Defensiv aftale om vindmølleplanlægningen
Rune Birk Nielsen (2008-04-30)
KL og Miljøminister Troels Lund Poulsen har indgået aftale om kommunernes vindmølleplanlægning. Aftalen er en udmøntning af energiaftalen fra februar og den pålægger kommunerne at reservere arealer til nye vindmøller på i alt 75 MW i hvert af årene 2010 og 2011.
Vindmølleindustrien mener ikke, at regeringens aftale med KL er ambitiøs nok.
"Hvis placeringerne først er fundet i 2011, kommer der formentlig først vindmøller op i 2012-2013. Det er hverken godt nok for at nå regeringens målsætning på VE eller godt nok for industrien. Den danske vindmølleindustri er ikke blevet en industri med en årlig eksport på mere 35 mia. kr. ved at sætte vindmøller op hvert femte år," siger chefkonsulent i Vindmølleindustrien Hanne Jersild.
De nye 98 kommuner skal inden 2009 revurdere den overordnede fysiske planlægning, deriblandt vindmølleplanlægningen.
"Det vil være helt naturligt at finde de pladserne til de 150 MW i forbindelse med revisionen af kommuneplanerne, der skal ligge klar i 2009. Dermed vil der kunne være kommet møller op i 2010-11 og Miljøministeren og KL ville slippe for at ligge sig selv under pres allerede nu," siger chefkonsulent Hanne Jersild.
I aftalen står der står der desuden, at kommunerne skal tilvejebringe det endelige plangrundlag for 350 MW landvindmøller inden udgangen af 2008 som en udmøntning af udskiftningsordningen fra 2004, der løber i perioden 2005 - 2010.
Relaterede links
KL's presesmeddelse om vindmølleplanlægningen
Ingeniøren: Vindmølleejere: Miljøminister snyder med vindkraft-tal
Vindmølleindustrien glæder sig over bredt forlig