Vindenergi kan levere til EU's klimamål
EU Kommissionen har netop fremlagt sin Klima- og Energiplan for EU's 27 medlemslande, og der er grund til at glædes, mener Vindmølleindustrien. De 30 pct. Danmark skal udbygge andelen af vedvarende energi i energiforsyningen til, giver anledning til et vækstpotentiale kun de færreste kan drømme om.
"For rigtig mange lande vil EU's plan føre til en radikal omlægning af deres energiforsyning og vindenergi vil kunne levere en meget betydelig del af teknologien til et langt mere grønt Europa," siger Bjarne Lundager Jensen og fortsætter,
"Det er en stor dag for EU og et meget modigt udspil vi ser fra Kommissionen. Nu starter der en politisk proces, hvor vi sandsynligvis vil se en række lande forsøge at løbe fra deres ansvar. Vi håber, at den danske regering vil ligge sig i den grønne førertrøje og gå foran med et godt eksempel for de mange EU lande."
"Kommissionens forslag med 30 pct. vedvarende energi i Danmark skal på ingen måde ses som en straf. Det er en enestående mulighed, hvor den danske industri får lejlighed til at udnytte sit fulde potentiale inden for vedvarende energiteknologi", siger Bjarne Lundager Jensen.
Vindmølleindustrien mener, at Kommissionens forslag samtidig bør give anledning til, at de politiske partier på Christiansborg allerede nu tænker de nye mål ind i de energipolitiske forhandlinger.
"Det lover forhåbentligt godt for, at der snarest kan indgås en bred energipolitisk aftale herhjemme, så vi også kan få mål og rammer på hjemmebanen," siger Bjarne Lundager Jensen.
Vindmølleindustriens rapport med 50 pct. vindkraft i elforsyningen kan læses her (pdf)
For yderligere information kontakt:
Adm. direktør Bjarne Lundager Jensen, tlf. 33 73 03 31 el. 40 41 93 33
Kommunikationskonsulent Rune Birk Nielsen, tlf. 33 73 03 39 el. 61 33 36 53