En nat i februar hjemme hos
familien Jensen i Vanløse. Alt ånder fred og ro. Og dog – selv om
familien sover, er der stadig gang i huset: Det varme vand
cirkulerer lystigt i radiatorerne, og ude i gangen tikker elmåleren
fortsat, selv om alt ved første øjekast er slukket. Selv om natten
bruger det moderne menneske energi, til varme, køleskabe, frysere
og alverdens apparater på standby.
Energi har været en fundamental drivkraft i udviklingen af det
moderne samfund, vi kender i dag. Uden energi, ingen
industrialiseret verden, ingen teknologisk udvikling, ingen
globalisering. Derfor er det moderne samfund et samfund, hvor
adgang til energi er helt central. Det fik familien Jensen i
Vanløse at føle på egen krop under det sjællandske strømnedbrud i
september 2003, og amerikanere og italienere har for nyligt haft
lignende oplevelser.
Morgendagens verden vil ligesom gårsdagens og nutidens hungre
efter energi – både til at opfylde menneskets vildeste drømme og
mest basale behov. Vi vil gerne til Mars – det kræver energi,
masser af energi. Befolkningen i den tredje verden drømmer om eget
køleskab – det kræver også energi, masser af energi. Alt i alt er
der ingen tegn i sol og måne, der peger i retning af, at verdens
energibehov vil falde i årene, der kommer, snarere tværtimod. Alene
elforbruget forventes at fordobles inden 2030 (IEA, 2002).
Produktion af energi – og ikke mindst af elektricitet – vil også
fremover være et væsentligt omdrejningspunkt.
Zoomer vi ind på elforsyningen i Europa og Danmark, ser vi, at
der i dag produceres nok elektricitet til at dække det aktuelle
elforbrug. Men det sker i væsentlig grad på ældre kraftværker, der
inden for en overskuelig årrække skal renoveres eller fornys. I
Europa er en række af de eksisterende kraftværker således på vej
mod pensionsalderen, og det er forventningen, at over 600.000 MW –
eller mere end 1.000 Avedøre 2-værker – skal udskiftes inden
2030.
Det åbner spændende perspektiver for hele den danske
energisektor. Og spørgsmålet er, hvordan Danmark bliver leverandør
af fremtidens energiløsninger. Men det bliver ikke uden
konkurrence. De store lande i EU er begyndt at opruste på
energiområdet, så de kan stå stærkt på fremtidens liberaliserede
europæiske energimarked.
Energisystem i forandring
I Europa er energisystemet i opbrud – fra at være
nationalstatens absolutte domæne til at blive liberaliseret.
Liberaliseringen betyder, at markedskræfterne slippes løsere end
tidligere og derfor i højere grad kommer til at bestemme, hvornår
der investeres i ny kapacitet – og i hvilke teknologier. Der vil
med andre ord være stærkt fokus på de enkelte teknologiers
konkurrencedygtighed. Samtidig får liberaliseringen den konsekvens,
at elforsyningen bliver stadigt mere grænseoverskridende og
international.
En helt ny balance er med andre ord ved at blive skabt på
energiområdet, mellem stat og marked – og mellem staten og det
internationale samfund. Det skaber nye udfordringer og nye
spændende muligheder. Også for vindkraften, der befinder sig i
krydsfeltet mellem en stadig mere central rolle i mange staters
forsynings- og klimapolitik og en fremtid, hvor prisdannelse i
stadig højere grad vil bestemmes på markedsvilkår.
Mere intelligente løsninger
Det er sandsynligt, at fremtidens energiforbrug vil blive
baseret på flere forskellige energikilder. Et kig i krystalkuglen
viser et langt mere mangfoldigt og decentralt energisystem end
tidligere, hvor stadigt flere teknologier – og stadigt flere
produktionsenheder – indgår i et komplekst samspil. Store
konventionelle kraftværker vil med andre ord i stigende grad få
selskab af mindre anlæg, drevet af naturgas, vindkraft, solceller
eller noget helt fjerde.
Mange forskere regner faktisk med, at det bliver atomkraft og
vedvarende energi, der vil supplere hinanden mange steder i verden
i den næste generation.
Det er hurtigere og billigere at skrue op og ned for mindre
enheder end for store. Resultatet er derfor et langt mere
fleksibelt energisystem. Men det stiller også krav om øget
intelligens og kommunikation mellem de mange forskellige enheder i
systemet.
