Vind eller forsvind i den globale arbejdsdeling
Af Bjarne Lundager Jensen, direktør i
Vindmølleindustrien
De fleste danskere lider under den vrangforestilling, at Danmark
står på toppen af den globale arbejdsdeling. Det er kun en ringe
trøst, at vi deler denne forestilling med en række andre EU-lande.
Forestillingen bygger muligvis på et levn fra kolonitiden, der
giver os en fornemmelse af, at vi er særligt bestemt til at være de
klogeste, at vi har en fast plads øverst i hierarkiet.
Denne rodfæstede opfattelse af os selv på toppen af verden
bliver for alvor udfordret i disse år, hvor det bliver tydeligt, at
flere og flere regioner i verden kan producere den samme
raffinerede højteknologi til en ofte meget lavere pris. Den globale
arbejdsdeling er med andre ord under kraftig forandring. Mange
såkaldte tredjeverdenslande opruster kraftigt inden for uddannelse,
ny teknologi og forskning og kæmper som besatte for at blive
hjemsted for de multinationale selskabers investeringer i
fremtiden. Rigtigt mange arbejdere i Polen Slovakiet, Indien og
Kina er i meget høj hast ved at blive væsentlig mere veluddannede
og dygtigere - end vi er herhjemme.
Danmark står over for en kæmpe strategisk udfordring, der
indeholder mange muligheder og måske endnu flere faldgruber.
Overlevelse i den globale økonomi handler vel at mærke ikke om at
plagiere dem, der klarer sig bedst. Vi må satse på områder, hvor vi
er stærke eller har et særligt udgangspunkt for at blive det. Det
kan f.eks. være indenfor miljø- eller energiområdet, hvor dansk
forskning og teknologi er blandt verdens førende supermagter. Men i
hvilket omfang er man overhovedet i stand til at udpege fremtidens
vindere. Det er givetvis ikke let. Men det er absolut nødvendigt
for Danmark at kunne fastholde og tiltrække flere vindende
virksomheder.
Regerings ambition om at gøre Danmark til en højteknologisk
supermagt er velgørende og rigtig. Men der er behov for at, vi som
land bliver langt mere raffinerede og præcise i analysen og
prioriteringen af vores ressourcer indenfor kompetence, teknologi
og forskning. Den udfordring er særligt stor for små lande med høje
omkostninger. Vi skal nemlig kunne tilbyde helt usædvanlige
fordele, der kan sikre, at flere virksomheder bliver og vokser sig
store, dels kan friste udenlandske virksomheder til at investere og
placere deres udviklingsaktiviteter her.
Lad os tage energi som et eksempel. Verdens energiforbrug er i
kraftig stigning. Vi vil gerne til Mars, og befolkningen i den
tredje verden drømmer om eget køleskab. Alene elforbruget vil
ifølge det Internationale Energi Agentur blive fordoblet inden
2030. Der vil med andre ord blive brug for øget global produktion
af energi – og dermed for opførelse af ny kapacitet ikke mindst i
lande som Kina og Indien. I Kina vokser energiforbruget fx for
øjeblikket med 20% om året.
I Europa er en række af de eksisterende kraftværker desuden på
vej mod pensionsalderen, og det er forventningen, at over 600.000
MW – eller mere end 1.000 Avedøre 2-værker – skal udskiftes inden
2030. Det åbner spændende perspektiver for hele den danske
energisektor. Og spørgsmålet er, hvordan Danmark forbliver ikke
bare nettoeksportør af energi, men også leverandør af løsninger til
hele verdens stigende energiforbrug. Det bliver ikke uden
konkurrence.
De store lande i EU er begyndt at opruste på energiområdet, så
de kan stå stærkt på fremtidens liberaliserede europæiske
energimarked.
Her er Tyskland gået i spidsen med et nyt støtteprogram for både
konventionel og vedvarende energi. Dette er et resultat af en
strategisk industripolitik, der skal bringe tyske virksomheder i en
global førerposition. Samme overvejelser gøres i andre europæiske
hovedstæder, hvor presset på at skabe nye højteknologiske job øger
staternes investeringer i udvalgte sektorer.
Dette er en udvikling, der sætter ikke mindst den danske
vindmølleindustri under pres. Danmark har en helt særlig position
på vindkraftområdet. De danske vindmøllefabrikanter har mere end
tidoblet omsætningen på ti år og sælger nu årligt for over 20 mia.
kroner på et ekspanderende globalt vindmøllemarked. Det skaber
vigtige valutaindtægter til Danmark og beskæftigelse til mere end
20.000 danskere – især i udkantsområderne.
Der er behov for at understøtte danske virksomheder med nogle
mere dynamiske rammebetingelser for erhvervslivet end hidtil: Flere
har peget på nødvendigheden af både at arbejde med fundamentale og
strategiske rammebetingelser. De fundamentale er en forudsætning
for, at et lille land som Danmark overhovedet kan være med i den
globale arbejdsdeling og består af mere traditionelle
makroøkonomiske vilkår, som skat, arbejdsmarked og infrastruktur.
Men de garanterer i sig selv ingen sejre. Derfor skal de suppleres
med strategiske rammebetingelser, der kan svare på, hvor vi skal
satse?
Der er behov for nærmere at analysere, hvor vi har
højteknologiske brancher og forskningsmiljøer, der er
internationalt konkurrencedygtige. Vi må forsøge at skabe en
systematik omkring de strategiske rammebetingelser, der gør, at
Danmark tør prioritere og dermed investere langt mere aktivt i sin
fremtid. Det er en elementær forudsætning for, at vi kan leve op
til statsministerens flotte ambition fra nytårstalen om, "at
Danmark i løbet af de næste 10 år skal udvikles til et af verdens
førende højteknologiske samfund".
Dagbladet den 20.august 2004
