Frontpage Aktuelt Aktuelt i Vindmølleindustrien news Q3 2015 Danmark tjener styrtende på vindstrøm

16.09.15

Danmark tjener styrtende på vindstrøm

Det er en myte, at Danmark taber penge på at sælge overskydende strøm alt for billigt til udlandet. Derimod tjener Danmark på den gode side af en halv milliard årligt på handelen, skriver Politiken i dag på baggrund af tal fra Energinet.dk.

Tallene som Politiken bringer er del af en redegørelse for den danske energiforsyningssikkerhed, som Energinet offentliggør i dag. Redegørelsen gør klart, at der i de kommende få år kan være behov for en vis mængde back-up kapacitet for at bibeholde den høje forsyningssikkerhed. Med etableringen af havmølleparken Kriegers Flak i Østersøen fra 2019, vil udfordringen dog være løst.

”Vi må se i øjnene, at fremtidens energisystem skal være grønt, og i den sammenhæng giver det rigtig meget menig at udbygge netforbindelserne mellem de nordiske lande, så vi alle får så let adgang til grøn energi som muligt, hvad enten det er vandkraft eller vindkraft,” siger energistrategisk rådgiver, Carsten Vittrup i Politiken.

Danmark ligger på silkevejen
Danmark ligger strategisk mellem energimarkederne i Tyskland, Sverige og Norge, og dermed skæpper det i kassen når de danske elkabler bruges til at transportere strøm mellem landene. Ifølge Politikens tal, mere end en halv milliard kroner årligt i 2013 og 2014. Beregninger foretaget af Vindmølleindustrien har tidligere vist, at Danmark gennemsnitligt sælger en kWh (kilowatttime) 4,3 øre dyrere end vi køber den. Danmark har siden 2006 haft dette positive bytteforhold med vores nabolande, bl.a. grundet de flaskehalsindtægter, som vores placering giver.

Ifølge Carsten Vittrup er det forsvindende få timer, hvor der er negative priser på strøm. ”Det er rigtigt, at prisen kan blive negativ. Men i 2014 var det samlet set for hele Danmark kun 22 ud af 8.760 timer – eller det der svarer til 0,3 pct. af tiden,” siger han til avisen.


Tilmeld dig nyhedsbreve.

Husk, at du kan tilmelde dig Vindmølleindustriens nyhedsbreve og modtage nyheder, medlemstilbud og invitationer via Megawatt Nyt, Medlemsnyt eller Market Watch.


Vindmølleindustrien

Vodroffsvej 59
DK-1900 Frederiksberg

Tel: +45 3373 0330
E-mail:

CVR-nr: 10401488

Dwarf