Leverandører til EU's fremtid
Af Bjarne Lundager Jensen, direktør i
Vindmølleindustrien
Det var en stor oplevelse at være i Bruxelles omkring den 1.
maj. EU's hovedstad summede af glæde over de mange nye landes
ankomst til fællesskabet. Når den første eufori har lagt sig, vil
det være klart for alle 25 lande, at EU står over for nogle meget
store økonomiske problemer, der skal løses i forhold til for lav
vækst og høj arbejdsløshed.
En af de store udfordringer bliver desuden at øge sikkerheden i
vores energiforsyning og dermed mindske afhængigheden af energi fra
ustabile regioner i Rusland eller Mellemøsten. EU’s afhængighed
giver en sårbar økonomi overfor svingende energipriser og
valutakurser. De fleste har selv kunne mærke, hvordan benzinprisen
er steget i den seneste måned pga. situationen i Irak.
Rapporter fra EU-kommissionen forudsiger, at EU's energiforbrug
vil stige med over to pct. om året frem mod 2020. I samme periode
vil afhængigheden importeret af olie fra Mellemøsten stige fra 50
pct. til 75 pct. af det totale forbrug, og importen af gas fra
Rusland stige fra 75 pct. til over 90 pct.
Hertil kommer, at de fossile brændsler som olie, gas og kul
bliver mere og mere begrænsede og dermed langt dyrere ressourcer.
Det gælder også i Danmark, hvor Energistyrelsen forventer, at den
danske olie- og gasproduktion topper i 2006/07, og at vi igen må
begynde at importere olie fra 2011.
Det er derfor afgørende, at EU-25 fører en fremsynet
energipolitik, der kan øge forsyningssikkerheden markant i EU, og
som samtidig mindsker forureningen fra de mange nedslidte
kulkraftværker i Østeuropa. Visionen for 2020 bør være, at EU skal
øge andelen af vedvarende energi til mindst 20 pct. af
energiforbruget. Den vision kan bidrage til øget sikkerhed og vækst
i Europa.
Her har ikke mindst den danske vindmølleindustri en historisk
chance for at være leverandør til et mere rent og stabilt EU. De
nødvendige investeringer vil bidrage til at udvikle teknologierne
yderligere, og fra vindmølleindustriens side forventer vi at kunne
sænke omkostningerne med yderligere 20 pct. frem mod 2020.
I praksis er samfundets investeringer i vindkraft væsentligt
mere rentable end, de fleste mennesker forestiller sig. Vindkraft
kan f.eks. ses som en forsikring mod høje energipriser.
Vindkraft har ingen udgifter til brændsel – vinden er en gratis
og hjemlig ressource. Derfor kender man produktionsomkostningerne
langt ud fremtiden. Det bidrager til stabile, lave elpriser.
Danmark har en helt særlig
position på vindkraftområdet. De danske vindmøllefabrikanter har
mere end tidoblet omsætningen på ti år og sælger nu årligt for over
20 mia. kroner på et ekspanderende globalt vindmøllemarked. Langt
hovedparten af de danske fabrikanters møller – 90 pct. – sælges i
udlandet, hvor Danmark sidder på ca. 40 pct. af markedet. Det
skaber vigtige valutaindtægter til Danmark og beskæftigelse til
mere end 20.000 danskere.
Men også vindkraftbranchen er i forandring, og den danske
førerposition vil blive kraftigt udfordret fremover. Banen er
kridtet op til en global kamp om markedsandele og arbejdspladser.
Det gælder alle grene af industrien. Og i en attraktiv industri,
som præsterer tocifrede vækstrater, vil der blive kamp til
stregen.
Den seneste energipolitiske aftale fra marts 2004 er et skridt i
den rigtige retning og viser, at der en øget opbakning i
Folketinget til den danske vindmølleindustri. Men vi har behov for
at kigge fremad og satse mere langsigtet på udbygningen med
vindkraft i både Danmark og Europa. Ellers vil know how og
arbejdspladser flytte andre steder hen i verden. Det har ingen af
os råd til.
Minikronik i Erhversbladet den 12.5.2004
