- Hjem
-
Aktuelt
- Aktuelt i Vindmølleindustrien
- Megawatt Baggrund
- Debat
- Aktiviteter
- Planlægning
- Forskning
- Klima & Energi
- Viden
- Medlemmer
Forside › Aktuelt› Aktuelt i Vindmølleindustrien› news Q3 2012› Danmark har grundlaget for fortsat at være verdensførende i energiforskning
Aktuelt i Vindmølleindustrien
Megawatt Baggrund
Debat
20.06.12
Danmark har grundlaget for fortsat at være verdensførende i energiforskning
- nyhed
- Hører til kategorierne:
- Branche
- Forskning og udvikling

Danmark er fortsat i front når det kommer til forskning i energi. I forhold til andre OECD lande ligger Danmark i toppen når det kommer til forskningsartikler og patentansøgninger, hvor vind med sidstnævnte står for over halvdelen.
Klima, Energi- og Bygningsministeriet har sammen med Uddannelsesministeriet i en ny rapport kortlagt den offentlige energiforskning, - udvikling og demonstration. Kortlægningen tegner et billede af et stærkt dansk fundament for FU&D inden for grøn energi, og påpeger at energiforskning kan være et vigtigt element for fremtidig øget vækst og beskæftigelse.
Kvaliteten af dansk energiforskning vurderes i rapporten som god, da Danmark her ligger på en femteplads sammenlignet med resten af OECD.
Stigende offentlige bevillinger
Offentlige bevillinger bl.a. fra EUDP er de seneste 10 år steget markant som følge af det øgede klimapolitiske fokus. Fremadrettet vil de offentlige bevillinger, ifølge rapporten, fortsat have prioritet, og den samlede indsats vil fortsætte med over 1. mia. kr. årligt. Med dette niveau ligger Danmark på en delt fjerdeplads blandt lande i verden, der afsætter flest offentlige midler per indbygger til energiforskning.
I 2011 blev de offentlige forskningsmidler især prioriteret inden for fem områder; 28 pct. gik til bioenergi, 20 pct. til smart grid, 17 pct. til brint og brændselsceller, 16 pct. til effektiv energianvendelse og 10 pct. til vindenergi. Til forskningsmidlernes fordeling udtaler vicedirektør i Vindmølleindustrien Jakob Lau Holst:
"Det er slående, at vindenergi er den teknologi, der modtager færrest forskningskroner og samtidig ansøger om flest patenter. Det er med til at understrege modenheden af vindenergi som energiteknologi, og den vigtige rolle som vind spiller i fremtidens energisystem."
Læs mere
Læs rapporten fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet her
Relaterede nyheder
Tilmeld dig nyhedsbreve.
Her kan du tilmelde dig Vindmølleindustriens nyhedsbreve og modtage løbende nyt fra f.eks. Megawatt News og Branche Nyt.