er nødvendig for at designe og bygge vinger i denne størrelsesorden, er der, ifølge begge virksomheder, stor efterspørgsel på ude i verden.
 

Tilmeld dig nyhedsbreve.

Husk, at du kan tilmelde dig Vindmølleindustriens nyhedsbreve og modtage nyheder, medlemstilbud og invitationer via Megawatt Nyt, Medlemsnyt eller Market Watch.


Vindmølleindustrien

Vodroffsvej 59
DK-1900 Frederiksberg

Tel: +45 3373 0330
E-mail:

CVR-nr: 10401488

Dwarf