Frontpage Aktuelt Aktuelt i Vindmølleindustrien news Q1 2012 Vis verden jeres grønne løsninger

16.02.12

Vis verden jeres grønne løsninger

State of Green er Danmarks samlende platform for dansk erhvervslivs løsninger og kompetencer inden for energi, klimatilpasning og miljø. På stateofgreen.com kan din virksomhed få en gratis udstillingsprofil.

State of Green er det nationale grønne brand for Danmark. Formålet med State of Green er at styrke den internationale opmærksomhed på danske aktørers grønne løsninger og kompetencer øge eksporten af grønne danske løsninger.

Hvem står bag State of Green?

Portalen drives af State of Green-sekretariatet, der er et offentligt-privat partnerskab ejet af staten gennem Fonden til Markedsføring af Danmark, DI, Dansk Energi, Landbrug & Fødevarer og Vindmølleindustrien. State of Green har desuden indgået partnerskabsaftaler med Danfoss og DONG Energy. På EWEA vil jeres virksomhed med en profil på State of Green få ekstra eksponering, da profilen og jeres løsninger vil være synlige på webportalen. State of Green eksponeres ligeledes i forbindelse med kommende store arrangementer, herunder Rio+ 20 i Brasilien, EXPO i Sydkorea og COP18 i Qatar.

Portalens indhold henvender sig til internationale målgrupper, og har siden lancering i oktober haft besøg af brugere fra mere end 140 lande.

Jeres fordele på www.stateofgreen.com
En gratis udstillingsprofil giver jer adgang til online eksponering over for potentielle kunder, investorer, politiske og kommercielle beslutningstagere og internationale medier. Derudover giver profilen adgang til:

  • Mulighed for at få nyheder distribueret ud til interessante målgrupper gennem State of Green-portalen og State of Greens nyhedsbrev
  • Gratis eksponering på de største internationale konferencer og events på det grønne område, hvor State of Green er repræsenteret
  • Mulighed for besøg af potentielle kunder, investorer, partnere og journalister via besøgsprogrammet State of Green Tours

Gå ind på www.stateofgreen.com/join for at oprette en profil. Beskriv her kort jeres virksomhed og fortæl verden om jeres produkter og løsninger. Udnyt på den måde de gratis muligheder for international eksponering.

Sådan kommer du nemt igang

Gå ind på www.stateofgreen.com/join og opret en profil. Beskriv kort jeres virksomhed, fortæl verden om jeres produkter og løsninger. Udnyt på den måde de gratis muligheder for international eksponering.


Tilmeld dig nyhedsbreve.

Husk, at du kan tilmelde dig Vindmølleindustriens nyhedsbreve og modtage nyheder, medlemstilbud og invitationer via Megawatt Nyt, Medlemsnyt eller Market Watch.


Vindmølleindustrien

Vodroffsvej 59
DK-1900 Frederiksberg

Tel: +45 3373 0330
E-mail:

CVR-nr: 10401488

Dwarf