Go to international edition
Vindmølleindustrien
 

EU ud af afhængigheden - tre skarpe til Bjarne Lundager Jensen

Bjarne Lundager JensenHvorfor målet om 20 % i 2020?

For det første har EU behov for øget selvforsyning – Europa er alt for afhængig af energi fra konfliktfyldte og ustabile regioner som Mellemøsten og Rusland. Vi har behov for renere energi til et mere bæredygtigt Europa, og mere vedvarende energi vil lede til CO2-reduktioner. 

 

I Danmark er vi verdensmestre i vedvarende energi - ikke mindst er vi Wind Power Hub: omdrejningspunktet for teknologisk udvikling på vindkraftområdet.

 

Med ambitiøse europæiske målsætninger om mere vindkraft kan vi skabe rigtig mange arbejdspladser og indtægter til Danmark.

 

Hvor realistisk er det at nå målet om 20 % i 2020?

Målet i dag er 12 % vedvarende energi i EU i 2010, og det kæmper vi med at opnå. Problemet er, at biogas har svært ved at levere tilstrækkelig volumen, fordi det stadig er dyrt. Men det ser ganske fornuftigt ud med investeringer i vindmøller i de europæiske lande, og vi kan godt nå målet, hvis vi skulle opfylde det med vindenergi. Fremover vil EU vil mangle kapacitet. 1000 nedslidte kulkraftværker skal udskiftes i det udvidede EU, hvor vi kan levere vindkraft og ren energi.

 

Hvad vil Vindmølleindustrien gøre for at nå målet om 20 % i 2020?

Vi vil hver dag sørge for at reducere omkostningerne pr. kilowatttime. Hvis EU beslutter sig for at udbygge med vedvarende energi på lang sigt, vil det give et marked med en så stor volumen, at vi med sikkerhed kan sige, at vindmølleindustrien kan reducere omkostningerne med yderligere 1-2 % om året.

 

Relaterede links

Læs også om Wind Power Hub og fremtidens energiforsyning

Kontakt

Vindmølleindustrien

Vester Voldgade 106
DK-1552 København V, Danmark
Tel: +45 3373 0330
Fax: +45 3373 0333
E-mail: danish@windpower.org
Om os

Læs mere om Vindmølleindustrien:

Om os | Vision | Bestyrelsen | Sekretariatet | Om windpower.org | Medlemmer