Vækst er vejen til et bedre miljø
Af direktør Bjarne Lundager Jensen, Vindmølleindustrien
Morgendagens verden vil ligesom gårsdagens og nutidens hungre efter energi. Energi til både at opfylde menneskets vildeste drømme, men også vores mest basale behov. Vi vil gerne til Mars - det kræver energi, masser af energi. Befolkningen i den tredje verden drømmer om eget køleskab. Og der er ingen tegn i sol og måne, der peger i retning af, at verdens energibehov vil falde i årene, der kommer, snarere tværtimod. Elforbruget alene forventes at fordobles inden 2030.
I Kina bliver man ved at bygge to kulkraftværker om ugen, mens Nordpolen bogstavelig talt smelter. Udviklingen går den gale vej og stigningen i udledningerne af klimagas er i dag tre gange højere end da Kyoto protokollen blev vedtaget for snart ti år siden. Realpolitisk er der ikke meget, der tyder på, at verdens folkerigeste nation vil lytte til de aktivister i vesten, der argumentere for at sætte den økonomiske vækst på "stand by". Det er et sympatisk opråb, men meget langt fra realiteternes verden i Bejing.
Hvad skal verdenssamfundet stille op med den grundlæggende konflikt mellem den tredje verdens legitime ønske om at blive lige så velhavende som os og den nødvendige revolution mod et mere bæredygtigt globalt samfund. Her er Kyoto protokollen det første globale forsøg på at tage fat om problemet, men som bl.a. Bjørn Lomborg har påpeget forslår de politiske instrumenter i Kyoto protokollen, som en skrædder i helvedet.
Der venter derfor den nye klimaminister Connie Hedegaard en kæmpe udfordring, når hun de kommende år skal samle trådene og sætte nye ambitiøse mål for Danmarks og den øvrige verdens klimaindsats.
Det nuværende kvotehandelssystem i EU, der forventes at blive omdrejningspunktet for genforhandlingen af Kyoto protokollen har både styrker og svagheder. En af de væsentligste svagheder indtil nu er, at fordelingen af kvoter til den traditionelle energisektor har en tendens til at blive tilskud til fossile kraftværker frem for en vitaminindsprøjtning til nye bæredygtige teknologier. Det skal der laves om på, når vi starter på en frisk i 2012.
Samtidig skal vi bruge den nye aftale til at fremme bæredygtig energi i den del af verden, hvor befolkningerne stadig har en bedre levestandard til gode og hvor vi forventer, at 2/3 af markedet for nye kraftværker vil ligge. Beregninger viser, at effektiv udnyttelse af vindkraft alene, kan medvirke til at nedbringe de globale udledninger i 2020 med op til 16 %.
Derfor er de kommende års genforhandling af Kyoto protokollen af meget vidtrækkende politisk betydning for os alle sammen. Men vi må også gøre op med nogle af dogmerne i den meget provinsielle debat om, at vi kan stoppe den økonomiske vækst. Et mere bæredygtigt samfund er også et globalt samfund i fortsat vækst. Det kræver ny teknologi og ikke mindst et marked, hvor kunderne kan købe bæredygtig energi. Det skal i fremtiden være lige så let for en forbruger at købe grøn strøm, som det i dag er at købe en økologisk bøf i Brugsen.
Danmark skal så vidt muligt forsøge at sætte en progressiv politisk dagsorden i disse forhandlinger. Her drejer det sig for Danmark om at være lille og meget vågen. Men vi kan få indflydelse. Ikke mindst hvis vi er i stand til i praksis at demonstrere, at vi i industrien kan udvikle nogle af de løsninger og systemer, der kan reducere udledning af klimagasser.
Vi kan i dag glæde os over, at regeringens 'Eksperiment Lomborg' er skiftet ud med en reel bekymring for vores klima. Det skal nu omsættes til handlekraft af det nye klimaministerium. Der er behov for et kvantespring fremad, hvis vi skal fastholde Danmark som udstillingsvindue for nye bæredygtige energiløsninger. Vi har været helt i front de sidste 25 år på grund af en progressiv energipolitik. Nu er tiden kommet til næste spring, hvis vi skal udvikle Danmark som kompetencecentrum også i 2025.
Det åbner spændende perspektiver for hele den danske energisektor. Og spørgsmålet er, hvordan Danmark forbliver nettoeksportør af energi og teknologi til hele verdens stigende energiforbrug. Det bliver ikke uden konkurrence. De store lande i og uden for EU er begyndt at opruste meget kraftigt på energiområdet, så de kan stå stærkt i konkurrencen om fremtidens bæredygtige energimarked.
