En industri i permanent omstilling

Af direktør Bjarne Lundager Jensen

 

Det har været endnu et begivenhedsrigt år i vindmølleindustrien. Der er sket mange omvæltninger i branchen, og vi befinder os tilsyneladende i en tilstand af permanent forandring. Den kraftige konsolidering af branchen globalt påvirker naturligt nok forholdet mellem kunder, producenter og underleverandørerne. Og mange virksomheder har i 2004 måtte indstille sig på nye kunder og nye udfordringer.

 

Men på et tidspunkt, hvor udflagning af jobs betragtes som globaliseringens største udfordring, går vindmølleindustrien imod strømmen. Udenlandske virksomheder slår sig ned i Danmark og skaber danske jobs. Det gør de, fordi man ingen andre steder i verden finder så dygtige medarbejdere og virksomheder som her. Vi har med andre ord ”indflagning”.

 

I det seneste år har Siemens investeret i vindmølleproduktion i Brande. Den spanske vindmøllefabrikant Gamesa har lagt en udviklingsafdeling i Silkeborg. Den indiske producent Suzlon har lagt deres globale salgskontor ved havnen i Aarhus. Ret skal være ret. Vind-mølleindustrien udflager også industri arbejdspladser til lavtlønsområder, men der er en nettotilvækst af nye arbejdspladser i Danmark.

 

Derfor er det selvfølgelig vort håb, at også den nye regering og energiminister Flemming Hansen vil arbejde for at udvikle Danmark som ”Wind Power Hub”, dvs. som et globalt kraftcentrum for investeringer i nye vindkraftteknologier og -virksomheder. Det kræver rammebetingelser, der mindst er på niveau med de lande og regioner, vi konkurrerer med.

 

Det kræver bl.a. en meget mere proaktiv energi- og erhvervspolitik fra regeringens side. Danmark har nogle enestående muligheder for at gå foran med nye miljø- og energiløsninger. Man må inderligt håbe, at statsministeren vil sætte denne udfordring på dagsorden i det nye globaliseringsråd. For her er der vitterlig noget at gøre bedre både for den danske beskæftigelse og miljøet.

 

Der er simpelthen behov for nytænkning. Kyoto-protokollen skal ikke ses som en straf, men som et potentiale for dansk erhvervsliv. Når regeringen samtidig skal lede efter 60.000 nye danske job, vil det være oplagt at se på den danske energibranche. Her har Danmark en styrkeposition, og få kan matche den danske evne til at levere miljøvenlige energiløsninger, både inden for kulkraft, kraftvarme og ikke mindst vedvarende energi.

Men vi skal naturligvis ikke bare stille krav til vores politikere, men også til os selv.

 

Vi skal også hele tiden selv blive dygtigere i vindmølleindustrien. Den største udfordring for industrien er, at tage springet fra at være leverandør af enkelte møller til at levere kraftværker. Der er ingen grund til, at det spring ikke skal ske i Danmark. Den danske industri har førertrøjen og al mulighed for at erobre nye markeder og sikre valutaindtægter til Danmark.

 

Men når nye spillere står på spring til at udfordre den danske position, kræver det en åbenhed i branchen og et behov for at dele viden på tværs af branchen mellem energiselskaber, fabrikanter, underleverandører og rådgivningsvirksomheder. Det betyder ikke, at branchen skal begynde at annoncere forretningshemmeligheder i Jyllands-Posten.

 

Men at vi på mange flere områder kan løfte i fællesskab. Den danske vindmølleindustri skal blive bedre til at udnytte den viden, der ligger i brede underskov af innovative virksomheder, som leverer komponenter, service og rådgivning til møllerne. Det er den viden, der skaber flere job.

For kun en ting er sikkert. Omstillingen til en global markedsøkonomi vil fortsætte også for vindmølleindustrien.

 

Industriens Dagblad 7. marts 2005