Vindmølleindustrien får ny formand
Senior Vice President, Peter C. Brun, fra Vestas Wind System A/S blev på det seneste bestyrelsesmøde i Vindmølleindustrien enstemmigt valgt til ny formand for foreningens 187 medlemmer.
Peter C. Brun overtager pladsen efter Søren F. Knudsen fra LM Glasfiber A/S, der har haft formandsposten siden september 2005. Samtidig er Vice President i Global Sale i Siemens Wind Power A/S Jan, Kjærsgaard, valgt til ny næstformand.
"Vi har en enestående chance for at vise vores produkter og energiteknologier op til klimatopmødet i København. Jeg tror på, at det vi vil se efterspørgsel på i fremtiden er samlede pakker af løsninger. Derfor er det væsentligt, at vi ikke alene har produkter i verdensklasse, men at vi også kan vise omverdenen, at vores elsystemer er stabile og bæredygtige samtidig med, at de politiske mål og de tilknyttede økonomiske incitamenter hænger sammen. Vi skal vise, at vores energisystemer virker," siger Peter C. Brun.
Peter C. Brun har tidligere arbejdet 14 år som diplomat for Udenrigsministeriet i bl.a. FN, New York, den danske ambassade i Bonn og i EU, Bruxelles. Peter C. Brun er uddannet Cand. Scient. Pol. fra Københavns Universitet.
Samtidig er det første gang i foreningens historie, at en næstformand er udnævnt. Jan Kjærsgaard, der i dag er Vice President, Global Sales i Siemens Wind Power, har tidligere arbejdet hos Globe Meat Technology A/S, Aalborg Industries og DS Stålkonstruktion.
For yderligere information kontakt:
Adm. direktør Bjarne Lundager Jensen, tlf. 33 73 03 31 el. 40 41 93 33 eller
Senior Vice President, Vestas Wind System A/S Peter C. Brun tlf. 97 30 78 42 el. 41 60 61 02