Vindkraftdebat blæst af sporet
Af Rune Moesgaard, økonom, Vindmølleindustrien
Mens Nordpolen smelter og store dele af Bangladesh står under vand, har debatten i Danmark om vedvarende energi hen over sommeren haft et mere lokalt perspektiv. Der har været en følelsesladet diskussion om vindmøller, foranlediget af en mindre gruppe borgere, der frygter gener ved opsætning af nye vindmøller.
Følelser kan ikke være forkerte og det er legitimt at være usikker på, hvad naboskab til en vindmølle vil indebære. Men når fakta fordrejes eller forties skabes et forkert og utrygt billede om moderne vindmøller. Når man endvidere undlader at sætte ting i perspektiv blæses fremstillingen ud af proportion og misforståelser ophøjes til sandheder.
JP's leder den 9. august under overskriften "Vindmøllegrænser", handlede for 10. gang siden januar i år om vindkraft, hvilket gør det til et af de bedst dækkede emner på lederplads i avisen. Igen var dækningen desværre unuanceret og befængt med fejl.
Læseren efterlades med det indtryk, at opsætningen af møller foregår mere eller mindre vilkårligt. Intet er mere forkert. Ingen vindmøller bliver opstillet uden en meget grundig og langvarig planlægningsproces, hvor alle påvirkninger tages med i billedet. Kommunernes vurdering af potentielle vindmølleområder tager udgangspunkt i hensynet til naboer og natur og lovgivningen sikrer, at udbygning af vindkraft, sker på den mest skånsomme måde.
Vores moderne livsform med fladskærme og mobiltelefoner kræver produktion af el og forbruget er stadigt stigende. Det er vigtigt, at danskerne gør sig klart, hvad alternativet er, hvis denne elproduktion ikke skal komme fra vedvarende energi. Mindre vindkraft betyder mere kul, olie og gas. Mindre vedvarende energi betyder klimaforandringer, hvilket er et emne, der meget sjældent finder spalteplads i JP's ledere.
Mere vindkraft - færre møller
De moderne møller er høje, hvilket giver en visuel påvirkning af landskabet. Det er imidlertid forkert at fremstille det som om, at alle fremtidige møller vil være 150 meter eller højere. Fakta er, at der vil være brug for nogle få møller til testformål på over 150 meter. Den omdiskuterede vindmølle i Kyndby er ikke af en sådan slags! De kommercielt opstillede møller vil typisk være lavere end 150 meter.
Både i forhold til støj og skyggekast er de nye generationer meget bedre end deres forgængere. Fakta er, at naboer til nye vindmøller maksimalt bliver udsat for skyggekast 10 timer om året. Hvis der er risiko for at denne grænse overskrides, så er møllen simpelthen programmeret til at standse.
Industrien har også gjort meget for at mindske støjen fra møllen, blandt andet vha. lydisolering. Det betyder, at de moderne møller støjer mindre end de ældre små modeller. For at sikre naboerne yderligere er der lovkrav om, at støj fra vindmøller ikke må overstige 44db målt ved nabobeboelse, hvilket svarer til sagte tale. Fakta er, at når man sammenligner med andre grænseværdier for støj, må industrianlæg, jernbaner og landbrug støje væsentligt mere end vindmøller.
Samtidig producerer de store møller op til 40 gange så meget elektricitet som de mindre modeller. Det betyder, at der skal opstilles langt færre møller i fremtiden, hvilket giver en mindre visuel påvirkning af det danske landskab. Det er i den forbindelse en gåde, hvordan JP i sin leder 9. august kan postulere, at der er planer om at etablere op til 2.600 "nye kæmpemøller" inden 2025.
Fakta er, at 1.200 moderne møller på land og 500 på havet vil kunne dække 50 pct. af Danmarks elforbrug i 2025. Det er uacceptabelt, at JP ikke gennemgår, men ukritisk bærer misinformation til bålet.
Det korte af det lange er, at vindmøller er et af de ganske få realistiske alternativer til fossile brændsler - ikke kun i Danmark, men i hele verden. Derfor skal der være plads til både mennesker og møller, hvis vi vil bidrage til at stoppe klimaforandringerne.
