Vind eller forsvind i den globale økonomi

Af Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien

Der var engang … den klassiske eventyrindgang ville passe godt på historien om mobilindustrien i Danmark. Det lignede et eventyr i begyndelsen af 1990’erne, da mobilvirksomhederne skød op af Nordjyllands muld. Men det gik ikke som i eventyrerne. Ti år senere er den danske mobilindustri kun en skygge af sig selv. Selvom salget af mobiltelefoner er eksploderet, er Danmark gået glip af en gevaldig bonus på betalingsbalancen. Lukningen af Flextronics satte et endeligt punktum for denne historie.

For fødderne af Danmark ligger nu et lignende potentiale: vindmølleindustrien. Billedet af mobilvirksomhedernes gyldne opstart er på flere måder parallel til fremvæksten af den danske vindmølleindustri. Danmark har også her udnyttet et område, hvor vi havde en industriel kompetence og en teknisk-videnskabelig platform til at skabe en erhvervssucces. Men vindmølleindustrien har modsat mobilindustrien erobret den internationale førertrøje og skabt en regulær velfærdsdynamo. Vindmøllefabrikanternes salg overgår den danske flagskibsvare bacon, og industrien skaber job til 20.000 danskere.

Der kan være mange forklaringer på mobilindustriens manglende succes, men faktum er, at Danmark ikke har råd til at tabe endnu en succes på gulvet. Det globale vindmøllemarkeds tocifrede vækstrater er i sig selv et stærkt argument og et vink om, at det er nu, vi skal sørge for at bide os fast, hvis vi vil gøre os håb om at bevare en af de få kommercielle førertrøjer, vi har i den globale arbejdsdeling. Det kræver dygtighed i branchen, men også politiske rammebetingelser, der mindst er på niveau med vores største konkurrenters.

 

For udfordringerne lurer og presser vindmølleindustrien. Som i eventyret gør kæmperne klar til kamp – konkurrenter som amerikanske GE Wind og japanske Mitsubishi er klar til at krydse klinger og kæmpe om markedsandelene. Samtidig ruster Tyskland op på den vedvarende energi. Den tyske regering har proklameret en støtte på 500 mio. euro årligt frem til 2015 til vedvarende energi. Dette er naturligvis et positivt tiltag, men ikke kun for Tysklands blå øjnes skyld. Det tyske initiativ er en bevidst industripolitik, der skal bringe tyske virksomheder i front.

 

Derfor kræver det et fælles løft, hvis historien ikke skal ende med, at danske kræfter banede vejen for vindenergi og gjorde den konkurrencedygtig hvorefter tyske, amerikanske og japanske energikonglomerater løber med guldet. Den danske vindmølleindustri har efterhånden nået en alder, hvor den kan tage ansvar og vil tage ansvar for løftet. Men det kræver medspil fra det danske samfund, som vi ønsker at dele følgende vision med:

Danmark skal være Wind Power Hub, så vi om 10 år fortsat er verdens førende vindkraftscentrum for højteknologi, højtkvalificeret arbejdskraft og intelligente løsninger i energisystemet.

 

Hub er både et kraftcenter for industri, forretning og innovation – og navet på en vindmølle. I Danmark smelter ekspertise, innovation og teknologisk viden sammen i en stærk industri, der har et teknologisk forspring. Ingen steder i verden findes et så fintmasket netværk af vindkraftaktører – fra fabrikanter og underleverandører til forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

 

Skal den danske vindmølleindustri også have den globale førertrøje om 10 år, kræver det en meget offensiv strategi fra branchen, men også politisk opbakning til at skabe fremtidens arbejdspladser i Danmark.

 

Berlingske Tidende den 27. juni 2004

 

Relaterede links

Se Vindmølleindustriens strategiplan Vind eller forsvind

Læs om Vindmølleindustriens konference med titlen Vind eller forsvind

Læs mere om Vindmølleindustriens vision om Danmark som Wind Power Hub