Go to international edition
Vindmølleindustrien
 

Pris

Når du ser på din elregning, så ser du ikke kun på omkostningerne ved elproduktion. Priserne, du iagttager er både politiske bestemte og afhængige af elmarkedspriserne.

Penge


Derudover er der også en række samfundsøkonomiske følgeomkostninger, som ikke står på elregningen - nemlig sundheds-, miljø- og klimaomkostninger.

Disse følgeomkostninger opstår særligt ved traditionel elproduktion, hvor der bruges fossile brændstoffer.

 

Vind på din elregning

I 2006 var den gennemsnitlige elpris for en husholdning 180 øre/kWh, hvilket inkluderer afgifter og moms til staten samt din elmålers abonnementspris, som du betaler til dit elselskab.

 

Afgifter og moms til staten svarede til 97 øre/kWh i 2006. Ud af de 97 øre/kWh, gik 4 øre/kWh til PSO-afgiften. 42 procent af de 4 øre/kWh relaterede sig direkte til vindkraft.

 

PSO-afgiften er en lovbestemt afgift, der bruges til at sikre forsyningssikkerhed, udbetale pristillæg til miljøvenlig elektricitet samt at give midler til forskning og udvikling i miljøvenlige elproduktionsteknologier.

 

Der er mange myter om, at det kun er vindkraft, der modtager støtte via PSO afgiften, men fx får både decentrale kraftvarmeværker, biomasse og blandingsfyrede anlæg også støtte fra PSO'en.

 

I alt koster det cirka 2 øre/kWh på din samlede elregning, at Danmark har vindmøllestrøm i elnettet, og det er inkluderet alle følgeomkostinger.

Det svarer til, at hver husstand i Danmark betaler 80 kr. ekstra om året, for at have 20 pct. vind i nettet. Det er faktisk kun én flaske god rødvin.

 Elprod_graf


Udover vindkraft, så dækkes Danmarks elforbrug af el fra centrale og decentrale kraftvarmeværker samt import fra Sverige, Norge og Tyskland.


Billigere strøm i fremtiden

I takt med at teknologien er blevet både bedre og billigere, er det også blevet billigere at producere en kWh, og møllerne er i dag konkurrencedygtige med nye forssilfyrede kraftværker.


De nye, moderne møller, som er større end de gamle, er også meget mere effektive.

Det betyder, at omkostningen per kWh falder i kraft med, at effektiviteten stiger.

 

Det hænger sammen med, at når møllen gøres større, så øges energiproduktionen, hvilket i sidste ende betyder billig, grøn energi til dig.

Og selvfølgelig en uafhængighed i Danmark af fossile brændstoffer.


Links

Vind i tal

Danmarks Vindmølleforenings faktaark om vindkraft og elregningen
Vi har råd til 50 % vind i 2025

Vindstyrke 50

Dansk Energi

Dansk Energis elpristavle

Energinet.dk

Kontakt

Vindmølleindustrien

Vester Voldgade 106
DK-1552 København V, Danmark
Tel: +45 3373 0330
Fax: +45 3373 0333
E-mail: danish@windpower.org
Om os

Læs mere om Vindmølleindustrien:

Om os | Vision | Bestyrelsen | Sekretariatet | Om windpower.org | Medlemmer