London Arrays fremtid overvejes
Helene Aagaard (2008-05-06)
DONG Energy og E.ON overvejer, hvad der skal ske med det projekt - London Array, som skulle have været verdens største havvindmøllepark med en kapacitet på 1000 MW, efter at Shell har trukket sig fra projektet.
/Siemens_offshore.jpg)
Sammen med Shell skulle de to elselskaber nemlig have bygget London Array, som ville blive den største havvindmøllepark i verden.
London Array, der skulle placeres ved Themsens udmunding, skulle have 341 vindmøller, som ville kunne forsyne en fjerdedel af Londons boliger.
Til sammenligning er Horns Rev II, hvor byggeriet lige er begyndt, på 200 MW.
Dog er der håb at skimte for fremtiden, da DONG Energy og E.ON overvejer at reducere størrelsen på London Array for derved at kunne opføre den. "Opførelse af parken i en mindre skala, er en mulighed", siger Anders Krog, talsmand for DONG Energy til globeinvestor.com
Grunden til at Shell er gået fra projektet, er ifølge dem selv, at havvindmølleparken ikke er økonomisk rentabel og de vurderer, at de bedre kan betale sig at investere i andre projekter.
Den anden mulighed for, at havvindmølleparken overlever i sine nuværende planer, er hvis Shell sælger sin 33 pct. i projektet til en anden partner, der vil være med til at sikre, at projektet videreføres efter planen.
Relaterede links
DONG Energy
E.ON
London Array