Vind eller forsvind i globaliseringen
Af Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien
Det er nat hos familien Jensen i Esbjerg. Alt ånder fred og ro. Og dog - selv om familien sover, er der stadig gang i huset: Det varme vand cirkulerer lystigt i radiatorerne, og ude i gangen tikker elmåleren fortsat, selv om alt ved første øjekast er slukket. Selv om natten bruger mennesket energi, til varme, køleskabe, frysere og alle husets apparater er på standby.
Energi har været en fundamental drivkraft i udviklingen af det moderne samfund, vi har i dag. Uden energi, ingen industrialiseret verden, ingen teknologisk udvikling og ingen globalisering. Derfor er det moderne samfund et samfund, hvor adgang til energi er helt central.
Hungeren efter energi bliver ikke mindre og alene elforbruget forventes at fordobles inden 2030.
Al Gore er opmærksom på det. George Bush er det. Og nu også Anders Fogh Rasmussen. Stort set alle verdens politiske ledere fokuserer på, hvordan en større del af det stigende energiforbrug fremover kan dækkes med renere og billigere energiteknologier. Dette indså en række visionære politikere i Danmark allerede i begyndelsen af 70'erne, hvorfor der blev investeret i forskellige former for såkaldt alternativ energi.
Derfor får familien Jensen og 160.000 andre husstande i Vestjylland i dag en betydelig del af deres daglige elektricitet fra vindmøllerne på Horns Rev, der ligger ca. 14 km. ud fra kysten i Esbjerg.
Familien Jensen kan glæde sig over, at de får en del af deres energiforbrug dækket af en energikilde, som ikke forurener, og som er væsentligt mere rentabel end de fleste mennesker forestiller sig. Vindkraft har ingen udgifter til brændsel, og vinden er en gratis og hjemlig ressource. Derfor kender man produktionsomkostningerne langt ud fremtiden. Uden vindkraft havde elprisen for familien i Vestjylland f.eks. været 7-13 procent højere i 2005.
Den danske vindmølleindustri er et levende bevis på, at man kan vinde, hvis blot teknologi og initiativ får lov at udvikle sig i samspil med fornuftige vilkår og rammebetingelser. Men Danmark i førertrøjen på markedet for vindenergi er en saga blot, hvis ikke der ikke snart satses mere ambitiøst på energipolitikken.
I de seneste tre år er der stort set ikke er sat nye møller op på land herhjemme. Det svækker selvsagt industriens muligheder for produktudvikling og innovation, at hjemmemarkedet ikke er stort nok til, at vi kan afprøve nye møller tæt på vores udviklingsafdelinger.
Dels går den teknologiske udvikling vel at mærke næsten lige så hurtigt som inden for mobiltelefoniindustrien. Tænk på, hvordan din mobiltelefon så ud for tre år siden! I den periode har vi ikke kunnet udvikle og afprøve vores produkter på hjemmemarkedet. Det er en lang ørkenvandring, vi har gået, mens konkurrenter i andre lande stormer af sted.
Dels har den danske energisektor et enormt potentiale og unikke kompetencer, når det gælder muligheder for at skabe intelligente energiløsninger, eksport og arbejdspladser til en verden, der forbruger stadig mere energi. Vi har vitterlig muligheden for at gøre hele området til en dansk styrkeposition i den globale arbejdsdeling.
Men det kræver, at der fra politisk hold er vilje til langsigtede investeringer i en kontinuerlig udbygning med bl.a. vindkraft herhjemme. Kun på den måde kan Danmark fortsat kan være udstillingsvindue og udviklingslaboratorium for den nyeste og mest raffinerede teknologi.
Diskussionen om energisektorens, herunder især vindmølleindustriens rammebetingelser, har en tendens til at fortabe sig i forældede ideologiske markeringer om marked kontra statsstyring. Det må ikke ske med regeringens energistrategi for 2025, som skal forhandles på plads af Folketingets partier i de kommende måneder.
Et af de spørgsmål som traditionelt skiller vandene er økonomien. Hvad koster vindenergi egentlig forbrugeren? Vinddækningen, som i dag er på 20 procent af elforbruget herhjemme, koster forbrugerne ca. 4,5 øre ekstra pr. kWh. Det vil sige, at det koster en typisk dansk familie ca. 180 kr. om året at investere i et renere miljø, bedre klima og i at være verdens førende vindkraftnation.
Og på et tidspunkt hvor Danmark hver dag mister 50 industriarbejdspladser til lavtlønsområder, går vindmølleindustrien mod strømmen. Den danske ekspertise tiltrækker udenlandske virksomheder, som slår sig ned i Danmark og skaber job.
Danmark kan levere teknologien. Derfor bør vi arbejde for at bevare og udvikle Danmark som "Wind Power Hub", dvs. som et globalt kraftcentrum for investeringer i ny teknologi og virksomheder. Det kræver rammebetingelser, der er mindst på niveau med de lande og regioner, vi konkurrerer med. Hvis ikke vi satser ambitiøst på, at Danmark bliver et globalt værksted og udstillingsvindue for fremtidens energiteknologier og løsninger, risikerer vi at ende som frilandsmuseum for bl.a. vindenergi. Det har ingen af os råd til.
