4,5 øre i en given tid

Af Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien

På et tidspunkt, hvor Danmark hver dag mister 50 industriarbejdspladser til lavtlønsområder, fremturer chefredaktør Carsten Steno i ErhvervsBladet den 19. august med påstande om vindmølleindustrien under overskriften "22 øre til evig tid".

Det kan være velgørende at diskutere, hvis det vel at mærke leder frem til nye indsigter og positioner.

Vi har i høj grad behov for nytænkning, der kan bringe os op af de ideologiske skyttegravskrige, der i de seneste år har præget den energipolitiske debat herhjemme. Men Carsten Stenos indlæg er der ikke meget nytænkning over og så er det behæftet med en række misopfattelser og forkerte tryk på lommeregneren.

Lad os derfor bruge de officielle tal fra regeringens egne embedsmænd.Energistyrelsen har for nylig beregnet, at den nuværende vinddækning på 20 pct. herhjemme koster forbrugerne ca. 4,5 øre ekstra per kWh.

Det vil sige, at det koster en typisk dansk familie ca. 180 kr. om året Og altså ikke 1100 kr. om året som chefredaktøren påstår i sin klumme, at investere i et renere miljø, bedre klima og i at være verdens førende vindkraftnation.

Ligeledes nævner Carsten Steno, at vi henviser til markedsprisen i Tyskland 60 øre pr. kilowatttime. Vi forlanger ikke tyske tilstande, men faktum er, at der er opstillet nul (0) vindmøller på de gældende markedsvilkår i 2003, 2004 og 2005.

Prisen er for lav
Hvis vindmølleindustrien skal skabe arbejdspladser og vækst i Danmark, er vi nødt til at se faktum i øjnene: Afregningsprisen for lav.

Pointen er, at konkurrencen på det globale vindmøllemarked handler om at producere højteknologiske vindmøller, der leverer endnu billigere strøm til forbrugerne. I dette teknologiske kapløb har de danske virksomheder været et hestehoved foran deres konkurrenter igennem de seneste 10-15 år. Dette forspring er vi på vej til at sætte over styr med tab af vækst og arbejdspladser til følge.

Danmark har i mange år været et udstillingsvindue for vindmøller, hvor adgangen til test, prototyper og demonstrationsprojekter på nye møller har været en hel afgørende forudsætning for vores teknologiske forspring.

Vindmølleindustrien skal naturligvis selv varetage den egentlige produktudvikling, men er afhængig af et dynamisk hjemmemarked med et stærkt udviklings- og forskningsmiljø, som kan bidrage med nye medarbejdere, metoder og teknologier.

Lad mig endelig slå fast, at industrien er positiv over for liberalisering af el-markedet. Det sidste industrien ønsker er at blive kastebold i en ideologisk skyttegravskrig. Kom nu op af graven hr. chefredaktør.

Erhvervsbladet den 24. August 2005