Vindkraft er en af de teknologier, der omkostningseffektivt kan levere de store mængder af ren energi til forbrugere i hele verdenen. Vi oplever i industrien allerede i dag en meget kraftig vækst på det globale marked og mulighederne for fortsat vækst er næsten uendelige.
Vindmølleindustriens mål er at bygge de bedste og billigste vindkraftværker, der kan måle sig med de konventionelle kraftværker. De færreste er klar over at hav vindmølleparken ved Horns Rev, 14 km uden for Esbjerg i dag leverer strøm til 160.000 husstande i Vestjylland. I de første 9 måneder i år har vindmøllerne opstillet i Danmark produceret bæredygtig strøm, svarende til ca. 21,4 pct. af danskerne samlede elforbrug i 2007.
Vind er derfor ikke længere et marginalt alternativ, men en ren energiteknologi, der kan producere energi til forbrugerne og samfundet med samme volumen som f.eks. et gas - eller kulkraftværk. Vindkraft er en af flere mulige løsninger på klimaudfordringen, der er tilgængelig allerede i dag. Det er den kendsgerning vi gerne vil fortælle til den ganske verden, når Danmark er vært for klimatopmødet i 2009.
Det betyder, at mange politikere, embedsmænd og investorer fra hele verden allerede i dag gerne vil høre nærmere om de danske erfaringer og nu kommer til Danmark for at se, hvilke vindmøller vi har på hylderne. Den voksende globale efterspørgsel efter ren energi åbner spændende perspektiver ikke bare for vindkraft, men for hele den danske energisektor. Og den store erhvervspolitiske udfordring er, hvordan Danmark i fremtiden kan blive producent af intelligente energiløsninger til hele verdens stigende energiforbrug.
Der er på tværs af energisektoren en meget spændende og levende diskussion om, hvordan vi bedst udnytter den styrkeposition, vi har inden for f.eks. kraftvarme, ren kulkraft, energibesparelser, byggeri og biomasse. Den danske energisektor har et enormt potentiale, når det gælder muligheder for at skabe eksport og arbejdspladser til en verden, der forbruger stadig mere energi.
Statsministeren sagde i løbet af den tre uger lange valgkamp, at det er hans vision, at Danmark i 2025 er dækket af 30 pct. vedvarende energi. Stort set alle de politiske partier har i løbet af valgkampen givet udtryk for, at udbygningen af vedvarende energi herunder vindenergi skal op i et helt anderledes tempo. Derfor må vi med rimelighed kunne forvente, at regeringen og den nye klimaminister inden nytår kan lave en bred politisk aftale om et nyt og ambitiøst energiforlig.
Det traditionelle konservative svar her til vil være, at det er meget sympatisk med ambitiøse målsætninger om mere bæredygtige energi, men til gengæld nok for dyrt og urealistisk. I denne forbindelse er det en central pointe, at nødvendigheden af at gøre verden mere uafhængig af fossile brændsler i det lange løb ikke er nogen dyr strategi, men tværtimod den billigste. Med andre ord, hvis vi ikke gør noget ved klimaet, hvis vi ikke sparer på energien, hvis vi ikke satser meget mere på vedvarende energi, vil priserne på el og varme blot stige og stige.
En ny energiplan mod 2025 er derfor en meget rentabel investering. Samtidig kan det betale sig for Danmark at være helt i front, når fremtidens europæiske og globale energiløsninger skabes. Statsministerens vision handler jo i høj grad om, at Danmark skal udvikle sin position som verdens stærkeste industrielle region for vindkraft og andre energiteknologier.
Eksport af energi og energiteknologi udgør allerede en meget betydelig del af Danmarks økonomi. Inden for vindkraft omsatte virksomheder i Danmark for 34 mia. kr. i 2006, og industrien beskæftiger i dag over 21.000 på dansk jord. Vi er verdensberømte og vores kompetence inden for miljø og energi teknologi er helt unik i den globale arbejdsdeling
Derfor er sandheden ikke ubekvem for Danmark. Vi står faktisk med mulighederne for både at bygge den billigste form for selvforsyning med energi herhjemme samt for at tjene penge på at levere ren og billig energiløsninger til resten af verden. Vi står med en helt enestående historisk mulighed for at gøre Danmark til en stormagt inden for bæredygtig energi. Det er en meget spændende opgave, der venter den nye klimaminister. Held og lykke.
