Go to international edition
Vindmølleindustrien
 

Danmark bliver centrum for ny offshorekonference

Pressemeddelelse 20.09.2004

 

Offshore 2005 - 1For første gang vil offshore- og vindkraftaktører fra hele verden mødes i et nyskabende krydsfelt på konferencen Copenhagen Offshore Wind den 26.-28. oktober 2005 i Bella Center.

 

Copenhagen Offshore Wind er en enestående chance for at sælge dansk vindkraft- og offshoreteknologi og sætte Danmark på verdenskortet som førende offshore vindkraft-nation.

 

Mere end 1.000 aktører fra ledende internationale offshore- og vindkraftvirksomheder vil udveksle den nyeste teknologi, know how og identificere den bedste politiske praksis på konferencen. Målet er at skabe den synergi, der skal til for at møde udfordringerne i fremtidens offshore vindkraftværker.

 

Energistyrelsen, Dansk Industri, Danish Offshore Industry, Dansk Selskab for Vindenergi og Vindmølleindustrien, står bag initiativet, der fremover skal gentages hvert andet år.

 

”Det vil være den første konference af den kaliber, der knytter offshoresektoren med vindkraftsektoren for at finde nye forretningsmodeller og bæredygtige løsninger for morgendagens offshore vindkraftværker,” siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien.

 

Allerede i 2008 forventes kapaciteten af havmøller på verdensplan at være 20-doblet til cirka 10.000 MW. Foreløbig er cirka 530 MW havmøller installeret på verdensplan – heraf er 90 procent opstillet i Danmark eller af danske virksomheder i udlandet.

 

”Danske virksomheder udgør kernen i et globalt videns- og kompetencenetværk, når det gælder om at bygge offshore vindkraftværker. Det giver mulighed for at skabe en væsentlig eksportindustri,” siger Bjarne Lundager Jensen.

 

”Visionen er at gøre Danmark til Wind Power Hub på samme måde, som Silicon Valley er centeret for informationsteknologi, og Houston er det inden for olie og gas.”

 

Find flere oplysninger på offshore.windpower.org

Kontakt

Vindmølleindustrien

Vester Voldgade 106
DK-1552 København V, Danmark
Tel: +45 3373 0330
Fax: +45 3373 0333
E-mail: danish@windpower.org
Om os

Læs mere om Vindmølleindustrien:

Om os | Vision | Bestyrelsen | Sekretariatet | Om windpower.org | Medlemmer