Ikke kun elproduktionen, men også elforbruget bliver mere
fleksibelt og intelligent i morgendagens energisystem. Den
intelligente elforbruger vil reagere på prissignaler fra
elmarkedet, godt hjulpet på vej af den teknologiske udvikling, der
vil åbne døren til en mere intelligent husholdning.
Den intelligente elforbruger vil desuden være bevidst og
selektiv i sit energivalg. Hvis vi igen tænker på familien Jensen,
kan den nære fremtid se sådan ud:
”Vaskemaskinen i familien Jensens kælder i Vanløse starter en
finvask efter at have modtaget et signal via stikkontakten.
Signalet kommer fra elbørsen, hvor det øjeblikkelige udbud og
efterspørgsel på strøm fastlægger elprisen. Vaskemaskinen starter,
fordi de fleste danskere er på vej i seng. Inden de kravler ned
under dynen, slukker de for fjernsynet og andre elapparater. Det
får elprisen til at falde. Over hele landet løber signalet om
billig el gennem elnettet og starter danskernes park af hårde
hvidevarer, vaskemaskiner, tørretumblere...”
Tiger på spring
Der vil være uanede kommercielle muligheder i denne ”fagre nye
energiverden”. De store lande investerer i ny produktionskapacitet,
ny teknologi og ikke mindst intelligente løsninger til forbrugerne.
Der er et potentielt marked især i Asien, hvor energiforbruget
stiger kraftigt samtidig med, at miljøbevidstheden vokser næsten
lige så hurtigt.
Her er Tyskland gået i spidsen med et nyt støtteprogram for både
konventionel og vedvarende energi. Dette er et resultat af en
strategisk industripolitik, der skal bringe tyske virksomheder i en
global førerposition. Samme overvejelser gøres i andre europæiske
hovedstæder, hvor presset på at skabe nye højteknologiske job øger
staternes investeringer i udvalgte sektorer.
Det er derfor afgørende, at Danmark fører en fremsynet erhvervs-
og energipolitik, der kan udnytte de kommercielle og teknologiske
styrkepositioner, vi vitterlig har inden for energiområdet. Danmark
vil samtidig inden for en ikke så fjern fremtid stå i en situation
med faldende olie- og gasproduktion i Nordsøen. Ifølge
Energistyrelsens vurderinger vil den danske produktion toppe
allerede i 2006/07, og vi vil igen skulle importere olie fra
2011.
Med de perspektiver i baghovedet er der god grund til at
overveje, hvordan vi sørger for, at Danmark ikke går glip af en
verden af muligheder. Det gælder lige fra at være eksportør af
tidssvarende energiteknologier til at være på forkant med
udviklingen af intelligente systemløsninger på forbrugernes vilkår
og et bæredygtigt brintsamfund.
Vindkraft er en væsentlig del af svaret. Her har Danmark en unik
position og dermed en enestående chance for at blive leverandør til
en mere ren og stabil verden. Vindkraft er uden sammenligning den
mest succesfulde nye energiform, der inden for nær fremtid kan
konkurrere på et liberaliseret energimarked. Samtidig vil
vindmøller både kunne spille med i det fleksible energisystem og
være med til at nedbringe udledningen af drivhusgasser.
De danske vindmølleproducenter sidder med den globale førertrøje
og omsætter for over 20 mia. kroner på et ekspanderende globalt
vindmøllemarked. Det skaber vigtige valutaindtægter til Danmark, og
industrien beskæftiger i alt 20.000 danskere. Men den position vil
i de kommende år blive udfordret af globale energikoncerner, der
gør klar til kamp om markedsandelene på vindkraftmarkedet.
Derfor må vi se fremad og ruste os til at forsvare et af
Danmarks få styrkeområder. Det seneste energiforlig er et skridt i
den rigtige retning og viser, at Folketinget bakker op om den
danske vindmølleindustri.
Men skal vi bevare know how og arbejdspladser, må vi satse endnu
mere langsigtet – ellers går vi glip af værdifulde muligheder i en
verden fuld af energi.
Kronik i Jyllands-Posten den 23. juli 2004.
Relaterede links
Læs om Danmark som førende
vindkraftcentrum: Wind Power Hub
Læs mere om det intelligente
energisystem
