Vindmøller og varm luft
Af Rune Moesgaard, økonom, Vindmølleindustrien
"Vi er jo ikke imod vindkraft, men..." Sådan begynder argumentationen ofte fra folk, der bor i områder, hvor der er planer om at opstille vindmøller. Herefter følger en forklaring om, at det ikke dur at opstille møllerne netop her fordi der er tale om specielt unikt landskab, der vil blive ødelagt.
Det er helt fair at være usikker på, hvad naboskab til en vindmølle vil indebære. Det er også helt legitimt at mene, at vindmøller ikke er pæne. Det er selvsagt subjektivt.
Det er imidlertid afgørende at have et perspektiv, der rækker længere end øjet. Faktum er, at vores moderne livsform med fladskærme, mobiltelefoner og X-box er baseret på et elforbrug, der er stadig stigende. Det er tvingende nødvendigt at gøre sig klart, hvad alternativet til vedvarende energi og vindkraft er, nemlig fortsat anvendelse af fossile brændsler. Mindre vindkraft betyder mere kul, olie og gas. Mindre vedvarende energi betyder klimaforandringer.
Dette har store konsekvenser for et unikt landskab og befolkningsgrupper andre steder i verden. Nordpolen sveder og store dele af Bangladesh står under vand. Dette større perspektiv er desværre fraværende i den danske debat om vedvarende energi og når talen falder på vindkraft.
Weekendavisen bragte 27. juli en større artikel om vindkraft på Langeland, hvor en række fastboende og sommerhusejere, giver deres syn på opstillingen af nye møller. Det fremgår blandt andet, at vindmøller vil være visuelt forurenende når de bliver opstillet over alt.
Læseren efterlades med det indtryk, at opsætningen af møller foregår mere eller mindre vilkårligt. Intet er mere forkert. Ingen vindmøller bliver opstillet uden en meget grundig og langvarig planlægningsproces, hvor alle påvirkninger tages med i billedet. Kommunernes vurdering af potentielle vindmølleområder tager udgangspunkt i hensynet til naboer og natur og lovgivningen sikrer, at udbygning af vindkraft, sker på den mest skånsomme måde.
De moderne møller er høje, hvilket giver en visuel påvirkning af landskabet. Det er imidlertid forkert at fremstille det som om, at alle fremtidige møller vil være 150 meter eller højere. Fakta er, at der vil være brug for nogle få møller til testformål på over 150 meter. De kommercielt opstillede møller vil typisk være lavere end 150 meter.
Samtidig er det væsentligt af slå fast, at nye møller producerer op til 40 gange så meget elektricitet som de ældre modeller. Det betyder, at der skal opstilles langt færre møller i fremtiden, hvilket giver en mindre visuel påvirkning af det danske landskab.
Fakta er, at 1.200 moderne møller på land og 500 på havet vil kunne dække 50 pct. af Danmarks elforbrug i 2025. Til sammenligning står der ca. 5.200 møller i landskabet i dag. Det er derfor ude af proportion når det hævdes, at der skal opstilles møller overalt
Industrien har også gjort meget for at mindske støjen fra møllen, blandt andet vha. lydisolering. Det betyder, at de moderne møller larmer mindre end de ældre små modeller. For at sikre naboerne yderligere er der lovkrav om, at støj fra vindmøller ikke må overstige 44db målt ved nabobeboelse, hvilket svarer til sagte tale.
Fakta er, at når man sammenligner med andre grænseværdier for støj, må industrianlæg, jernbaner og landbrug støje væsentligt mere end vindmøller.
Det korte af det lange er, at vindmøller er et af de ganske få realistiske alternativer til fossile brændsler - ikke kun i Danmark, men i hele verden. Derfor skal der være plads til både mennesker og møller, hvis vi vil fortsætte med nyde elsamfundets goder og samtidig yde vores fair bidrag til at stoppe klimaforandringerne.
