Endelig lykkedes det at
vedtage en ny traktat i ministerrådet. Når den første eufori har
lagt sig, vil det være klart for alle 25 lande, at det nye EU står
over for nogle meget store økonomiske problemer, der skal løses i
forhold til for lav vækst og høj arbejdsløshed. Den såkaldte
Lissabon proces er nærmest gået i stå, og der er behov for at sætte
en meget mere ambitiøs erhvervspolitisk dagsorden.
Energi spiller en afgørende rolle i den proces. Den rekorddyre
olie medvirker til den lave vækst og inflation og øger sårbarheden
i den europæiske økonomi. En af EU-25’s væsentligste udfordringer
er derfor på én gang at gennemføre et liberaliseret energimarked og
øge sikkerheden i energiforsyningen. Det er et must at mindske
afhængigheden af energi fra ustabile regioner i Rusland eller
Mellemøsten.
EU’s energiforbrug vil ifølge rapporter fra EU-kommissionen
stige med over to % om året frem mod 2020. I samme periode vil
afhængigheden af importeret olie fra Mellemøsten stige fra 50 % til
75 % af det totale forbrug, og importen af gas fra Rusland vil
stige fra 75 % til over 90 %.
Hertil kommer, at de fossile brændsler som olie, gas og kul
bliver mere og mere begrænsede og dermed langt dyrere ressourcer.
Og nej. Dette er ikke venstreorienteret propaganda, men et
realpolitisk problem - og fakta der er ved at bundfælde sig i hele
den vestlige verden. Det gælder også i Danmark, hvor
Energistyrelsen forventer, at den danske olie- og gasproduktion
topper i 2006/07, og at vi igen må begynde at importere olie fra
2011.
Det er derfor afgørende, at ikke bare Danmark, men hele EU fører
en fremsynet energipolitik, der kan øge forsyningssikkerheden
markant. Det åbner spændende perspektiver for hele den danske
energisektor. Men selv samme perspektiver får de store lande i EU
til at ruste op på energiområdet, så de kan stå stærkt på Europas
fremtidige liberaliserede energimarked.
Tyskland er, som Børsen beskrev for nylig, gået i spidsen med et
nyt støtteprogram for vedvarende energi. Dette er et resultat af en
strategisk industripolitik, der skal bringe tyske virksomheder i en
global førerposition. Samme overvejelser gør man sig i andre
europæiske hovedstæder, hvor staterne øger deres investeringer i
udvalgte sektorer for at skabe nye højteknologiske job.
Spørgsmålet er, hvordan Danmark med den stigende konkurrence
forbliver nettoeksportør af energi til hele verdens stigende
energiforbrug. Danmark er allerede et energipolitisk foregangsland
ikke mindst i kraft af vindmølleindustrien, der omsætter for 20
mia. kr., beskæftiger 20.000 danskere og har den globale førertrøje
på et ekspanderende marked. Den danske vindmølleindustri har med
andre ord en historisk chance for at blive leverandør til et mere
rent og stabilt EU. Men det forudsætter politiske rammebetingelser,
der mindst er på niveau med vore konkurrenters.
Den seneste energipolitiske aftale fra marts 2004 er et skridt i
den rigtige retning, og viser en øget opbakning i Folketinget til
den danske vindmølleindustri. Men vi har behov for at kigge længere
fremad og satse mere langsigtet på udbygningen med vindkraft i både
Danmark og Europa. Ellers vil know how og arbejdspladser flytte
andre steder hen i verden. Det har ingen af os råd til.
Børsen den 23. juni 2004.
Relaterede links
Læs om
Vindmølleindustriens politiske
prioriteter for EU
Læs tre skarpe til Bjarne Lundager
Jensen om EU’s visioner for vedvarende energi
