Journalistisk vanvid
Af Rune Moesgaard, Økonom i Vindmølleindustrien
I artiklen "Grøn strøm dyrt for elkunder" (19. marts) og i lederen "Energivanvid" (20. marts) argumenterer JP endnu engang for, at vedvarende energi er for dyrt for elkunderne.
Denne påstand "understøttes" med direkte forkerte tal, centrale sammenhænge på elmarkedet udelades, og tal for vedvarende energi og vindkraft rodes sammen, så slutresultatet bliver misvisende.
Det fremhæves, at spotprisen på el i Danmark bliver nul, når det blæser meget, og at Danmark og elforbrugerne derfor forærer el væk til vores nabolande. Det er noget sludder, og bliver aldrig sandt, uanset hvor mange gange, det bliver gentaget.
Fakta er, at de norske forbrugere betaler den pris for strømmen, som gælder i deres land og ikke den pris, som gælder i Danmark. I det konkrete tilfælde, som JP henviser til natten til mandag, var prisen i Norge 14-17 øre/kWh, da prisen var nul i Danmark. Den danske systemansvarlige energinet.dk afregner med sin norske pendant Stattnet, således at energinet.dk modtager halvdelen af forskellen mellem prisen i Norge og i Danmark, mens Stattnett modtager den anden halvdel.
Energinet.dk og dermed Danmark tjente derfor 7-8,5 øre/kWh for hver kWh, der blev eksporteret i de timer, hvor prisen i Danmark var nul. Dette er selvsagt ikke et problem, som JP fremstiller det, men en gevinst. Fænomenet kaldes flaskehalsindtægter, og gav i 2005 energinet.dk en indtægt på 287 mio. kr.
Disse penge kommer alle danske elforbrugere til gode, da de anvendes til vedligehold og udbygning af elnettet i Danmark. Den kommende elektriske forbindelse mellem øst og vestdanmark finansieres blandt andet via disse indtægter. Det ville klæde Jyllands-Posten, at medtage dette i sine artikler.
Vindmølleeventyret kaldes et luftkastel, der er baseret på årlige ekstraudgifter for elforbrugeren på 600 kr. Det er direkte forkert. En gennemsnitlig husstand betalte i 2005 180 kr. for at få leveret 20 pct. grøn vindmøllestrøm, og dette tal er stærkt faldende. De 600 kr. dækker over de samlede udgifter til vedvarende energi og ikke kun til vindmøller.
JP fortier behændigt dette faktum over for sine læsere.
Vindkraft er den absolut billigste form for vedvarende energi, der findes. Blev der taget højde for den forurening, som el produceret på kulkraft forårsager, er vindkraft endvidere den billigste energikilde, der findes overhovedet.
Vindmølleindustrien i Danmark beskæftiger over 21.000 personer, og omsatte i 2005 for 34 mia. kr., hvilket er på linie med den animalske landbrugsproduktion i Danmark. I en globaliseret verden skal Danmark leve af at producere og eksportere højteknologiske produkter som f.eks. vindmøller og ikke af at eksportere el til vores naboer produceret på kulkraftværker med verdens største udledning af CO pr. indbygger til følge.
Regeringens nye visionære energiudspil, som rummer skitser til udbygning med vindkraft i Danmark skydes ned af JP, der mener, dette vil sætte markedsøkonomien ud af kraft.
JP bør i den forbindelse erindre, at energisektoren historisk set langt fra har været kendetegnet ved at være styret af markedskræfterne, og det er heller ikke tilfældet i dag. De eksisterende kulkraftværker er købt, betalt og afskrevet af skatteyderne og elforbrugerne under et system, hvor økonomiske tab var en umulighed. Det kan ingen andre teknologier - og heller ikke vindkraft konkurrere imod.
Frem mod 2015, hvilket i energisektoren er meget kort tid, vil omkring 3.000 MW kulkraftkapacitet nå pensionsalderen, og der vil blive mangel på kapacitet. Vindmølleindustrien konkurrerer gerne på lige vilkår med de øvrige teknologier, om at opstille den kapacitet der kan producere den billigste kWh i fremtiden.
