Wind Power Hub
Danmark som kompetencecentrum: Wind Power Hub
Danmark er det globale kompetencecentrum for vindkraft - Wind Power Hub. Det er vi, fordi vi i Danmark har en unik viden og knowhow om såvel vindmølleteknologi som integration af store mængder vindkraft i energisystemet.
Ingen andre steder finder man et så fintmasket netværk af vindmøllefabrikanter, underleverandører, rådgivende virksomheder, energiselskaber og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Og den danske ekspertise har i de seneste år trukket flere udenlandske virksomheder til landet.
I alt beskæftiger branchen knap 22.000 i Danmark, og der er en udbredt forventning i virksomhederne om, at antallet af ansatte vil stige i de kommende år.
Vindmølleindustriens mål er at bevare og styrke Danmark som Wind Power Hub, så vi kan fastholde og udvikle de stærke danske kompetencer inden for vindkraft og sikre, at den teknologiske innovation også i fremtiden i vid udstrækning vil ske herhjemme. Det kræver:
-
Offensive investeringer i forskning og afprøvningsfaciliteter. Hvis industrien i Danmark skal have del af fremtidens markedsvækst, er vi nødt til at være teknologisk førende eller mindst på omganghøjde med de bedste i andre lande. Det kræver målrettede investeringer i forskning og afprøvning. Partnerskabet Megavind har formuleret en overordnet strategi for forskning og innovation.
|
-
Kvalificeret arbejdskraft. En af industriens hovedudfordringer i de kommende år er at sikre en tilstrækkelig rekruttering til at understøtte industriens fremtidige konkurrenceevne. Vindmølleindustrien har derfor skabt The Talent Factory for at øge branchens synlighed og tilbud til de studerende.
|
-
Løbende udbygning på land og til havs. Der er behov for en stabil vindkraftudbygning for at skabe fornuftige vilkår for udvikling, test og demonstration. Det er forudsætningen for, at Danmark fortsat kan fungere som udstillingsvindue for teknologi og integration af vindkraft. Du kan læse mere herom i Vindstyrke 50.
|
Læs også:
Vindmølleindustriens statistik
Danmark som Wind Power Hub - mellem virkelighed og mulighed, underleverandøranalyse (2006)
Videnbrancher i vækst (2006)
Vindmølleindustrien har brug for nye talenter (2006)
Vind i vidensamfundet (2005)
Vind eller forsvind i den globale økonomi (2004)
Kontakt chefkonsulent Hanne Jersild for mere information om Wind Power Hub.