Virkeligheden vest for Valby bakke
Af Bjarne Lundager Jensen, adm. direktør i Vindmølleindustrien
Da energiforhandlingerne blev afbrudt lige før sommerferien var det en personlig lettelse. Af den simple grund, at jeg så kunne komme med familien til et romantisk bryllup i Rouen i Nordfrankrig. Brylluppet var storslået. Men det var turen gennem Tyskland, Belgien og Frankrig så sandelig også. Jeg var slet ikke forberedt på den fine oplevelse, det er at køre igennem det ene nye vindmøllelandskab efter det andet fra Flensborg til Paris. Jeg kan kun anbefale denne køretur.
Men man kan ikke undgå at blive forstemt, når man tænker på, hvordan vi er ved at blive kustode i frilandsmuseum for vindenergi i Danmark. Her otte måneder efter, er sommerferiens personlige lettelse blevet til mismod: Vi venter stadig på, at energiforhandlingerne bliver færdiggjort på Christiansborg, og imens er alt gået i stå. Vi modtager stadig nye meddelelser fra Miljøministeren om, at kommunerne endnu ikke har færdiggjort planlægningen for nye områder til at sætte vindmøller op under den såkaldte udskiftningsordning. Det er intet mindre end en skandale, at kommuner, der smøler med planlægningen får lov at slippe med venlige breve fra Miljøministeren i denne sag. Der mangler simpelthen politisk vilje fra regeringens side til at gennemføre den udskiftningsordning, som Folketinget vedtog ved lov i 2004.
Ifølge regeringens eget planlægningsudvalg er der god plads til at sætte nye vindmøller op i Danmark. Men der mangler nogle mere håndfaste mål for kommunerne om, hvor mange pladser til nye møller, de skal finde om året. Med henblik på at få et mere positivt medspil med lokalbefolkningen skal der samtidig skabes nogle bedre økonomiske incitamenter for naboerne til vindmøller , således at det lokale ejerskab til vindenergi styrkes. Det håber vi, at politikerne kan medvirke til at løse i energiforhandlingerne. Den manglende udbygning med vindmøller i de seneste 5 år svækker selvsagt Danmarks omdømme internationalt og ikke mindst industriens muligheder for produktudvikling og innovation, fordi vi ikke kan afprøve nye møller tæt på vores udviklingsafdelinger.
På nuværende tidspunkt er vindmølleindustrien i en situation, hvor vi må sætte såkaldte forsøgsmøller op i Nordnorge og i Baltikum, da rammebetingelserne ikke levner mulighed for at teste og måle nye møller herhjemme. Den teknologiske udvikling i vindmølleindustrien går meget hastigt frem og vi ser vores konkurrenter i Tyskland, Spanien, USA, Indien og Kina opruste meget kraftigt inden for vindenergi . Vi taber terræn i disse år herhjemme på grund af manglende politisk konsekvens på vindkraftområdet . Det svækker selvsagt også regeringens og den danske energibranches muligheder for at kunne markedsføre DK, som verdens fremmeste energination ved klimatopmødet i 2009.
Vi får masser af politisk opmærksomhed og skåltaler. Og tak for det. Men nu er der behov for at trække i arbejdstøjet og få nye vindmølleparker, biogasanlæg og solceller bygget ude i virkeligheden vest for Valby bakke. Ellers bliver det historien om kejserens nye klæder om igen.
På nuværende tidspunkt har regeringen ikke noget tøj på, når det gælder vedvarende energi . Det vil i givet fald ikke være noget kønt syn for alle de internationale beslutningstagere, der kommer til Danmark i 2009. Derfor varer det forhåbentlig ikke længe inden energiforhandlingerne bliver færdige og vi får en bred politisk aftale om udbygningen med energi frem til 2020. Det er her vi kan se om politikerne har ambitioner om enten at udvikle eller afvikle vindmølleindustrien i Danmark. Vi arbejder naturligvis på det første og håber, at der er enighed om at satse mere langsigtet på udbygningen med vindkraft i Danmark både på land og til vands.
