Frontpage Aktuelt Aktuelt i Vindmølleindustrien news Q3 2011 Den grønne fremtid på valg

14.09.11

Den grønne fremtid på valg

Tirsdag d. 13. september lagde Vestas hus til et tværpolitisk debatmøde om Danmarks fremtid inden for grøn vækst. Den halvanden time lange debat kredsede bl.a. om Danmarks rolle i det globale, grønne kapløb, køreplanen for det nye energiforlig fra 2012 samt jobplaner for beskæftigelsen i den grønne sektor.

Debatpanelet repræsenterede det politiske spektrum med markante profiler i form af Klima- og Energiminister Lykke Friis, Venstre, Nicolai Wammen fra Socialdemokraterne, Morten Østergaard, De Radikale Venstre samt Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Arrangementets ordstyrer var DR journalisten Clement Kjærsgaard, der skulle forsøge at holde snor i de veloplagte politikere. Med ved bordet var også inviteret et ekspertpanel bestående af Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien, Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi, Hans Bjerregaard, projektleder i Havvind Århus Bugt A/S, Per Meilstrup, klimadirektør for Ugebrevet Mandag Morgen samt Tarjei Haaland, klima- og energiekspert i Greenpeace.

Kombinationen af velforberedte politiske profiler og relevante indspark fra ekspertpanelet skabte tilsammen en sund debat med mange gode bud om løsninger på Danmarks kommende udfordringer inden for grøn energi.

Ud over et link til billeder fra valgarrangementet finder du nedenfor både en video med hele debatten samt en kort reportage med uddrag og reaktioner.

 

Billeder fra Vestas' valgarrangement
 

 

Reportage - uddrag og reaktioner (4 minutter & 6 sekunder)

 

Hele debatten (88 minutter)


Tilmeld dig nyhedsbreve.

Husk, at du kan tilmelde dig Vindmølleindustriens nyhedsbreve og modtage nyheder, medlemstilbud og invitationer via Megawatt Nyt, Medlemsnyt eller Market Watch.


Vindmølleindustrien

Vodroffsvej 59
DK-1900 Frederiksberg

Tel: +45 3373 0330
E-mail:

CVR-nr: 10401488

Dwarf