Go to international edition
Vindmølleindustrien
 

Afgifter blokerer for udnyttelse af vind til varmeproduktion

Rosa Klitgaard Andersen (2008-04-23)

Elpatroner og varmepumper kan erstatte gas og kulbaseret produktion af fjernvarme i perioder med meget blæst, men afgifter blokerer for de nødvendige investeringer. Vindmølleindustrien og Vindkraftnet har afholdt seminaret "Vind som varmeleverandør."

 

vindkraftnetDet var en af hovedkonklusionerne, da Vindmølleindustrien og Vindkraftnet mandag afholdte seminaret "Vind som varmeleverandør." På seminaret, der blev afholdt i Dansk Designcenter, blev der netop sat fokus på, hvordan vindkraft kan bruges til opvarmning i de danske hjem.

 

I perioder hvor det blæser rigtig meget og der er godt gang i vindmøllerne kan elpatroner og varmepumper erstatte gas- og kulbaseret produktion af fjernvarme. Sådan kan de decentrale kraftvarmeværker nedsætte deres CO2 udledning ved ikke at bruge fossile brændsler, samtidig med at det sparer penge på brændstof. Det er sund fornuft, både for det danske CO2 regnskab og for værkernes økonomi.

 

Teknologien eksisterer allerede og kan installeres på de danske værker uden problemer. Men en uhensigtsmæssig afgiftsstruktur blokerer for at projekterne kommer i gang. Afgiften på elektricitet, der bruges til varmeproduktion er i øjeblikket for høj til, at det kan betale sig for værkerne at benytte den billige vindkraft til varmeproduktion.

 

Der er dog indført en forsøgsperiode på 4 år med lavere afgifter, men i det er alt for kort tid i forhold til investeringens størrelse. Det efterlader værkerne i en situation, hvor det ikke kan betale sig at investere i den nødvendige teknologi.

 

Derfor var det tydelige budskab fra seminaret: forsøgsperioden skal forlænges eller helt afskaffes, så der kommer gang i projekterne.

 

Relaterede links

Se programmet og præsentationerne fra seminaret her.

Vindkraftnet

Dansk Design Center

Kontakt

Vindmølleindustrien

Vester Voldgade 106
DK-1552 København V, Danmark
Tel: +45 3373 0330
Fax: +45 3373 0333
E-mail: danish@windpower.org
Om os

Læs mere om Vindmølleindustrien:

Om os | Vision | Bestyrelsen | Sekretariatet | Job i Vindmølleindustrien | Om windpower.org | Medlemmer