Frontpage Aktuelt Aktuelt i Vindmølleindustrien news Q2 2018 Ny fælles industrispecifikation for test af miljøerne i en vindmølle

24.05.18

Ny fælles industrispecifikation for test af miljøerne i en vindmølle

Vestas Wind Systems og Siemens Gamesa Renewable Energy er gået sammen om at lave en fælles specifikation for test af miljøerne i tårn, nacelle og nav. Som pilotcase er valgt belysningssystemet, men sigtet er, at specifikationen med tilpasninger kan anvendes på alle komponenter og systemer inde i møllen.
 
I løbet af de forgangne 18 måneder er en samling af virksomheder i den danske vindbranche gået sammen for at udforme en industrispecifikation for test af miljøforholdene ved belysningssystemet i vindmøller. Arbejdet har været støttet af Industriens Fond og er en del af et større projekt, som omhandler nye standardiseringsaktiviteter i vindmøllebranchen.
 
Belysningssystemet er kun første komponent af et projekt, der på sigt skal bidrage til en strømlining af miljøspecifikationerne for danske leverandører af vindkomponenter. I princippet kan alle komponenter og systemer i møllen gennemgå samme tilpasning af specifikationer, så projektet er relevant for alle virksomheder, som leverer komponenter til tårn, nacelle og nav.

Opnår man fælles, standardiserede retningslinjer og specifikationer for flere komponenter, vil det medføre, at leverandørerne til mølleproducenterne kan strømline testningen af komponenterne. Dette medfører en besparelse, der siver op igennem værdikæden og slutteligt nedbringer prisen på den grønne strøm. 
”Hvis Vestas og Siemens Gamesa kan blive enige om at teste for miljøforholdene på samme måde, skal vi som leverandør til begge møllefabrikanter kun teste og dokumentere for eksempelvis temperaturer, vibrationer og fugt på en måde - det er en klar fordel,” siger Klaus Madsen, som er Global Technical & Production Director, fra Resolux. 
 
Der er altså tale om en positiv spiral, og det at få verdens to største mølleproducenter til at sidde side om side og standardisere deres specifikationer er en stor gevinst for hele værdikæden.  
 
Arbejdsgruppen er en del af projektet ”Nye standarder i vindindustrien", hvor delprojekt 1 fokuserer på nye standarder for test og demonstration af design.
 
De deltagende i arbejdsgruppen er:
  • Troels Bager, Siemens Gamesa Renewable Energy
  • Christian Marker, Siemens Gamesa Renewable Energy
  • Paw Rosenvard, Vestas Wind Systems
  • Lasse Overgaard, Vestas Wind Systems
  • Niels Martin Henriksen, Vestas Wind Systems
  • Klaus Madsen, Resolux
  • Jens-Peter Siliam Kristensen, IED Greenpower
  • Jan Bjerre Christensen, FORCE Technology
  • Christine Bertelsen, Dansk Standard

 

 

Lancering af specifikation

Kom med til lanceringen af den nye industrispecifikation for test af miljøerne i vindmøller d. 26. juni 2018.

Arrangementet er gratis og holdes hos Vindmølleindustrien i Silkeborg.

Dato:  26. juni 2018
Tid:    13.30-16.00
Sted:  Vindmølleindustrien
          Lysbrohøjen 24
          8600 Silkeborg
Pris:  Gratis

TILMELD DIG HER
 

Tilmeld dig nyhedsbreve.

Husk, at du kan tilmelde dig Vindmølleindustriens nyhedsbreve og modtage nyheder, medlemstilbud og invitationer via Megawatt Nyt, Medlemsnyt eller Market Watch.


Vindmølleindustrien

Vodroffsvej 59
DK-1900 Frederiksberg

Tel: +45 3373 0330
E-mail:

CVR-nr: 10401488

Dwarf