Myter om møllestøj
Af Rosa Klitgaard Andersen, konsulent i Vindmølleindustrien
Berlingske Tidende har i de forløbne uger omtalt lavfrekvent støj fra vindmøller meget omfattende. Desværre har begge de stort opslåede artikler (30. september og 9. oktober) været unuancerede og usaglige.
Artiklen den 30. september kritiserer det faglige grundlag for vurderingen af lavfrekvent støj fra møller, men undlader helt at nævne, at en større undersøgelse om lavfrekvent støj har været i gang i snart to år. DELTA, Forskningscenter Risø, og Aalborg Universitet står for det videnskabelige arbejde. Formålet med undersøgelsen er at skabe større viden og dokumentation for de nye møllers lavfrekvente støjniveau, og de endelige resultater er klar i foråret 2008.
I artiklen den 9. oktober tager Berlingske dog fat i denne undersøgelse, men helt uden at fokusere på det faglige indhold. Når man læser Berlingske, kan man sidde tilbage med det indtryk, at opsætningen af møller foregår mere eller mindre vilkårligt. Intet er mere forkert.
Ingen vindmøller bliver opstillet uden en meget grundig og langvarig planlægningsproces i kommunerne, hvor alle påvirkninger vurderes. Kommunernes vurdering af potentielle vindmølleområder tager udgangspunkt i hensynet til naboer og natur, og lovgivningen sikrer, at udbygning af vindkraft sker på den mest skånsomme måde.
Det gælder også i forhold til støjpåvirkningen, hvor der er krav om, at støj fra vindmøller ikke må overstige 44 dB målt ved nabobeboelse. Det svarer til sagte tale og er et ganske restriktivt krav sammenlignet med støj fra veje og andre industrianlæg.
I vindmølleindustrien tager vi naboernes bekymring meget alvorligt. Mange års teknisk udvikling er i dag medvirkende til, at de moderne vindmøller støjer langt mindre end de ældre og mindre modeller.
Bekymringer hos kommende naboer bygger meget ofte på myter og mangel på information. Det vil vi gerne bidrage til at lave om på. Derfor har Vindmølleindustrien lavet en ny hjemmeside, www.windpower.org/vindogdig hvor vi har samlet relevant dokumentation for, hvad det vil sige at være nabo til en vindmølle .
Hvis Danmark skal gå forrest i kampen mod klimaforandringerne , er det utrolig vigtigt, at vi fører en nuanceret debat. Ellers risikerer vi, at der bliver taget beslutninger på et uoplyst grundlag.
Vi står over for en kæmpe opgave med at reducere Danmarks CO2-udslip, og vi har ikke råd til, at vindmølleudbygningen bliver bremset yderligere på grund af misforståelser. Af hensyn til klimaet, men også fordi de nye vindmøller producerer op til 40 gange så meget elektricitet som de mindre modeller. Det betyder, at der skal opstilles langt færre møller i fremtiden, hvilket giver en mindre visuel påvirkning af det danske landskab.
Vindmøller er et af de ganske få realistiske alternativer til fossile brændsler - ikke kun i Danmark, men i hele verden. Derfor skal der være plads til både mennesker og møller, hvis vi vil bidrage til at stoppe klimaforandringerne .
