Subsidier slører EU's energipriser

Gennemsigtighed og harmonisering. De to ord burde være kendetegnende for de subsidier, der bliver givet til EU’s energisektor. Men de ord er langt fra kendetegnende ved energisubsidierne i EU, og derfor er det svært at gennemskue, hvad den reelle pris på energi er. Samtidig kan den manglende harmonisering også hindre, at vedvarende energiformer får solidt fodfæste på energimarkedet.

 

Det slog Jacqueline McGlade, direktør for Det Europæiske Miljøagentur, fast i et interview med Vindmølleindustrien. Hun er også initiativtageren til rapporten: Energy Subsidies in the European Union: A brief overview, der blev offentliggjort på den internationale konference ”Renewables 2004” i Bonn den 3. juni.

 

Rapporten, der er den første af sin slags, viser, at de hidtidige 15 medlemsstater i EU gav 22 mia. euro til fossile brændstoffer, mens vedvarende energi modtog subsidier for fem mia. euro i 2001.

 

Hvad mener du, er rapportens vigtigste resultater?

"Det afgørende er, at vi har set, hvor lang tid de konventionelle brændsler er blevet subsidieret. Først i 2001 tog investeringerne i vedvarende energi fart, og vores budskab er, at denne udvikling skal fortsætte i lang tid, hvis det skal have den samme gennemslagskraft som kul og gas."

 

Jacqueline McGlade understreger i samme åndedrag, at såkaldte ”off-budget”-subsidier slører den reelle pris på energi. ”Off-budget”-subsidier tæller skatteundtagelser, kreditter, skatteudskydelser, rabatter og andre former for favoriserende skattebehandling. Ifølge miljøagenturets rapport modtog fossile brændsler og atomkraft 16,3 mia. euro i "off-budget" subsidier.

 

Hvilken bekymring har jeres rapport rejst?

"Det, vi anser for noget af det vigtigste, er, at energi på grund af disse subsidier ikke er så billig, som vi tror. Det andet er, at hvis man ikke er forsigtig, kommer man til at skævvride energimarkedet, fordi man giver subsidier af andre årsager end for at støtte en særlig energiformen."

 

Med det mener Jacqueline McGlade, at subsidier f.eks. bliver givet for at sikre job. Som eksempel nævner hun Tysklands støtte af kulindustrien for at holde minearbejdere beskæftigede.

 

Men det må være svært at være uenig i at sikre job?

"Det er også helt fint. Det, der er uacceptabelt, er manglen på gennemsigtighed. Så længe vi ikke har en harmonisering af rapporteringen af subsidier, kan man hurtig få en skævvridning, som kan betyde, at det bliver meget svært for visse vedvarende energiformer at få fodfæste på markedet. For de konkurrerer ikke mod prisen pr kilowatt-time, men de konkurrerer mod en hel række andre faktorer som beskæftigelse, social velfærd etc. Indtil vi gør det helt klart, hvad subsidier er, og hvordan de kan harmoniseres, så vil vi aldrig forstå, hvad den virkelige pris på energi er."

 

EU har et mål om, at 12 % af den samlede energiforsyning skal komme fra vedvarende energi i 2010. I er skeptiske overfor, at det mål kan blive indfriet, men alligevel anbefaler I endnu højere mål for 2020. Hvorfor?

"Jeg mener, det er meget vigtigt at have langsigtede mål, som man kan investere efter. Hvis man ser på subsidierne til fossile brændstoffer, har de eksisteret i 20 til 30 år, så må vi antage, at vi skal gøre det samme for vedvarende energi. Hvis man ikke gør det, vil industrien aldrig effektivt slå igennem."

 

Relaterede links

Læs om Vindmølleindustriens holdning til EU's politik om vedvarende energi

Læs om Europa-parlamentets vision om 20% vedvarende energi i 2020

Se Det Europæiske Miljøagenturs hjemmeside